12. Projektbeskrivelse



Relaterede dokumenter
Ansøgning om tilskud i 2012 fra Pelsdyrafgiftsfonden

Ansøgning om tilskud i 2012 fra Pelsdyrafgiftsfonden

Ansøgning om tilskud i 2013 fra Pelsdyrafgiftsfonden

Ansøgning Pelsdyrafgiftsfonden 2015

Ansøgning om tilskud i Projektets titel Der skal angives en kort men samtidig dækkende titel for projektet. Max 50 karakterer.

Budget- og finansieringsskema

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl

Ansøgning om tilskud i 2012

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl

Ansøgning om tilskud i 2012

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Ansøgning om tilskud i 2009 fra Pelsdyrafgiftsfonden


De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Ernæring Kattefoder! Hvad indeholder det foder vi serverer? Hvilke behov?

Du passer soen og soen passer grisene

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.

Hundens Tarv. Hvalp. Hvalp er uden konserveringsmidler & kunstige smags- eller farvestoffer.

INSEKTER SOM PROTEINKILDE

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

KORREKT FODRING EFTER RACE PÅ DEN NEMME MÅDE!

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Kornfri kost til din hund og kat

Fuldfoder til alle hunde og katte. - udviklet i samarbejde med dyrlæger og top-opdrættere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX

Mad, motion og blodsukker

Super Premium fuldfoder - til alle hunderacer Lækkert fuldfoder med fersk kylling Fremstillet uden GMO og hvede Udviklet og testet af danske dyrlæger

Kornfri kost til din hund og kat

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Mad, motion og blodsukker

Antal blandinger til fremtidens sohold

Økologiske informationsprojekter

ERNÆRING. Solutions with you in mind

GARANETRET I HUNDEMADEN. Food for uniq dogs UNIQ KVALITET. Når din hund har smagt et UniQ-produkt, går den aldrig mere på kompromis med kvaliteten.

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Teknisk gennemgang 18. maj 2010

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Kraftfoder med naturen som forbillede. Af Maja Mandrup Jacobsen Jordbrugsteknolog og Konsulent

Sommer - hvad nu? Det bedste fra naturen

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

POWER LET S GROW TOGETHER ET NYT KONCEPT FOR FORMULERING AF FODER FODER FORMULERET FOR STABIL YDELSE

Det Sunde Liv - et inspirationsoplæg. Ulla Blicher-Mathiesen, Ph.D. Vækstforum Region Syddanmark 10. december 2007

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 371 Offentligt

Anmodning samt spørgsmålene 424 til 428 er vedhæftet besvarelsen.

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Bypuljen. Ansøgningsskema til Bypuljen. 1. Generelle oplysninger. Ansøgers navn. CPR-/SE-nummer. Adresse. Postnr. Tlf.nr.

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi

Ansøgningsskema Tilskud til innovations-, udviklings-, og forskningsprojekter Innovationsloven

Økologiske fødevarer og menneskers sundhed

NATURLIGT HENSIGSTMÆSSIGT

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Vejledning vedrørende skabelon for Projektbeskrivelse for 2016 projekt

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)

FODER - DECEMBER 2018

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

Nyhedsbrev. - sommer 2019

Fagmandens. Katalog Aquarium

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

Ernæring i topklasse

Labrador retriever

Kartoffelafgiftsfonden juni Ansøgning om tilskud i 2018

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012

Fagmandens. Katalog pond

CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Temadag for hjertediætister

Vejledning til ansøgning for satspuljen. Kultur på Recept

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Det skræddersyede ernæringsprogram til Boxer

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Fodringsstrategier for diegivende søer

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Transkript:

12. Projektbeskrivelse 1. Projektets formål At afdække minkens behov for specifikke næringsstoffer (aminosyrer, fedtsyrer, mineraler og vitaminer) samt muligheden for at erstatte protein med kulhydrat i forskellige dele af minkens produktionscyklus. Yderligere at belyse betydningen af ubalance mellem relevante næringsstoffer, såvel mellem som indenfor næringsstofgrupperne. Resultaterne vurderes på basis af dyrenes trivsel (sundhed og produktionsresultater) og ud fra relevante undersøgelser af blod- og organer, hvor dette er formålstjenligt / hensigtsmæssigt. I det omfang undersøgelserne belyser udskillelsen af næringsstoffer, sættes dette i relation til miljøet. 2. Baggrund/faglig begrundelse for projektet Ernæring og fodring er væsentligt, idet foderet udgør en stor del af produktionsomkostningerne. Foderets sammensætning og dermed dets indhold af næringsstoffer er af betydning for mængden af foderspild, dyrenes velfærd og sundhed, kvaliteten af pels og skind samt den efterfølgende miljøbelastning. Med udgangspunkt i hovedgruppen af næringsstoffer kan følgende indsatsområder udpeges generelt: Protein og aminosyrer Minken har som rovdyr et naturligt højt indtag af protein, som den er i stand til at udnytte godt. Det er vist, at minken kan klare sig med væsentligt mindre protein end antaget og at den kan udnytte relativt store mængder af letfordøjelige kulhydrater. Færre animalske foderråvarer af høj kvalitet og strammere miljøkrav gør det relevant at anvende mindre protein i foderet. En forudsætning er, at vi kender behovet for aminosyrer i de forskellige delperioder af produktionen. Nogle har vi rimeligt kendskab til; men nyere forsøg indikerer, at ubalance mellem de enkelte aminosyrer kan have negativ indflydelse på produktionsresultatet. Kendskab til fordøjeligheden af protein og aminosyrer er væsentligt for at vurdere om denne i sig selv har indflydelse på produktionsresultatet og for at optimere foderets sammensætning. Fedt og fedtsyrer Kendskabet til behovet for essentielle fedtsyrer er begrænset. Tidligere forsøg har givet fingerpeg om nødvendigheden af en balance mellem animalsk, marint og vegetabilsk fedt. Ændret råvaresammensætning ændrer fedtsyreprofilen i foderet. Forsøg med andre husdyr peger på, at forholdet mellem de enkelte fedtsyrer og klassen af disse kan være væsentligt for reproduktion, sundhedsstatus og andre produktionsparameter. Forsøg med pelsdyr har vist, at fedttypen kan påvirke skindets kvalitet og reproduktionsresultatet. En optimering med henblik på praktiske normer er dog ikke klarlagt. Kendskab til fordøjeligheden af fedt og fedtsyrer i råvarerne kan tilskrives samme betydning som for protein og aminosyrer. Kulhydrat Foderkonsistens og dermed foderspild er bl.a. påvirket af kulhydraternes egenskaber. Forsøg med andre dyrearter har vist, at typen af kulhydrater også påvirker fordøjelsesprocesserne, blodets glukoseindhold samt dyrenes mæthedsfornemmelse. Nyere undersøgelser med mink giver indikationer på at visse kulhydrater kan påvirke minkens primære immunforsvar på tarmniveau. Kulhydrater vil, ved en sænkning af foderets proteinindhold, være eneste alternative til fedt og deres fysiske og ernæringsmæssige kvalitet er derfor af stigende betydning. Mineraler Viden om minkens behov for, og udnyttelse af de enkelte mineraler og mineralkilder er begrænset. Ligeledes er kendskab til mineralernes betydning for sundhed og produktionsresultater relativt begrænset. Ved en ændret råvaresammensætning vil foderets mineralsammensætning og tilgængeligheden af mineralerne ændres. Hvorvidt disse ændringer vil komme i nærheden af behovsgrænserne er ikke afklaret. Mineralområdet er komplekst, idet der optræder såvel synergistisk som antagonistiske effekter i forhold til dyrenes fordøjelse og omsætning. Yderligere kompliceres billedet af, at mineraler Side 2 af 5

findes som salte, som peptid bundne og som kulhydratbundne. Disse har forskellige fordøjelses- og omsætningsmæssige egenskaber. Et kendskab til råvarernes indhold og biotilgængeligheden af de enkelte mineraler er væsentlig for korrekt optimering af foderet. Vitaminer Kendskabet til pelsdyrenes behov for vitaminer er begrænset. Vitaminer opdeles i vand og fedtopløselige vitaminer. De fedtopløselige kan lagres i dyrene, når de tildeles et overskud. Følgelig kan det være svært at fremkalde eksperimentelle mangelsymptomer, som er nødvendige for at kunne fastlægge behovet. Yderligere bliver billedet komplekst, da de forskellige vitaminer indgår i mange omsætningsprocesser i organismen. Foderets øvrige næringsstoffer, forskellige konserveringsstoffer, opbevaringsforhold samt dyrets sundhedstilstand kan påvirke det aktuelle behov. Projektet foregår i et dynamisk forløb, som bygger videre på de resultater der hidtil er opnået ved PFC, samt resultater fremkommet ved forskning hos Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Indsatsen koordineres med forskerne ved disse statslige institutioner. Dele af projektet vil foregå i et direkte samarbejde med disse institutioner, når dette er formålstjenligt. 3. Projektets indhold Generelt Baseret på en cost-benefit vurdering og politiske tiltag vil indsatsområdet i de kommende år primært bliver indenfor protein og aminosyrer samt betydningen af foderets energifordeling og -koncentration. Sekundært vil der blive iværksat undersøgelser indenfor fedt og fedtsyrer samt kulhydrater. Indenfor mineraler fortsættes der med metodetilpasning og fastsættelse af behovet for de renalt regulerede mineraler. Hvad vitaminer angår fortsættes der med indsamling af baggrundsviden indenfor pelsdyr samt nyere viden indenfor andre husdyr. Aktuelt Samarbejdsprojekt mellem PFC og DJF-AU Optimering af fyldfoderstrategi i vinterperioden. Der er fundet forskelle som følge af forskellige strategier og optimeringsarbejdet fortsættes. Betydning for adfærd, trivsel, foderindtag og - spild samt den senere reproduktion. I forbindelse med Innovationslovsbevilling til projektet: Mink, slanke avlsdyr med god reproduktion og velfærd, indgår delprojektet In vitro metoder til vurdering af relevante fiberkilder fra PFC s side. PFC Protein-/aminosyrebehov til mink i den tidlige vækstfase. Betydning af proteinniveau samt energikoncentration i drægtigheden. Fortsatte undersøgelser til fastsættelse af behovet for mineraler. In vitro metode til måling af ammoniakfordampning fra gødningsrenden. Betydning af foderets sammensætning, syretilsætning til foderet, temperatur m.m. ønskes belyst. Samarbejdsprojekt mellem PFC og DBF-KU Samarbejdsaftale mellem PFC og DBF-KU vedrørende forskning og forsøg i områderne energiog næringsstofomsætning hos mink. Projektet forventes forlæget grundet barsel. Optimering af energifordeling og aminosyresammensætning i den tidlige del af vækstperioden, hvortil der er givet tilskud under innovationsloven med titlen Minkhvalpe, tilvækst og god skindstørrelse. 4. Udbyttet af projektet Det forventes at vi opnår en mere eksakt viden om minkens behov for næringsstoffer og i stigende omfang vil være i stand til at fastsætte anbefalede normer for disse, således at den opnåede viden kan implementeres i praksis. Sidstnævnte under skyldigt hensyn til produktionsresultaterne, dyrenes sundhed og velfærd samt miljøet. Status for igangværende projekter fremgår af Faglig Årsberetning fra Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter. Side 3 af 5

http://www.kopenhagenfur.com/graphics/furfarmers/dk/raadgivning/pfc/publikationer/nation alt/pfc_faglig_aarsberetning/faa2007/0103%20indholdsfortegnelse%20fa2007.pdf 5. Planer vedr. offentliggørelse Projektets resultater offentliggøres alle i en trykt udgave af Faglig Årsberetning fra Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter. Denne gøres yderligere tilgængelig på Kopenhagen Fur s hjemmeside. Udvalgte projektresultater fremlægges ved NJF seminarer eller IFASA kongresser. Relevante resultater fremlægges som artikler i Dansk Pelsdyravl. Yderligere fremlægges resultater som indlæg ved f.eks. Temadag Pelsdyr hos DJF Foulum, Generalforsamlingen hos Dansk Pelsdyrfoder, Landsskindudstillingen og diverse møder i lokale pelsdyravlerforeninger og ERFA-grupper. 13. Bilagsliste Side 4 af 5

14. Det samlede budget for projektperioden 2008 Det samlede budget Interne lønomkostninger 4.800 Ekstern bistand 100 Materialer 1.700 Udstyr 100 Møder og rejser 200 Andre udgifter 2.200 Administrative omkostninger 200 Omkostninger i alt 9.700 Indtægter fra projektet 3.500 Anslået scrapværdi for udstyr 0 Det samlede tilskudsgrundlag i alt 5.800 Det ansøgte tilskud 5.800 Tilskuddets andel af tilskudsgrundlaget, i pct. 100 OBS: Omkostningerne skal være eksklusiv moms. 15. Specifikation af ansøgers interne lønomkostninger Lønkategori timesats timeforbrug I alt kr. pr. time Videnskab. Medarb. 340 5.772 1.962.480 Farmpersonale 171 16.560 2.831.760 I alt 4.794.240 16. Bemærkninger til budgettet 17. Oplysninger i relation til samarbejdsprojekter, hvor samarbejdspart er medansøger Ansøger Medansøger 1 Medansøger 2 I alt Budget Ansøgt tilskud Ansøgt tilskud i pct. Side 5 af 5