Præsentation af Afsnit M5 Afsnit M5 har speciale indenfor kardiologien. Afsnittet er under konstant udvikling, hvilket til dels skyldes, at der er meget fokus på hjertesygdomme fra politisk og samfundsmæssig side. Hjerteafsnittet er en travl afdeling med et generelt højt arbejdstempo. Patienterne er ofte meget komplicerede og patientflowet stort. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er på ca. 3 dage. Ovenstående indebærer et velfungerende tværfagligt samarbejde. Det er vigtigt at have sine faglige kvalifikationer ajourført, kende sit kompetenceområde og have hjertet på rette sted. Afsnit M5 behandler og plejer en stor gruppe af patienter, da patienter med kardiologiske sygdomme ofte har andre medicinske diagnoser f.eks. KOL, diabetes, infektioner, cancer. Afsnit M5`s specialepatienter er f.eks: - patienter med akut koronar syndrom (AKS) - patienter med hjerteinsufficens - patienter med arytmier, herunder elektrolytforstyrrelser og medicinforgiftninger - patienter med akut lungeødem og lungeemboli - patienter med hypertension arterialis - patienter med kardiogent chok - indkaldte patienter til medicinregulering og DC-konvertering. Afdelingen modtager akutte patienter, alle aldersgrupper, dog ikke børn, indenfor specialet døgnet rundt. En stor del af patienterne indlægges til observation for kardiologiske sygdomme. Hvis dette afkræftes, udskrives patienten eller overflyttes til andre afdelinger, hvis dette er muligt. Patienterne henvises fra akutafdelingen, kirurgiske afdelinger, medicinske afdelinger og medicinsk ambulatorium. Samt overflyttelser fra andre hospitaler. Afsnit M5 er normeret til 24 patienter, hvoraf de 20 sengepladser har telemetriovervågning. Til afdelingen er tilknyttet: Undersøgelsesstuen, hvor der bl.a. foretages ekkokardiografi og arbejds-ekg på indlagte patienter. Kardiologisk ambulatorium, hvor der foretages ambulant ekkokardiografi, arbejdstest, døgn BTmåling, R-test og Holter monitorering.. Desuden varetages øvrige ambulante funktioner, som lægekonsultationer og sygeplejekonsultationer. Hjertesvigtklinik og AK klinik Projektsygeplejersker der fortrinsvis varetager inkludering af forskellige patientgrupper til div. projekter. 1
Organisation: Ambulatoriet og afsnittet har fælles afsnitsledelse, som består af; Afdelingssygeplejerske Lone Dahl Specialeansvarlig overlæge Kim Klarlund Personalegruppen består af sygeplejersker, læger og lægesekretærer. Plejeformen er gruppepleje. Det er en blandet gruppe af erfarent personale, der har været ansat i flere år, og nyansatte med varierende kompetenceniveau. Mødetider: DAGVAGTER: Kl. 6.30-14.45 (D6) Kl. 7.15-15.30 (D) Kl. 7.15-15.00 (DT) Kl. 8.00-15.30 (D8) Ca 12-timers vagter: Kl. 7.15-19.00 (L7) Kl.10.30-22.00 (LM) Kl. 11.30-23.30 (LS) AFTENVAGTER: Kl. 15.15-23.30 (A) Kl. 15.15-22.45 (AT) NATTEVAGTER: Kl. 23.15-7.30 (N) 2
Leveregler på M5: Patienten er i centrum for vores ydelser og opgaver Vi er kompetente og engagerede medarbejdere, som samarbejder om at skabe den bedste kvalitet for patienterne Vi hjælper hinanden og beder om hjælp Vi behandler hinanden med respekt og rummer plads til forskelligheder Vi taler med og ikke om hinanden og afklare misforståelser med den person det handler om Vi giver hinanden konstruktiv feedback og anerkendelse Vi anvender humor, til glæde for både kolleger og patienter Praktiske leveregler/ prioriteringstrekant: Tværfagligt tavlemøde kl. 8.35 Timeout dagligt kl. 13.30 - timeout aften kl. 19.45 Daglig modtageliste - udarbejdes af VIS-sgpl. Husk pauser og frokost aftal med dine kolleger i din gruppe og gå evt. på skift. 3
Tværfagligt samarbejde Afsnit M5 samarbejder med mange faggrupper bl.a.: - læger - diætister - socialrådgivere - fysioterapeuter - ergoterapeuter - serviceassistenter - sekretærer Desuden samarbejdes der tæt med: - primærkommuner - medicinsk ambulatorium, herunder endokrinologisk, gastromedicinsk, reumatologisk. - billeddiagnostisk afdeling. - klinisk biokemisk afdeling - klinisk fysiologisk afdeling - kardiologisk lab. Roskilde mhp. overflytning til KAG og pacemaker. - kardiologisk lab. på Gentofte og Rigshospitalet. - (specielt mhp. overflytning af pt. til intensivbeh. bl.a. akut/subakut PCI og by-pass opr. - medicinsk undersøgelsesstue og skopistue Sygeplejeopgaver og tiltag I afsnit M5 arbejdes der løbende udvikling af pleje, behandling og vejledning af patienter med hjertesygdom. Alle hjertepatienter tilbydes rehabilitering, som indebærer fælles informationsmøde, som foregår hver 14. dag. Derudover tilbydes en ambulant opfølgende samtale med en sygeplejerske. Denne funktion varetages af en gruppe sygeplejersker ansat i sengeafsnittet, som har kompetence til at varetage rehabiliteringfunktion. For at sikre kompetenceudvikling og implementering af ny viden, er der oprettet nøglepersonfunktioner på forskellige områder i afdelingen. Kvalitetsudvikling Afsnittet blev akkrediteret i 2011 og 2014 Der laves løbende selvevaluering i samarbejde med kvalitetsafdelingen og nøglepersoner i afsnittet. 4
UNDERVISNING/UDDANNELSE Afsnit M5 medvirker i uddannelsen af sygeplejestuderende på 1,2,4,11 og 12 modul. Medvirker endvidere i uddannelsen af ambulancebehandlere og paramedicinere, samt medicinstuderende. Vejlederfunktionen varetages af sygeplejersker med klinisk vejlederuddannelse. Det tilstræbes at holde en årlig temadag for hele afdelingens personale. Der afholdes personalemøde ca. 6 gange om året. Alle sygeplejersker ansat i afsnit M5 bør have kardiologisk efteruddannelse. Forudsætninger for optagelse er min. 2 års kardiologisk erfaring. Nyt personale gennemgår introduktionsprogram. Introduktionen foregår ved bedside læring, det er en forudsætning at nyt personale selv opsøger ny viden. Undervisning vil ske løbende indenfor normal arbejdstid, særligt som sidemandsoplæring. Endvidere tilknyttes mentor under den løbende introduktion. Mentorer deltager ved 3 og 6 måneders evaluering. SYN PÅ LÆRING OG LÆRINGSTILBUD Vi tilbyder studerende et godt, trygt, stimulerende og udviklende studiemiljø, hvor personalet er motiveret for og engageret i uddannelse og vejledning på et højt fagligt niveau. Der sendes velkomstbrev, introduktions og foreløbig arbejdsplan for den kliniske undervisning ca. 2-4 uger før opstart. Hver studerende tilknyttes 1-2 vejledere, hvoraf den ene vil være hovedansvarlig for forløbet (klinisk vejleder). Alle sygeplejersker har funktion som daglige vejledere, hvis deres tilknyttede vejledere ikke skulle være til stede en dag. Inden for de første to uger af den kliniske undervisning laves der, mellem den studerende og den kliniske vejleder, en studieplan med udgangspunkt i målene for perioden, den studerendes forudsætninger, afsnittes muligheder og gensidige forventninger. Studieplanen nedskrives i den studerendes portfolio af den studerende. Studieplanen justeres løbende. Det forventes af den studerende, at de selv tager ansvar for at benytte portfolioen. Der tilstræbes dagligt evaluering/reflektion med udgangspunkt i bedside-metoden, samt løbende refleksion og drøftelse af kompetencekort. Der forventes, at den studerende selv er ansvarlig for vagtplanlægning i samarbejde med den kliniske vejleder. Den studerende deltager i weekendvagter samt aften- og /eller nattevagter i uddannelsesøjemed. De opgaver, der vil være mulighed for at studere og deltage i, vil handle om selve patientkontakten og patientforløbet Den enkelte studerende forventes at have god viden om bl.a. anatomi og fysiologi, sygdomslære og sygepleje, for at kunne forstå de ofte komplekse sygdomsbilleder, der vil fremkomme i afdelingen. Den komplekse sygepleje udgør en meget stor del af afsnit M5, kombineret med den grundlæggende sygepleje. Det vil være muligt at overvære forskellige patientundersøgelser f.eks. arbejds-ekg, ekkokardiografi, røntgen og ultralydsundersøgelser. Den studerende kan deltage i forberedelserne, vejledning/information samt opfølgning af den enkelte patient. 5
Studerende på 11.modul og 12. modul tilbydes en dag i kardiologisk ambulatorium samt en dag hos projektsygeplejerskerne. Studerende på 4. modul tilbydes en dag i kardiologiske ambulatorium. Ovenstående medvirker til at give et indblik i de ambulante behandlings- og rehabiliteringstilbud. Der er mange specialefunktioner tilknyttet afsnitte, som den studerende kan drage nytte af i f.eks udviklings- og forskningsøjemed. Afdelingen har en del litteratur, der står til fri disposition. Det drejer sig bl.a. om sygeplejefaglige bøger, specialeorienteret litteratur, brochurer og pjecer. På sygehuset forefindes desuden et fagbibliotek, hvor anden litteratur kan lånes eller bestilles hjem. Den studerende får adgang til intranettet, hvor der via en søgebase kan søges patientvejledninger, instrukser, kliniske retningslinjer m.m. Studerende på 4. modul og derover vil endvidere få adgang til en del systemer i Opus arbejdsplads bl.a medicinmodul og ESD Den Studerende vil få tildelt sin egen mailadresse. Den studerende skal lave en elektronisk evaluering af afsnittet inden eksamen. Hvis en studerende oplever problemer eller står overfor nogle svære udfordringer, vil det altid være muligt at kontakte den ansvarlige kliniske vejleder. Vedkommende er ofte dagligt tilstede i afsnittet. Afsnit M5 er en god afdeling til at studere og udvikle sig i. REV. Januar 2015 Afd. spl. Lone Dahl Souschef Mai-Britt Dahl 6