Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup
Etniske Mænds M Psykiske Sundhed Marianne Kastrup Videnscenter for Transkulturel Psykiatri Mandecentret 5.12.2012 2
Videnscentret Tdl. landsdækkende nu regionalfunktion Oprindelig bevilling fra Indenrigs-og Sundhedsministeriet fra 1.1. 2002 til 31.12.2008 Siden under Region Hovedstadens Psykiatri Placeret administrativt som del af Psykiatrisk Center København og fra 1.7.2012 som del af Psykiatrisk Center Ballerup placeret sammen med Klinik for Traumatiserede Flygtninge 3
Faglige opdateringer På vores hjemmeside www.vftp.dk og i vores nyhedsbrev (Information om Transkulturel Psykiatri) kan du se: nyheder fra ind- og udland konferencer, møder og andre arrangementer i Danmark og i udlandet omtale af faglitteratur fra ind- og udland. 4
Undervisning vi underviser selv vi formidler undervisning undervisningen tilrettelægges, så den opfylder jeres behov, fx i form af: kurser/temadage introduktion af nyansatte 5
Henvisning af patienter Hvis en patient skal henvises til videre behandling på Videnscentret, som er regionsfunktion for transkulturel psykiatri, skal det ske via den centrale visitation. 6
Hvorfor vigtigt at beskæftige sig med transkulturelle aspekter af sygdom?
Transkulturel psykiatri Kultur har indflydelse på: Afgrænsning af normalitet Fx ses homoseksualitet i visse kulturer som sygdom Del af årsag til visse lidelser Fx forhindrer kulturelle normer udfoldelsesmuligheder eller svære traumatiske forhold, krig, mm kan føre til psykisk sygdom Klinisk fremtrædelsesform Fx er dissociative symptomer mere udbredte i visse grupper, katatoni ved skizofreni er ikke lige udbredt overalt
Transkulturel psykiatri Kultur har indflydelse på: Hvorledes lidelsen erkendes, forklares og behandles i et givet samfund Fx vil depression hos ældre i visse samfund ses som et livsvilkår hvordan er tærsklen for at søge professionel hjælp Udbredelse af sygdom Fx kan misbrug findes i ophobet i visse grupper eller krig kan føre til udvikling af traumatiske lidelser eller skizofreni i visse grupper
Transkulturel psykiatri Kultur har indflydelse på: Betydning i relation til planlægning af behandling og sikring af acceptable tilbud Fx kan der være forskel i hvilken rolle familien indtager i behandlingen traditionel behandling versus medicinsk behandling Beskyttende funktion f.eks i form af socialt netværk Fx vil visse grupper sjældnere blive indlagte
Kontaktrate blandt mænd m fordelt på kontakttype. Antal pr. 10.000 Rate, antal kontakter pr. 10.000 600 400 200 0 Dansk N=41034 Adoptiv N=189 Indvandrer N=4631 Efterk.A N=463 Efterkom.B N=3029 Heldøgn 131,9 267,6 163,3 203,7 218,1 Ambulant 94,6 235,2 144,9 133,6 149 Skadestue 39,7 52,9 40,3 49,3 55,8 Samlet 266,2 555,7 348,5 386,6 422,9
100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Skizofreni Kontaktrater blandt mænd m i 2003, fordelt påp etniske og aldersgrupper. Rate, antal pr. 10.000. Danske A do pterede Indvandrere Efterko mmer A Efterko mmer B 15-24 år 21,4 62,6 50 54,4 34,8 25-44 år 32,5 70,1 65,1 91,5 58,4 45-64 år 19,1 0 38,4 0 70,6
Affektive lidelser Kontaktrater blandt mænd, m fordelt påp etniske og aldersgrupper. Rate, antal pr. 10.000 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Danske Adopterede Indvandrere Efterkommer A Efterkommer B 15-24 år 13,3 17,9 13,4 11,2 12,6 25-44 år 18,4 39,4 23,6 18,6 21,6 45-64 år 24,7 0 36,9 0 21,2
Misbrugsrelaterede lidelser Kontaktrater blandt mænd, m fordelt påp etniske og aldersgrupper. Rate, antal pr. 10.000 140 120 100 80 60 40 20 0 Dansk Adoptiv Indvandrer Efterkom.A Efterkom.B 15-24 51,2 116,2 43,6 39,2 60,7 25-44 39 35,1 30,4 34,1 55,5 45-66 55,6 0 46,3 0 68,9
Misbrugsrelaterede lidelser Kontaktrater blandt mænd, m fordelt påp type af misbrug og påp etniske og aldersgrupper. Rate, antal pr. 10.000 Rate, antal kontakter pr. 10.000 150 100 50 0 Dansk Adoptiv Indvandrer Efterkom.A Efterkom.B Alkohol 90,3 82,3 63,1 56 99,9 Lægemidler 0,6 0 0,9 0,8 1,1 Andet 9,6 58,8 18,1 22,6 25,4 I alt 100,5 141,1 82,1 79,4 126,4
Personlighedsforstyrrelser. Kontaktrater blandt mænd, m fordelt påp etniske og aldersgrupper. Rate, antal pr. 10.000 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Danske Adopterede Indvandrere Efterkommer A Efterkommer B 15-24 år 10,6 8,9 8,4 5,6 12,6 25-44 år 8,8 13,1 10,2 10,9 16 45-64 år 2,6 0 5,4 0 1,8
Nervøse lidelser Kontaktrater blandt mænd, m fordelt påp etniske og aldersgrupper. Rate, antal kontakter pr. 10.000 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Danske Adopterede Indvandrere Efterkommer A Efterkommer B 15-24 år 25,5 62,6 26,7 20,6 25,9 25-44 år 23,2 43,8 39,6 20,2 27,5 45-64 år 13,1 0 32,9 0 28,3
PTSD Kontaktrater fordelt påp danske, indvandrere og efterkommere B, køn k n og aldersgrupper Rate, antal per 100.000 Rate, antal kontakter pr. 100.000 250 200 150 100 50 0 Dansk Indvandrer Efterkommer B Mand 15-24 7,1 118,8 0 Mand 25-44 22,2 200,9 11,5 Mand 45-66 4,9 166,8 17,7 Kvinde 15-24 16,9 57,4 46,7 Kvinde 25-44 14 94,6 17,8
Selvskade/selvmordshandlinger Kontaktrater blandt mænd, m fordelt påp etniske og aldersgrupper. Rate, antal pr. 10.000 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Danske Adopterede Indvandrere Efterkommer A Efterkommer B 15-24 år 14 26,8 16,3 7,5 20 25-44 år 10,8 8,8 11,9 15,5 16,4 45-64 år 5,2 0 6,9 0 5,3
Indlæggelsesvilk ggelsesvilkår r blandt mænd m i 2003, relative fordeling 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dansk Adoptiv Indvandrer Efterkom.A Efterkom.B Frivillig Røde papirer Gule papirer Retslig foranstaltning
Antal kontakter pr. 10.000 blandt 15-24 24-årige mænd og kvinder i de etniske grupper. Rate, antal kontakter pr. 10.000 personer 900 800 700 600 500 400 Mænd Kvinder 300 200 100 0 Dansk Adoptiv Indvandrer Efterkom. A Efterkom.B Mænd 248,7 768,5 328,7 296,2 331 Kvinder 323,1 669,1 279,6 432 497,8
Personlighedsforstyrrelser Kontaktrater blandt 15-24 24-årige kvinder og mænd. Rate, antal kontakter pr. 10.000 60 Antal pr. 10.000 50 40 30 Mænd Kvinder 20 10 0 Dansk Adoptiv Indvandrer Efterkom.A Efterkom.B Mænd 10,6 8,9 8,4 5,6 12,6 Kvinder 31,2 55,2 19,4 13,5 42
Selvskade/selvmordshandlinger Kønsforskelle i kontaktrater blandt 15-24 24-årige, fordelt påp etniske grupper. Rate, antal pr. 10.000 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Antal pr. 10.000 Dansk Adoptiv Indvandrer Efterkom.A Efterkom.B Mænd Kvinder Mænd 14 26,8 16,3 7,5 20 Kvinder 25,4 78,2 24,2 46,4 36,5
Nervøse lidelser Kontaktrater blandt 15-24 24-årige mænd m og kvinder, fordelt påp etniske grupper Rate, antal kontakter pr. 10.000 80 Antal pr.10.000 70 60 50 40 30 Mænd Kvinder 20 10 0 Dansk Adoptiv Indvandrer Efterkom.A Efterkom.B Mænd 25,5 62,6 26,7 20,6 25,9 Kvinder 52,2 59,8 51,2 42,5 74,7
Andel af drenge og piger der vurderer de ikke kan gøre noget for deres helbred fordelt på etniske grupper 30 Procent 25 20 15 Drenge Piger 10 5 0 Danske Adoptiv Indvandrer Efterkom.A Eftekom.B Drenge 8,4 12,5 14,7 22,7 6,5 Piger 5,9 3 18,4 21,2 6,7
Andel af drenge og piger der vurderer deres helbred som nogenlunde eller dårligt fordelt på etniske grupper 30 Procent 25 20 15 Drenge Piger 10 5 0 Danske Adoptiv Indvandrer Efterkom. A Eftekom.B Drenge 11 9,4 11,7 16,5 11,7 Piger 17,2 21,2 22,2 24,5 25
Andel af drenge og piger der har oplevet alt som uoverkommeligt fordelt på etniske grupper 55 Procent 45 35 25 Drenge Piger 15 5-5 Danske Adoptiv Indvandrer Efterkom.A Eftekom.B Drenge 18,5 33,3 12,9 14,1 16,3 Piger 38,7 51,6 25,3 26,4 41,9
Andel af drenge og piger der har oplevet perioder med tristhed og depression det sidste år fordelt på etniske grupper 50 Procent 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Danske Adoptiv Indvandrer Efterkom.A Eftekom.B Drenge Piger Drenge 12,1 13,8 15,9 12 12,4 Piger 27,6 46,7 22,9 25 29,6
Andel af drenge og piger der har følt sig nervøse fordelt på etniske grupper 50 Procent 40 30 20 Drenge Piger 10 0 Danske Adoptiv Indvandrer Efterkom.A Eftekom.B Drenge 15,2 20,7 24,4 21,3 13,2 Piger 23 29 30,4 40 23,7
Andel af drenge og piger der har haft natlige mareridt fordelt på etniske grupper 50 Procent 40 30 20 Drenge Piger 10 0 Danske Adoptiv Indvandrer Efterkom.A Eftekom.B Drenge 6,6 3,5 13,8 8,9 7,3 Piger 17,5 20 16,6 15,3 17,2
Migration
Migration Præmigratoriske erfaringer Tortur Voldtægt Etnisk udrensning Detention Forfølgelse Forsvindinger
Migration Postmigratoriske forhold Svære tab, f.eks. familie, land, status Racisme Sprogbarrierer Erhvervs/bolig problemer Helbred Sikkerhed Diskrimination
Migration Postmigratoriske forhold: 4 faser 1.Ankomst lære om eksil, periode med blandede følelser 2.Honeymoon fase endnu ikke mødt større problemer 3.Opvågning realiter, depressive følelser 4: a.deltagelse i samfundet, følelse af at deltage igen, fremadrettet b.parkeret, opnår ikke sine mål, deprimeret, behov for hjælp til at sætte realistiske mål Ved repatriering: Omvendt kulturchok dobbelt hjemløs
Kulturchok Indlærte vaner er ikke brugbare Signaler kan ikke afkodes Følelse af hjælpeløshed og utilstrækkelighed magtesløshed uforudsigelighed Forsvarsmekanismer angst, vrede isolation
Identitetskrise Manglende tilhørsforhold Sproglig isolation Manglende fællesskab i religiøse og kulturelle fællesskaber Social degradering Især manden mister sin identitet Mere ortodokse Interne kulturkonflikter Rolleændringer OBS børnene
Tilpasningsreaktion (F43.2) Symptomer Nedtrykthed Angst Bekymring Afmagtsfølelse Uoverkommelighedsfølelse Spænding Vrede
PTSD (F 43.1) A. udsættelse for traumatisk hændelse B. tilbagevendende genoplevelse af traume flashback eller stærkt ubehag ved udsættelse for mindelser C. undgå situationer der minder om traumet D. (1) delvis/fuld amnesi for oplevelsen (2) persisterende symptomer af øget følsomhed inden for 2 eller flere områder: søvnbesvær irritabilitet koncentrationsbesvær øget vagtsomhed tilbøjelighed til sammenfaren startle E. B,C,D indtræder inden for 6 mdr.
Personlighedsændring ndring efter katastrofeoplevelse (F 62.0) Blivende ændring af min 2 års varighed efter katastrofeoplevelse Karakteriseret ved 2 eller flere: Mistroisk holdning Kronisk anspændthed Social tilbagetrækning Fremmedgjorthed Tomhed eller håbløshedsfornemmelse Påvirkning af dagliglivsfunktioner
PTSD Opmærksomhed på: høj komorbiditet med depressive, anxiøse eller somatoforme lidelser risiko for alkohol eller stofmisbrug sænket aggressionstærskel kan føre til vold symptomer kan give problemer ved børneopdragelse uforudsigelig, uhensigtsmæssig adfærd Suicidal adfærd
PTSD Individuelle karakteristika: Forsvars og coping mekanismer f.eks. humor, sublimation subjektiv mening, skabe sammenhæng dissociation, dagdrømme socialt netværk, familie støtte
Tak