Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner

Relaterede dokumenter
Skilsmisse og privatøkonomi august Penge- og Pensionspanelet

Bankrådgiver Penge og pensionspanelet

Boliglån Penge og Pensionspanelet

Medievaner Koda

Papirløst samlevende Penge- og Pensionspanelet Marts 2014

Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013

Danskernes syn på elbiler YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance

Miljø- og Fødevareministeriet Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke September 2017

Vilde dyr. Målgruppe: Den danske befolkning år

Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket. Befolkningsundersøgelse november/december 2015

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet

SINGLER NY Aldersfordeling

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Financial Literacy 2016

Livsmedelsverket, Mattilsynet og

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet

Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning år

Penge- og Pensionspanelet

Madkulturen. DK : Børns forhold til mad og måltider

YouGov-analyse om Nøglehullet

Roskilde Kommune Borgerpanelundersøgelse 1. kvartal Januar 2013

Indholdsfortegnelse. 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer. Operate Miljømærkning generelt

Penge- og Pensionspanelet

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: , , LINK TIL ARTIKEL I

CORPORATE RELATIONS. Kendskabsanalyse Ringsted Bosætterkampagne. August 2017

Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Risikoanalyse Spørgeskemaundersøgelse blandt CFO s i de største danske virksomheder

DK Feltperiode:

Fokus i undersøgelsen side Tolkning og grafisk fremstilling af resultater side Offentliggørelse af data side 15-16

Penge- og Pensionspanelet. Danskernes daglige økonomi Overordnede spørgsmål befolkningen år Juni 2013

Det Sociale Netværk HEADSPACE

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Metodebeskrivelse. Målgruppe: Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen år.

Danske Erhvervsskoler

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi

Sociale medier Danskernes holdning til og brug af sociale medier

Lyngallup. Fødevarer bakterier i frugt og grønt 2. levering - 3 nye spørgsmål. Lyngallup. TNS Dato: 11. oktober 2012 Projekt: 58783

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013

Om undersøgelsen Analysevirksomheden Capacent har gennemført en befolkningsundersøgelse for HORESTA af danskernes forhold til i sunde måltider.

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

YouGov undersøgelse af den danske bankbranche oktober SUMMARY

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: til

Undersøgelse om rejsekort i den danske befolkningen, der bruger kollektiv transport mindst 1 gang i kvartalet

S og V er lige økonomisk ansvarlige

Undersøgelse om danskernes mobilvaner

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Gallup om Madspild. Gallup om Madspild. TNS Dato: Maj 2016 Projekt: 62555

Madkulturen. DK : Voksnes forhold til mad og måltider - kommentarrapport

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen -

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Finansielle rapporter 2015/2016

Imageanalyse 2014 Hjerteforeningen. Præsentation september 2014

Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

DEN DIGITALE FORBRUGER Køb, leje og streaming. Maj 2018

Lyngallup om dækning på mobiltelefoner

Boligejernes forståelse af boliglån Bidragssats, rentetillæg, afdragsfrihed

Operate A/S oktober 2007

ACNielsen A/S. Kendskab til smiley-ordningen Lodret %-beregning. Fødevarestyrelsen. Effektmåling af smiley-ordningen. Online - uge 44 og 45, 2007

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Affaldssortering. Undersøgelsen giver bl.a. svar på: o o o o o

Lyngallup om genbrug

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side Tolkning og grafisk fremstilling af data side Offentliggørelse af data side 16-17

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Penge- og Pensionspanelet

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Lyngallup om Thornings nytårstale Dato: 5. januar 2012

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Kendskab til Smiley-ordningen

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Gallup om placering af asylcenter

TNS Gallup - Public Tema: Arbejdsfri juni Public 57174

Boligejernes forståelse af boliglån beslutninger, boligrenten, forventninger til renten

SF er vælgernes reservehold

CSR-rapportering. Online undersøgelse blandt topledere i de største danske virksomheder

Unges brug af tandpleje

60% 50% 40% 30% 20% 10%

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

tlf

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

KPMG Oktober/november 2009

Familiepolitik er usynlig for danskerne

Transkript:

Befolkningsundersøgelse 2013 Gennemført for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket Resultater og hovedkonklusioner

Indhold Introduktion Baggrund og formål Universet Hovedkonklusioner Resultater Det økologiske landskab Kendskab, kundskab og tillid til Ø-mærkningerne Økologi og spisesteder Afrunding Bilag Metode og baggrundsinformation Side 2

Introduktion til undersøgelsen

Introduktion Baggrund & formål Undersøgelsen har til formål at belyse befolkningens kendskab til Ø- mærkningerne, herunder også kundskab og tillid. Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført i perioden 27. februar til 10. marts 2013 via internettet med udgangspunkt i Panelet i Danmark. Målgruppe Undersøgelsen er gennemført blandt befolkningen 18-74 år. Der er udsendt invitationer via e-mail til personer, der opfylder disse krav i Panelet. Data er indsamlet, så det udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i aldersgruppen. I alt er der gennemført 1.058 interview. Vejning af data Data er vejet på dimensionerne køn, alder og geografi på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe. Offentliggørelse af resultater Ved enhver offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal angives tydeligt som kilde. Forud for offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal have pressemeddelelsen eller anden brug af resultaterne til godkendelse. Formålet hermed er alene at sikre, at vi analyseteknisk kan stå inde for brugen af resultaterne. Ved pressemeddelelser skal dette ske i henhold til reglerne fra ESOMAR, hvorfor en tekst som følger skal inkluderes: Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet. Der er i perioden februar/marts 2013 i alt gennemført 1.058 CAWI-interview med befolkningen 18-74 år. Side 4

Universet 10,5% 1.058 interview/danske befolkning Kvinder 49,9 % Mænd 50,1 % 18-29 årige 19,4 % 22,4% 30-39 årige 19,3 % 30,6% 40-49 årige 20,9 % 50-59 årige 18,4 % 21,5% 14,9% 60-74 årige 9,7 % 74+ årige 12,4 % Familier m. børn 34,2 % Familier u. børn 65,8 % Side 5

Hovedkonklusioner

Hovedkonklusioner Resultaterne tegner et stærkt/lovende billede af Ø-mærkningerne anno 2013 Danskerne har taget det danske Ø-mærke til sig og de økologiske spisemærker er godt på vej. Det afspejler sig blandt andet i: Næsten (98%) hele den danske befolkning har kendskab til det danske Ø-mærke Mere end hver tredje dansker har kendskab til det økologiske spisemærke 0-Punkt 8 ud af 10 danskere har viden om mindst ét af de fire fokusudsagn om det danske Ø-mærke 8 ud af 10 danskere har tillid til det danske Ø-mærke 6 ud af 10 danskere har tillid til det økologiske spisemærke 0-Punkt Side 7

Resultater

Kendskab til Ø-mærkningerne Der er signifikant flere blandt de 30-39 årige som kender til Ø-mærket (74%) Kender du eller har du hørt om følgende mærker? Base: (n=1058) 98% Det danske Ø-mærke 2% 9% 23% 32% 33% 48% EU s økologimærke 48% 19% 18% 4% 4% 3 0-Punkt Det økologiske spisemærke 59% 14% 15% 5% 3% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Har aldrig hørt om Har hørt om, men kender næsten intet til Kender lidt til Kender rimelig godt Kender virkelig godt Ved ikke Side 9

Baggrund for kendskab til Ø-mærkningerne Du har markeret, at du kender de økologiske spisemærker hvor kender du dem fra? Base: Kender de økologiske spisemærker (n=397) Kampagne for de økologiske spisemærker Internettet Avisen Tv Fagblade Restaurant Familie Kantinen på min arbejdsplads Venner Café Børne institutioner www.oekologisk-spisemaerke.dk Tankstation, kiosk, 7/11 Fastfood Plejehjem Sportshal Andet sted Ved ikke/ husker ikke 6% 6% 5% 4% 4% 3% 1% 1% 0% 0% 18% 18% 14% 12% 25% 33% 0-Punkt 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Side 10

Kendskab til ejerne bag Ø-mærkningerne Hvem tror du der står bag mærkerne? Base: Kender mærkerne 70% Det danske Ø-mærke (n=1036) 35% 35% 2% 3% 1% 1% 3% 12% 45% 0-Punkt Det økologiske spisemærke (n=397) 24% 21% 6% 2% 2% 11% 2% 1% 24% 54% EU s økologimærke (n=509) 4% 3% 2% 3% 3% 54% 5% 3% 1% 25% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Fødevarestyrelsen Fødevareministeriet Fødevareproducenter Detailhandlen Brancheorganisationer fx Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Horesta Andre Miljøministeriet EU Nordiske myndigheder Ved ikke Side 11

Kundskab til Ø-mærkningerne Der er signifikant flere kvinder, som mener at Ø- mærket er ensbetydende med at støtte øget dyrevelfærd (39%) og et sundere ernæringsmæssigt valg (33%). 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 66% Hvilke svar passer efter din mening bedst på disse mærker? Base: Kender mærket 43% 38% 39% 0-Punkt 33% 33% 34% 28% 28% 2 28% 28% 23% 22% 22% 24% 21% 20% 16% 1 15% 14% 16% 11% 12% 12% 10% 10% 10% 2% 3% 2% Det danske Ø-mærke (n=1036) Det økologiske spisemærke (n=397) EU s økologimærke (n=509) 50% Du sparer dig selv for sprøjtegifte Du støtter øget dyrevelfærd Du får fødevarer uden brug af GMOGenetisk modificeret organisme Du sparer dig selv for konserveringsmidler Du tager et sundere ernæringsmæssigt valg Andet Du får færre tilsætningsstoffer Du beskytter natur og grundvand Du sparer dig selv for kunstige farvestoffer Du støtter miljøet Du sparer på Co2 udledningen Ved ikke Side 12

Kundskab til Ø-mærkningerne 2013 På baggrund af Fødevareministeriets fire fokusbudskaber: Du beskytter natur og grundvand Du får færre tilsætningsstoffer Du støtter øget dyrevelfærd Du sparer dig selv for sprøjtegifte Mindst 1 rigtig 51 % Mindst 1 rigtig 79 % Mindst 1 rigtig 34 % Mindst 2 rigtige 34 % Mindst 2 rigtige 62 % Mindst 2 rigtige 22 % Mindst 3 rigtige 12 % 4 rigtige 2 % Mindst 3 rigtige 30 % 4 rigtige 4 % Mindst 3 rigtige 11 % 4 rigtige 1 % 0-Punkt Side 13

Tillid til økomærkningerne Særligt kvinderne har stor tillid til mærket (88%). Tilliden er også høj blandt de unge (18-29 årige), da 56% har meget høj tillid. Spisemærket har signifikant højere tillid i hovedstadsområdet (75%). Hvor stor tillid har du til følgende mærker? Base: Kender mærket 84% Det danske Ø-mærke (n=1036) 3% 9% 42% 42% 4% 65% 0-Punkt Det økologiske spisemærke (n=397) 5% 15% 50% 15% 16% 55% EU s økologimærke (n=509) 5% 15% 43% 12% 26% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ingen tillid Kun lidt tillid Rimelig tillid Meget høj tillid Ved ikke Side 14

Køb af økologiske varer Når du køber disse madvarer, hvor ofte køber du så disse produkter som økologiske produkter (med det røde økologi-mærke/eu mærket)? Base: Kender mærket (n=1036) 1/2 Mælkeprodukter (ikke ost) 15% 16% 18% 23% 22% 6% Frugt og grønt 14% 15% 32% 2 6% Mel og kornprodukter 19% 18% 25% 20% 11% Kød og kødprodukter 18% 23% 32% 16% 4% 8% Müesli og morgenmadsprodukter 2 19% 20% 16% 9% 9% Brød og knækbrød 23% 21% 2 1 3% 8% Ost 25% 24% 26% 14% 4% 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Aldrig Sjældent En gang imellem Ofte Altid Ved ikke Side 15

Køb af økologiske varer Når du køber disse madvarer, hvor ofte køber du så disse produkter som økologiske produkter (med det røde økologi-mærke/eu mærket)? Base: Kender mærket (n=1036) 2/2 Margarine og olier 26% 24% 23% 13% 5% 8% Anden produktkategori 23% 1 22% 10% 2% 26% Drikkevarer 32% 26% 21% 9% 2% 10% Fisk og fiskeprodukter 32% 25% 20% 8% 3% 12% Convenience (friske færdigpakkede måltider, fx en færdigblandet salat) 45% 22% 11% 5% 2% 16% Færdigmiddagsretter 51% 18% 9% 2% 2% 18% Fastfood 55% 19% 6% 2% 2% 16% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Aldrig Sjældent En gang imellem Ofte Altid Ved ikke Side 16

Vigtigheden af at økologiske varer er produceret i Danmark I hvilken grad er det vigtigt for dig, at følgende økologiske produkter er produceret i Danmark? Base: (n=1058) 1/2 70% Mælkeprodukter (ikke ost) 14% 10% 16% 25% 29% Kød og kødprodukter 14% 12% 20% 2 21% Ost 1 14% 22% 23% 1 Frugt og grønt 16% 15% 24% 22% 15% Mel og kornprodukter 16% 16% 21% 24% 15% Fisk og fiskeprodukter 1 16% 23% 22% 13% 9% Brød og knækbrød 1 1 26% 20% 12% 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Side 17

Vigtigheden af at økologiske varer er produceret i Danmark I hvilken grad er det vigtigt for dig, at følgende økologiske produkter er produceret i Danmark? Base: (n=1058) 2/2 Convenience (friske færdigpakkede måltider, fx en færdigblandet salat) 23% 15% 16% 1 14% 16% Müesli og morgenmadsprodukter 20% 20% 23% 1 10% 10% Anden produktkategori 19% 14% 21% 13% 8% 25% Margarine og olier 21% 23% 24% 14% 9% 8% Drikkevarer 21% 24% 24% 13% 9% 9% Færdigmiddagsretter 25% 1 1 12% 9% 19% Fastfood 26% 1 1 11% 8% 20% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Side 18

Vigtigheden af økologi som prioritet i kommunerne 100% Som borger i en af landets 98 kommuner, hvor meget vægter du at kommunen prioriterer økologi i sine institutioner, arbejdspladser, plejehjem mm? Base: (n=1058) 90% 80% 70% 60% 0-Punkt Signifikant flere i alderen 65-74 år, blandt besvarelserne i høj grad. Der er ingen væsentlige forskelle på familier med hjemmeboende børn og den øvrige befolkning. 50% 60% 40% 30% 31% 20% 10% 15% 19% 18% 11% 0% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Side 19

Spisevaner uden for hjemmet Sp.10 Hvor ofte spiser du ude på følgende steder? Du bedes tænke på alle slags måltider, som du indtager uden for hjemmet Base: (n=1058) Fastfood 5% 32% 20% 15% 5% 14% Café/cafeteria 3% 20% 21% 19% 8% 12% 16% Restaurant 3% 32% 31% 21% 5% 5% 2% I sportshal 1% 3% 6% 18% 60% På farten 4% 14% 13% 18% 10% 16% 24% Kantine 26% 9% 6% 6% 3% 9% 42% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ugentligt Månedligt 1-2 gange i kvartalet Hvert halve år En gang om året Sjældnere end en gang om året Aldrig Side 20

Vigtigheden af økologi som prioritet på spisesteder 100% Når du spiser ude, i hvilken grad vælger du så spisested efter at de tilbyder økologiske måltider/økologiske produkter? Base: Spiser nogensinde ude (n=1053) 90% 80% 70% 60% 50% 50% 0-Punkt April 2013: Der findes pt. ca. 450 spisesteder med et Økologisk Spisemærke i Danmark. 40% 30% 25% 20% 1 10% 0% 2% 1% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 4% Side 21

Befolkningens imødekommenhed overfor økologisk spisemærkning på spisesteder Såfremt det var muligt i hvilken grad ville du så vælge et af følgende slags spisesteder som havde en økologisk spisemærkning fremfor et spisested, som ikke havde? Base: (n=1058) 0-Punkt Der er ingen signifikante forskelle mellem mænd og kvinder 50% Restaurant 25% 1 26% 16% 8% 9% 43% Kantine 28% 15% 21% 13% 9% 14% 46% Café 26% 18% 25% 14% 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Side 22

Informationsbehov om økologi på spisesteder Sp.13 Hvis/når du spiser på et spisested med et økologisk spisemærke hvordan ønsker du så information om de økologiske valg, som spisestedet tager? Base: (n=1058) Bord-skilt 41% 0-Punkt Hjemmeside Dækkeserviet 24% 31% Hjemmesider foretrækkes i højere grad af de 18-29 årige (40%). Brochure 20% Der er signifikant flere blandt de 60-74 årige som ikke ønsker informationen (28%). App på mobil 6% Intranet 4% Andet Ved ikke 14% Jeg ønsker ingen information 19% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Side 23

Kontakt Uffe Dambmann Nordic Sector Manager, Healthcare & Public Denmark A/S Uffe.dambmann@yougov.com Christian Guntofte Research Consultant Denmark A/S Christian.guntofte@yougov.com Denmark A/S Bryggervangen 55, 1 2100 København Ø Tel: +45 7027 2224 www.yougov.dk Denmark A/S Agtrupvej 51A, 1 6000 Kolding T: +45 7027 2224 www.yougov.dk Sweden AB Holländargatan 17 B 111 60 Stockholm Tel: +46 8 41 00 58 10 www.yougov.se Sweden AB Västergatan 1 211 21 Malmö Tel: +46 40 630 16 20 www.yougov.se Norway AS Møllergata 8 0179 Oslo Tel: +47 22 42 32 00 www.yougov.no Finland Oy Myllypellontie 3 C 63 00650 Helsinki Tel: +35 8 40 772 2651 www.yougov.fi Side 24

Bilag

Metode Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser Fremstilling/tolkning af data Materialets sammensætning

Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er ved forskellige stikprøvestørrelser, når totalpopulationen er kendt. Det vil sige, at tabellen bruges til at finde ud af, hvor sikre I kan være på et givent resultat. Der er brugt et konfidensinterval på 95% (svarene er 95% sikre). Stikprøvestørrelse (antal svar) Procent 100 200 300 400 500 600 700 1000 1400 1800 2200 5 eller 95% 4.3 3.0 2.5 2.1 1.9 1.7 1.6 1.4 1.1 1.0 0.9 10 eller 90% 5.9 4.2 3.4 2.9 2.6 2.4 2.2 1.9 1.6 1.4 1.3 15 eller 85% 7.0 4.9 4.0 3.5 3.1 2.9 2.7 2.2 1.9 1.6 1.5 20 eller 80% 7.8 5.5 4.5 3.9 3.5 3.2 3.0 2.5 2.1 1.8 1.7 25 eller 75% 8.5 6.0 4.9 4.2 3.8 3.5 3.2 2.7 2.3 2.0 1.8 30 eller 70% 8.9 6.4 5.2 4.5 4.0 3.7 3.4 2.8 2.4 2.1 1.9 35 eller 65% 9.3 6.6 5.4 4.7 4.2 3.8 3.5 3.0 2.5 2.2 2.0 40 eller 60% 9.6 6.8 5.5 4.8 4.3 3.9 3.6 3.0 2.6 2.3 2.0 45 eller 55% 9.8 6.9 5.6 4.9 4.4 4.0 3.7 3.1 2.6 2.3 2.1 50% 9.8 6.9 5.7 4.9 4.4 4.0 3.7 3.1 2.6 2.3 2.1 Eksempel på læsning af tabellen: Data i en given undersøgelse viser, at 75% ud af 1.000 adspurgte borgere i en given kommune på et tidspunkt har besøgt den pågældende kommunes hjemmeside. Hvor sikkert svaret er, finder man ud af ved først at finde procentsatsen i tabellens venstre række og vælge linjen, dvs. i dette tilfælde rækken, hvor 75% indgår. Herefter kører man hen ad den vandrette linje, der kører ud fra de 75%, og finder i dette tilfælde stikprøvestørrelsen på de 1.000 svar. Tallet, som i denne kolonne er 2,7, henviser til, at fejlmarginen/afvigelsen for procentsatsen på 75% er plus/minus 2,7. Det betyder, at den reelle andel af de 1.000 respondenter, der har besøgt hjemmesiden, ikke er præcis 75%, men kan svinge 2, til hver side. Således befinder den reelle andel af de 1.000 borgere, der har besøgt hjemmesiden, sig med 95% sikkerhed mellem 72,3% og 77, (dvs. 75% plus/minus 2,). Det er med 95% s sikkerhed, fordi konfidensintervallet er 95%. Side 27

Fremstilling og tolkning af data Grafisk fremstilling af resultater Graferne i rapporten afbilder hovedresultatet for det givne spørgsmål og afbilder på totalniveau, hvad personerne i målgruppen har svaret i undersøgelsen. Tabelsættet Svarene for hvert spørgsmål er krydset med alle baggrundsvariable, hvorfor det i tabelsættet er muligt at se svarene for hvert spørgsmål fordelt på de forskellige nedbrydningsgrupper. Signifikante afvigelser Talmaterialet i tabellerne er testet for signifikans (signifikante afvigelser). Der er en lang række signifikante afvigelser i tabellerne, dvs. at der er forskellige afvigelser i forhold til, hvordan de forskellige nedbrydningsgrupper besvarer de enkelte spørgsmål. At en afvigelse er signifikant, vil sige, at svaret fra en given nedbrydningsgruppe er markant anderledes end svaret fra en anden eller alle andre nedbrydningsgrupper. Statistiske tests til afdækning af signifikante afvigelser Chi 2 - test og T-test For at afdække de signifikante afvigelser på tværs af forskellige grupper af danskere er der foretaget to forskellige statistiske tests, Chi 2 -test og T-test: Chi 2 -test: Chi 2 -testformen er repræsenteret i tabellerne ved henholdsvis + eller -. Hvis + er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant højere end totalen. Hvis - er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant lavere end totalen. Der er valgt et konfidensinterval på 95%. T-test: T-testen er repræsenteret i tabellerne ved blokbogstaver. Hvis et blokbogstav er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant forskelligt fra den kolonne, som blokbogstavet henviser til. Til denne test er der ligeledes valgt et konfidensinterval på 95%. Side 28

Materialets sammensætning Antal uvejet Andel (%) uvejet Antal vejet Andel (%) vejet Total 1058 100,0% 1058 100,0% Køn Kvinde 530 50,1% 528 49,9% Mand 528 49,9% 530 50,1% Alder 18-29 år 227 21,5% 205 19,4% 30-39 år 171 16,2% 204 19,3% 40-49 år 225 21,3% 221 20,9% 50-59 år 204 19,3% 195 18,4% 60-74 år 96 9,1% 103 9, 60-74 år 135 12,8% 131 12,4% Geografi Hovedstaden 326 30,8% 324 30,6% Sjælland 155 14, 157 14,9% Syddanmark 229 21,6% 228 21,5% Midtjylland 237 22,4% 237 22,4% Nordjylland 111 10,5% 111 10,5% Side 29

Baggrundsinformation

Er du den person, der har det primære ansvar for dagligvareindkøb i din husstand? Base: (n=1058) Ja 52% Jeg deler ansvaret med anden i husstanden 42% Nej 5% Ved ikke 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Side 31

Hvor ofte køber du typisk dagligvarer? Base: (n=1058) Dagligt/næsten dagligt 15% Flere gange om ugen 58% En gang om ugen 22% En gang hver fjortende dag 2% Sjældnere end en gang hver fjortende dag 2% Aldrig 1% Ved ikke 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Side 32

I hvilke af de følgende butikker køber du typisk dagligvarer? Base: Foretrukne indkøbssteder (n=1045) Dansk Supermarked 79% COOP 76% De samvirkende købmænd 55% Øvrige supermarkeder 29% Indkøbsforening og online 3% På farten 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Side 33

Din familiesituation hvilket af følgende udsagn beskriver bedst din nuværende situation? Base: (n=1058) Jeg bor hjemme hos mine forældre (eller én af dem) 3% Jeg er single/enlig og har hjemmeboende børn 6% Jeg er single/enlig og har ingen hjemmeboende børn 23% Jeg er samboende/gift/registreret partnerskab og har hjemmeboende børn 28% Jeg er samboende/gift/registreret partnerskab og har ingen hjemmeboende børn 36% Jeg bor i bofællesskab 2% Andet 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Side 34

Husstandsindkomst Base: (n=1058) Op til 299.999 kr. 25% 300.000 til 599.999 kr. 32% 600.00 til 899.999 kr. 19% 900.000 kr. eller derover 9% Ønsker ikke at oplyse 14% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Side 35

Sp.D Hvor er du ansat? Base: (n=1058) Er ikke i arbejde/ er arbejdssøgende 8% Er studerende 13% I det private 35% Er pensioneret 21% I det offentlige 23% Side 36

I hvilke af de følgende butikker køber du typisk dagligvarer? Base: Der er valgt op til 4 indkøbssteder (n=1058) Dansk Supermarked 78% COOP 75% De samvirkende købmænd 54% Øvrige supermarkeder 28% Indkøbsforening og online 3% På farten 1% Andet 4% Ved ikke 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Side 37