GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2012/2013

1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 5 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet... 6 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet... 6 4.1.1 Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet... 6 4.1.2 Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet... 8 4.1.3 Resultater af de nationale test 2012/13... 10 4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet... 11 4.2.1 Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse?... 11 4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens... 15 5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet... 16 5.1.1 Forældrenes tilfredshed med deres barns skole... 16 5.1.2 Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO... 19 5.1.3 Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO... 21 5.1.4 Elevfravær og skoleskift... 24 6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet... 26 6.1.1 Økonomi... 26 6.1.2 Undervisningsprocent... 26 6.1.3 Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning... 27 6.1.4 Linjefagsdækning... 28 6.1.5 Fravær blandt skolens medarbejdere... 29 7 Øvrige nøgletal... 30 1

1 Præsentation af skolen Maglegårdsskolen baserer skolens daglige virke og udvikling på et pædagogisk koncept, hvor der er et tæt samspil mellem en stadig refleksion over læring og undervisning, lærer- og pædagogrollen, organisationen og de fysiske rammer. Læringssynet Vi har et læringssyn, som er baseret på, at børn har forskellig tilgang til læring, og at børnene skal være aktive i læringsprocessen. Der er fokus på, at udviklingen af de faglige kompetencer og de alsidige personlige kompetencer skal foregå sideløbende. Den faglige udvikling optimeres, når trivsel, fællesskabet og læringsstrategier er på plads. En lærerrollen hvor der er fokus på rammesætningen af læringsprocesserne i overensstemmelse med vores læringssyn. Lærerrollen praktiseres i lærerteam, som tilsammen skaber et fleksibelt og struktureret læringsmiljø, som understøtter en alsidig læring. En pædagogrolle, hvor der er fokus på at anvende de pædagogfaglige kompetencer både i forhold til at understøtte de aktiviteter, der foregår i skoledelen, og i forhold til at sikre en god, sammenhængende og spændende dag i skole og GFO. Organisationen En organisation baseret på selvstyrende enheder med lærer- og pædagogteam omkring 3 klasser i en faseopdelt struktur i et fysisk afgrænset område. Teamet indgår i et tæt professionelt samarbejde omkring børnenes udvikling og har mulighed for at lave en fleksibel planlægning, som kan tilgodese børnenes aktuelle udviklingsbehov, samt i et samarbejde, hvor den faglige pædagogiske udvikling sikres bedst muligt. De fysiske rammer Hjemområdet er den grundlæggende fysiske enhed i skolens virksomhed. Hjemområdet skaber en overskuelig ramme for fleksibel læring og for formelle og uformelle læringsprocesser. Desuden lægger skolens udearealer op til mange forskellige former for fysiske aktiviteter. Vi har mange gode erfaringer med dette koncept, som fortsat vil være platformen for skolens videre udvikling. Skolen er ligesom samfundet under konstant forandring, hvilket betyder, at praksis løbende skal justeres og tilpasses nye vilkår, så Maglegårdsskolen fortsat er en god skole for børn og voksne. Økonomi Den generelle økonomiske situation betyder, at vi i Gentofte Kommune - og dermed også på Maglegårdsskolen - skal foretage de nødvendige tilpasninger af skolens drift, så vi får opbygget en sund 2

økonomi. Dette skal ske gennem en prioritering af skolens aktiviteter sideløbende med, at vi udvikler vores praksis med det formål, at vi fortsat kan fastholde en høj kvalitet. Nye indsatsområder Der arbejdes indgående med at omsætte visionen "Læring uden grænser" - i overensstemmelse med de initierede gennembrudsprojekter - til pædagogisk praksis i tæt dialog med skolens medarbejdere. Vi ønsker at være fresmsynede - ikke blot ved at være forandringsparate, men ved at være forandringsskabende. Gennem stadig refleksion i praksisfællesskaber udvikler vi læring, pædagogik, relationsforståelse og ledelse. Aktuelt arbejder vi i indskolingen med, hvordan vi bevarer børnenes talent for at lære grænseløst? Inden skolealderen har børn lært mere end de kommer til at lære resten af livet. De har altså et talent for at lære grænseløst i den ikke strukturerede ramme de lærer i før skolestart (og børnehave). Hvilken betydning for dette læringstalent har det, at skole er forpligtet til at lære børn noget bestemt (jf. fælles mål og trinmål)? Aktuelt arbejder vi i mellemtrinnet med, hvordan vi har barnet i centrum og fagligheden i hånden? Vi etablerer en faglig styrkelse gennem et øget fagligt samarbejde i mellemtrinnet. Aktuelt i udskolingen arbejder vi med, hvordan vi giver de ældste elever fremsyn, faglighed og mulighed for at folde deres talenter ud? Skolen har fokus på både inklusion og udvikling af den specialpædagogiske opgave, således at det bliver en koordineret indsats. Ressorucecenteret bidrager til at sikre en mere koorineret indsats på det specialpædagogiske område samt understøtte og bistå indsatsen i hjemområderne og dermed medvirke til at flere kompetencer kommer i spil. Sideløbende hermed er igangsat et arbejde med kompetenceløft for skolens pædagogiske personale med tilegnelse af den videnskabeligt baserede metode "samarbejdsbaseret problemløsning". En metode til at udvikle de mangelfulde kognitive færdigheder hos de børn, som vedbliver at komme i vanskeligheder i relation til de forventninger og krav, som de mødes med både socialt og fagligt. Desuden uddannes de lærere og pædagoger, der er knyttet til ressourcecentret, så ressourcecentret kompetent kan undervise de børn, der har særlige behov og kan vejlede kollegerne. Der er generelt sat fokus på fællesskabet på skolen. Vi etablerer "AKT i børnehøjde". Børn skaber samvær med og trivsel for hinanden. Det sker bl.a. ved at vi har etableret en legebande, 4. og 6. klasses elever arbejder sammen med børnehaveklassebørn om at skrive "den nye elevs bog" - og oversætte den til engelsk m.m. Den internationale dimension "rammes" gennem engelsk for børn i 0. 2. klasse. Play and learn - en målrettet indsats i GFO'en. Desuden er Maglegårdsskolen "Comenius-skole" i indeværende skoleår. 3

Idræts-GFO. En stor del af personalet i GFO'en er certificeret idræts-sfo-uddannet. Den viden og de kompetencer vi derigennem har erhvervet, bruger vi i en kvalificering af arbejdet med det kommunalpolitiske mål vedr. én times motion for alle børn hver dag. Arbejdet kvalificeres yderligere gennem samarbejde med HIK og andre aktuelle samarbejdspartnere. Fra indeværende skoleår arbejdes med en særligt skærpet læseindsats, som i indskolingen drejer sig om øget fokus på og understøttelse af lærernes arbejde med elevernes læseindlæring. Indsatsen i indskolingen "bæres" af skolens læsevejleder bistået af to kolleger. Teamet "rykker" ud i 1. og 2. klasserne og screener eleverne, iværksætter konkrete tiltag og vejleder dansklæreren. Desuden fungerer læsevejleder og de to kolleger som "udrykningsteam", hvor klasser eller elever trænger til et læseløft. Vurderingen af behov beror på opfølgning på læsetest, læsevejlederens skøn eller lærerens skøn. På mellemtrinnet etableres et samarbejde mellem klassernes lærere og læsevejlederfunktionen. Der sættes fokus på læsning som disciplin i mellemtrinnet samt på faglig læsning og på udvikling af elevernes læsestrategier. I udskolingen fortsættes sidte års arbejde med individuelle mål og styrkelse af elevernes læsestrategier. Desuden arbejdes med faglig læsning. Skolens læsevejledere og en kollega, der er under uddannelse til læsevejleder tilrettelægger og gennemfører disse forløb. Desuden indføres læseuger, hvor vi har fokus på oplevelseslæsning, at læse for at lære og at læse for at gøre. Inden for det naturvidenskabelig felt arbejder skolen i et samarbejde med bl.a. Experimentarium med det EUfinansierede projekt "Engineer", samt med "Fælles naturfag i udskolingen" 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter 1) Læsning i 4. og 5. årgang. Læsevejlederens indsats via konkret opfølgning i relation til bestemte elever og klasser udbygges i indeværende skoleår med indsatsen jf. beskrivelse i afsnit 1. 2) Fokus på resultater i relation til matematik. Behovet for fokus på dette felt løftes gennem en struktureret indsats med opstilling af faglige mål, fagets taksonomi og undervisningsdifferentiering samt ved de faglige vejlederes indsats og supervision af kollegerne. Der sættes endvidere ind på at hjælpe børn med dyskalkuli eller træk i retning af dyskalkuli. 4

3) Fokus på fysik/kemi. Årets indsats i udskolingen sætter fokus på faglige mål og faglig progression. Dette er i øvrigt gældende for alle fagområder i udskolingen. Desuden arbejdes med udvikling af "Fælles naturfag i udskolingen" 4) Den markerede forskel på, hvordan piger versus drenge klarer sig - hvor pigerne generelt klarer sig bedre end drengene - er formindsket, men dog stadig gældende. Gennem et fortsat fokus på undervisningsdifferentiering og på individuelle målfastsættelser suppleret med refleksioner over, hvad det er der i undervisningen gør, at denne forskel optræder, er den vej vi sørger at løfte drengene til samme niveau som pigerne. 3 Sammenfattende helhedsvurdering Samlet set er den faglige kvalitet på skolen høj. Der er naturligvis områder, hvor forbedringer er ønskelige og mulige. 1) Det målrettede arbejde med læsning skal medvirke til at forbedre resultaterne og kvaliteten. 2) Den brugeroplevede kvalitet er beskrevet på baggrund af relativt få besvarelser. Oplevelse af generelt mange registreringer og en omfangsrig information fra skolen side kan være begrundelser for den lave svarprocent. Tilfredsheden blandt elever og forældre må altid gøres til genstand for forbedringer. Vi vil altid søge at skabe større tilfredshed. Forældretilfredshedsundersøgelsen har været drøftet i skolebestyrelsen. Undersøgelsen resultater vil blive fulgt af skolens ledelse og bestyrelse 3) En relativt lav linjefagsdækning har tilsyneladende kun ringe betydning for den faglige kvalitet i undervisningen. Eleverne "scorer" godt i sammenligning med andre skoler i GK, men en højere linjefagsdækning kan sandsynligvis forbedre resultaterne yderligere. Vi ser fremtiden i møde med positive forventninger. 4) Korttidsfraværet i personalegruppen er relativt højt. En turbulent tid med vigende trivsel og udskiftning af størstedelen af ledelsen og sekretariatet har uden tvivl skabt nogen usikkerhed. Fraværet kan begrundes i disse forhold. 5

4 Skolens analyse af den faglige kvalitet 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet 4.1.1 Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 1: Antal testede elever ved de kommunale læsetest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på 1. - 5. klassetrin maj 2013 Figur 1: Resultater for skolens elever ved de kommunale læsetest 2012/13 fordelt på køn Vi konstaterer, at der er en stadig tendens til, at læsesikkerheden falder på mellemtrinnet - særligt i 5. klasse. Fra indværende skoleår arbejdes med en særligt skærpet læseindsats. Se afsnit 1, hvor indsatsen er uddybet. Bemærk at nedenstående tabel viser testresultater for 2010/11 2012/13. Resultaterne vises udelukkende for de enkelte årgange i de enkelte år. Og fokus er således ikke på børnenes progression over år. 6

Tabel 2: Resultater fra de seneste tre år for skolens elever ved de kommunale læsetest sammenholdt med kommunegennemsnittet og landsresultatet fra 2010 (landsresultatet er ikke lavet for 5. klasserne) Sikre & Hurtige 2012/2013 2011/2012 2010/2011 Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme 1. klasse 88% 12% 0% 93% 7% 0% 96% 3% 1% 2. klasse 96% 3% 1% 93% 5% 1% 88% 8% 4% 3. klasse 97% 1% 1% 96% 4% 0% 85% 14% 1% 4. klasse 95% 1% 4% 66% 22% 12% 83% 13% 5% 5. klasse 75% 13% 13% 91% 0% 9% 72% 15% 13% Gennemsnit GK 1. klasse 85% 11% 4% 88% 10% 2% 84% 13% 3% 2. klasse 87% 11% 2% 85% 12% 3% 84% 12% 5% 3. klasse 92% 6% 3% 89% 9% 2% 91% 8% 1% 4. klasse 84% 9% 7% 84% 10% 7% 87% 8% 5% 5. klasse 78% 12% 11% 86% 7% 7% 81% 9% 10% Landsresultat 2010 1. klasse 77% 12% 11% 2. klasse 75% 13% 12% 3. klasse 83% 11% 6% 4. klasse 72% 15% 13% Usikre Indsatsen vedr. styrkelse af elevernes læsefærdigheder intensiveres i skoleåret 2013-14, jf. kommentar til figur 2. Desuden styrkes læsevejlederfunktionen ved uddannelse af af endnu en læsevejleder (som knyttes til skolens ressourcecentret). Der vil således fremover være to uddannede læsevejledere. Desuden suppleres funktionen med to på feltet kyndige dansklærere, jf. ovenstående kommentar. For anden gang i år præsenterer vi elevernes progression i de kommunale læsetest opdelt i hhv. sikre og hurtige læsere, langsomme og sikre samt usikre læsere. Tabellen skal læses vandret sådan, at man kan følge, hvordan de enkelte årgange klarer sig over år. Dvs. at den årgang, der gik i 1. klasse i 2010/11, bliver 2. klasse i 2011/12 og 3. klasse i 2012/13. 7

Tabel 3 Progression for skolens elever ved de kommunale læsetest Der er ikke et entydigt billede i relation til elevernes progression ved de de kommunal læsetest. Læsetestenes resultater viser en forundrende stor variation fra klasse til klasse. Under alle omstændigheder finder en styrkelse af læsning sted jf. tidligere beskrevet. 5. årgang påkalder sig særlig opmærksomhed i fobindelse med dette arbejde. 4.1.2 Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 4: Antal testede elever ved de kommunale matematiktest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på 1. - 4. klassetrin maj 2013 8

Figur 2: Resultater for skolens elever ved de kommunale matematiktest 2012/13 fordelt på køn Tabel 5: Resultater fra de seneste tre skoleår for skolens elever ved de kommunale matematik sammenholdt med kommunegennemsnittet og norm (Normen viser, hvor meget man kan forvente, at børnene kan i matematik på det enkelte klassetrin) 9

Tabel 6 Progression i de kommunale matematiktest Der er ingen særlige kommentarer til figur 2 i dette afsnit. Blot at skolens elever klarer sig godt. Et interessant tema at forfølge i denne anledning er om eleverne klarer sig til "grænsen" eller om de klarer sig over dette. Tabel 5 og 6 giver heller ikke anledning til specifikke kommentarer. På Maglegårdsskolen og i Gentofte Kommunes skolevæsen kunne overvejelsen være om vi skal sætte andre standarder end de anvendte, for at sikre optimal progression for vore elever. 4.1.3 Resultater af de nationale test 2012/13 De nationale test er et værktøj til løbende evaluering af skolens elever. Hvert skoleår gennemføres i alt ti obligatoriske nationale test fordelt på forskellige klassetrin. Testene er et pædagogisk redskab, som kan understøtte lærernes videre tilrettelæggelse af undervisningen, således at undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elevs behov. Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal inddrages i arbejdet med den årlige kvalitetsrapport, men selve testresultaterne for den enkelte skole må ikke offentliggøres. Skolens elever klarer sig godt i de nationale test. Niveauet matcher i stor udstrækning resultaterne ved læseog matematiktestene og må således betegnes som tilfredsstillende. 10

4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet 4.2.1 Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Tabel 7: Antal af skolens elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013 11

Tabel 8: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013, samt gennemsnittet fra prøverne 2011-2013 Der er behov for fokus på engelsk, fysik/kemi og matematik i relation til skolens eget tre-årige gennemsnit. For engelsk også i relation til det kommunale gennemsnit. I retsstavning klarer eleverne på Maglegårdsskolen sig ringere i sammenligningen med de kommunale gennemsnit. 12

I forbindelse med, at vi på skolen arbejder med faglig refleksion og samarbejde, sætter vi fokus på disse forhold. Dette sker gennem et målrettet samarbejde i faglige teams i mellemtrin og udskoling. Trods faldende gennemsnitskarakter i fysik/kemi set i relation til skolens eget tre-årige gennemsnit, klarer skolens elever sig fortsat flot i fysik/kemi i sammenligning med det kommunale gennemsnit. Der er (fortsat) behov for fokus på dreng/pige-forskelle i alle fag. Dog i denne sammenhæng undtaget dansk skriftlig fremstilling og matematik Resultaterne kan naturligvis også hænge sammen med den variation, der nødvendigvis vil være år for år afhængigt af den specifikke årgang. 13

Figur 3: Spredning i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve i de seneste tre år - andel af skolens elever der opnåede de enkelte karakterer 14

4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 9 Aktuel uddannelsesstatus- og placering pr. 1. oktober 2013 for tidligere elever, som stadig er bosat i kommunen eller i en af de øvrige kommuner i UU-Nord, dvs. enten Lyngby-Taarbæk, Herlev eller Gladsaxe Kommune 2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013 Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Afbrudt 1 Gymnasiale uddannelser 1 Afsluttet 12 8 15 17 17 16 4 Grundskolen 1 9 8 4 Gymnasiale uddannelser 11 8 6 9 17 16 I gang 1 2 4 2 13 16 30 32 31 21 33 22 Erhvervsuddannelser 1 1 1 Forberedende og udviklende aktiviteter 1 2 1 1 1 2 Grundskolen 8 7 Gymnasiale uddannelser 3 12 15 30 32 31 20 25 15 Midlertidige aktiviteter 1 Antal kendte elever 13 10 19 19 30 32 31 32 31 21 37 22 Elever i alt 29 28 25 27 32 35 32 36 34 30 39 26 Andel af ukendte elever pga. flytning 55% 64% 24% 30% 6% 9% 3% 11% 9% 30% 5% 15% 15

5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet I januar 2013 blev alle forældre til børn i folkeskolerne i Gentofte Kommune bedt om at deltage i en undersøgelse af deres tilfredshed med folkeskolerne og GFO erne. Spørgerammen er udarbejdet af KL. Nedenfor vises resultatet af forældreundersøgelsen for skolen opgjort med indekstal (på en skala fra 1 5, hvor 5 er højest) 5.1.1 Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Tabel 10 Svarprocenten fra 2013 (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra 2011 Tabel 11 Svarprocent i GK i 2013 16

Tabel 12 Forældrenes tilfredshed med skolen sammenlignet med forældrenes tilfredshed i GK og landsgennemsnittet (0.-9. klasse) Landsgennemsnit i tabellen ovenfor gælder for forældrene til elever i 0.-9. klasse og er regnet som en baseline af Rambøll i perioden maj - juni 2012 via besvarelser på internettet og telefoninterviews. Undersøgelsen er repræsentativ med hensyn til geografi, alder og køn svarende til modtagergruppen for de forskellige spørgeskemaer. Af ovenstående tabel fremgår landsgennemsnittet ikke ved de overordnede temaer, da landsgennemsnittet her er baseret på flere spørgsmål, end forældrene er spurgt om i Gentofte Kommune. 17

Tabel 13 Forældrenes tilfredshed med hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling sammenlignet med kommunens gennemsnit Der er naturligvis områder, der påkalder sig opmærksomhed i forhold til en sammenligning med kommunens øvrige skoler (gennemsnit), men uanset, hvordan Maglegårdsskolen "falder ud" i denne sammenligning, må vi til alle tider bestræbe os på at forbedre den oplevede kvalitet. Undervisningen søges oplevet mere kvalificeret gennem de tidligere omtalte indsatsområder (både for så vidt angår de tre trin og indsatsen vedr. specifikke tiltag, f.eks. vedr. læsning). Den pædagogiske indsats søges styrket i kvalitet gennem fokus jf. ovenstående, samt gennem indsatsen med f.eks. AKT, AKT i børnehøjde, samlinger, FC'ernes involvering i skoledagen, samarbejdet mellem pædagoger og lærere. Oplevelsen af kvaliteten vedr. indsatsen i relation til de alsidige kompetencer styrkes gennem indsatsoråderne i trinnene 18

Oplevelsen af kvaliteten i samarbejdet melle skole og hjem styrkes konkret i år gennem en udvidelse af timetallet til skole/hjem-samarbejdet, efterfulgt af fokus på refleksion over indhold og kvalitet i arbejdet. Desuden via "Fremtidens elevplan". De fysiske rammer bør opleves bedre. Gennem bestræbelser på at forbedre rammerne ved fokus på og forhandling med GE om forbedring af vedligeholdelsesstandarden. 5.1.2 Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Tabel 14 Svarprocent blandt forældre til børn i GFO en (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra 2011 Tabel 15 Forældrenes tilfredshed med GFO en januar 2013 19

Jf. kommentarer vedr. skolen... I indeværende skoleår sættes fokus på hjemområdernes indretning, så de byder børnene optimal leg og læring. Pt. er et "bevægelsesrum" under etablering til brug for hele indskolingen. Indsatsen med idræts GFO og pædagogisk idræt byder på en forbedret udnyttelse af de fysiske rammer i GFO. 20

5.1.3 Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Tabel 16 Skolens svarprocent Elevundersøgelse januar 2013 Tabel 17 Skolens resultatet af elevundersøgelsen 2013 vist for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, 0.-9. klasse (hovedtotal) samt GK gennemsnit I forbindelse med undervisningsmiljøet kan vi aldrig stille os tilfredse. Vi skal til stadighed arbejde med at forbedre undervisningsmiljøet. 21

Tabel 18 Svarprocent blandt elever i GFO (antal elever i GFO er regnet ud fra at antallet svarer til antal elever i indskoling) 22

Tabel 19 Resultatet af børnenes tilfredshed med deres GFO, januar 2013 Indsatsen for at forbedre kvaliteten i GFO skal, som for hele skolens vedkommende, altid gøres til genstand for vurdering og refleksion. Vi skal naturligvis altid bestræbe os på at forbedre denne kvalitet. Pædagogisk idræt beskæftiger sig målrettet med leg og bevægelse. 23

5.1.4 Elevfravær og skoleskift Tabel 20: Gennemsnitligt sygefravær og ulovligt fravær blandt elever på skolen (antal fraværsdage i skoleåret 2012/13) 6., 7. og 9. årgang påberåber sig opmærksomhed i relation til sygefravær. 8. årgang påberåber sig opmærksomhed/forklaring vedr. ulovligt fravær. Ellers er der ikke anleding til yderligere kommentarer. 24

Tabel 21: Skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet til skolen i perioden d. 5. september til d. 1. juli 2012/13 2012/2013 Kommunal 9 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Grundskoler 9 Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn Selvejende, privat Grundskoler Antal skoleskift til skolen Statslig 1 Skoleforvaltning 1 I alt 10 Tabel 22: Skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet til skolen i perioden d. 5. september til d. 1. juli 2012/13 2012/2013 Kommunal 7 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem 2 Grundskoler 5 Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn Selvejende, privat 10 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Efterskoler Grundskoler 10 Statslig Grundskoler Skoleforvaltning Antal skoleskift fra skolen I alt 17 De beskedne tal giver ikke ikke anledning til særlige bemærkninger. 25

6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet 6.1.1 Økonomi Tabel 21: Skolens udgifter pr. elev de seneste tre regnskabsår sammenlignet med kommunegennemsnittet De økonomiske rammer for driften af skolerne i Gentofte Kommune er beregnet i en tildelingsmodel, der primært har fordelt ressourcerne ud fra antallet af klasser/timer og i mindre grad ud fra antallet af elever. Pr. 1. august 2012 er indfasningen af den nye ressourceallokeringsmodel påbegyndt, som primært er en elevafhængig model, hvor ca. 75 % af ressourcerne fordeles efter antal elever og ca. 25 % som en fast tildeling. Specialundervisningen i folkeskoleregi er integreret I den nye ressourceallokeringsmodel, da disse midler allokeres til skolerne fra starten af skoleåret efter de samme principper som gælder for de øvrige skolemidler. Budgettet til kommunens kompetencecentre er fra 2012 placeret centralt og indgår derfor ikke i skolernes økonomi. 6.1.2 Undervisningsprocent Tabel 22: Skolens undervisningsprocent i skoleåret 2012/13 sammenlignet med kommunegennemsnittet Undervisningsprocent GK 2011/12 32,4% 32,6% 2012/13 32,3% 32,6% Undervisningsandel beregnes som tid til 'undervisning' i forhold til den samlede arbejdstid. På arbejdstidsaftale 2008 som er gældende i Gentofte Kommune dækker kategorien 'undervisning' det klassiske undervisningsbegreb. Dette inkluderer 26

bl.a. holdundervisning, vikartimer, undervisning på lejrskoler og ekskursioner. Opgørelsen viser alene lærernes undervisningsandel (dvs. kun personaletypen Lærere ).Det seneste notat vedr. undervisningsandelen kan findes her: http://www.uvm.dk/service/statistik/statistik-om-folkeskolen-og-frie-skoler/statistik-om-laerere-igrundskolen/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf12/121217%20folkeskolelaereres%20undervisningsandel.ashx 6.1.3 Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Tabel 23 Skolens samlede antal planlagte timer i indskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 24 Skolens samlede antal planlagte timer på mellemtrinnet fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 25 Skolens samlede antal planlagte timer i udskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Skolens timetal ligger generelt over minimumstimetallet, og følger primært de ministeriets vejledende timetal. Økonomiske forhold har på enkelte områder givet anledning til en reduktion i sammenligning med skolens tidligere timetal. 27

6.1.4 Linjefagsdækning Figur 4: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i fag Tabel 26: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faser 28

Tabel 27: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faggrupper Linjefagsdækning er en af flere indikatorer på den faglige kvalitet i skolen. Fagligt engagement, stærke didaktiske kompetencer, klasseledelseskompetncer og relationskompetencer har ligedan stor bestydning. På baggrund af testresultater og resultaterne af afgangsprøverne kan skolen udlede, at den relativt lave linjefagsdækning på Maglegårdsskolen ikke har nogen negativ betydning for elevernes resultater. 6.1.5 Fravær blandt skolens medarbejdere Tabel 28: Medarbejderfravær de seneste tre år fordelt på henholdsvis skole og GFO Maglegårdsskolen GFO Maglegård 2010/11 2011/2012 2012/2013 2010/11 2011/2012 2012/2013 Korttidssygefravær 2,7% 1,9% 3,7% 4,4% 3,5% 5,1% Langtidssygefravær 0,5% 0,3% 0,5% 0,9% 1,3% 0,7% GK 2010/11 2011/2012 2012/2013 2010/11 2011/2012 2012/2013 Korttidssygefravær 2,4% 2,0% 2,7% 3,3% 2,9% 3,7% Langtidssygefravær 0,8% 1,0% 1,9% 1,4% 2,2% 1,5% Udsving i sygefravær fra 2011/12 til 2012/13 kan skyldes, at sygefraværet i 2011/12 kun er opgjort fra 1. januar til juni 2012, da registreringen overgik til et nyt system KMD Rolle. Sygefraværet i 2012/13 gælder for hele skoleåret. Korttidsfraværet markeres sig i 2012/13. Udviklingen følges nøje. Det gælder såvel skole som GFO. Langtidsfraværet er lavt for såvel skole som GFO. Det lavere fravær i skole kan hænge sammen med, at lærernes fravær i skoleferier ikke registreres. En lærer, der er syg i juleferien, registreres ikke med fravær. 29

7 Øvrige nøgletal Tabel 29: Antal elever og klasser på skolen de seneste fire skoleår (opgjort d. 1.12 de respektive år) Tabel 30: Klassekvotient de seneste fire skoleår sammenlignet med kommunegennemsnittet (opgjort d. 1.12 de respektive år) Søgningen til Maglegårdsskolen er stor. Det afslører såvel tal som oplevelse. 30

Tabel 31: Antal tosprogede elever på skolen 1 (opgjort d. 1.7.2013) 2011/2012 2012/2013 Indskoling 13 15 Mellemtrin 9 9 Udskoling 8 10 GK 2011/2012 2012/2013 Indskoling 185 191 Mellemtrin 140 133 Udskoling 149 176 Skolen har desværre stadig relativt få to-sprogede børn. De to-sproede børn udgør et vigtigt element i vores skolehverdag. Vi ønsker en stor elevvariation i den rummelige og mangfoldige skole... 1 Antallet af tosprogede elever er registreret på baggrund af følgende definition: Alle børn, der i det daglige har behov for og møder to eller flere sprog, betragtes som tosprogede, uanset niveauet af deres sprogfærdighed på de enkelte sprog. 31

Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund 39 98 45 00 bornungeogfritid@gentofte.dk