VI ER OGSÅ KIRKE - en forening af katolikker. VEOK Information nr. 7 28-feb-2012



Relaterede dokumenter
Den katolske Kirke vil undersøge overgrebssager til bunds (Pressemeddelelse udsendt af bispekontoret for nogle dage siden.)

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

De syv dødssynder - Elevmateriale

4 s i Advent. 22.dec Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

1. Nye tekster i dokumentation Nedenstående fire dokumenter er nu lagt ud på vor hjemmeside -

VI ER OGSÅ KIRKE - en forening af katolikker. VEOK Information nr juli-2012

VI ER OGSÅ KIRKE - en forening af katolikker. VEOK Information nr apr-2012

Freisingmødet juni 2006

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

VI ER OGSÅ KIRKE - en forening af katolikker. VEOK Information nr jun-2012

Prædiken til søndag den 14. september Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 583 // v.7 697

Prædiken til 2. s. i fasten kl i Engesvang

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 5.s.e. påske Prædiken til 5. søndag efter påske Tekst: Johs. 17,1-11.

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

Referat af generalforsamlingen i VEOK søndag den 6. April 2008

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Prædiken til 5. søndag efter påske.

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Pinsedag 24. maj 2015

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Prædiken til Påskedag kl i Engesvang 1 dåb

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Jeg er vejen, sandheden og livet

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Mark. 16,14-20.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Prædiken til 7. s. e. trin. kl i Bording

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

VI ER OGSÅ KIRKE - en forening af katolikker. VEOK Information nr maj-2012

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3, tekstrække

Studie. Den nye jord

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af

Studie. Kirken & dens mission

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

Protestantisme og katolicisme

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

VI ER OGSÅ KIRKE - en forening af katolikker. VEOK Information nr nov-2012

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ikke rigtig der var kun lige et generelt orienteringsmøde om Erasmusophold.

Studie. Døden & opstandelsen

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Formanden har ordet. VI ER OGSÅ KIRKEN - en forening af katolikker. 2-sep-2011

Salmer: Rødding Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag Tekst: Joh. 8,12-20.

Jeg kender Jesus -3. Jesus kan alt

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Udtalelse om kvindelige præster trækkes tilbage

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept Lukas 17, Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Sebastian og Skytsånden

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Formanden har ordet. VI ER OGSÅ KIRKEN - en forening af katolikker marts-2010

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

TV 2 Reklame Baunegårdsvej Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2

Kristi Fødsels Dag. 25.dec Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE


13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

Septuagesima 24. januar 2016

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken?

Formanden orienterer. VI ER OGSÅ KIRKEN - en forening af katolikker. VEOK Information nr jun Indhold

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

VI ER OGSÅ KIRKE - en forening af katolikker. VEOK Information nr maj yheder om Irland

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Palmesøndag 20. marts 2016

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Transkript:

VEOK Information nr. 7 28-feb-2012 VEOKs formand Kaare Rübner Jørgensen orienterer om 1. De nye kardinaler 2. Kardinal Dolan 3. Østrig: Biskopper kaldt til Rom 4. Østrig: Tvungen kirkeskat for alle? 5. Polen: Begyndende oprør mod kirke 6.De nye kardinaler: Allersidste nyt 1. De nye kardinaler Som omtalt i Katolsk Orientering nr. 2 (27. januar 2012) har pave Benedikt udnævnt 22 nye kardinaler. 4 af disse er over 80 år og vil derfor ikke kunne deltage i det næste pavevalg. Af de resterende kommer 7 fra Italien, 2 fra USA og 1 fra henholdsvis Holland, Tyskland, Tjekkiet, Spanien, Portugal, Canada, Brasilien, Indien og Kina (Hong Kong). Det er altså en styrkelse af den europæiske, og især af den italienske gruppe blandt kardinalerne. Man kan derfor ikke sige, at udnævnelsen afspejler verdenskirkens sammensætning, for i dag bor der som bekendt flere katolikker på den sydlige end nordlige halvkugle. Når de nye kardinaler på konsistoriet det 18. februar får den røde hat, vil der være 125 kardinaler med ret til at stemme om hvem, der til sin tid skal efterfølge Benedikt XVI. Det er fem flere end det lovbestemte loft på 120. Men det vil nok ikke skabe problemer, for i løbet af 2012 falder 10 af dem for aldersgrænsen, heraf fem allerede inden det bliver sommer. Så det er kun, hvis Benedikt skulle gå til Herren i løbet af foråret, at der kan opstå et problem men det er noget, som næppe sker, for han synes at være ved forbavsende godt helbred sin alder taget i betragtning. Som kardinalkollegiet kommer til at se ud efter den 18. februar, vil 63 af kardinalerne være udpeget af Benedikt, 62 af Johannes Paul II. 43 af kardinalerne er eller har været chef for et kontor i Vatikanet. Desuden har 14 af de residerende kardinaler altså kardinaler som er ærkebiskopper rundt om i verden tidligere arbejdet i Vatikanet, så kurieblokken vil komme op på 57, dvs. 46 %. Selv om ingen siger, at de absolut vil stemme en bloc, er det afgjort en uheldig styrkelse af kuriens indflydelse på, hvem der skal være den næste pave. Interessant er det endvidere, at pave Benedikt har fraveget princippet om, at en residerende ærkebiskop ikke udpeges til kardinal, så længe hans forgænger i embedet, der også er kardinal, er under 80. Det er sket med udnævnelsen af ærkebiskopperne Timothy Dolan (New York), Dominik Duka (Prag) og Giuseppe Betori (Firenze). Påfaldende i den forbindelse er, at Benedikt ikke også har tildelt den i England så populære ærkebiskop Vincent Nichols af London den røde hat. Men det venter han tilsyneladende med, til hans forgænger dør eller bliver firs. Det sidste sker den 24. august. Endnu mere overraskende er nok, at han har forbigået ærkebiskop Diarmuir Martin af Dublin. Han forgænger er 85, så det havde været naturligt, om Martin havde fået den røde hat. Er det udtryk for en desavouering, fordi han har været for samarbejdsvillig med de civile myndigheder om at få opklaget de mange misbrugssager i Irland? (Kilde: The Tablet 14. januar 2012) Infomail12007 side 1 af 5

2. Kardinal Dolan I modsætning til ærkebiskop Martin af Dublin, der er den eneste biskop, den irske befolkning har tillid til, har den nye kardinal, ærkebiskop Dolan af New York, formået at skabe vrede i USA og forbløffelse i Irland. Inden kan kom til New York, var han nemlig ærkebiskop af Milwaukee i Wisconsin (2002-2009) et bispedømme plaget af rigtig mange sexsager. For at erstatningerne ikke skulle ruinere bispedømmet totalt, overførte han US $ 55.6 mill.(315 mill. kr.) til en fond, der skulle sørge for, at 500.000 katolske grave blev vedligeholdt i fremtiden. (I USA er det jo sådan, at man normalt ikke sløjfer grave efter et vist antal år, som man gør i Danmark). Det var helt legalt, men resultatet heraf er altså blevet, at hans efterfølger, ærkebiskop Listecki, nu har måttet indsende en konkursbegæring til myndighederne. Derved standses ikke kun de sager, der er på vej gennem retsmaskineriet, men ofrenes advokater kan ikke heller ikke længere få adgang til kirkens akter. Desuden er det forbi med at betale erstatninger til ofrene. Det at de døde og kirken som institution prioriteres højere end de levende, har naturligvis vakt harme i bispedømmet. Og den harme vender sig selvfølgelig primært mod den tidligere ærkebiskop. (National Catholic Reporter 31. januar 2012). Ærkebiskop Dolan var desuden en af de paveligt udpegede visitatorer af den irske kirke. Selv om visitatorernes rapport endnu ikke er offentliggjort, er hans rekommandationer i relation til præsteseminarerne og det katolske universitet i Maynooth nord for Dublin kommet frem. Det er, som Fader Brendan Hoban fra The Association of Catholic Priests skrev Back to the cloister tilbage til klostret: de præstestuderende skal holdes adskilt fra andre studerende. De skal bo og leve og undervises i deres egne bygninger, gå med præsteflip og i præstekjole. Universitetet i Maynooth har allerede taget det første skridt i den retning: der er blevet installeret døre for at adskille de præstestuderendes område fra resten af universitetets campus. Det er selvfølgelig det, paven vil have. I sit brev til de irske katolikker sidste år, opfordrede han dem jo til at vende tilbage til deres forfædres tro og adfærd og tillid til præsterne. At præsters og ordensfolks overgreb på børn ikke var noget nyt fænomen, men noget der havde fundet sted i hvert fald siden 1900-tallets begyndelse, var pave åbenbart uvidende om. Og de såkaldte Magdalena-hjem havde han vel heller aldrig hørt om? I hvert fald var hans opfordring fuldstændig malplaceret, for det var netop denne fortidens tillid til kirken og dens præster, der gjorde det muligt for præsterne at misbruge børn og for kirken at skjule sagerne. (Kilde: The Tablet 21. januar 2012) 2. Præsteseminarer før og nu Fader Hobans kritik af ærkebiskop Dolans rekommandationer bygger på egne erfaringer. Her er nogle bearbejdede uddrag af hans kommentar: Selv med den bedste vilje kan eksperter undertiden få ting galt i halsen. Og det er, hvad jeg frygter, er ved at ske. Det synes, som om det mere har drejet sig om at få den irsk-katolske kirke bragt i overensstemmelse med de nye (gamle) retningslinier end at beskæftige sig med det, der var den egentlige baggrund for undersøgelsen. Hvem tror, at man ved at genskabe en drivhusatmosfære, som herskede på seminarerne før Det andet Vatikanerkoncil, yder noget til beskyttelsen af børn? Hvis historien kan lære os noget, er det netop det modsatte. Netop det modsatte skete, da jeg var Maynooth-student for over fyrre år siden. Dengang var holdningen, inspireret af Den andet Vatikanerkoncils visdom, at åbne vinduerne og lade den friske luft blæse gennem de støvende korridorer. Da jeg begyndte på Maynooth i 1966, havde seminariet ikke ændret sig i 150 år. Det var i virkeligheden et frivilligt præstefængsel. Man kunne ikke forlade ste- Infomail12007 side 2 af 5

det med mindre man havde behov for medicinsk behandling, og selv i de tilfælde måtte man ansøge om skriftlig tilladelse. Vi gik alle med præsteflip og i præstekjole hele tiden. Der var intet tv. Det var en skør tilværelse, hvor man gjorde alt for at holde verden ude. Kun Gud ved, hvilken effekt den havde på os, og hvilken skade den gjorde på os. Vi blev trænet som munke med deres livsform og spiritualitet, selv om enhver vidste, at vi aldrig i vort liv som sognepræster ville se det indre af et kloster. Med tiden sejrede fornuften og meget af den gamle ånd forsvandt. Vi seminarister blev opfordret til at tage ansvar for vores egne liv, at træffe voksne beslutninger, at forstå den verden, vi skulle virke i, at indse, at præfabrikerede svar (uanset hvor overbevisende de lød i seminariets drivhusatmosfære) ville give os meget lidt, vi kunne give vore sognebørn, når vi var blevet præsteviet. Vi blev opfordret til at omgås de øvrige studerende, til at deltage i universitetsdebatterne, lytte til de spørgsmål, de andre studerende havde, at måle vor visdom med verdens visdom, og at læse tidens tegn, så vi på effektiv måde kunne tage os af vore kommende sognebørns behov. Nu ser det ud til, at vi vender tilbage til den gamle visdom: at seminarier skal være anderledes end andre uddannelsesinstitutioner. De studerende præster vil få undervisning i, hvordan de holder messe på latin. Kommunionen vil blive lagt på tungen. Præstekjolen er tilbage. Der er næsten en næsten dæmonisk trang til at søge tilbage til klostrets tryghed, som om dette ville tjene vor kirkes behov i fremtiden. Vi ved, at en del af årsagen til kirkens mislykkede håndtering af misbrugsskandalerne var den tankegang, som bevidst blev fostret i seminarerne, at kirken skulle beskyttes. Vi ved, at hvis vi ønsker at forkynde Jesus Christus glade budskab som er, hvad kirken er til for er det nødvendigt, at vi fordyber os mere og integrerer os mere i den kultur, i hvilken vi er sat til at tjene. Vi ved, vi har brug for open-minded og kløgtige præster, som vil respektere og være trygge ved de komplekse forhold, der hersker i nutiden. Og vi ved, at præster skolet som drivhusplanter, der mekanisk aflirer den modtagne visdom, vil være ineffektive budbringere af Det glade Budskab i nutidens verden. Det er ikke, fordi vi ikke ved alt dette. Men hvorfor vil så en lille gruppe af velmenende, men ukløgtige kirkefolk den ene gang efter den anden prøve at overbevise os om det fornuftige i at putte tandpastaen tilbage i tuben? Eller betyder ingenting mere noget i dag med undtagelse af at dræbe Det andet Vatikanerkoncils vision og mindet om den salige Johannes XXIII? Det er svært at kritisere en af mine præstevenner, som ved at iagttage de restaurerende ordrer, der kommer fra Rom, trættende konkluderer, at der er en skæbne værre end pensionering, ja end selv døden, og det er at magte den nye visdom i vor kirke, som ikke kun er utidssvarende, men endnu værre er rablende skør. Gud hjælpe os. (Kilde: Association of Catholic Priests 21. januar 2012) Om Maynooth kan jeg tilføje, at det tidligere var et elite seminarium med universitetsstatus, som kunne håndplukke de bedste studerende og give dem en akademisk teologisk uddannelse. I dag har institutionen stadig universitetsstatus, men kan ikke længere vælge og vrage, men må tage dem, der søger om optagelse. Det har efter manges mening ført til, at kvaliteten af de præstestuderende, den sender ud i verden, er faldet ganske betragteligt. 3. Østrig: Biskopper kaldt til Rom Den østrigske avis Salzburger Nachrichten meddelte 25. januar, at kardinalærkebiskop Schönborn af Wien, ærkebiskop Kothgasser af Salzburg og biskop Kapellari af Graz af Troslærekongregationen er blevet kaldt til Rom for sammen med den at drøfte det østrigske Præsteinitiativ. Jf VEOKs Nyhedsmail nr.121 af 24-jul-11 - Østrigske præster opfordrer til ulydighed. (Kilde: The Tablet 28. januar 2012). Infomail12007 side 3 af 5

4. Østrig: Tvungen kirkeskat for alle? I Østrig bor der 8.4 mill. mennesker. 68 % af dem eller 5.4. mill. er i dag medlemmer af den katolske kirke (mod 84 % i 1981). Kirkeskat blev indført af Hitler efter Anschluss i 1938. Den er på 1.1 % af den skattepligtige indtægt og opkræves af staten. I 2010 var beløbet på 304 mio, hvilket svarer til godt DKK 2 mia. Da antallet af katolikker er faldende (sidste år forlod 60.000 kirken) og udgifterne stigende (kirken har betalt 6.4 mio eller DKK 47 mio i erstatning til ofre for præsters sexmisbrug), foreslog Landsrat Maximilian Hiegelsberger fra det konservative Österreichische Volkspartei for nylig, at alle østrigere uanset medlemskab af den katolske kirke eller ej skulle betale kirkeskat. Hans argument var, at alpelandets mange smukke kirker og klostre trækker udenlandske turister til landet, hvorfor alle har gavn af kirken. Selv om vicekansler Michael Spindelegger fra Folkepartiet og flere højtstående repræsentanter for kirken, heriblandt biskop Klaus Küng af St Pölten, gav udtryk for, at ideen var værd at overveje, blev forslaget straks skud ned af socialdemokraterne, som siden 2007 har siddet i regering sammen med Folkepartiet. Forslaget ville nok også, hvis det var blevet til lov, vil jeg tro, bringe landet på kant med EU og være blevet underkendt af Den europæiske Menneskeretsdomstol i Strasbourg. (Kilde: Austrian Independent 9. januar 2012). 5. Polen: Begyndende oprør mod kirke For en halv snes år siden deltog jeg i en middelalderkonference i Greifswald. Ved en af frokosterne kom jeg til at sidde over for en ung kvindelig forsker fra Polen, og mens vi spiste, talte vi om situationen i Polen efter kommunismens fald. Hun fortalte mig da, at kommunismens diktatur var blevet erstattet af kirkens diktatur. Var man som hende protestant, var det stort set umuligt at blive ansat i en offentlig institution. Hvordan er det så, hvis man er kritisk over for paven (underforstået Johannes Paul II), spurgte jeg. Det er endnu værre, svarede hun. Nu er forholdene ved at ændre sig og Johannes Paul II-effekten ved at fortage sig. Ved parlamentsvalget den 9. oktober sidste år genvandt premierminister Donald Tusk fra Borgerplatformen regeringsmagten med 39 % af stemmerne (en tilbagegang på 2), da det nationalistiske og EU-fjendtlige oppositionsparti Lov og Orden under den sidste tvilling Jaroslaw Kaczynski trods massiv opbakning fra kirken blot opnåede 30 % af stemmerne (en tilbagegang på 3). Når kirken var og stadig er så aktiv i politik, skyldes det ifl. redaktøren af det katolske magasin Wiez Zbigniew Nosowski, at det polske samfund er overvejende katolsk. Derfor er kirkens engagement i politik af vigtighed. Det er nemlig kirkens opgave at lede de troende, også i politiske spørgsmål. Det er der, set med kirkens øjne, nok også brug for, for en nystartet bevægelse, stiftet af forretningsmanden Janusz Palikot, der gik til valg på et decideret antireligiøst og antikirkeligt program, fik 10 % af stemmerne og blev derved landets tredje største parti. At det især var den studerende ungdom og befolkningen i storbyerne, der stemte på hans bevægelse, undrer ikke, for det er de befolkningsgrupper, der tænker mest internationalt og er mest påvirket af de tendenser på godt og ondt, som vi ser i de øvrige EUlande. Modsætningen mellem by og land, mellem unge og ældre, og mellem veluddannede og mindre veluddannede viste sig altså ved valget, og der er næppe tvivl om, at disse modsætninger vil vokse i årene, der kommer. Her er nogle eksempler på disse modsætninger. Den 27-årige Dorota Rabeczewska er Polens kendteste popsanger og en af de 10 mest kendte polakker uden for Polen. På tv blev hun for tre år siden spurgt om sit forhold til Bibelen. Hendes svar var, at hun havde svært ved at tro på beretninger uden hold i virkeligheden. Hvor i Bibelen findes dinosaurerne? spurgte hun og supplerede det med en udtalelse om, at hun ikke kunne tro på noget, der var skrevet af folk, som var fulde af vin og som Infomail12007 side 4 af 5

havde røget urter. Disse udsagn, som efter min mening var temmelig tåbelige, blev betragtet som blasfemiske, så hun er nu blevet idømt en bøde på 5.000 zloty (8.700 kr.). Omvendt raser kirken over, at det polske tv-nævn ikke har villet tildele den katolske Radio Maryja, der indtil Vatikanet greb ind, var berygtet for sine stærkt nationalistiske og antisemitiske udsendelser, en af de nye digitale tv-kanaler. En repræsentant for nævnet siger, at der bag beslutningen udelukkende lå økonomiske og finansielle hensyn, mens biskopperne taler om, at udelukkelsen krænker principperne om pluralisme og lighed for loven. At kirken ikke længere uden videre kan få sin vilje, viser sagen om opførelsen af en ny storkirke i Gdansk. Bygningen af denne, der skulle have navnet Den salige Johannes Paul II s basilika er af byrådet suspenderet, fordi beboerne omkring den grund, kirken skulle opføres på, har gjort indsigelse. De mener, at de var lovet en skole og et hospital på området. Borgmesteren udtaler, at han vil tage sagen op med byens ærkebiskop, men at den endelige afgørelse vil blive truffet af byrådet. (Kristeligt Dagblad 25. januar og The Tablet 28. januar og 4.februar 2012 samt Politiken 8. oktober 2011) 6.De nye kardinaler: allersidste nyt Blandt de nye kardinaler, hvis navne blev offentliggjort for omkring tre uger siden, er den 83-årige jesuit og professor Karl Becker, som står pave Benedikt nær, og som siden engang i 1970 erne har undervist i teologi på Gregoriana Universitetet i Rom. Men så for en lille uges tid siden modtog hans kommunitet et brev fra Statssekretaritatet, der meddelte, at han alligevel ikke skulle være kardinal. Nogen forklaring blev der ikke givet i brevet. Brevet kom som en kæmpeoverraskelse, ikke mindst for p. Becker selv, som allerede havde bestilt den røde kardinaldragt, inviteret gæster til en reception og reserveret et lokale. To dage efter dette brev, der mærkeligt nok ikke var sendt til ham personligt, var modtaget, udsendte Vatikanets Pressekontor en erklæring, om at p. Becker ville få den røde hat ved en senere og mere uformel lejlighed, fordi han af helbredsmæssige grunde ikke kunne deltage i konsitoriet på lørdag. Selv udtaler p. Becker efterfølgende, at han ikke er syg, så han kunne sagtens have deltaget. Altså, hvad der det dog, der sker i Vatikanet? Har pave Benedikt styr på noget som helt? Tilsyneladende ikke. Samtidig har Vatikanet modtaget en protestskrivelse mod udnævnelsen af Mgr. Domenico Calcagno, der er chef for administrationen af Den hellige Stols såkaldte Patrimonium (ejendomme). Den er kommet fra organisationen Network L Abuso, der tager sig af ofrene for præsters misbrug. Organisationen mener nemlig at kunne dokumentere, at Mgr. Calcagno ignorerede adskillige henvendelser om misbrugende præster, da han var biskop i Savona fra 2002 til 2007. Men den slags protester preller selvfølgelig af på folkene i Vatikanet, så Mgr.Calcagno skal nok få den røde hat. (Kilde: The Tablet 11. februar 2012) Infomail12007 side 5 af 5