Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015 Jakob Wandall & Søren Munkedal, NordicMetrics ApS
Vores baggrund Samfundsvidenskab Arbejdet med statistik og analyse Arbejdet som embedsfolk (UvM og Århus kommune) Siden 2014 NordicMetrics APS Jakob Wandall, Epinion og Brøndum & Fliess
Historien bag beregneren
Årets leder 2012 Skoleleder: Det er da irriterende, at folk nu tror, at det er en dårlig skole, fordi vi har dårlige resultater i 9. klasse
Spørgsmål fra Rådmandsgade skole (Vicer, Martin Wåhlin): Når en elev får 45 i 4. klasse og 34 i 6. klasse er han så blevet dårligere til at læse?
Hvad vi skal rundt om DNT, deres formål og anvendelse Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Stor faglig spredning i almindelige en klasse Hvorfor nu det med de frivillige test? Formidling af faglig udvikling Indhold af kompetenceudviklingsforløb
DNT, deres formål og anvendelse DNT = Adaptive test Adaptiv = Tilpasser sig til eleven, - Rigtige svar Sværere spørgsmål - Forkerte svar Lettere spørgsmål Adaptivitet Tilpas svære opgave Effektivitet i testningen Forudsætning: Rasch-godkendte opgaver Dygtighed og sværhed måles på samme skala Fire skalaer: Rasch-logits, 5-trin-skalaen (norm), 6-trin-skala (kriterie) og 100-skalaen (percentil)
DNT, deres formål og anvendelse 3. Elevresultater, tabel
DNT, deres formål og anvendelse 5. Detaljer i elevforløb
DNT, deres formål og anvendelse DNT bruges ikke pædagogisk Enighed blandt eksperter (Rambøll, EVA, DPU mv.) og praktikere. Men hvad skal der til? Resultaterne skal være fortolkelige Brugerne skal kunne fortolke resultater Brugerne skal kunne anvende den erhvervede viden
DNT, deres formål og anvendelse Kommunale læsekonsulenter:
Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) To skala-typer Ordinal-skalaer: De nationale test og FSA Norm- el. kriteriescorer 5-trins norm, 6-trins kriterie, Percentil- & Karakter-skala Interval-skalaer: Videnskabelige målingen Progressionsscorer Logit, PISA, PIRLS, Lexile
Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Fordele ved begge typer Ordinal skalaer - fx percentil scorer: Sammenlignelige med landsgennemsnit, lette at forstå (ligner karakterer), Egnede til formidling fx til forældre Interval skalaer fx Progressions scorer : At følge elevernes udbytte af undervisningen Egnede til at 1. Sætte konkrete mål for elevernes udvikling/læring 2. Identificere hvor der går godt (god praksis) og galt (early warning)
Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Baggrund for projektet Rådmandsgade skole: Når en elev får 45 i 4. klasse og 34 i 6. klasse er han så blevet dårligere til at læse?
Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Lineal
Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Lineal Tommestok
Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Termometer:
Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Termometer: Skalaer med forskellige nulpunkter
Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Ordinal- & Interval-skalaer (Percentil/Logits)
Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? DNT Som det ser ud for læreren
Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? DNT Som det ser ud for læreren DNT Som det i virkeligheden er
Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Hvem har lært mest: - Anders, der er gået fra 1 til 10?
Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Hvem har lært mest: - Anders, der er gået fra 1 til 10? - Sofie, der er gået fra 30 til 70?
Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Hvem har lært mest: - Anders, der er gået fra 1 til 10? - Sofie, der er gået fra 30 til 70? fra 1 til 10 fra 30 til 70
Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Raschskala ikke til at formidle
Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Raschskala ikke til at formidle Ny fælles skala, hvilken? Mange muligheder: NAEP, PIRLS, PISA, Lexiles, SAT?
Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Ny Skala: Fra 0-2000 Normal fremgang er ca. 100 om året Inspiration: Lexile skalaen Den mest udbredte US-skala (50%) Bruges til at opgøre elevdygtighed og teksteres sværhed. Udviklingsskala
Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Ny Skala: Fra 0-2000 Normal fremgang er ca. 100 om året Ny Skala: Kan bruges på tværs af klassetrin
Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Beregneren af omsætning To udgaver: Standardudgave og særlige udgave til Skole-hjem-samarbejdet Instruktionsvideo på nettet Videovejledning til Beregneren Materiale vedr. med kriteriescorer http://www.nordicmetrics.com/ beregner-med-kriteriescore/
Den faglige spredning i en almindelig klasse Den faglige spredning i en klasse Hattie, 2003 Haertel, 2013
Den faglige spredning i en almindelig klasse Amerikansk progression Progression og spredning blandt amerikanske elevers læsescorer, NAEP 2009
Dansk progression Den faglige spredning i en almindelig klasse Percentiler (normbaseret) Tre skalaer: S-Skala = Sprogforståelse A-Skala = Afkodning T-Skala = Tekstforståelse Fælles for de tre skalaer er: Normalområdet er 0-2000 Normalprogression er ca. 100 pr. år.
Dansk progression Den faglige spredning i en almindelig klasse De nye kriteriescorer Tre skalaer: S-Skala = Sprogforståelse A-Skala = Afkodning T-Skala = Tekstforståelse Fælles for de tre skalaer er: Normalområdet er 0-2000 Normalprogression er ca. 100 pr. år.
Den faglige spredning i en almindelig klasse Gns. én elev i hver 2. klasse:
Hvorfor nu det med de frivillige test? Hvorfor nu det med de frivillige test?
Hvorfor nu det med de frivillige test? Hvorfor nu det med de frivillige test?
Hvorfor nu det med de frivillige test? Hvorfor nu det med de frivillige test?
Læsningens to komponenter: Hvorfor nu det med de frivillige test? 1990 - Ideologisk krig mellem Læsefolk: Helhedslæsning eller Skriftens lydprincipper Intuition eller videnskab? Hoover & Gough (1990): A simple view of Reading Den mulitiplikative model: Læsning= Afkodning X Sprogforståelse. Implikationer for undervisningen: Hvis A eller S er 0 bliver L=0 Fokus på den mindste af A og S.
Hvorfor nu det med de frivillige test? Læseudviklingen i Danmark Ingen fremgang i PISA-målingerne i læsning 2000-2003-2006-2009-2012 Udviklingen siden læsechokket i 1994 Indsatsen blev rettet mod indskolingen Massiv succes i indskolingen Men udviklingen slår ikke igennem for de ældre elever
Hvorfor nu det med de frivillige test? Fokus på læsning i DK og USA... Men forskelligt hovedfokus: DK: Tidlig læsning (afkodning), førskole til 3. klasse USA: læseforståelse fra 4.-12. klasse Generelt accepterede erfaringer: Afkodning: Lydmetoden (at forbinde bogstaver / ord med lyde) har vist sig at være den mest effektive strategi ved skolestart / tidlig læsning. Læseforståelse: Læsetræning er dokumenteret som langt den mest (eneste?) effektive strategi for udvikling af læseforståelse.
Alder, uddannelse og faser ved normal læseudvikling 1. Udvikling af basal sprogforståelse 2. Udvikling af afkodningsfærdigheder 3. Automatisering af afkodningen, fokus på læseforståelse 4. Videreudvikling af læseforståelse Andel af de opnåelige kundskaber/færdigheder 100 Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 75 50 Sprogforståelse Afkodning 25 0 Førskole Folkeskolen Ungdoms-/videreudd. 0 5 10 15 20 25 Elevens alder Må gengives med kildeangivelse, Jakob Wandall, 2011 & NordicMetrics, 2015
Hvorfor nu det med de frivillige test? Sammenhængen mellem alder, uddannelse og læsning ved normal læseudvikling Klasse Alder Afkodning Sprogforståelse Sproglig Førskole 1-5 - udvikling ved lytning 4-7 Bogstaverne & deres lyde Folkeskolen s Indskoling Mellemtrin & overbygning Ungdomsuddannelse 6-8 Enkle ord 7-10 9-14 Læsekoden knækkes Gradvis automatisering 15- Automatiseret Sproglig udvikling ved lytning og begyndende læsning Sprogudvikling ved at lytte og læse Sprogudvikling mest ved læsning Fase/Fokus i læseudvikling F1: Fokus på basal sprogforståelse F2: Fokus på afkodningen F3:Træning af afkodning, udvikling af sprogforståelse F4: Fokus på læseforståelse Må gengives med kildeangivelse, Jakob Wandall, 2011 & NordicMetrics, 2015
Hvorfor nu det med de frivillige test?
Hvorfor nu det med de frivillige test?
Formidling af faglig udvikling Formidling af faglig udvikling
Formidling af faglig udvikling Formidling af faglig udvikling
Formidling af faglig udvikling Test score for samme klasse 2, 4 & 6 læsetesten Formidling af faglig udvikling Det er hvad man kan se I dag: 3 percentiltabeller
Formidling af faglig udvikling Test score for samme klasse 2, 4 & 6 læsetesten Skole-hjem-beregneren til presentation af elevens progression på den nye skala Det er hvad man kan se I dag: 3 percentiltabeller
Formidling af faglig udvikling Ledernes vurdering af behov
Indhold af kompetenceudviklingsforløb Kompetenceudviklingsforløb (7.-8. & 14.-15. april 15) 8.30 Velkommen og Introduktion til beregneren 9.10 Øvelse 1: Prøv på egne elever 10.00 Casegennemgang 10.20 Øvelse 2: Undersøgelse af overraskelser 10.50 Formidling af testresultater 11.05 Øvelse 3: Prøv Skole-hjem-udgaven på egne elever 11.45 Opsamling og spørgsmål 12.00 Tak for i dag
Indhold af kompetenceudviklingsforløb Spørgeskema til vores forberedelse Der kommer link på nettet som der sendes til jer med mail. Der er i alt 17 spørgsmål med en del underspørgsmål. Det tager mellem 10 og 20 minutter. Svar venligst senest fredag den 20. marts 15
Sammenhæng mellem Fagligt niveau og progression
Tak for i dag! Jakob Wandall jw@nordicmetrics.com www.nordicmetrics.com
Beregneren af omsætning Tre faneblade: Omsætning, Resultater og Gennemsnitlig progression Progression-Resultater:
Eksempel 1: Problematisk måling
Eksempel 1: Problematisk måling
Eksempel 1: Problematisk måling
Målt progression fordelt på skoler
Sammenhæng mellem Fagligt niveau og progression