Dansk og seksualundervisning

Dansk og seksualundervisning Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at eleverne styrkes i fremstilling, fortolkning og kommunikation og at de i den sammenhæng kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i lyd og billeder i en form, der passer til genre og situation. Materialet sigter også på at eleverne kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem en systematisk undersøgelse og diskussion af æstetiske tekster, og at de kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer. Opgaverne i denne del af materialet sigter ligeledes på at eleverne skal kunne forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer. Vejledning til brug af materialet I materialet følger en række opgaver, der omhandler normer, køn og seksualitet og film som medie. Opgaverne kan kombineres på forskellige måder. Er du som lærer ude efter et kortere forløb med et par lektioner i forbindelse med filmen, kan du f.eks. lægge ud med opgaven Begrebsforståelse og runde af med opgaverne Resumé og Normer om køn og seksualitet i filmen. Er du som lærer interesseret i at tilrettelægge et længere forløb, der går mere i dybden med normer, køn og seksualitet med udgangspunkt i skolefilmene, vil det være oplagt at tage opgaverne, som de er listet op herunder og evt. brede forløbet ud til flere fag. 2

Forslag til undervisningsforløb Kort forløb Lektioner 1 Beskrivelse Opgaven Begrebsforståelse. Se filmen 2 3 Opgaven Resumé og Normer om køn og seksualitet i filmen. Langt forløb Lektioner 1 Beskrivelse Opgaven Begrebsforståelse. Se filmen 2 3 4 9 10 11 Opgaven Resumé. Opgaven Normer om køn og seksualitet i filmen. Opgaven Anslagsscene. Opgaven Budskab og tema i filmen. Evaluering. 3

Opgaven Begrebsforståelse Mål Denne øvelse giver eleverne en indføring i begreber, der knytter sig til at arbejde med normer om køn og seksualitet. Tid & materialer Tidsforbrug 1 lektion. Evt. kan du inkludere en forberedelse på hvad I skal ind og se, de praktiske detaljer og hvordan I skal arbejde med filmen bagefter. Husk Udprint elevarket med ordkort i det antal grupper du deler klassen op i, sakse til alle grupper. Metode & udførelse 1 Klassen inddeles i grupper med 3-4 elever i hver. 2 Eleverne klipper ordkortene ud og lægger dem i en bunke midt på bordet. 3 Eleverne trækker på skift et kort og læser ordet højt for de andre i gruppen. De andre i gruppen skal nu give deres bud hvad ordet betyder. Oplæseren læser definitionen på kortet op og turen til at trække et kort går videre. Inspiration De fleste begrebsdefinitioner på ordkortene er hentet fra Sex & Samfund samt LGBT Danmarks ordbog. Slå flere ord og begreber op på: www.sexfordig.dk, www.sexlinien.dk og www.lgbt.dk/tag/ordbog/. En del af begreberne kan bruges som skældsord, og en pointe med opgaven kan være at sproget ikke er neutralt og at det er vigtigt at tænke over hvilke ord man bruger og hvordan man bruger dem, når man snakker om og med hinanden. 4

Biseksuel Når man er biseksuel er man seksuelt og/eller følelsesmæssigt tiltrukket af både mænd og kvinder. Eks. En biseksuel mand er forelsket i både mænd og kvinder. Homoseksuel Når man er homoseksuel er man seksuelt, og/eller følelsesmæssigt tiltrukket af ens eget køn. Eks. En homoseksuel mand er forelsket i mænd. Heteroseksuel Når man er heteroseksuel, identificerer man sig selv som hhv. mand og kvinde, og er seksuelt og/eller følelsesmæssigt tiltrukket af det køn man ikke identificerer sig som. Eks. En heteroseksuel kvinde er forelsket i mænd. Elevark Diskrimination Diskrimination betyder at man handler med det formål at udelukke eller begrænse menneskers deltagelse i samfundet på grund af deres køn, seksualitet eller etnicitet. Man kan diskriminere åbenlyst, fx ved at nægte adgang til diskoteker på baggrund af deres etnicitet. Men man kan også diskriminere mere skjult, fx ved at en filmfestival kun viser film lavet af mænd, eller at pigerne i klassen altid rydder op uden der er nogen der tænker over det. 5

Queer Queer betyder flere ting: Det kan bruges som en paraplybetegnelse for alle de mennesker der ikke er heteroseksuelle. Det er en modstandsbevægelse der udfordrer heteronormativiteten, f.eks. ved at påpege at der ikke kun er to køn, eller at heteroseksualitet bare er en seksualitet blandt mange. Queer kommer fra engelsk og betyder skæv eller mærkelig. Normer Indforståede regler og forventninger til hvordan vi er som mennesker og hvordan vi er sammen med hinanden, der tages for givet. Normer er en del af menneskers måde at indgå i fællesskaber på, men normer kan også begrænse og ekskludere. Heteronormativitet Den opfattelse, at det mest rigtige og normale er at leve som heteroseksuel, og at man derfor bør rette sig efter nogle sociale regler for, hvad der er kvindeligt og mandligt. Hvis man ikke retter sig efter de normer, anses man som unormal. For mange virker denne opfattelse som en selvfølge, det kan f.eks. være fordi, at det ofte er heteroseksualitet der vises i reklamer, film og musik. Elevark Homofobi Når man er homofobisk betyder det at man har negative fordomme, og/eller opfører sig diskriminerende eller hadefuldt overfor homoseksuelle, eller mennesker man tror er homoseksuelle. 6

Transperson Transperson er en fællesbetegnelse for de mennesker, for hvem kønsidentitet (ens oplevede og udtrykte køn) ikke stemmer overens med det juridiske køn, man fik tildelt ved fødslen på baggrund af ens biologiske krop. Køn I hverdagssproget er køn en måde at kategorisere mennesker på, oftest i henholdsvis mænd og kvinder. Et køn rummer flere dele: Et biologisk køn, defineres ud fra indre og ydre kønsorganer og XY og XX-kromosomer. Det er ikke alle mennesker hvor det er tydeligt hvilket biologisk køn de tilhører. Det hedder interseksuel eller hermafrodit. Et juridisk køn, er det køn man er registreret som, fx kan man se det i ens pas. Et oplevet køn, er det køn man selv føler at man er. Det hedder også kønsidentitet. Et udtrykt køn er det køn man udtrykker til omverdenen, f.eks. gennem tøj, hår, kropssprog, stemmeleje, makeup osv. Hate crime / Hadforbrydelse En kriminel handling som fx. vold, begået mod en person fordi gerningsmanden har et had overfor den gruppe personen tilhører, eller antages at tilhøre. Det kan f.eks. være på baggrund af den gruppes etnicitet, religion, seksuel orientering eller handicap. Cis-person Person hvis juridiske køn, kønsidentitet og kønsudtryk stemmer overens med normen for det køn som den blev registreret som ved fødslen. Det kan fx. være en mand, der var registreret som en dreng ved fødslen, som altid har oplevet sig selv som dreng/mand og som opfører sig som en mand. Elevark 7

Bøsse Når man er bøsse er man en homoseksuel mand, det vil sige at man seksuelt og/eller følelsesmæssigt er tiltrukket af andre mænd. Springe ud Når man springer ud, fortæller man ens omverden om ens seksualitet, eller ens kønsidentitet. Det er et begreb man bruger om det at fortælle at man ikke tilhører normen. Det kan fx. være at man fortæller, at man ikke er heteroseksuel, eller at man fortæller at man oplever at man er kvinde, selvom omverdenen altid har troet, at man var en mand. Man kan springe ud hver gang man møder nye mennesker, fordi de fleste mennesker tror at man f.eks. er heteroseksuelle når man møder hinanden. Lgbt En forkortelse for: Lesbisk, Bøsse, Biseksuel og Transperson og er derfor en paraplyfortegnelse for alle de mennesker der ikke er heteroseksuelle eller cis-personer. Oprindeligt er det en engelsk forkortelse for: Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender. Elevark Lesbisk Når man er lesbisk er man en homoseksuel kvinde, det vil sige at man seksuelt og/eller følelsesmæssigt er tiltrukket af andre kvinder. 8

Opgaven Resumé Mål Målet med denne opgave er eleverne øver sig i lave et resumé og at eleverne genopfrisker filmens handling med henblik på de videre opgaver. Tid & materialer Tidsforbrug 1 lektion. Du kan inddrage en gennemgang af resumé som genre i denne lektion. Husk Computer eller papir/blyant til hver gruppe. Metode & udførelse 1 Klassen deles i grupper på 3-4 elever i hver. 2 En i gruppen vælges til at skrive resuméet ned. 3 En i gruppen fortæller hvad filmen handlede om, imens der skrives ned. Herefter går turen videre til den næste i gruppen, der supplerer med hvad han/hun også kan huske, der skete i filmen. 9

Opgaven Normer om køn og seksualitet i filmen Mål Denne opgave sigter på at øge elevernes viden om hvordan normer om køn og seksualitet formes i grupper, fællesskaber og samfund. Tid & materialer Tidsforbrug 1 lektion. Du kan inddrage jeres arbejde med ordkortene i denne lektion, især ift. at forstå hvad normer er. Husk Computer eller papir/blyant til hver gruppe. Metode & udførelse 1 Klassen deles i grupper på 3-4 elever i hver. 2 Eleverne skriver hver især om hvordan normer om køn og seksualitet var en begrænsning for hovedpersonen i filmen. Brug eksempler fra filmen. 3 Eleverne deler deres svar med de andre i gruppen. 4 Hele klassen samles igen til en lærerstyret diskussion af hvilken betydning normer om køn og seksualitet har for de forskellige hovedpersoner og hvordan de reagerer på det. 10

Opgaven Anslagsscene Mål At eleverne får indsigt i filmisk komposition og filmiske virkemidler, samt at eleverne får en oplevelse af selv at kunne udtrykke sig gennem filmiske virkemidler. Tid & materialer Tidsforbrug 5 lektioner. Husk Læreroplæg om berettermodel, komposition og anslag i den film eleverne har set. Se nedenstående lærerark til inspiration. Print et elevark til hver gruppe. Eleverne skal have adgang til kamera, lydoptageudstyr (mobiltelefonkamera/ipad el. lign.) samt papir/ blyant til hver gruppe. Metode & udførelse 1 Læreroplæg om komposition, berettermodel og anslag i den film I har set. 2 Klassen inddeles i grupper på 3-4 elever. 3 Eleverne skal lave et storyboard over scenen på baggrund af det manuskript, de har lavet. Når de laver storyboardet skal de vise, hvordan de vil bruge forskellige filmiske virkemidler. Skal kameravinklen være i fugle- eller frøperspektiv? Hvilken lydside skal scenen have? Giv gerne mulighed for at de kan optage lyde eller finde musikstykker, som de synes passer til scenen. 4 Eleverne præsenterer deres storyboard og overvejelser om filmiske virkemidler for resten af klassen. Hvorfor har de valgt de virkemidler, de har og hvad betyder virkemidlerne for scenen? 5 Diskuter i klassen hvilke normer om køn og seksualitet, der vises i filmen og hvad filmens holdning til disse normer er. Diskuter også hvad anslaget i filmen, fortæller om filmens handling og holdning til de normer om køn og seksualitet, der vises i filmen. Inspiration Læs mere om berettermodellen og dens faser på danskfaget.dk. Læs mere om filmiske virkemidler på www.filmcentralen.dk. 11

Film og komposition Berettermodellen er en model over hvordan spændingen i fortællinger kan bygges op. Mange film følger berettermodellen. Som du kan se her følger berettermodellen 7 faser, Anslag, Præsentation, Uddybning, Point of No Return, Klimaks, og Udtoning. Spænding og udtrykstyrke Anslag Præsentation Uddybning PONR Konfliktoptrapning Klimaks Udtoning Tid Vi skal her se nærmere på den første af faserne, nemlig Anslaget. Anslaget er filmens begyndelse. Anslaget skal fange tilskuerens interesse og give en forsmag på filmen og filmens genre, stemning, tema og stil. I anslaget introduceres ofte filmens hovedperson. I Anslaget præsenteres ofte også informationer, der til at begynde med kan virke kryptiske, men som hænger sammen med noget der sker senere i filmen. Læs mere om berettermodellen og dens faser på danskfaget.dk 12

Anslag i MIX Skolefilm Fucking Åmål Svensk spillefilm fra 1998 af instruktør Lukas Moodysson. Spillefilmen Fucking Åmål handler om Agnes og Elin, der bor i den lille svenske by Åmål. Agnes er forelsket i Elin. Agnes har ikke mange venner, men Elin er meget populær. Elin kommer til Agnes fødselsdagsfest, egentlig mest for at undgå en anden fest. Elins storesøster udfordrer Elin til at kysse Agnes. Det gør hun. Elin opdager at hun har følelser for Agnes. Anslagsscenen I filmens første scene skriver Agnes på computer. Vi ser skiftevis Agnes og computerskærmen. På skærmen står Agnes hemmelig ønskeliste. Der er tre ønsker på den: 1) At hun kan slippe for at holde fest. 2) At Elin skal kigge på hende 3) At Elin skal blive forelsket i hende. Der står også: Jeg elsker Elin. The Way He Looks Brasiliansk spillefilm fra 2014 af instruktør Daniel Ribeiro. Filmen handler om Leonardo, der er blind. Leonardo er venner med Giovana. De sidder ved siden af hinanden i klassen og hver dag efter skole følger Giovana Leonardo hjem. En dag begynder en ny dreng i klassen. Han hedder Gabriel. Leonardo bliver forelsket i Gabriel. Filmen er baseret på kortfilmen I Don t Want To Go Back Alone fra 2010 af samme instruktør. Anslagsscenen I filmens første scene ligger Giovana og Leonardo ved en swimmingpool. De snakker om at der aldrig sker noget, når de holder sommerferie. Giovana er træt af at der ikke sker noget. De store dramaer og romancer sker aldrig, når der er ferie, klager hun. Hun siger også til Leonardo at han ikke skal bekymre sig om, om han kommer til at leve sit liv uden at kysse nogen. Romeos Tysk spillefilm fra 2011 af instruktør Sabine Bernadi. Filmen handler om forholdet mellem Lukas og Fabio. Lukas er transperson og i gang med en transformationsproces, da han møder Fabio. Lukas bliver forelsket I Fabio, men er i tvivl om han skal fortælle ham om at han er transperson. Anslagsscenen I filmens første scene møder vi Lukas, der taler direkte til kameraet. Han holder en sprøjte op og fortæller at det er hans T, testosteron, og i dag er hans 25. skud. Lukas viser hvordan han sprøjter testosteronen i låret 13

I Don t Want To Go Back Alone Brasiliansk kortfilm fra 2010 af instruktør Daniel Ribeiro. Filmen handler om Leonardo, der er blind. Leonardo er venner med Giovana. De sidder ved siden af hinanden i klassen og hver dag efter skole følger Giovana Leonardo hjem. En dag begynder en ny dreng i klassen. Han hedder Gabriel. Leonardo bliver forelsket i Gabriel. Anslagsscenen I filmens første scene ser vi først Leonardos ansigt helt tæt på, herefter ser vi Leonardo, der skriver blindskrift. Han sidder i en klasse. Ved siden af ham sidder Giovana. Bag ham sidder Gabriel. Eleverne i klassen laver en joke om lyden fra Leonardos skrivemaskine. Giovana skælder dem ud. Lærerne siger de skal være stille og holde op med at joke. Hun beder den nye dreng, Gabriel, om at præsentere sig for klassen. Han gør det modvilligt. Mens han står foran klassen, bliver der smidt en papirkugle efter ham. Klokken ringer. Eleverne pakker sammen og Giovana spørger Gabriel om han vil følges med hende og Leonardo. Dreng Dansk dokumentarfilm fra 2013. Afgangsfilm fra Den Danske Filmskole af instruktør Julie Bezerra Madsen.. Filmen handler om Oliver, der er transperson. Vi følger Oliver, når han tager testosteron, træner, klipper og barberer sig, går til fest mm., samtidig følger vi Olivers overvejelser om hans transformationsproces. Anslagsscenen I begyndelsen af filmen høres Olivers stemme: At stå op, at spise, at tage beslutninger, at trække vejret, alt er svært, alt er skræmmende, alt er svært, alt er ubehageligt, for jeg er skabt defekt. Herefter ser vi billeder meget tæt på af Olivers ansigt og krop. Lækre til vi dør Dansk kortfilm fra 2013 af instruktør Marie Grahtø Sørensen. I filmen følger vi veninderne Kimmi, Sally og Nancy, når de gemmer sig på deres gymnasium efter lukketid og fester. Kimmi er vampyr og forelsket i Sally. Anslagsscenen Filmen begynder med at vi hører Sallys stemme, der spørger: Hvordan ved man at man er forelsket? Vi ser Kimmis ansigt tæt på, når hun svarer at det ved hun ikke, når man ikke kan lade være med at tænke på hinanden. Herefter ser vi Sallys ansigt. Kimmi taler videre om forelskelse. Afsluttende spørger hun Sally Hvorfor?, Jeg ved bare ikke om jeg nogensinde har været det? svarer Sally. 14

Opgaven Anslagsscene Elevark Metode & udførelse 1 Diskuter i gruppen hvad det er vigtigt at få præsenteret i anslagsscenen og hvordan det kan gøres. Skriv I fællesskab manuskriptet til jeres egen anslagsscene til den film I har set. 2 Lav et storyboard over scenen på baggrund af det manuskript, I har lavet. Når I laver storyboardet skal I vise hvordan I vil bruge forskellige filmiske virkemidler. Skal kameravinklen være i fugle- eller frøperspektiv? Hvilken lydside skal scenen have? Optag gerne lyde eller find musikstykker, som I synes passer til scenen. 3 Præsenter jeres storyboard og jeres overvejelser om filmiske virkemidler for resten af klassen. Hvorfor har I valgt de virkemidler, I har og hvad betyder virkemidlerne for scenen? Begreb: Transition Ofte anvendes ordet transition for at beskrive at en person er i gang med at korrigere sit køn. Altså at få ens krop, ens juridiske køn (altså det køn der står i ens pas, på en sygesikringskort osv.) til at passe med den kønsidentitet man har. En kønskorrigerende proces kan indebære hormonbehandling, stemmetræning, fysisk træning, og forskellige former for kirurgiske indgreb. Præcis hvornår den kønskorrigerende proces starter varierer og mange har ofte levet i lang tid som det køn man føler man er, før man starter behandling. 15

Elevark Begreb: Kameravinkel Kameravinklen afgør hvilket perspektiv, vi ser et motiv fra. Vi kan se de nedefra (frøperspektiv), oppefra (fugleperspektiv), eller fra samme niveau som motivet (normalperspektiv). Læs mere om kameravinkler i filmleksikonet på: www.filmcentralen.dk Begreb: Billedbeskæring Billedet i filmen kan være i total, så er vi langt fra motivet, men det kan også være et nærbillede, så er vi tæt på motivet. Når et ansigt f.eks. fylder hele billedet, kaldes det et nærbillede. Læs mere om billedbeskæring i filmleksikonet på www.filmcentralen.dk Begreb: Lydside Lyd på film kan være tale, musik, reallyd og effektlyd. Læs mere om lyd i film i filmleksikonet på www.filmcentralen.dk 16

Opgaven Budskab og tema i filmen Mål At analysere og forstå en films temaer og budskaber og få øget indsigt i temaet om normer omkring køn og seksualitet. Tid & materialer Tidsforbrug 1 lektion. Husk Computer eller papir/blyant til hver gruppe. Metode & udførelse 1 Klassen deles i grupper på 3-4 elever i hver. 2 Eleverne skriver hver især ned hvilke problemer og temaer, de synes filmen handler om. Mange ungdomsfilm handler f.eks. om identitet, om at finde ud af hvem man er og om at være sig selv, eller om forelskelse, venskab og mobning. 3 Gruppen skal finde to temaer, som de er enige om at filmen handler om. 4 Gruppen diskuterer hvad filmens budskab omkring temaerne er, og skriver deres svar ned de skal inddrage eksempler fra filmen. 17