KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012



Relaterede dokumenter
Verdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimakonference. -

Tema 2 Miljø COP15 1

SOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Klima, kold krig og iskerner

5. Indlandsisen smelter

Baggrundsmateriale noter til ppt1

5. Indlandsisen smelter

Europaudvalget 2011 Rådsmøde miljø Bilag 3 Offentligt

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

FORSLAG TIL BESLUTNING

Det lange spil om klimaet

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

FORSLAG TIL BESLUTNING

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

Klimaet på dagsordenen Dansk klimadebat Czeskleba-Dupont, Rolf

1. Er Jorden blevet varmere?

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder:

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Hæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.

AT VÆRE JOURNALIST? Journalist ansat på The Guardian HVAD VIL DET SIGE

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr ÅRGANG September 2001 (88)

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Model United Nations Climate Conference

Unges syn på klimaforandringer

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG

Fremstillingsformer i historie

For EU-27 vil det hjemlige udslip i med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.

Ud vi kl i ngstendenser for Grønland

EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI

Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den januar 2006 i Dubai. Endelige forhandlinger om en international

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den

Kunden i Fokus INVITATION

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

FORSLAG TIL BESLUTNING

A ABERDEEN BILLUND. FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE: På Rammeaftale Flyrejser har alle leverandører/flyselskaber skulle byde ind på følgende:

DEN EURO-LATINAMERIKANSKE PARLAMENTARISKE FORSAMLING

NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Opsamling // Bilag til Orientering KLIMAKONFERENCE 5 TH NORDIC CONFERENCE ON CLIMATE ADAPTATION, NOCCA

Undervisningsbeskrivelse

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

Ung til Ung formidling Til eleverne

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Internationale klimaforhandlinger og sammenhængen med videnskaben og ny viden

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

1. marts 2008 Flensborghus, Norderstr. 76 D Flensburg

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel

Synopsis. Klimaændringer som wicked problem - med fokus på intergenerationelle etiske udfordringer

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier

menneskeskabte klimaændringer.

Ikke overraskende stod der to fronter med klimaforskere på den ene side og klimabenægtere på den anden og til de sidste hører præsident Trumps stab.

Borgerinvolvering Hvad er det? Hvad vil og kan I med det? Digitale værktøjer Affaldsdage 2018

At gribe chancen: Et nyt syn på klimaudfordringen.

10458/17 jb/jb/ikn 1 DG E LIMITE DA

Indhold. Forord 11 DEL I 13

forsker Klimabekymrede kontra skeptikerne DM S DJØF S JA S DF S DDD S oktober Magtkamp om dagsordenen: Hvem citeres mest?

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Synopsis. Indledning. Problemformulering

10699/19 1 TREE.1. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 17. juli 2019 (OR. en) 10699/19 PV CONS 39 ENV 661 CLIMA 197

UDKAST TIL BETÆNKNING

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Klimaets sociale tilstand

Ud af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen


MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr

World Wide Views om. Klima og Energi. Informationsmateriale Juni 2015

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Transkript:

OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER 17 KAPITEL i: KLIMADEBA1TEN I SOCIOLOGISKE, JOURNALISTISKE OG NATURVIDENSKABELIGE SAMMENHÆNGE 21 Global miljøbevidsthed 21 Hvorfra opstod den ny miljøbevidsthed? 24 Miljøsociologien 29 Miljødiskurser 35 Forskellige naturopfattelser 40 Debat i Danmark i 1970'erne - mellem istid og global opvarmning 57 Klimaet på dagsordenen i 1980'erne - drivhuseffekt og global opvarmning 61 Agenda setting - eller det at sætte dagsordenen 78 Den politiske beslutningsproces 87 Hvorfor kom den globale opvarmning på den internationale politiske dagsorden? 92 Naturvidenskabeligt engagement og bekymring i perioden før 1985 96 1985-1988: Dagsordensættende fase i politisk forstand 99 1988-1990: Tidlig forhandlingsperiode med involvering af regeringer 102 1990-1992: Internationaliseret periode frem til Klimakonventionen 105 Analyse af klimadagsordenen 107 Risiko og usikkerhed i klimadebatten 110 Klimaet - hvilke faktorer bestemmer Jordens klima? 119 Tidligere tiders klima 122 Det biogeokemiske kredsløb og den globale gennemsnitlige strålingspåvirkning 125 Klimamodeller 129 Klimamodellerne som videnskab 134 Kritikere og skeptikere 144 Meteorologisk og geofysisk skepsis i Danmark 150 Sol-Jord forskningens forklaringer 156 Kritisk vurdering af IPCC's vandstandsstigninger 160 5

Danmarks optimistiske skeptiker - Bjørn Lomborg 161 Omfattende kritik fra britiske og amerikanske skeptikere 170 Hockey staven 170 Himalayas gletsjere 176 Amazon regnskoven 177 Vedvarende energi er fremtiden 179 Climate-gate 180 Kommunikation om det usikre 183 Opsamling og diskussion 190 Noter og referencer til kapitel 1 201 KAPITEL 2: KLIMAVIDENSKABEN UNDER BEHANDLING I Information OC, Weekendavisen zij Klimavurderinger i Weekendavisen og Information - med den internationale klimaforskning som baggrund 217 IPCC's første rapport: Climate Change. The IPCC Scientific Assessment 218 Weekendavisen og Information vurderer klimaspørgsmålene: 1990-1991 221 Klimaforskningens usikre grundlag i fokus i perioden 1992 til 1995: 227 Klimadebatten breder sig i årene 1995-2001 232 Solen som klimaansvarlig 236 Isen som vidne fra fortiden og El Nino som nutidig alarmsignal 245 Klimapanelets tredje vurderings-rapport 254 Solen, isen og havet i Weekendavisen 266 Smeltende is, hedebølger, orkaner og oversvømmelser i Information 271 Klimapanelets samlede vurdering i 2007 279 Isen, havet og orkanerne i Weekendavisen og Information 290 Klimaforskningen i Information og Weekendavisen op til COP 15 i København 298 Klimadebatten efter COP 15 i København 304 Klimajournalistik i Information og Weekendavisen en sammenlignende opsamling 312 Noter og referencer til Kapitel 2 320

KAPITEL 3: DE MEGET LANGE FORHANDLINGERS VEJ - FRA STOCKHOLM, OVER RIO OG KYOTO TIL KØBENFIAVN OG DOHA 327 Begyndelsen i Stockholm i 1972 327 FN's Konference om Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro 3.6.-14.6. 1992 346 Danmark forbereder sig 348 Opsamlende: Hvordan præsenterede aviserne klimakonferencen i Rio? 367 COP 1 i Berlin 28.3.-7.4.1995 369 COP 2 i Geneve 8.7.-19.7. 1996 381 Undervejs til Kyoto 389 COP 3 i Kyoto 1.12.- 10.12.1997 393 Kyoto-protokollen - resultatet 410 COP 4 i Buenos Aires 2.11.-13.11.1998 414 Færdiggørelsen af Kyoto-protokollen - COP 5 til COP 7 421 Verdenstopmøde om bæredygtig udvikling i Johannesburg 434 COP 8 i New Delhi 23.10.-1.11.2002 Små skridt på sidste del af vejen til Kyoto 449 COP 9 i Milano 1.12.-12.12.2003 450 COP 10 i Buenos Aires 6.12.-17.12. 2004 451 COP 11 i Montreal 28.11.-9.12.2005 453 COP 12 i Nairobi 6.11.-17.11.2006 463 COP 13 på Bali 3.12.-14.12.2007 473 COP 14 i Poznan 1.12.-12.12. 2008 488 COP 15 i København 7.12.-18.12. 2009 500 Copenhagen Accord - aftalen fra COP 15 i København 521 COP 16 i Cancun 29.11.-10.12. 2010 523 COP 17 i Durban 28.11. - 9.12.2011 537 Rio+20: United Nations Conference on Sustainable Development i Rio de Janeiro 20.6-22.6.2012 548 COP 18 i Doha 26.11. - 7.12.2012 557 Opsamling og diskussion 566 Kyoto-mekanismerne set miljøsociologisk 571 Nye veje i klimaspørgsmålene 574 Klimaforhandlingerne med journalisternes blik 579 Noter og referencer til Kapitel 3 586

KAPITEL 4: OMSTILLINGEN TIL LAVKULSTOFSAMFUNDET - EN SKITSE 6.II Noter og referencer til Kapitel 4 628 SAMMENFATNING 630 ABSTRACT 637 KILDER, METODER OG VIDENSKABSTEORETISK GRUNDLAG 640 KLIMAKONVENTIONEN, UNFCCC: LANDEFORDELING 645 LITTERATUR I: BØGER, RAPPORTER OG VIDENSKABELIGE ARTIKLER 647 Netsider 659 LITTERATUR II: AVISARTIKLER 664 KODEDE HOVEDBUDSKABER 689 NAVNEREGISTER 715