Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med denne organisering er at give det enkelte barn de bedste betingelser for både at være deltager i fællesskaber og for at udvikle sine særlige styrker og kompetencer. Eftersom vores indskolingsbygning hedder ALFA, har vi valgt at lade stamsporene fortsætte med navne fra det græske alfabet. Navnene på holdene er derfor: Gamma, Kappa, Zeta Aldersblandede stamspor Alle børn hører til på et fast stamspor med ca. 60 børn. Stamsporet er aldersblandet, hvilket betyder, at børn fra 0. 2. klassetrin undervises sammen. I en aldersblandet gruppe lærer børnene af hinanden - både på det faglige område, men i høj grad også på det sociale område. Det enkelte stamspor er underinddelt i 3 kontakthold med ca. 20 børn og det er her børnene har deres base. Alle børn undervises i fag. Tidligere har der for børnehaveklassebørn ikke været en synlig skelnen i fagene, men som det fremgår af skemaet nedenfor, har de målbeskrivelser, der ligger for børnehaveklassen faglige temaer som det øvrige skoleforløb.
Børnehaveklassens obligatoriske temaer ifølge fagheftet Den første fagopdelte undervisning Sprog og udtryksformer Natur og naturfaglige fænomener Det praktisk musiske Dansk Kristendomskundskab Matematik Natur / teknik Musik Billedkunst Samvær og samarbejde Sociale færdigheder Bevægelse og motorik Idræt Samvær og samarbejde Sociale færdigheder Alle fag laver 2-års planer. På den måde kommer alle børn gennem det stof og de emner, de skal i løbet af den tid de går i indskolingen. Aldersblandede, differentierede hold i dansk Ved siden af undervisningen på stamsporet undervises børnene i på hold i dansk 9 lektioner om ugen. Holdene dannes på tværs af de tre stamspor og tager afsæt i barnets aktuelle sociale og faglige kompetenceniveau. Eleverne testes minimum 3 gange om året i henholdsvis dansk og matematik. I dansk anvendes testsystemet, LUS (læseudviklingsstadie). Når eleverne er testet placeres de på det hold, der giver den rette udfordring. Som udgangspunkt bliver eleven på holdet indtil næste testning, men lærerne holder løbende øje med den enkelte, og tester en ekstra gang ved pludselige faglige ryk, så eleven kan komme på det hold, der passer bedst.
Indholdet på de forskellige hold kan sættes op på følgende måde: Hjemmetid /hold Stamspor / kontaktholdet Hjemmetid på eget aldersblandet stamspor 0. 2. årgang Social læring matematik Undervisning i Natur/Teknik, kristendom, billedkunst, musik, idræt, dansk (2 lektioner) Differentierede hold Undervisning med afsæt i faglige kompetencer på tværs af de 3 spor (0. -2. årgang) Dansk (9 lektioner) Timer på differentierede hold: Alle elever har 9 lektioner på de differentierede hold i dansk. Disse timer læses ikke nødvendigvis af den lærer, man har på sit stamspor, idet man jo er på det hold, der passer til eget sociale og faglige niveau. Timerne rummer følgende aktiviteter: Danskfaglige aktiviteter ifølge årsplanen (præciseres ved forældremøder) Biblioteksbesøg Timer på stamsporet Alle elever har matematik og N/T på tværs af de tre kontakthold på stamsporet. Der vil i alle timerne være tilknyttet 3 lærere/ pædagoger og 3 lokaler. Eleverne deles med afsæt i forskellige holddelings kriterier. Af øvrige aktiviteter på sporet kan nævnes: Samlinger læsebånd Fejring af fødselsdage Social træning
Timer på kontaktholdet Alle elever har 2 dansktimer, kristendom og kreative fag med sit kontakthold. Hvis lærerne vurderer, at det giver god mening at afvikle dele af dansk og kristendomstimerne på tværs af stamsporet er dette også muligt. Af øvrige aktiviteter på kontaktholdet kan nævnes: Min egen bog Mit eget projekt Fejring af fødselsdage Min egen bog Alle børn har en mappe, som vi kalder Min egen bog. I bogen sætter eleven materialer ind fra de forskellige fag og udvælger tekst og tegninger, som viser, hvad man er optaget af. På den måde bliver Min egen bog elevens egen fortælling om skoledagen og giver lærere, pædagoger og forældre indsigt i elevens oplevelser og udvikling i løbet af året. Foruden udvalgte materialer fra dansk, matematik og kreative fag, indeholder bogen valgfrie sider og uddrag fra Mit eget projekt. Min egen bog er et vigtigt grundlag i tilrettelæggelsen af elevens læring, og er et centralt redskab mellem kontaktlærer og elev. Bagerst i bogen findes et afsnit med samtaleark og målcirkler for elevens læring, hvor elev og kontaktlærer fælles opstiller nye læringsmål. Det er derfor vigtigt, at forældrene jævnligt taler med barnet om, hvad der står i Min egen bog og at både skole og hjem sammen opfordrer og inspirerer barnet til at arbejde med bogen. Mit eget projekt Med mit eget projekt ønsker vi at træne børnene i at arbejde problemorienteret. Eleven skal med støtte fra kontaktlæreren arbejde med et mindre selvvalgt projekt, hvor eleven undersøger et spørgsmål eller et emne, det er optaget af. Det er herefter tanken, at eleven i samarbejde med kontaktlæreren planlægger, hvordan projektet skal formidles videre. Kontaktlærer Hvert stamhold har 2-3 lærere samt 1 pædagog tilknyttet. Dette team varetager sammen ansvaret for børnenes udvikling og læring på Grønvangskolen. Børnene får hver en kontaktlærer fra dette lærerteam. Kontaktlæreren har den særlige kontakt til forældrene og er ansvarlige for målsætning for det enkelte barn. Kontaktlærerne på stamholdene i indeværende skoleår kan ses nedenfor. Kommende elever bliver tilknyttet en kontaktlærer inden skolestart.
Kontaktlærere indskolingen 2012-13 Gamma Gul: Tina Kromann Gamma Lilla: Helle skov Pedersen Gamma Orange: Lone Jørgensen Kappa Grøn: Hanne Sax Holm Kappa Rød: Helle Winther Kappa Blå: Margit Dall Zeta orange: Pia Brink Zeta blå: Thomas Andersen Zeta rød: Martin Ryom Målet med aldersintegreret strukturering: Den enkelte elevs alsidige udvikling er indskrevet i folkeskoleloven, herunder direkte i formålet. Dette indebærer, at faglighed og alsidig udvikling betragtes som gensidige forudsætninger i skolen. Med aldersintegrerede strukturering ønsker vi: At stimulere barnets lyst til at lære og åbne mulighed for at lære på forskellige måder med sig selv og i samarbejde med andre at skabe et trygt miljø med mulighed for at børn lærer af børn at tage afsæt i barnets kompetencer i stedet for dets alder at tilgodese børnenes forudsætninger og individuelle behov såvel fagligt som socialt at arbejde med undervisnings- og organisationsformer, som fremmer en pædagogisk og faglig differentiering Henriette Vendelbo Eriksen Afdelingsleder, Indskolingen Grønvangskolen, juli 2012
Rullende skolestart: Rullende skolestart betyder for Grønvangskolen, at der optages børn 3 gange årligt dvs. den første hverdag i marts, august og november. Skolestarts tidspunktet aftales i samarbejde mellem pædagoger og forældre. Det retningsgivende, at barnet begynder den første skolestartsdag efter det er fyldt 6 år. Det enkelte barn bliver i sin stamgruppe indtil det skal videre i 3 klasse. Dvs. man går i den aldersblandede klasse 2½ - 3½ år alt efter, hvilket optag, man vælger at benytte sig af. I løbet af året vokser holdets i størrelse, indtil ca. maj måned, hvor de ældste/de som er klar til 3. klasse samles i en gruppe. (se desuden i afsnittet nedenfor) Målet med rullende skolestart: At skabe en sammenhængende skolestart At forældrene oplever fleksibilitet i forhold til skolestart At skabe et positivt læringsmiljø omkring barnet med fokus på den enkeltes trivsel og læring At modtagende børn er med til at integrere nye børn i gruppen Indskrivning Alle kommende skolebørn i 2013 indskrives skriftligt i skolen i januar. Der gives ved samme lejlighed en tilkendegivelse på, hvilken skolestarts dag, man på det tidspunkt regner med at benytte. Optag af nye elever Ved hver ny skolestartsdag fejrer vi, at der indsluses 6-8 nye børn i hhv. Gamma, Kappa og Zeta. Når denne nye gruppe børn starter, er de voksne klar til at tage imod. De erfarne børn på stamsporet er kulturbærende og hjælper ligeledes de nye med at finde ud af tingene. Hvert nyt barn får en kontaktven fra sit eget kontakthold. Denne ven har et særligt ansvar for, at den nye føler sig godt tilpas i gruppen og får en god start. Inden skolestart har den nye gruppe børn været på besøg på skolen og mødt det stamhold de skal være tilknyttet.
Visuel fremstilling af organiseringen i indskolingen GAMMA 3 kontakthold KAPPA 3 kontakthold ZETA 3 kontakthold Henriette Vendelbo Eriksen Afdelingsleder, Indskolingen Grønvangskolen juli 2012