Maritimt Knudepunkt Storebælt "Sunde fødevarer fra Storebælt" - Landbaseret produktion af hjertemuslingespat og andre højværdi skaldyr - Produktion af tangsporeliner - Videreudvikling, tørring og forarbejdning af Havfrisk tang Maj 2012
Indholdsfortegnelse Indledning og baggrund... 3 Formål og betydning... 4 Forventede resultater... 5 Projektet "Sunde fødevarer fra Storebælt"... 6 Bilag 1: Teknisk beskrivelse af "Sunde fødevarer fra Storebælt"... 7 Landbaseret forsøgsproduktion af hjertemuslingespat... 7 Forsøgsdyrkning af fladøsters:... 10 Etablering af tørrerum til produktet Havfrisk tang fra Omø... 12 Tangsporelineproduktion... 13 2
Indledning og baggrund Slagelse Kommune har initieret projektet Maritimt Knudepunkt Storebælt med henblik på at styrke erhvervsudviklingen i landdistriktsområderne omkring Bisserup, Omø og Agersø. Projektet skal styrke Slagelse Kommune som bosætnings- og turismekomme med grobund og grokraft i lokalsamfundet med inddragelse af lokale aktører og erhvervsliv. Første fase, af Maritimt Knudepunkt Storebælt (MKS) er blevet gennemført i perioden fra 2009 til 2012. Formålet var blandt andet at undersøge mulighederne for og potentialerne ved, produktion af tang, hjertemuslinger og blåmuslinger ved Omø, Agersø og Bisserup til fødevarer. "Sunde fødevarer fra Storebælt" bygger på erfaringerne fra MKS og vil udnytte de potentialer, som er blevet identificeret. "Sunde fødevarer fra Storebælt" vil understøtte Slagelse Kommunes vision om en grøn og bæredygtig udvikling indenfor fødevareområdet, med fokus på sund, klog vækst og kompetence udvikling. "Sunde fødevarer fra Storebælt" vil samtidig få betydning i forhold til erhverv og turisme, da der skabes nye og spændende aktiviteter i området. "Sunde fødevarer fra Storebælt" vil i forhold til Slagelse Kommune være et flagskib, hvor satsningen på nye og sunde fødevarer med lokal oprindelse, vil medvirke til at sætte Slagelse på landkortet. 3
Formål og betydning Formålet med projektet er at udvikle nye dyrknings-, produktions- og forarbejdningsmetoder af skaldyr og tang dels for at skabe forøget vækst og understøtte Slagelse Kommunes vision om sund, klog vækst. Projektet "Sunde fødevarer fra Storebælt" vil: Fokusere på intensiv landbaseret produktion af højværdi skaldyr (hjertemuslinger og fladøsters) samt dyrkning af tangsporeliner til egenproduktion og videresalg fra Agersø og Omø. Derudover vil der ske en videreudvikling af Havfrisk tang fra Omø med henblik på afprøvning og udvikling af nye tørringsmetoder. Være det sted, hvor viden og erfaring fra MKS-projektet udnyttes og videreudvikles. Skabe forøget bæredygtighed i lokalsamfundet ved at skabe en ny produktion af sunde fødevarer samt nye arbejdspladser og beskæftigelse. Bidrage til øget fokus på mulighederne for anvendelse af seafood fødevare i sundhedssektoren og den offentlige sektor som helhed. Erhvervsudvikling er i den sammenhæng en afgørende forudsætning for den fremtidige beskæftigelse på Omø og Agersø. Projektet åbner gode muligheder i forhold til udviklingen af akvakultur, lokal forarbejdning, afsætningsmuligheder, nye produkter, samt nye markeder. Dette projekt kombinerer lokale interesser med erhvervsmæssige muligheder og forskning. 4
Forventede resultater "Sunde fødevarer fra Storebælt" igangsættes for at understøtte vækst, erhvervsliv og turisme samt den fremtidige beskæftigelse på Agersø og Omø. Produktion af hjertemuslinger til fødevare - anlæg til fremstilling af højværdi yngel/spat Spatproduktionen af hjertemuslinger eller andre højværdi skaldyr er en arbejdsintensiv proces, hvor der forventes at være to arbejdspladser i sæsonen. Det er realistisk at producere 1 mio. stk. spat per år i anlægget. Produktionen af spat giver mulighed for en relateret videre opdræt (on-growing industri), som kan give ydereligere 2-4 direkte arbejdspladser samt understøtte fiskernes indtjening i de perioder, hvor der ikke må fiskes. Produktion af tangsporer liner til videre salg og konsumproduktion Resultatet af tanganlægget vil være at der kan fremstilles 5.000 m. tangline hvert år. Dette kan danne grundlag for dyrkning af 25 tons sukkertang lokalt eller videresalg af tangsporerlinerne som kan sælges til andre producenter af tang. Det forventes at tanganlægget vil give 1 arbejdsplads samt en til to afledte arbejdspladser i forbindelse med dyrkning af tangliner i havet. Produktion af tørret og fersk tang til fødevarer Etablering af tørrerum er en del af grundlaget for afsætningen af sukkertang fra Agersø og Omø. Tørrerummet er en forudsætning for de afledte arbejdspladser fra tangproduktionen. Afsætningen af tørret tang er i stigning til kunder indenfor både konsum og den farmaceutiske industri. Det forventede antal arbejdspladser på Agersø og Omø er skitseret nedenfor. År 1 År 2 Efter projektets afslutning Agersø 0,5 3 2-4 Omø 1 4 2-4 Projektet vil have en væsentlig nyhedsværdi og eksperimentel karakter, hvor eksempelvis Frisk tang fra Omø vil kunne få et tilsvarende potentiale, som Sydesalt fra Læsø. Det forventes derfor at projektet vil tiltrække flere turister til Omø. Det vil også give en effekt i form af øget oplevelse ved besøg på øen samt deraf en øget afledt beskæftigelse. 5
Projektet "Sunde fødevarer fra Storebælt" "Sunde fødevarer fra Storebælt" Omø og Agersø skal drives i et tæt samarbejde mellem erhvervsfiskere og lokale interessenter (det lokale erhverv) på Agersø, Omø og Bisserup samt relevante ressourcepersoner/institutioner fra forskningsverdenen indenfor tang og skaldyrsområdet. Projektet "Sunde fødevarer fra Storebælt" Omø og Agersø er opbygget omkring tre hovedelementer: Landbaseret forsøgsproduktion af hjertemuslingespat og andre højværdiskaldyr på Omø, samt forsøgsdyrkning af fladøsters i farvandet omkring Omø. Etablering af sporelineproduktion på Agersø. Etablering af tørrerum med henblik på afprøvning og tørring af Havfrisk tang fra Omø. En væsentlig forudsætning for at projektet kan gennemføres indenfor de angivne økonomiske rammer er at der opnås synergi mellem de tre projektkomponenter. Projektet forventes at løbe over en periode på to år (24 mdr.) fra 1. juli 2012 til 30. juni 2014. Arbejdet gennemføres i perioden fra juli 2012 til juni 2014. 6
Bilag 1: Teknisk beskrivelse af "Sunde fødevarer fra Storebælt" Skematisk oversigt over "Sunde fødevarer fra Storebælt" Niveau: Projekt Delprojekter Videns leverandører Hjertemuslinger Omø KU og RUC Nye og sunde fødevarer DTU Tangspore Agersø Havfrisk tang Omø/tørring DTU Projekt- ledelse Landbaseret forsøgsproduktion af hjertemuslingespat Projektets omdrejningspunkt er dyrkning af hjertemuslingespat og andre højværdiskaldyr i et landbaseret klækkeri på Omø. De involverede forskningsinstitutioner (Københavns Universitet og Roskilde Universitetscenter) er nødvendige videns leverandører, som er afgørende for en succesfuld dyrkning. De 7
gennemførte forsøg i regi af MKS har vist at det er nødvendigt at placere forsøgsproduktionen på land for at opnå den fulde kontrol med dyrkningen og produktionen af hjertemuslingespat. På Omø findes der i dag eksisterende bygninger, som ligger i umiddelbar nærhed af havnen og vandet. Bygningerne kan relativt nemt omdannes til formålet, hvilket er med til at begrænse anlægsudgifterne. Produktionsanlægget bygges, som et recirkuleret anlæg med mulighed for ind pumpning af havvand. Bygning på Omø som forventes anvendt til anlæg for hjertemuslingespat og tangtørring Nedenstående beskrivelse er en kort gennemgang af dyrkningsprocessen. Opdræt af hjertemuslingespat kan grundlæggende deles op i tre faser. Fase 1: Vildfangede moderhjertemuslinger holdes i kar og fodres med alger. Lys og temperatur styring kan inducere gydning. Der holdes tre forskellige hold, som gyder med en måneds mellemrum. Fase 2: Larverne overføres til glasfiberkar med vandindstrømning fra bunden. 8
Fase 3: Efter metamorfosen kan muslingerne ikke længere holdes suspenderet og lægger sig på bunden (et finmasket net). Foder: Muslinger fodres med alger, der dyrkes i plastiksække. Fase 1: Dyrkningsprocessen starter med de indfangede vildtlevende moderskaldyr (Fase 1) som hentes fra Marinbiologisk Laboratorium i Helsingør. I et rum specielt beregnet til dette formål, opbevares moderskaldyr ved en bestemt temperatur og en optimal kost (alger). Ved hjælp af lys og temperaturstyring induceres gydningen. De befrugtede æg bliver indkvarteret i 1000 L tanke med 1µm filtreret havvand. De befrugtede celler udvikler sig inden for 48 timer til larver. Der holdes tre forskellige hold, som gyder med en måneds mellemrum for at have kontinuerligt adgang til spat. Fase 2: I fase 2 overføres larverne til glasfiberkar med en kontinuerlig vandindstrømning af frisk havvand fra bunden. Dette skaber muligheden for at dyrke larver under optimale betingelser og ved en høj tæthed. Larverne fodres konstant med alger. Fase 3: I fase 3 indtræffer larvestadiet, som sker efter ca. to uger (afhængigt af arter) hvorefter larverne undergår en metamorfose. Larverne stopper svømning og udvikler en mund og gæller, muslingerne kan ikke længere holdes suspenderet og lægger sig på et finmasket net på bunden. Vandindtaget skifter til toppen af karret. I store, lavvandede sigter, dyrkes muslingerne indtil en størrelse på ca. 2 mm. Derpå overføres de unge skaldyr til et "upwelling-system, hvor de vokser og dyrkes til ønskelig størrelse. Her fodres de med naturligt forekommende alger, som er i indløbsvandet. I tilfælde af lavt tilstedeværelse af alger i indløbsvandet, kan der suppleres med mikroalger fra egen kultivering. 9
Foder: Både moderdyr, larver og nyligt settlede hjertemuslinger fodres med mikroalger, der dyrkes i plastiksække. Der kan tilskudsfodres med algepasta i spidsbelastningsperioder. Det anbefales at der foretages en studietur til enten Roem van Yerseke B.V. i Holland eller The Deep Bay Marine Field Station i Canada. Begge institutioner har stor erfaring med spatproduktion af forskellige højværdiskaldyr. Resultater: Der bliver opdrættet spat af højværdi skaldyr til videresalg i udlandet samt til egen produktion. Forsøgsdyrkning af fladøsters: Det foreslås at det landbaserede anlæg bygges, så det også kan fungere, som opbevaringsanlæg for høstede fladøsters eller andre højværdi skaldyr. Baggrund: Frankrig er den førende producent af østers i Europa, men da den hjemlige østers var truet af Bonamiaparasitten for nogle årtier siden blev der indført østers fra Stillehavet. De senere års stigende vandtemperatur har betydet, at Stillehavsøsters (Crassostrea gigas) har været i stand til at reproducere og spreder sig i stigende grad langs Europas kyster og har nu fordrevet de lokale østers fra deres opvækstområder. Stillehavsøsters er også konstateret i den danske del af Vadehavet i 1999 og er nu observeret i Nissum Bredning, i fjorden omkring Nykøbing Mors og i Roskilde Fjord. I Limfjorden er den europæiske østers ikke fortrængt af stillehavsøstersen, 10
som dog har etableret sig pletvist i området. I de senere år har der været stigende efterspørgsel på østers i Danmark. Det har primært været fransk produceret Stillehavsøsters, som spises. Stillehavsøstersen i Bretagnes østersindustri er nu smittet med en virus, hvilket har drevet efterspørgselen og derved priserne på limfjordsøsters (Ostrea edulis) i vejret. Limfjordøstersen er ikke truet af virus eller parasitter, da Limfjorden er fri for østerssygdomme (certificeret Bonamia-frit område). Der undersøges om det er muligt at dyrke limfjordsøsters i farvandet ud for Omø. Ved gennemgang af litteraturen fremgår det at den oprindelige danske østers Ostrea edulis findes naturligt ved saliniteter ned til 16 promille. Dog trives den bedst ved minimum 25 promille. I Storebælt er der ved 10 m. dybde et springlag, som giver en saltholdig på minimum 24 promille. Da østers naturligt lever ned til 30 m dybde vil dyrkning af østers på 10-15 m. vand være en mulighed. Markedet for østers er godt og danske østers sælges til gode detailpriser 12 18 kr. afhængig af sæson og størrelse. Resultater: Det afdækkes om det er muligt at opdrætte fladøsters i bundvandet ved Agersø og Omø. Såfremt det er muligt, kan kommerciel produktion overvejes. 11
Etablering af tørrerum til produktet Havfrisk tang fra Omø Der er stor efterspørgsel på tang. Muligheden for, at afsætte Havfrisk tang fra Omø blev derfor tilføjet, som et ekstra element i projekt i MKS II. Potentialet for en rentabel aktivitet i forbindelse med afsætning af frisk tang er til stede og som videreudvikling af Havfrisk tang fra Omø skal, der etableres et tørrerum i eksisterende bygninger på Omø Havn. Rummet skal benyttes til at tørre det indfangede tang inden det vakuumpakkes. Tørrerummet vil give nye og bedre muligheder for at afsætte tang fra Omø. Der stilles bestemte krav fra Fødevarestyrelsen, som skal overholdes for at få tilladelse til at omsætte forarbejdede fødevarer (tørret tang). De grundlæggende krav er at tangen hænges til tørre i et lokale med adgang til frisk luft. Derudover skal rummet være sikret mod skadedyr såsom fugle, hunde og katte m.v. Tørrerummet skal være lavet af materialer som er vask- og desinficer bare. Endvidere skal rummet være af en tilstrækkeligt størrelse, således det er muligt overholde krav til arbejdsforhold. Tørringsprocessen er afhængig af temperatur og luftfugtighed i rummet, hvor råvaren opbevares. Bestemmelse af hvornår råvaren har opnået det ønskede vandindhold tjekkes ved visuel inspektion. Når råvaren er tør og porøs i strukturen, vakuumpakkes det i de ønskede størrelser. Resultater: Der vil blive igangsat salg af tørret tang til både indenlandske og udenlandske kunder. 12
Tangsporelineproduktion Markedet for tangsalat og spisetang i Europa er voksende. I Fjernøsten har man i generationer spist tang og denne tradition har bredt sig til Europa i takt med at sushi er blevet almindelig i befolkningen. Sukkertang er en af det bedst egnede arter til spise tang, som vi har i Danmark, de friske blade kan spises rå i salater eller kan tørres og vakuum pakkes. De voksne planter kan bruges til at give smag i supper og til eksempelvis ris og bønner. Sukkertang er velegnet fordi det vokser hurtigt og kan tåle lave saliniteter. Resultater: Der vil blive fremstillet tangsporeliner til egen produktion, samt til salg til indenlandske kunder. Baggrund: Produktionen af tangsporeliner forgår primært i december februar måned ved at opsamle sporer fra fertile modertangplanter, som herefter podes på tangsporeliner. Dyrkningen af sukkertang følger protokollen for dyrkning af store brunalgearter ved indsamling af fertilt materiale i naturen til produktion af liner. Herefter gennemføres livscyklus under kontrollerede forhold i laboratoriet. Til slut flyttes tangsporelinerne til hovedliner i havet til videre tilvækst. En ny og alternativ metode til ovenstående er den såkaldte protoplast-metode, hvor tang DNA frilægges ved hjælp at enzymer, hvorefter det podes på tangsporeliner. Herved elimineres begrænsningen i årstiden, således der året rundt kan produceres tangsporeliner til udsætning/salg. Denne metode er forholds ny og endnu uprøvet i Danmark. 13