Side 1 af 5 KRONIKEN 7. MAJ. 2014 KL. 00.01 Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland. 2 RÅSTOFFER. Rapporten 'Til gavn for Grønland' viser, at mineralske råstoffer kan blive et væsentligt element i Grønlands udvikling i kombination med inversteringer i erhvervsudvikling. - Foto: Joachim Adrian (arkiv) DEL GEM TIL LISTE ALEQA HAMMOND, formand for Naalakkersuisut & Minik Rosing, professor og formand for Udvalget for Samfundsgavnlig Udnyttelse af Grønlands Naturressourcer. I januar udkom rapporten Til gavn for Grønland, som er forfattet af et ekspertudvalg nedsat af Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet og Københavns Universitet. Både i Danmark og i Grønland har rapporten været med til at sætte fokus på Grønlands råstoffer, og i hvilket omfang de kan understøtte et økonomisk selvbærende Grønland. Udvalgets rapport beskriver også nogle af de udfordringer og muligheder, som Grønland og Danmark skal forholde sig til for at sikre samfundet størst mulig gavn af Grønlands naturressourcer. Den grønlandske regering hilser rapporten velkommen, og de grønlandske landsdækkende aviser distribuerer rapporten henholdsvis 7. og 9. maj. I februar vedtog Grønlands regering sin seneste råstofstrategi, Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018, som nøje beskriver de skridt, Grønlands regering vil tage i perioden 2014-2018, for at opfylde en målsætning om, at råstofsektoren skal bidrage mere til det samlede økonomiske fundament for Grønland i fremtiden. LÆS OGSÅ Varmere klode vil betyde mindre mad Rapporten, som er baseret på tilgængelig forskning, og den grønlandske regerings politiske råstofstrategi for olie- og mineralsektoren 2014-2018 har forskellige vurderinger af råstofpotentialet. Hvor råstofstrategien opererer med åbning af 5 miner inden for 5 år, vurderer rapporten, at det i et best case scenarie vil være muligt at få en enkelt mine i reel produktion. Men de er begge nyttige redskaber, hvis man vil forstå den proces, som i disse år fra både dansk og grønlandsk side skal definere en samfunds- og miljømæssigt bæredygtig råstofpolitik for fremtidens Grønland.
Side 2 af 5 Selvom de to dokumenter har vidt forskellige konklusioner, peger de begge mod nødvendigheden af at forholde sig bevidst til Grønlands udvikling på råstofområdet, og de peger mod nødvendigheden af en nøje planlægning af denne udvikling, hvis den skal komme det grønlandske samfund til gavn. Målet om øget grønlandsk økonomisk selvbårenhed og muligheden for en dag i fremtiden at kunne opnå reel selvstændighed for det grønlandske folk har igennem mange år været et fælles mål for skiftende regeringer i både Grønland og Danmark. Det var da også hovedmotivet bag indførelsen af en selvstyreordning for Grønland i 2009 og overdragelsen af den fulde kompetence vedrørende Grønlands mineralske råstoffer til Grønland i 2010. LÆS OGSÅ Lavprisselskab satser på ture til Grønland Selvstyreloven af 2009 beskriver, hvordan indtægter fra udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland skal bidrage til en gradvis udfasning af det danske bloktilskud. Det sker konkret ved, at Grønland får de første 75 millioner kroner ubeskåret, hvorefter halvdelen af de efterfølgende direkte indtægter fra råstofudvinding vil tilfalde Danmark som en reduktion af det årlige bloktilskud fra den danske stat til Grønland. Denne fordeling af indtægterne fra råstofudvinding gælder indtil den dag, bloktilskuddet er ophørt. Da selvstyreloven, herunder Grønlands mulighed for at hjemtage råstofområdet under de forudsætninger, som selvstyreloven fastlægger, blev vedtaget i det danske Folketing i 2009, skete det med opbakning fra alle partier på nær Dansk Folkeparti. Da selvstyreloven blev lagt ud til en vejledende folkeafstemning i Grønland, Det er vigtigt i debatten om Grønlands fremtid, at vi ikke overser, at alle Grønlands ressourcer skal udvikles, altså både de levende og de ikkelevende naturressourcer og de menneskelige ressourcer stemte mere end 75 procent af vælgerne for selvstyrelovens indførelse. Der er således et meget overbevisende mandat, både fra den danske og den grønlandske befolkning, til at sikre selvstyrelovens intentioner om en positiv samfundsudvikling i Grønland og sikre en stadig øget økonomisk selvstændighed i Grønland. Det er vigtigt i debatten om Grønlands fremtid, at vi ikke overser, at alle Grønlands ressourcer skal udvikles, altså både de levende og de ikkelevende naturressourcer og de menneskelige ressourcer. I den sammenhæng er det især vigtigt at huske på, at Grønland i dag fortsat er fuldstændig afhængig af en enkelt økonomisk sektor, nemlig fiskeriet, som er basis for over 90 procent af Grønlands eksport. Bloktilskuddet fra Danmark forventes også i mange år fremover at udgøre en vigtig grundpille for Grønlands økonomi. Men bloktilskuddet fra Danmark blev i 2009 fastfrosset. Det er et fælles ønske, at tilskuddet vil blive afviklet gradvis i takt med, at Grønlands erhvervsliv bliver udviklet, og udnyttelsen af råstoffer kan supplere en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer og skabe øget indtjening til Grønland. LÆS OGSÅ Selskabet bag Grønlands største mine forbereder tvangsflytning Grønlands prioritering af en udvikling af råstofsektoren er derfor naturligt funderet i ønsket om i lighed med i andre nordiske lande som for eksempel Norge og Island at udvide sin økonomiske basis fra ét erhverv fiskeriet til også at omfatte andre sektorer. Men det er også vigtigt, at vi
Side 3 af 5 anerkender, at råstofsektoren langtfra er den eneste sektor i Grønland med økonomisk potentiale. Der arbejdes målrettet på at skabe nye aktiviteter inden for turismeområdet, og Grønland har formuleret en ambitiøs plan for at styrke uddannelsesniveauet med massive investeringer i folkeskolen, de gymnasiale uddannelser, erhvervsskoler og universitetet. Denne strategi afspejler en erkendelse af, at Grønland ikke bør opbygge sin fremtid på en ren råvareøkonomi, men også bør satse på vidensbaserede erhverv og på at høste sin andel af værditilvæksten ved råvareforædling og udvikling af nye produkter. Råstofsektoren er imidlertid ikke til at komme uden om, hvis de økonomiske udfordringer i Grønland skal håndteres på en forsvarlig måde. I den sammenhæng spiller energi en særlig rolle, idet Grønlands store vandkraftpotentiale vil kunne aktiveres i forhold til at tiltrække energiintensiv produktion fra lande hvor der i dag benyttes fossile energikilder, til Grønland. Herved kan grønlandsk vandkraft erstatte brugen af fossile energikilder, selv om det endnu ikke er muligt at eksportere energien. Dette vil kunne være med til at definere et fælles grønlandsk-dansk brand for bæredygtigt miljø og klimaskånsom udvikling i respekt for rigsdelenes kultur og værdier. Grønland står i disse år over for alvorlige økonomiske udfordringer. Grønland oplever en fortsat økonomisk afmatning, som især er betinget af de internationale konjunkturer inden for fiskerierhvervet. Det betyder, at arbejdsløsheden i Grønland er høj og i de senere år stadig stigende. LÆS OGSÅ Giv os bæredygtig sælfangst frem for risikabel oliejagt i Grønland En udvikling af råstofsektoren, baseret på udenlandske investeringer i Grønland, er nødvendig, også blot for at tackle de udfordringer, vi allerede ved, at Grønland kommer til at stå over for i fremtiden. Inden for de næste årtier kan Grønland ligesom andre lande se frem til, at der vil være dobbelt så mange pensionister, som tilfældet er i dag, og de skal kunne sikres en rimelig levestandard, som vi alle kan være stolte af. Selvom Grønland har det geologiske potentiale til at blive en væsentlig mine- og olienation, er der seriøse udfordringer, som skal overvindes, for at udvikle en ny råstofsektor, som kan udfolde dette potentiale. Først og fremmest har Grønland brug for investeringer udefra, både til opbygning af generel infrastruktur og til etablering af Den internationale markedsføring af Grønlands olie- og mineralpotentiale sker på grundlag af et stærkt politisk ønske fra Grønlands regering igennem mange år og et konkret samarbejde med institutioner i Danmark og internationalt egentlige mineprojekter. Den internationale udvikling i råvarepriser har ikke været gunstig for Grønland i de senere år, og der arbejdes hårdt for at skabe den nødvendige opmærksomhed og forståelse for, hvad landet kan tilbyde. Denne indsats har efterhånden stået på i mange år med konstruktiv deltagelse af både danske og grønlandske institutioner. Grønland arbejder løbende på at udvikle en effektiv råstofadministration, med implementeringen af international best practice inden for regulering af det fremtidige råstofområde. Den internationale markedsføring af Grønlands olie- og mineralpotentiale sker på grundlag af et stærkt politisk ønske fra
Side 4 af 5 Grønlands regering igennem mange år og et konkret samarbejde med institutioner i Danmark og internationalt. Grønland har også et nationalt olieselskab, Nunaoil A/S, som er båren partner i olie- og gasefterforskning og kan få stor betydning ved at sikre samfundet indsigt og indflydelse, og på længere sigt maksimal gavn af udnyttelse af eventuelle fremtidige fund. Grønlands råstofforvaltning udfører i dag en omfattende aktivitet for at udbrede kendskabet til Grønlands råstofpotentiale til efterforskningsselskaber og investorer ved deltagelse i internationale råstofmesser og ved internationale investeringsfremstød. Den samlede indsats gennem mange år har vundet international anerkendelse. LÆS OGSÅ Thorning og Ban Ki-moon ser på Grønlands smeltende is I januar blev Grønland tildelt prisen for at være det bedste land i verden at drive minedrift i i 2013-2014 ved Europas største minekonference for investorer, Mines and Money, og det internationalt ansete canadiske Fraser Institute vurderer p.t., at Grønland ligger i førerfeltet, senest som nr. 23 ud af 112 minelande, på kvaliteten af vores rammebetingelser. Det er ret bemærkelsesværdigt for et land, som kun er ved at tage sine første skridt i råstofbranchen. Opbygningen af en råstofindustri er en lang og kompliceret proces, ikke mindst i Arktis, hvor sommersæsonen er kort og infrastruktur stort set fraværende. Man skal derfor ikke tro, at et råstofeventyr allerede er i fuldt flor i Grønland. Ingen af de mulige storskalaprojekter er endnu fuldt finansieret og umiddelbart klar til igangsættelse. Derfor kan danske investorer spille en vigtig rolle ved at engagere sig tidligt og på den måde være med til at bane vejen også for andre internationale investorer. På samme måde vil også deltagelse af investorer fra andre nordisk lande være særlig interessant. I forhold til opbygning af en råstofindustri i Grønland kan Danmark således spille en vigtig rolle. Det gælder også ved at være med til at sikre langsigtede og stabile rammevilkår, der er helt afgørende for at tiltrække udenlandske investeringer til råstofsektoren. Konkrete eksempler er det vigtige samarbejde med Danmark omkring opholds- og arbejdstilladelser til storskalaprojekter i Grønland, arbejdet i den fælles arbejdsgruppe vedrørende uranudvinding i Grønland og arbejdsgruppen vedrørende fremme af erhvervsudviklingssamarbejde inden for erhvervslivet generelt i Grønland og Danmark. Det arktiske miljø er følsomt over for mange af de aktiviteter, der knytter sig til udvinding og transport af råstoffer. Det er heldigvis en helt klar forudsætning både for danske og grønlandske politikere at alle fremtidige industrielle aktiviteter i Grønland skal overholde de strengeste regler på miljøområdet. Det er også derfor, Grønland i sin egen miljølovgivning på området har lænet sig op ad gode danske erfaringer, men også de norske erfaringer på olieområdet. Det danske folketing forbereder i disse dage et lovforslag om opholds- og arbejdstilladelser til storskalaprojekter i Grønland. En lov, som vil være af afgørende betydning for, om de første egentlige storskalaråstofprojekter i Grønland overhovedet kan blive til noget i de kommende år. LÆS OGSÅ Hjælpen til udsatte grønlændere er alt for dårlig Loven er en opfølgning på det grønlandske lovforslag om storskalaprojekter i Grønland, som har været drøftet både i det danske Folketing og i Inatsisartut/det grønlandske parlament gennem de seneste to år. Et enigt Inatsisartut har i efteråret 2013 godkendt et revideret lovforslag om storskalaprojekter i Grønland. Loven sikrer, at udenlandsk
Side 5 af 5 arbejdskraft i Grønland i fremtiden vil være sikret fuld beskyttelse af arbejdstagerrettigheder, på lige fod med Grønlands egne arbejdere. Danmark har således meget at bidrage med for at sikre, at udviklingen går den rigtige vej til gavn for Grønland, hvilket også vil være til gavn for danske virksomheder og danske skatteborgere. Danske virksomheder er verdensførende inden for miljøbeskyttelse og har også generelt en positiv profil i Et økonomisk selvbærende Grønland vil være en langt stærkere og mere dynamisk partner i det rigsfællesskab, som både det danske og det grønlandske parlament har tilsluttet sig. forhold til at sikre en bæredygtig social udvikling. Det er noget, vi kan bruge i Grønland. Danske investorer og danske virksomheder har af gode historiske, personlige og kulturelle grunde fordele, når de opererer i Grønland. Det er noget, vi skal værne om. At udvikle nye erhvervssektorer, som kan sikre en fremtidig velfærd for det grønlandske folk, er ikke nemt. Der er mange udfordringer, som både Danmark og Grønland skal være opmærksomme på i det videre arbejde. Men sådan er det med vigtige beslutninger. Der er ingen nemme løsninger, heller ikke på dette område. Til gengæld er der en række positive muligheder for samarbejde, og dem bør vi gribe, mens tid er. Et økonomisk selvbærende Grønland vil være en langt stærkere og mere dynamisk partner i det rigsfællesskab, som både det danske og det grønlandske parlament har tilsluttet sig. Rigsfællesskabet kan udvikles til en alliance mellem ligeværdige, men uens parter. Parter, som har tydelige forskelle i kultur og samfundsstruktur og dermed kan tilbyde deres borgere en meget bredere vifte af muligheder for at forfølge deres drømme og livsmål, end det er muligt i de enkelte lande hver for sig. LÆS MERE Nordisk samarbejde er svaret på EU's krise Rapporten Til gavn for Grønland blev efterlyst på denne plads i Politiken for halvandet år siden. Med rapporten har vi nu fået et bidrag til forståelse af mineralske råstoffers mulige rolle i Grønlands udvikling. Det er ganske klart, at mineralske råstoffer kan blive et væsentligt element i Grønlands udvikling. Der er et godt potentiale for, at olieindustri engang kan blive et bærende element i Grønlands økonomi. Ingen nation kan imidlertid sidde og vente passivt på en mulig jackpot engang i fremtiden, og det står også klart, at råstoffer alene ikke kan bære Grønlands udvikling. Hvis Grønland ikke skal opleve massive forringelser i velfærd, er det nødvendigt, at der sker omfattende investeringer i erhvervsudvikling. På samme måde står Danmark over for et behov for at definere sin rolle i en globaliseret verden, hvor vores traditionelle måde at drive erhverv på er under stort pres. Grønland har heldigvis meget mere at byde på end blot råstoffer. Og der er mange muligheder også for dansk erhvervsliv i Grønland.