Samarbejdskultur & Økonomi



Relaterede dokumenter
MÅL. Indsats ved Handleplan Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår

Handleplan Engelsborgskolen

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Elevernes læring Kerneydelsen

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik 2018

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Helhedsskole på Issø-skolen.

Indskolingen. - velkommen i skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

SKOLEREFORM forældreinfo

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Langebjergskolen HVAD ER MOBNING?

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

FOLKESKOLEREFORM 2014

Antimobbestrategi Gedved Skole

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4

Lokale indsatsområder

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Kolind Centralskole Antimobbestrategi 2017

Principper for trivsel

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Implementering af LMS platform. Nibe skole MinUdannelse

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

Indskolingen. - velkommen i skole

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august Fem hovedindsatser

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen

Trivselsplan for Charlotteskolen

Tema Beskrivelse Tegn

Lærerne har udviklet og anvender læringsmål,

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Styrk fællesskabet - en antimobbestrategi for Glostrup skole

Temaaften om status og udvikling

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Hobrovejens Skole AFTALE JUNI 2010

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Solvangskolen Kvalitetsrapport

Skolebestyrelsens principper

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på?

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE. Skolebestyrelsesmøde onsdag d. 28/ kl

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Nordvestskolens værdigrundlag

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Årsplan for Humlebæk skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

Forord. Læsevejledning

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende

Transkript:

Mål: Samarbejdskultur & Det skal ske igennem en skole som sikrer et professionelt læringsmiljø båret af et funktionelt teamsamarbejde, høj faglighed, stærk evalueringskultur samt et godt skole-hjem samarbejde. sikrer at alle medarbejdere aktivt indgår i forpligtende arbejdsfællesskaber (team) omkring udviklingen af undervisningen, eleverne og indenfor skolens forskellige fagområder. Skoleår 2012/13 Skoleår 2013/14 Skoleår 2014/15 Skoleår 2015/16 Skoleår 2016/17 Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Samarbejde i årgangsteams (fokus i hele perioden) (1) Etablering af årgangsteams i udskolingen og fokus på mødekultur (pæd. lørdag i efteråret 2012). Færre lånelærere ift. fagfordeling. Fælles afdelingsopstartsdag i uge 32. Fælles årsplaner og udarbejdelse af teamkontrakt. Gennemførsel af 1-2 TUS-samtaler årligt. Fokus på supervision i teamet. Ledelsen på besøg i UV (min. en gang årligt) Samarbejde mellem skole og hjem (2) Fokus på det gode forældremøde og den gode skole-hjem samtale. Fokus på konflikthåndtering bl.a. ift. forældre (pæd. lørdag i foråret 2013) Elevplaner (4) Forsøg på mellemtrinnet (Vokal). Projektet evalueres i efteråret 2013. Samarbejde mellem skole og hjem (3) Fortsat fokus på det gode forældremøde og den gode skole-hjem samtale. Behovet for yderligere kompetence løft blandt skolens medarbejdere afdækkes kontinuerligt. Samarbejde mellem skole og elev (5) Den gode elevsamtale og elevplan. Evt. nye elevplaner udarbejdes på baggrund af erfaringer bl.a. fra forsøget med Vokal Det funktionelle teamsamarbejder i alle led! (7) Samarbejde og fælles forberedelsesdage (6) Teamet arbejder i perioder og har sammen fast(e) forberedelsesfase jf. fleksibelskema Flex skema (8) Opstart og oplæg på PR. Uddannelse af afdelingskoordinatorer ift. skemalægning. 1. forsøgsperiode fra uge 8-12. Flex skema (9) 2. prøveperiode fra efterårs- til juleferien Flex skema (10) 3. prøveperiode fra vinter- til sommerferien Flex skema (11) 4. prøveperiode fra efterårs- til sommerferien Flex skema (12) Planlægning af 1. periode i skoleåret 15/16 Flex skemab er fuldt implementeret (13) Den fleksible skema er nu implementeret. Der arbejdes i skoleårets fem perioder (fra ferie til ferie). Der er en skemalægger på hver årgang. Holddeling, projektarbejde, værkstedsarbejde, fagdage og tværfaglighed kendertegner skolens tankesæt. Der tænkes ikke længere i lektioner, da helhedstænkningen kendetegner skemalægningen.

Pædagoger i skolen (14) FFO og PF har pæd. i skolen. Udarbejde fælles samarbejds-aftale (justeres årligt). Fokus på teamsamarbejde, fælles elevplaner (0.-1. årg.) og skole-hjem samtaler. Pædagoger i skolen (15) Pædagogernes rolle/funktion i UV hvilke muligheder? Pædagoger i skolen (16) Forsøgsperiode, hvor pædagogerne står for UV en 1.-2. timer ugentlig. Dette ind tænkes i den fleksible planlægning og frigiver derved tid til teamsamarbejde og fælles forberedelse i løbet af skoledagen for lærerne. Pædagoger i skolen (17) Pædagogerne varetager ugentlig UV i enkelte timer. UV som i udgangspunktet ikke har et fagfagligt indhold. Tid til fælles teamforberedelse Heldagskole i indskolingen (18) Ideudvikling og fællesdrøftelse. Strategi udfærdiges. Solvangskolens heldagskole model i indskolingen (19) Udskolingsprofil (20) Udviklingsarbejde ift. linjer i udskolingen etablering af upur.. Udskolingsprofil (21) Forsøgsperiode (kan blive fremskudt, hvis det besluttes fra politisk hold) Udskolingsprofil (22) Profilen er nu formuleret, afprøvet og en del af det fælles tankesæt i udskolingen Licens til Vokal Umiddelbart ingen udgifter

Mål: Evalueringskultur & Det skal ske igennem en skole hvor alle team omkring elevgrupper og fagområder målfastsætter teamenes arbejde og evaluerer målene i et tæt samarbejde med skolens ledelse. der er tydelige kvalitetsstandarder ift. undervisningen, samarbejde osv. som kontinuerligt evalueres. Skoleår 2012/13 Skoleår 2013/14 Skoleår 2014/15 Skoleår 2015/16 Skoleår 2016/17 Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Evaluering via intra (1) Evaluering af forældremøder i efteråret 2012. Gentages i efteråret 2013. Evaluering via intra (2) Evaluering af de tre afdelingers folder. Evaluering via intra (3) Udarbejdelse af evaluering i MED-regi ift. medarb., forældre og elever som en del af skolens data og nøgletal. Gennemføre evaluering af nyhedsbrev, LUC og digitale licenser. Evaluering via intra (4) Evaluering via intra er nu en del af skolens kvalitetssikring og evalueringskultur og bruges/analyseres målrettet og indgår i skolens datadel og nøgletal. PUR, PR og MED inddrages i arbejdet og/eller i efterbehandlingen, hvor det findes relevant. Relevante aktører indgår i udvælgelsen af de enkelte evalueringer i løbet af et skoleår. Evaluering via intra (5) Hver afdeling og/eller årgang udvælger et indsatsområde som forældre og/eller elever skal evaluere via intra. Responsen arbejdes der kontinuerligt med i årene frem. Kvalitetsrapport, statusanalyse, datadel og strategiske nøgle tal (6) Inddrage medarbejderne i udarbejdelsen af kvalitetsrapporten. Indsamle årligt relevant /målbare data og nøgletal for organisationen.. Udarbejdelse af pixi-udgave af statusanalyse med konklusioner. PUR, PR og MED inddrages i arbejdet og/eller efterbehandlingen, hvor det findes relevant. Umiddelbart ingen udgifter

Mål: Læringskultur & Det skal ske igennem en skole som understøtter alle eleverne i at udnytte deres potentialer bedst muligt og udvikler elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer igennem inspirerende læringsmiljøer og en varieret skoledag, hvor kreativiteten er høj, og hvor leg og læring går hånd i hånd. sikrer en undervisning, hvor fleksibilitet, differentiering og holddeling er en selvfølge. sikrer den bedst mulige forberedelse til voksenlivet med udgangspunkt i den enkelte elevs muligheder. Skoleår 2012/13 Skoleår 2013/14 Skoleår 2014/15 Skoleår 2015/16 Skoleår 2016/17 Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Læringsmiljø inde og ude (1) Etablering af læringsmiljø i skolegård og gangarealer. Læringsmiljø (2) Fokus på udnyttelse af mulighederne i læringsmiljøet og videndeling! Læringsmiljø LUV inde og ude, teamrum og læringsplakater (3) Udarbejdelse af strategi ift. gårdhave v. LUC og teamrum i tandlægeklinik i samarb. med arkitekt. Arbejdet påbegyndes. Opsætning af læringsplakater i samarb. med grafiker på skolens hovedstrøg ift. fagene mat, eng, dan. Indretning af LUC-læringsmiljø (møbler, sortering/udsmidning af bøger, område til hver afdeling, computer i landskabet. Læringsmiljø teamrum og gårdhave (LUC) (4) Etablering af gårdhave og teamrum fortsat Læringsmiljø (5) Strategi for læringsmiljø i skolens grønnegårde. Læringsmiljø (Flex-klasserum) (6) Udarbejdelse af strategi i samarb. med arkitekt ift. flex-klasserum. Det flex-klasserum (0.-3.kl) (7) Det flex-klasserum (4.-6.kl) (8) Det flex-klasserum (7.-9.kl) (9) Læringsmiljø (10) De flex-klasserum er nu etableret og taget i brug Inklusion (11) Etablering af INK-forum ift. kollegial supervision sparring. API-modellen anvendes. Inklusion (12) Inklusionskasser i alle klasser. Fælles kommunal uddannelse i inklusion. Solsikken videreudvikles ny struktur? Inklusion (PAF) (14) Fælles kommunal uddannelse PAF (Pædagogiske arbejdsprocesser i Furesø) Opstart i uge 32 2013. Inklusion (13) Indsatsen er nu implementeret og anvendes ud i alle led.

Pædagogisk fokus (Holdtimer) (15) Anvendelse af holddeling i de tre afdelinger. Pædagogisk fokus (21) Pædagogisk fokus (DSA) (16) Etablering af DSA-team og udarbejdelse af folder. Fokus og udarbejdelse af handleplan ift. skolens datadel og nøgletal (DSA) Pædagogisk fokus (17) Videndeling på pædagogisk lørdag Pædagogisk fokus (DSA) (19) Evt. kursus/udd. for hele udskolingen Pædagogisk fokus (DSA) (18) Supervision på årgangsteams Pædagogisk fokus Videndeling ift. klasserumsledelse og læringsstile Pædagogisk fokus (20) Videndeling og undervisningsdifferentiering Den gode undervisning! Faglig progression (22) Arbejdet igangsættes på LM møde i efteråret 2013. Pædagogisk fokus Faglig progression Pædagogisk fokus (23) Alle fag er nu repræsenteret i skolens faglige progression. Skoleparathed og traditioner (24) Skolens tre afdelinger drøfter på afdelingsmøde traditioner for afdelingen og forventninger mellem skole og hjem ift. hj. arbejde, UV-parathed, adfærd osv. Hvilke forventninger har vi til forældrene ift. at støtte op om deres barns skolegang og hvilke forventninger forældrene kan have til os/skolen. Arbejdet udmøntes i en folder. Folderen for de enkelte afdelinger evalueres via intra: Indskoling (efterår 2013), Udskoling (forår 2014) ig mellemtrin (efterår 2014). Skoleparathed og traditioner (25) Hver afdeling udvælger to nye traditioner, som tænkes ind i afdelingens årshjul. En fælles omlagt uge/dage qua skolen fylder 50. At skolen får en fælles holdning til skoleparathed og får udarbejdet en fælles folder omk. dette. Herunder en rød tråd ift. fælles traditioner for hele skolen. Skoleparathed og traditioner (26) Når man er elev på Solvangskolen er der nogle faste traditioner både af faglig og social karakter, som alle elever vil være en del af igennem deres skoleliv. Traditioner som er tilbagevendende, traditioner som forberedes/udvikles og nye vil kommer til, som skrives ind i folderen. Afdelingernes foldere justeres løbende.

Overlevering (27) Fast procedure. På besøg i nye klasser. Prin-cipper for HOL4 udarbejdes. Fælles over-levering fra team til team skrives ind i kalenderen. Overlevering (28) At skabe en struktureret overleveringskultur, som ruster det nye team ift. klassekultur, enkelte elever og undervisningsformer. Overlevering fra 0.-1. kl 3.-4. kl. 6.-7.kl Afsat midler til læringsplakater (løn), arkitekt (løn). 1. etape ift. gårdhave (LUC), teamrum (drift) og læringsmiljø i skolegård og gangarealer. Fortsat etablering af gårdhave (LUC) og teamrum (drift) Midler til etablering af grønnegårde Arkitekt ift. strategi for flexklasserum (løn) Midler til etablering af flex-klasserum

Mål: IT- og mediekultur & Det skal ske igennem en skole hvor digitale medier er en integreret del af undervisningen og anvendes ift. at understøtte elever med særlige behov og som understøttelse af en differentieret undervisning. videndeling og fælles udveksling af digitale UV-forløb etableres og derigennem skabes grobund for en redidaktisering og tænkning i fagrækken. udviklingen af lærermidler igennem digitaliseringen vil skabe nye muligheder og ændre den traditionelle opfattelse af UV-midler. digitaliseringen igennem arbejdsbesparende aktiviteter skaber mere tid til skolens kerneopgave. vidensgenerering ift. elevernes udbytte af undervisningen lettes og systematiseres. kommunikationen internt og eksternt styrkes. Skoleår 2012/13 Skoleår 2013/14 Skoleår 2014/15 Skoleår 2015/16 Skoleår 2016/17 Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Superlokale (1) Indretning af superlokale. Sparring med kommende 6. årg. Udarbejdelse af brugen af ipads og opsætning af disse. Superlokale (2) Superlokale tages i brug for 6. og 5. årg. Udvikle brugen af superlokale og evaluering. Opdatering af materialer og udstyr i lokale 13. Superlokale (3) Evt. etablering af to superlokaler et til hver afdeling. Superlokale (4) Superlokalet bruges i alle afdelinger periodevis i løbet af skoleåret. SMARTS-boards (5) Indkøb, opsætning og afprøvning samt uddannelse af personale i indskolingen. SMARTS-boards (6) IT-pædagogik i forbindelse med implementeringen herunder videndeling. Køb af online lærebøger. SMARTS-boards (6) Opdatering af materialer, videndeling og løbende efteruddannelse. IT-rygsæk (8) Fra PC til ipads herunder opsætning. Videndeling ml. LUC, Læs-V og Mat-V. IT-rygsæk (9) Vedligeholdelse og evaluering af ipads. Evt. indkøb af nye.

Projektor i udskolingen (10) Opsætning, videndeling og sparring. Brugen tænkes ind som en del af årsplanen. Projektor i udskolingen (11) Fortsat videndeling i teams, afdeling og fagudvalg. Evaluering af materialer og metoder herunder elevinddragelse. Projektor i udskolingen (12) Fortsat videndeling mm. Løbende vedligeholdelse. Projektor er en fast integreret del af undervisningen i alle fag i udskolingen. Projektor på mellemtrinnet (13) Samme progression som ved udskolingen se ovenstående pile. Digitaliseringsstrategi (14) Udarbejdelse af strategi hvor alle interessenter inddrages (skoleår 2012713. Udarbejdelse af mediehandleplan for Solvangskolen (skoleår 2012/13). SG er tovholder. Ansættelse af ekstra IT-medarb. (skoleår 2012/13) Årlig tilpasning og justering af strategien. Computere (15) Udskiftning af lærercomputere. Etablering af computerøer i indskolingsområdet. Afsæt 400.000 til indkøb Om muligt afsættes der årligt ca. 200.000 kr. til nye investeringer. Dette er udover de ca. 150.000 til alm. vedligeholdelse.

Mål: Trivselskultur & Det skal ske igennem en skole hvor eleverne er trygge, således at de kan styrke deres selvværd og få mulighed for refleksion og fordybelse og derved kreativt udvikle deres forskellige kompetencer faglige, personlige og sociale. medarbejderne respekteres og anerkendes som fagprofessionelle, således at de få mulighed for at udvikle deres forskellige kompetencer. fællesskab i forskellighed er en styrke, og hvor åbenhed, ansvarlighed, respekt og tolerance er grundlæggende værdier. alle oplever, at de er værdsatte, ligeværdige og en del af fællesskabet. Skoleår 2012/13 Skoleår 2013/14 Skoleår 2014/15 Skoleår 2015/16 Skoleår 2016/17 Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Legepatruljen (1) Formalisering af legepatruljen. Herunder at 6. årg. i fremtiden (start skoleår 13/14) er legepatruljen som en del af Solvang-skolens kultur/tradition. Legepatruljen (2) 6. årg. udgør legepatruljen 1 dag pr. kl. Lege mm. afprøves/udvikles i idræt. og er der en del af årsplanen for faget. Legepatruljen (3) Justering og fortsat udvikling af legepatruljen som en del af kulturen Det gode frikvarter (4) Drøftelse og formulering af et fælles regelsæt. Det gode frikvarter (5) Hallen åbnes som forsøg i frikvartererne som en del af gårdvagtsfordelingen. Evalueres i juni. Det gode frikvarter (6) Hallen er åben og en fast del af gårdvagtsfordelingen. Ny gårdvagtsmodel udtænkes/afprøves,hvor hver årgang dækker et område sammen Elevrådet (7) Fokus på elevrådets rolle ift. strategien. Opsætning af hærværksbarometer Elevrådet (8) Fokus på elevrådet rolle ift. trivslen på skolen Vores skole, herunder hvordan lærerne kan tage mere ansvar for klasserummet. Fokus på elevernes indbyrdes adfærd ift. hærværk osv. Tør du sige fra.

Fælles arrangementer for personalet (9) Tre årlige fester (Høstfest, Julefrokost, sommerferiefrokost) som afdelingerne er ansvarlige for. Derudover et december arrangement som ledelsen er ansvarlig for. MUS & TUS & Statusanalyse (personale, ledelse og elever) (10) Trivsel medarbejdere (11) Ledelse og TR samarbejde om trivsels arrangement for personalet Trivsel medarbejdere (12) Trivselsundersøgelse i TR-regi (efterår) og trivselsundersøgelse i ledelses regi (forår) Trivsel elever (13) Den gode elevplan Den gode elevsamtale Den gode skole-hjem samtale. Afsættes årlig 75.000 kr. personalepleje (kaffe, blomster, fester mm.) Afsættes årlig 20 kr. pr. indskrevet elev til hærværksbarometeret, som elevrådet kan disponere over.