Velkommen til dette pressemøde, som handler om Naalakkersuisuts uddannelsesreformarbejde. I det følgende gennemgås baggrunden for og nødvendigheden af - Naalakkersuisuts reformarbejde på uddannelsesområdet. Derudover vil opbygningen af et fremtidigt uddannelsessystem blive beskrevet. 1
Her ses en oversigt over det nuværende uddannelsessystem. Et system der er bygget op omkring et indledende 10-årigt folkeskoleforløb - og som dernæst kan følges op af enten 3 år på et gymnasium eller en 4-årig erhvervsuddannelse på en af brancheskolerne. Spørgsmålet er så, hvorfor der er brug for en reform af denne model? 2
De lyseblå søjler viser hvor stor en andel af folkeskolens afgangselever fra 2013 til 2016, der et år efter folkeskolens afslutning er i gang med en uddannelse. De mørkeblå søjler viser hvor stor en andel, der ikke er påbegyndt en uddannelses på det tilsvarende tidspunkt. Tabellen viser, at en meget stor andel af de unge ikke påbegynder en uddannelse direkte efter grundskolen. Sidste år var dette tal mere end 60%. Og selv om en del af dem påbegynder en uddannelse senere i livet er der for mange, som aldrig kommer i gang på en erhvervs- eller gymnasial uddannelse. 3
Blandt de unge, der starter på en erhvervsuddannelse, er der i dag et frafald på ca. 50 %. Årsagerne til dette frafald er mange og komplekse. Undersøgelser på både erhvervsuddannelses- og det gymnasiale område viser, at der blandt disse er personlige problemer, manglende parathed og motivation, faglige vanskeligheder og sociale problemer. 4
Et tilsvarende billede ses på det gymnasiale område. Også her er der i årene 2012-2016 et frafald på 40-50 %. På gymnasieområdet såvel som på erhvervsuddannelsesområdet er en del af frafaldsårsagerne knyttet direkte til selve uddannelsen og andre årsager, som har en mere personlig karakter. Samlet betyder dette, at en uddannelsesreform ikke kan lykkes, uden at forældrene og eleverne selv inddrages. 5
På denne illustration er uddannelsessystemet den blå kasse og eleverne den gule kasse. Overlappet mellem de 2 kasser er et billede på de elever, der kommer hele vejen igennem uddannelsessystemet fra 1. klasse til afslutningen af en ungdomsuddannelse. Altså der hvor det samlede uddannelsessystem rammer elevernes sociale og faglige kompetencer. Eller sagt med andre ord - Det gode, der allerede nu sker i uddannelsessystemet. Desværre er der noget i uddannelsessystemet (det blå i top og bund), der ikke rammer en større gruppe af de børn og unge, der går på institutionerne (de gule felter i højre og venstre side). De bliver derfor ekskluderet. Det ville være nemt, hvis man kunne dreje disse elever 90 grader (de røde pile) så de passede til uddannelsessystemet. Dette er desværre særdeles vanskeligt. I stedet er det grundtanken i reformen, at uddannelsessystemet skal dreje sig 90 grader (de grønne pile) - således at struktur, undervisningsmetodik og indhold i højere grad passer til disse børn og unge. Det skal dog nævnes, at der er børn og unge, der har så store problemer, at indsatsen bør ligge i et andet regi (de lysegule felter). Dette kan skyldes alvorlige 6
diagnoser m.v. 6
Overordnet er der to målsætninger for en uddannelsesreform. Første målsætning handler om overgangen fra folkeskolen til de efterfølgende ungdomsuddannelser. Og anden målsætning handler alene om frafaldet på ungdomsuddannelserne. 7
Med en uddannelsesreform er det Naalakkersuisuts ønske, at både eleverne selv, deres forældre og skolerne er med til at paratgøre de unge mennesker til først overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne - og derefter til at kunne gennemføre en fuld ungdomsuddannelse. For at dette skal lykkes, skal vigtigheden af uddannelse italesættes på et tidligt tidspunkt både i privat- og i skoleregi. Gennem det faglige og undervisningsmetodiske indhold på folkeskolens ældstetrin, skal det synliggøres - overfor både eleverne og deres forældre hvad det indebærer at påbegynde en ungdomsuddannelse. Dette skal medvirke til en afklaring og en forventningsafstemning i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Derudover nødvendiggør Grønlands geografi, at det at flytte til en uddannelsesby ofte langt fra hjemmet italesættes som noget normalt og trygt. For at overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne ikke skal virke som en overgang fra det helt kendte til det aldeles ukendte er det ligeledes vigtigt, at alle institutioner samarbejder og skaber en tydelig sammenhæng og genkendelighed i uddannelsessystemet. 8
For at inkludere alle unge uddannelsessøgende, skal der i fremtiden være flere indgange til ungdomsuddannelserne og uddannelserne skal opbygges således, at det opleves fleksibelt. Eleverne skal i højere grad på flere niveauer kunne erhverve sig kompetencer, som formelt giver adgang til arbejdsmarkedet og det videre uddannelsessystem. En styrkelse af det faglige og sociale miljø på uddannelserne skaber mulighed for både faglig udvikling og tryghed for den enkelte. Dette vil være med til at fastholde eleverne i uddannelsesforløbet. Idet der trods alt er omkring 50% af eleverne, der gennemfører en ungdomsuddannelse er der allerede på nuværende tidspunkt mange gode elementer i uddannelsessystemet. Disse skal der bygges videre på. Det grønlandske uddannelsessystem kan ikke stå alene. Mange fortsætter et uddannelsesforløb uden for Grønlands grænser. Det er derfor vigtigt, at et reformeret uddannesessystem stadig matcher f.eks. de formelle adgangskrav og det faglige niveau i udlandet. 9
Her ses en illustration af, hvordan rammerne for disse intentioner kan udmønte sig i praksis. Dette system vil kunne tage højde for nogle af de udfordringer, som i disse år hersker på uddannelsesområdet. Grundskoleforløbet (1.-8. klasse) skal stadig opfattes som en helhed men der skal være en tydelig sammenhæng med de 4 efterfølgende år (Overbygningen). Dette skal sikres ved, at det indholdet på 9.-10. klassetrin og de første 2 gymnasiale/erhvervsuddannelsesår har en tydelig faglig og metodisk afsmittende effekt på hinanden. På denne måde afstemmes både krav og forventninger - hos både elever, forældre og institutionerne - i forbindelse med overgangen. Modellen skal sikre flere fleksible muligheder for den gruppe af unge, der ikke passer til de traditionelle uddannelsers opbygning og indhold. Efter 12 obligatoriske kompetencegivende skoleår kan denne gruppe af elever vælge at indtræde på arbejdsmarkedet eller påbegynde et supplerende 13. skoleår. Det er derfor vigtigt, at erhvervslivet inddrages i reformarbejdet. 10
Her er en grafisk illustration af Naalakkersusisuts forestilling om et samlet grønlandsk uddannelsessystem. Udover de eksisterende uddannelser på gymnasie- og erhvervsskoleområdet er der her indlagt de ny fleksible muligheder, hvor sammenhængen imellem 9. og 10. klassetrin og de tidligere benævnte ungdomsuddannelser (som samlet nu udgør overbygningen ) vil øge antallet af børn og unge, der gennemfører et uddannelsesforløb og ender med en kompetencegivende uddannelse. I dette sammenhængende forløb skal eleverne undervises i almene fag som igennem forløbet suppleres/overtages af elementer fra gymnasie- og erhvervsuddannelsesområdet (den lyseblå trekant). I byer, hvor der ikke eksisterer brancheskoler/gymnasier, skal dette foregå gennem E-learning. Det skal dog stadig være muligt at påbegynde og gennemføre en 3-årig gymnasial og en 4-årig erhvervsuddannelse. Som det er på nuværende tidspunkt. 11
En 12-årig obligatorisk skolegang består altså af 8 år i grundskolen og 4 år på en overbygning. Herefter skal der være mulighed for supplerende 13.-14. uddannelsesår. I grundskolen skal undervisningen fortsat varetages af folkeskolelærere. I overbygningen folkeskolelærerne og lærerne på gymnasierne/brancheskolerne i højere grad arbejde sammen. Dette skal sikre oplevelsen af et sammenhængende uddannelsesforløb, hvor undervisningens indhold og metodik på er med til at afklare og paratgøre den enkelte elev til det efterfølgende arbejdsmarked/uddannelsesniveau. 12
Selve reformarbejdet pågår det næste 2 år. I dette arbejder vil både elever, forældre, folkeskolen, gymnasierne og brancheskolernes blive inddraget. Derudover inddrages både de relevante faglige organisationer, erhvervslivet og andre parter. Parallelt med dette vil der blive arbejdet med implementeringsplaner og reformens eventuelle konsekvenser på bygge og anlægsområdet. Det forventes at det lovgivende arbejde vedrørende en skolereform kan påbegyndes i 2020. 13
Spørgsmål? 14