Udvikling gennem bedre uddannelser

Transkript

1 Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil fra Kommunernes Landsforening om deres vurderinger for, hvad der kan gøres, for at unge kommer bedre i uddannelse. Udspillet sætter stort fokus på at målrette de unges ønsker, så de ved, hvad det er uddannelsens forløb indebærer, og hvad de senere kan bruge den til i forhold til arbejde. For at give de unge et bedre indblik i uddannelsesforløbene og hvad uddannelsen kan bruges til foreslår de, at indføre valgfag på folkeskolerne i udskolingsklasserne, hvor de unge får mulighed for at prøve flere erhverv af, og derigennem blive klogere på, hvad det er for en uddannelse, de senere gerne vil tage sig.

2 Udspillet forklarer, at mange unge oplever problemer på overgangen til ungdomsuddannelse. Det kommer bl.a. til udtryk gennem det høje frafald, som udgør op mod 50 pct. på erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det er et stort samfundsøkonomisk spild. Derfor foreslår de, at udskolingen etablerer læringsmiljøer, som indholdsmæssigt orienterer sig i retning af en af de 12 indgange på erhvervsuddannelserne eller 1. år på en gymnasial uddannelse. Der skal altså være et øget samarbejde mellem grundskolerne og ungdomsuddannelsesinstitutionerne, hvori der i dette samarbejde er en fælles brug af undervisere, udveksling af faglig pensum, undervisningsmidler, værkstedsfaciliteter mv. Tanken er ikke at holddele i teoretiske/boglige og praktiske klasser. Stamklassen bibeholdes, men der gives i højere grad mulighed for at vælge valgfag i overensstemmelse med elevens individuelle motivation og læringsplan. Læringsmiljøet tilrettelægges således med en stigende toningsprofil i løbet af udskolingen, der sigter på, at den unge afklarer sine interesser og styrker i processen. Valgfagene udvikles og gennemføres i et samarbejde med ungdomsuddannelserne med henblik på at forberede de unge på en ungdomsuddannelse. Fællesmængden af fag vil fortsat være så stor, at eleverne går op til samme afsluttende prøve i folkeskolens centrale fag. Men der åbnes i højere grad for, at eleverne afprøver praktiske og teoretiske fagelementer i valgfagene med henblik på at afklare interesse, motivation og talent. Dette rum for teoretisk og praktisk refleksion skal lede til den unges erkendelse og velovervejede valg af en retning mod en bestemt ungdomsuddannelse. Det er ikke hensigten, at skolebørnene skal vælge endelig retning allerede i 7. klasse. Valgfag og toningsprofiler skal gradvist bidrage til større afklaring frem mod et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse i 9. klasse. Man kan således godt forestille sig, at nogle børn vil afprøve forskellige toninger, særligt tidligt i udskolingen. For de unge, der trives bedst med kombinationen af teoretiske og praktiske udfordringer, bør der etableres et fag- og professionsorienteret læringsmiljø, som sigter på en erhvervsuddannelse, hvor undervisningsformen kan tilrettelægges som værkstedsundervisning. Elever med præferencer for mere teoretiske og abstrakteudfordringer skal have mulighed for at slå ind på en retning i udskolingen, der sigter mod en gymnasial uddannelse, og kan dermed udfordres med teoretiske og abstrakte udfordringer. Her er det specielt også vigtigt at de private virksomheder også kommer på banen og sikrer praktikpladser til de unge. Ved at styrke overgangen fra folkeskolens udskoling til ungdomsuddannelserne vil der være mulighed for at målrette udskolingen således, at de unge klart ved, hvilken uddannelse de ønsker at tage sig, fordi de ved, hvad det bærer med sig af undervisningsform, men også hvad uddannelsen kan. Dermed vil der ikke være så mange unge, der falder fra på

3 ungdomsuddannelserne. Desuden ville en ny indretning af udskolingen også sikre, at flere unge blev uddannelsesparate efter 9. klasse, og færre dermed vil fortsætte i 10. klasse. KL mener, at den nye indretning af udskolingen tidligst skal begynde i 8. klasse, som en proces, der skal hjælpe de unge til afklaring af interesser samt teoretiske og praktiske styrker og svagheder. At processen skal desuden sikre, at de unge får et styrket kendskab til arbejdsmarkedet som forudsætning for et afklaret valg af ungdomsuddannelse. Det kan ske gennem virksomhedsbesøg, erhvervspraktik m.v.

4 Rammerne for hvordan KL foreslår, at det kan forløbe: Specielt i forhold til udsatte unge Udsatte unge mellem 15 og 29 år på kontanthjælp har oftest ikke andet end en grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Derfor skal disse unge have en sammenhængende indsats, hvoriblandt kommunerne bør etablere et samarbejde med ungdomsuddannelserne og de andre uddannelsesaktører om fastholdelse af frafaldstruede unge, f.eks. ved hjælp af fælles mentorordninger og social- og psykologisk bistand. Desuden foreslår de, at kommunerne bør formulere en helhedsorienteret ungepolitik. Undervisningen skal dermed udvikles som en pædagogisk og rummelig, f.eks. i form af praksisnær undervisningspædagogik, tydelige voksenrelationer og styrkede elevfællesskaber.

5 Herforuden ønsker KL, at UU-vejledningens aldersgrænse skal øges fra 25 til 30 år, for at harmonere med aldersgrænsen i en kommende kontanthjælpsreform. Den helhedsorienteret ungeindsats kunne være som følgende: I forhold til nogle af de tilbud som de unge bliver tilbudt har en analyse for nylig vist, at ca. 60 pct. af en EGU-årgang fortsætter i uddannelse eller beskæftigelse. Data fra UNI-C viser, at 14 pct. af STU-eleverne afbryder deres uddannelse for at påbegynde en anden ungdomsuddannelse. Det er uheldigt, da STU er et dyrt tilbud, som ofte ikke hjælper de unge tættere på arbejdsmarkedet eller de ordinære ungdomsuddannelser. Derfor mener KL, at ligesom EGU bør uddannelserne være opbygget af en individuel uddannelsesplan. Planen kan f.eks. bestå af elementer fra de mange eksisterede skole- og uddannelsestilbud i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser. Desuden burde uddannelser kunne sammenstykkes fremadrettet som et uddannelsesforløb og rekonstrueres bagudrettet som opsamling på forskellige afbrudte forløb,

6 som den unge har været igennem, og forløbene bør være en indslusning ind i en ordinær ungdomsuddannelse, herunder med merit for at sikre reel studie- eller erhvervskompetence. Tværfagligt samarbejde mellem teori og praksis For at øge og sikre de unges studiemotivation, reducere frafaldet og øge kvaliteten i uddannelserne mener KL, at det er helt centralt, at uddannelserne skal blive bedre til at etablere en kobling fra fagenes teori til den praksis, som fagene skal bruges i ude i den virkelige verden. Dermed skal en uddannelse ikke blot give eleverne og de studerende en viden, men de skal også give dem handlekompetencer. Disse kompetencer opnår de unge ved at blive trænet i at omsætte boglig, teoretisk viden til praktisk handlen. Altså skal undervisningen have kendskab til den virkelighed, som møder de unge efter endt uddannelse. At der skal være et samarbejde mellem uddannelserne og praktiksteder skyldes, at de unge/studerende ikke vil blive udsat for det såkaldte praksischok, hvor de som nyuddannede har brug for efteruddannelse til at kunne varetage deres arbejde, eller at de ikke kender til fagets metoder, teknologier, digitale platforme eller lignende.