Mod alle odds. En analyse af de strukturelle udfordringer for træ- og møbelindustrien i Danmark

Mod alle odds En analyse af de strukturelle udfordringer for træ- og møbelindustrien i Danmark B A T - k a r t e l l e t Marts 2008

Indholdsfortegelse INDLEDNING OG RESUMÉ...4 ANALYSENS KONKLUSIONER...4 1. FAKTA OM TRÆ- OG MØBELINDUSTRIEN...6 1.1. BESKÆFTIGELSE... 6 1.2. OMSÆTNING... 7 1.3. EKSPORT... 9 1.4. VIRKSOMHEDERNES STØRRELSE OG ANTAL... 10 1.5. TRENDS I TRÆINDUSTRIEN... 11 1.6. TRENDS I MØBELINDUSTRIEN... 12 1.6.1. Konsolidering i forhandlerleddet...13 1.6.2. Kopiproblemer...14 1.7. OPSAMLING... 14 2. GLOBALISERINGENS KONSEKVENSER FOR TRÆ- OG MØBELINDUSTRIEN...15 2.1. GLOBALE MULIGHEDER OG VÆKST... 15 2.2. STORT BEHOV FOR EFTERUDDANNELSE OG DOKUMENTATION FOR KOMPETENCER...15 2.3. GLOBALISERING GIVER DANMARK EN VELSTANDSGEVINST... 16 2.4. UDFLYTNING GIVER NYE DANSKE JOB... 17 2.5. OUTSOURCING-TRENDEN VOKSER... 17 2.6. DANSK ERHVERVSLIV I INTERNATIONALT PERSPEKTIV... 17 2.7. KRAV TIL FREMTIDENS INDUSTRIARBEJDSKRAFT... 18 2.8. TRÆ- OG MØBELBRANCHEN UDPEGET SOM TABERBRANCHE... 19 2.9. DER ER MANGE GODE GRUNDE TIL IKKE AT UDFLYTTE ARBEJDSPLADSER... 19 2.10. OPSAMLING... 21 3. ERFARINGER FRA DANSKE VIRKSOMHEDER MED SUCCES...22 3.1. METODE... 22 3.2. VIRKSOMHEDERNES OVERLEVELSESSTRATEGIER... 22 3.2.1. Fokus på kerneområder...22 3.2.2. Salg, marketing og branding...23 3.2.3. Design og udvikling af nye produkter...23 3.2.4. Ordreproduktion og kundeorientering...24 3.2.5. Ny teknologi...24 3.2.6. Ændrede produktions- og organisationsformer...24 3.2.7. Involvering af medarbejdere...25 3.2.8. Logistik og kontrol over forsyningskæden...25 3.2.9. Opkøb og outsourcing...26 3.2.10. Kompetenceudvikling...26 3.2.11. Forskning og innovation...27 3.3. VILKÅR FOR TRÆ- OG MØBELPRODUKTION I DANMARK... 27 4. NYE TILTAG TIL SIKRING AF EN STÆRK BRANCHE...31 4.1. FLERE INGENIØRER TIL TRÆ- OG MØBELINDUSTRIEN... 31 4.1.1. Effekten af højtuddannet arbejdskraft...31 4.1.2. Hjælp fra det offentlige...31 4.2. UDDANNELSE... 32 4.3. INNOVATION... 34 4.4. EN KOMPETENCESAMMENSAT BESTYRELSE... 36 BILAG 1. INTERVIEWPERSONER...38 BILAG 2. VIRKSOMHEDSPROFILER...38 NOTER...46 3

Indledning og resumé I 2003 udarbejdede BAT-kartellet analysen Humlebien, som var en analyse af træ- og møbelindustriens udfordringer set i lyset af den øgede konkurrence på de danske og udenlandske markeder. I Mod alle odds stiller BAT igen skarpt på træ- og møbelindustrien situationen er ikke blevet nemmere for branchen siden 2003. Tværtimod er der kommet en række nye udfordringer til, som strækker sig fra kopiproblemer over mangel på råvarer og stigende råvarepriser til konsolidering i forhandlerleddet. Samtidig er konkurrencen fra udenlandske, prisbillige virksomheder ikke blevet mindre, og fremtiden tyder på stigende energipriser, stagnerende ejendomsmarked og opbrugte friværdier, som vil kunne lægge en dæmper på byggeriet og privatforbruget. Globaliseringen har i dag gjort transport- og informationsomkostningerne så små, at det har ændret virksomhedernes vilkår fundamentalt. I løbet af få minutter kan ingeniøren på den danske virksomhed sende arbejdsbeskrivelser og tegninger til den anden side af jordkloden. Arbejdsprocesser kan nemt splittes op og deles med andre, og outsourcing af produktionsprocesser til underleverandører i lavtlønslande er således blevet nemmere at håndtere. Mange har spået træ- og møbelindustriens endeligt som følge af udflytning af produktionen. Alt i alt står træ- og møbelvirksomhederne over for dramatiske og dybtgående forandringer, der ligger udover, hvad de tidligere har været igennem. Udviklingen har betydet en kraftig reduktion i beskæftigelsen, og en række virksomheder er bukket under i konkurrencen. Fremtiden vil vise, om denne udvikling fortsætter i takt med, at dansk træ- og møbelindustri lukker og slukker, eller om det faktisk er muligt at kombinere produktion i Danmark med en sund økonomi, opadgående vækstrater og overskud på bundlinjen. Dette spørgsmål undersøges i rapporten, og svaret er ja! Med den rette strategi kan det godt lade sig gøre. Spørgsmålet er, hvad der karakteriserer de succesrige danske virksomheder, og hvad ledelsen gør for at fremtidssikre deres virksomhed. Vi har derfor undersøgt, hvilke fællestræk, der kendetegner nogle af disse succesfulde virksomheder, for at få klarlagt effektive strategier til at overleve. Andre virksomheder inden for træ- og møbelindustrien i Danmark vil med fordel kunne bruge erfaringerne fra undersøgelsen som inspiration til at forbedre økonomien og indtjeningsevnen. Resultaterne viser bl.a., at overlevelse kræver aktiv og løbende tilpasning til nye vilkår, og at det er helt nødvendigt med en gennemtænkt strategi med langsigtede mål, som udstikker kursen for virksomhedens daglige drift og fremtidige virke. Resultaterne fra undersøgelsen udpeger innovation og kompetenceudvikling som områder, hvor træ- og møbelindustrien halter bagud. Der findes en række muligheder for at få hjælp til at komme i gang med disse områder. Det kræver blot, at virksomhederne udnytter de forhåndenværende muligheder. Analysens konklusioner Med globalisering ændres jobfunktionerne således, at der bliver færre jobs til ufaglærte og kortuddannede og flere jobs til erhvervs- og højtuddannede. De dårligst uddannede må derfor indstille sig på at uddanne sig for at matche fremtidens efterspørgsel, hvilket kræver en massiv satsning på efteruddannelse og opkvalificering. Sammenholdes diverse undersøgelser om glo- 4

balisering i træ- og møbelindustrien, ses det, at udflytningen af danske arbejdspladser stadig er forholdsvis lille. Der er ikke noget, som tyder på, at der vil ske en eksplosiv udvikling i udflytning af danske arbejdspladser i årene fremover. Danske ufaglærte er ikke så ufaglærte endda. De er dygtige til utrolig mange ting, så selvom dele af produktionen outsources, har de ufaglærte så mange kompetencer, at der fortsat kan være brug for dem. Outsourcing til lavtlønslande medfører udgifter til etableringsomkostninger og flere udgifter til oplæring, kvalitetskontrol, logistik og transport og disse udgifter har i flere tilfælde vist sig at overstige forventningerne bl.a. pga. en stor spildprocent. Løsningen på den store spildprocent er mere automatisering, hvilket betyder færre ansatte. Når årsagen til udflytning er besparelse på løn, vil besparelsen blive minimeret, hvis lønandelen minimeres gennem automatisering. Inden en virksomhed beslutter sig for at flytte produktionen til et lavtlønsland er det derfor vigtig at analysere og kortlægge følgende: 1) Hvilke produktionsprocesser er ikke så kvalitetsafhængige og 2) I hvilke processer er arbejdskraft et rentabelt alternativ til automatisering. Der findes alternativer til udflytning til lavtlønslande. Et af dem er at investere i ny teknologi derhjemme. For at overleve de aktuelle udfordringer for branchen er det helt nødvendigt at strømline sin virksomhed og fokusere på de kerneområder, som man er bedst til. Det er vigtigt at være meget bevidst om vigtigheden og værdien af virksomhedens brand. Både som færdigvareproducent og som underleverandør. Det er vigtigt at have fokus på design og løbende udvikling af nye produkter. Virksomhederne skal løbende tænke fornyelse og udskiftning af sortiment. Stor nærhed til kunden og mulighed for at være serviceorienterede er vigtige faktorer. Det enkelte produkt skal kunne tilpasses og skræddersys til særlige ønsker og kundebehov. Løbende fokus på ny teknologi er også vigtigt. Det handler i høj grad om til stadighed at have det mest moderne og effektive produktionsapparat på virksomheden. Fokus på arbejdsgangene internt i virksomheden, enten i administrationen, produktionen eller begge steder. Anvendelse af produktionsmetoden Lean Production. Bevidsthed om medarbejdernes ressourcer og værdi for virksomheden og uddelegering af ansvar til medarbejderne. Vægt på logistik og hurtig og sikker levering som en af parametrene for at producere i Danmark. Opkøb og/eller outsourcing af produktion anvendes typisk i forbindelse med fokusering på kerneområder, hvor man lader andre producere det, man ikke selv er så god til at producere. Ansættelse af højtuddannet arbejdskraft til at skabe innovation, nytænkning og systematik, især for små og mellemstore virksomheder. Fokus på efteruddannelse og opkvalificering til glæde for både virksomhed og medarbejder. Benyt videncentrene til at få hjælp til arbejdet med innovation og kompetenceudvikling. Sammensætning af en professionel bestyrelse for at tilføre virksomheden netværk, ekspertise og ledelseskompetence samt struktur på udviklingspotentialet. 5

1. Fakta om træ- og møbelindustrien På baggrund af en række nøgletal og faktuelle oplysninger gives der i dette kapitel et overblik over træ- og møbelsektorens udvikling i de sidste ca. 10 år. På baggrund af de nyeste tal, danner kapitlet grundlaget for rapporten og gør status over, hvor træ- og møbelsektoren konjunktur- og strukturmæssigt står her i starten af 2008. 1.1. Beskæftigelse I forhold til den samlede danske industri er træog møbelindustrien forholdsvis lille. Tal fra Danmarks Statistiks ATP-statistik viser, at godt 8% af de fuldtidsbeskæftigede i industrien i 2006 arbejdede i træ- og møbelbranchen. I forhold til den samlede beskæftigelse udgjorde træ- og møbelbranchen ca. 1,2% i 2006. I træ- og møbelindustrien er der beskæftiget godt 30.000 fuldtidspersoner. Som det fremgår af figur 1.1 er beskæftigelsen i branchen for Figur 1.1. Fuldtidsbeskæftigede i træ- og møbelindustrien Note: 2007-tallet er baseret på et estimat for beskæftigelsen i 4. kvartal. Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik på baggrund af atp-indbetalinger og BAT s beregninger. nedadgående, idet antallet af fuldtidsbeskæftigede er faldet med omkring 6.000 personer fra 1999 til 2007, svarende til et fald på godt 16%. I møbelindustrien toppede beskæftigelsen i 2000 med 22.140 fuldtidsansatte. Siden har tallet været faldende og ventes at ende på omkring 16.500 beskæftigede i 2007 et fald svarende til 25% af de beskæftigede. Af tabel 1.1 fremgår det, at beskæftigelsesudviklingen er ujævnt fordelt mellem delbrancherne. Inden for Køkkeninventar er der således sket en stigning i beskæftigelsen på 40% fra 2000 til 2007, og også Møbelpolstring mv. har oplevet en stigende beskæftigelse dog kun på 3,6%. De andre delbrancher har derimod oplevet større fald i beskæftigelsen: Inden for Stole og andre siddemøbler er der 32,3% færre ansatte i 2007 i forhold til i 2000, mens Kontor og butiksmøbler og Andre boligmøbler har haft nedgange på henholdsvis 24,8% og 38,9%. Nedgangen i beskæftigelsen har ikke været så udtalt i træindustrien som i møbelindustrien. I 2000 arbejdede der knap 14.500 fuldtidsbeskæftigede i træindustrien, mens det tilsvarende tal var 13.858 i 2007, svarende til et fald på godt 4%. Udviklingen har ramt delbrancherne meget forskelligt. Både Præfabrikerede bygningselementer og Dele af træ og bygninger har oplevet en stigning i beskæftigelsen fra 2000 til 2007 på hhv. hele 68% og 2%. For Præfabrikerede bygningselementers vedkommende er stigningen især sket siden 2004, hvilket naturligvis er en afledt effekt af den højkonjunktur, som byggebranchen har oplevet de senere år. Til gen- Tabel 1.1. Fuldtidsbeskæftigede i møbelindustrien fordelt på delbrancher 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Samlet udvikling 2000-2007 Andre boligmøbler 11.781 10.976 10.250 9.806 9.243 8.203 7.716 7.198-38,9% Stole og andre siddemøbler 4.133 3.944 3.599 3.103 2.948 2.844 2.840 2.800-32,3% Kontor og butiksmøbler 2.939 3.003 2.478 2.111 2.022 1.985 2.005 2.211-24,8% Køkkeninventar 2.376 2.440 2.367 2.609 2.727 2.963 3.253 3.323 39,9% Møbelpolstring, madrasser mv. 911 963 841 822 751 878 874 943 3,6% I alt 22.140 21.325 19.534 18.450 17.691 16.872 16.687 16.476-25,6% Note: 2007-tallet er baseret på et estimat for beskæftigelsen i 4. kvartal. Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik på baggrund af atp-indbetalinger og BAT s beregninger. 6

Tabel 1.2. Fuldtidsbeskæftigede i træindustrien fordelt på delbrancher 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Samlet udvikling 2000-2006 Dele af træ og bygninger 9.271 8.843 8.603 8.369 8.566 8.739 9.316 9.449 1,9% Savværker 1.427 1.291 1.090 1.014 1.027 904 871 994-30,3% Krydsfiner, spånplader mv. 1.269 1.132 1.061 1.023 1.058 1.136 1.126 1.090-14,1% Præfabrikerede bygningselementer 510 487 534 491 480 589 744 856 68,0% Træemballage 730 751 694 655 635 669 681 717-1,8% Andre træprodukter 889 855 720 685 590 488 416 446-49,9% Øvrige 377 327 330 354 347 371 403 307-18,7% I alt 14.473 13.685 13.031 12.590 12.702 12.895 13.555 13.858-4,2% Note: 2007-tallet er baseret på et estimat for beskæftigelsen i 4. kvartal. Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik på baggrund af atp-indbetalinger og BAT s beregninger. gæld har virksomheder i delbrancherne Andre træprodukter, Savværker, Øvrige, Krydsfiner, spånplader mv., og Træemballage skåret ned med henholdsvis 50%, 30%, 19%, 14% og 2%. 1.2. Omsætning Omsætningen i træ- og møbelindustrien udgjorde i 2006 godt 36,5 mia. kr., hvilket svarer til 6,2% af den samlede omsætning i industrien. På trods af den faldende beskæftigelse i både træ- og møbelbranchen fra 2000 til 2006 er det lykkedes branchen at opretholde en forholdsvis stabil udvikling i omsætningen, hvilket fremgår af figur 1.2. Begge branchers omsætning steg næsten uafbrudt fra 1993 til 1998 og for møbelindustriens vedkommende helt frem til 2000, hvor omsætningen nåede op på 22,8 mia. kr. Siden da har omsætningen i møbelindustrien stabiliseret sig på et lidt lavere niveau omkring 21 mia. kr. (2006-priser). Faldet i møbelindustriens omsætning i perioden fra 2000 til 2006 udgjorde 7,6%, hvilket er noget lavere end den tilsvarende beskæftigelsesnedgang på 24,6%. De første kvartalers omsætningstal i 2007 tyder på en nogenlunde uændret omsætning i forhold til 2006 måske med en lille pil nedad. For træindustriens vedkommende har omsætningen været forholdsvis stabil fra 2000 frem til 2006 med undtagelse af mindre fald i 2001, 2002 og 2003. I 2005 lå omsætningen på 14 mia., og i 2006 kom den helt op på 15,4 mia. kr. (2006-priser). I perioden fra 2000 til 2007, hvor beskæftigelsen faldt med godt 4%, steg omsætningen med 12%, hvilket dog primært kan tilskrives stigningen i 2006. De første kvartalers omsætningstal for 2007 tyder på et forholdsvis uændret omsætningsniveau for branchen i forhold til 2006. Figur 1.2. Årsomsætning i træ- og møbelindustrien i mio. kr. (2006-priser) Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank (oms1 og oms2) og egne beregninger. Note: 2007-tallet er baseret på et estimat ud fra omsætningen i de 3 første kvartaler. Træ- og møbelindustrien har i perioden gennemgået en kraftig effektivisering og specialisering, hvilket har forbedret produktiviteten og sørget for at holde omsætningen i vejret. Som det fremgår af figur 1.3 og 1.4 har pro- 7

duktiviteten udviklet sig kraftigt i de forløbne 10 år. Danmark havde i 2005 den højeste produktivitet i møbelindustrien i forhold til en række af de lande, som vi plejer at sammenligne os med. I forhold til 1996 er produktiviteten steget fra 35.100 pr. beskæftiget til 55.400, hvilket svarer til en stigning på knap 58% (ej korrigeret for inflation). Det er det største spring blandt de udvalgte lande. Figur 1.3. Fremstilling af møbler. Arbejdskraftproduktivitet 1996 og 2005 for udvalgte lande Én af årsagerne til den positive udvikling i træindustrien skal findes i, at produktionen i træindustrien er afhængig af byggeaktiviteten, som har boomet de senere år. Samtidig er det mere populært end nogensinde før at bygge nye huse i træ. Således viser en undersøgelse fra TOP, Træbranchens Oplysningsråd, at der er sket en eksplosiv stigning på dette marked (se tabel 1.3). 24,4% af alle nyopførte parcelhuse blev i 2003 opført i træ, hvilket er en markant stigning i forhold til 1998, hvor træhusenes markedsandel kun var 4,5%. TOP har ikke siden lavet tilsvarende undersøgelser, men vurderer dog, at træhusenes markedsandel er faldet de senere år og i dag er tæt på 15%. Faldet skal dog ses i lyset af, at der generelt er opført langt flere huse fra 2003 og til i dag. TOP vurderer således, at det kun er andelen, og ikke antallet, af nyopførte træhuse, der er faldet. Tabel 1.3. Antal nyopførte træhuse Note: 2005-tallet for Norge er fra 2004. Kilde: Eurostat. I træindustrien ligger Danmark også i en førerposition mht. produktivitet. I 1996 var produktiviteten for Danmarks vedkommende 33.500 pr. beskæftiget, mens den var 51.700 i 2005, hvilket svarer til en stigning på godt 54% (ej korrigeret for inflation). Kun Belgien og Storbritannien har haft større vækst i produktiviteten end Danmark blandt de udvalgte lande. Figur 1.4. Fremstilling af træ og træprodukter eksklusiv møbler o. lign.* Arbejdskraftproduktivitet 1996 og 2005 for udvalgte lande. År Parcelhuse i træ Opførte parcelhuse Træhuses markedsandel 1998 310 6.912 4,5 % 1999 402 6.599 6,1 % 2000 383 5.336 7,2 % 2001 673 5.141 13,1 % 2002 900 4.819 18,7 % 2003 1.173 4.800 24,4 % Kilde: Træbranchens Oplysningsråd 2007 Af tabel 1.4 ses træindustriens afkastningsgrad i 2005 fordelt på brancher. Afkastningsgraden er et mål for virksomhedens rentabilitet, dvs. det samlede afkast. Af tabellen ses det, at køkkenelementfabrikkerne har den højeste afkastningsgrad og savværker og trævarefabrikker har den laveste. Man skal dog være opmærksom på, at enkelte store virksomheder med høj hhv. lav afkastningsgrad trækker meget op hhv. ned. * o. lign. dækker over artikler fremstillet af strå og flet. Note: 2005-tallet for Norge er fra 2004. Kilde: Eurostat. 8

Tabel 1.4. Afkastningsgrader i træindustrien fordelt på brancher Branche Afkastningsgrad 2005 (median*) Antal virksomheder Savværker 2,9 60 Fremstilling af krydsfiner, spånplader mv. 3,8 25 Døre, vinduer, porte m.m., fremstilling 8,6 133 Trævarefabrikker 3,0 30 Køkkenelementfabrikker 20,1 20 Bygningselementer og -artikler, fremstilling 11,5 56 Træemballagefabrikker 5,0 43 I alt 6,4 367 Kilde: Dun & Bradstreet og BAT s egne beregninger Note: Afkastningsgraden defineres som: (Resultat af primær drift/omsætning)x100% *) Medianen er det punkt hvor halvdelen af virksomhederne ligger under eller på medianen, og hvor den anden halvdel ligger over. Tabel 1.5. Afkastningsgrader i møbelindustrien fordelt på brancher Branche Afkastningsgrad 2005 (median*) Antal virksomheder Stole, møbelpolstrere, fremstilling 4,4 53 Møbelpolstrervirksomhed 3,6 49 Kontor- og butiksmøbler, fremstilling 5,6 80 Køkkeninventar m.m., fremstilling 13,2 35 Metalmøbelfabrikker 6,4 14 Møbelfabrikker, andre 4,1 256 Møbelindustri m.m., lakerier, afsyring 8,2 11 I alt 4,9 498 Kilde: Dun & Bradstreet og BAT s egne beregninger Note: Afkastningsgraden defineres som: (Resultat af primær drift/omsætning)x100% *) Medianen er det punkt hvor halvdelen af virksomhederne ligger under eller på medianen, og hvor den anden halvdel ligger over. Af tabel 1.5 ses møbelindustriens afkastningsgrad i 2005 fordelt på brancher. Af tabellen ses det, at køkkeninventar m.m. har den højeste afkastningsgrad og møbelpolstrervirksomheder har den laveste. Figur 1.5. Møbel- og træeksporten fra 1993-2006 (2006-priser) 1.3. Eksport I 2006 udgjorde træ- og møbelindustriens eksport 21,4 mia. kr., hvilket svarer til 6,9% af det samlede momspligtige industrisalg til udlandet og knap 2,6% af Danmarks samlede momspligtige eksport. I figur 1.5 ses udviklingen i træ- og møbeleksporten fra 1993 til 2006 angivet i faste priser. Træeksporten har ligget meget stabilt og svinget mellem 4,3 og 5,5 mia. kr. gennem perioden, mens møbeleksporten steg fra 15,5 mia. kr. i 1999 til 16,9 mia. kr. i 2000. Siden da er møbeleksporten faldet jævnt og udgjorde i 2005 15,9 mia. kr. I 2006 vendte billedet dog, og eksporten steg til 16,1 mia. kr.. Dette kan dog ikke ændre ved det generelle billede, som viser, at møbeleksporten har stået i stampe gennem længere tid. Ifølge Foreningen Dansk Møbelindustri har der, hvis man ser bort fra Norge, været stilstand eller regulær tilbagegang på stort set alle dansk møbelindustris hovedeksportmarkeder. Der er kun fremgang at spore på nye markeder og disse er fortsat så små, at de ikke her og nu eller på kort sigt kunne kompensere for stilstanden. På møbelområdet er de vigtigste eksportmar- Note: Tallene for træeksporten indeholder også tal for eksport af korkvarer. Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank (SITC2R3Y) og egne beregninger. keder Tyskland, som i 2006 aftog 22% af eksporten, Norge (13%), England (12%), Sverige (10%), Frankrig (7%) og USA (6%). Det er især de større virksomheder, der trækker eksporten. Med dollarens og pundets fald i forhold til den danske krone, er disse markeder nu yderligere svækket for de danske eksportører. Problemerne med de såkaldte subprime lån på det amerikanske boligmarked og de chokbølger, som det sender igennem det internationale finansielle system, er heller ikke den mest gunstige udvikling for dansk møbeleksport. 9

Figur 1.6. Møbeleksporten i 2006, fordelt på de vigtigste markeder (%) Figur 1.7. Andel ansatte efter virksomhedsstørrelse i træindustrien for 3. kvt. 2000 Kilde: Foreningen Dansk Møbelindustri, Møbelstatistik 2006 1.4. Virksomhedernes størrelse og antal Antallet af virksomheder indenfor træ- og møbelindustrien er for nedadgående samtidig med, at de store bliver større. Som det fremgår af tabel 1.6 er antallet af virksomheder inden for træindustrien fra 2000 til 2007 faldet fra 561 til 441 målt på 3. kvartal begge år. Dette svarer til et fald på godt 21%. Det ses tydeligt, at nedgangen hovedsageligt har ramt de små og mellemstore virksomheder, mens de større virksomheder med flere end 50 ansatte har opretholdt status quo. Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik på baggrund af atp-indbetalinger. Figur 1.8. Andel ansatte efter virksomhedsstørrelse i træindustrien for 3. kvt. 2007 Tabel 1.6. Antal virksomheder i træindustrien fordelt efter antal ansatte Ingen 0-5 5-10 10-20 20-50 50-100 100- I alt 3. kvt. 2000 31 209 101 90 78 28 24 561 3. kvt. 2001 34 196 96 83 77 29 22 537 3. kvt. 2002 30 150 88 81 79 23 22 473 3. kvt. 2003 10 161 79 83 76 24 21 454 3. kvt. 2004 11 149 80 79 75 28 21 443 3. kvt. 2005 6 168 81 74 67 30 23 449 3. kvt. 2006 9 159 88 74 65 32 22 449 3. kvt. 2007 14 160 77 69 65 28 28 441 Note: Antal virksomheder er opgjort på baggrund af SE-nummer. Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik på baggrund af atp-indbetalinger. Af figur 1.7 og 1.8 ses den beskæftigelsesmæssige fordeling i forhold til virksomhedernes størrelse målt på antal ansatte. Opgørelsen viser bl.a., at 56% af de beskæftigede i træindustrien i 3. kvartal 2007 var beskæftigede i virksomheder med mere end 100 ansatte. Til sammenligning var andelen i 3. kvartal 2000 på 50%. 10 Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik på baggrund af atp-indbetalinger. For møbelindustrien ses der også en klar tendens til, at der bliver færre virksomheder. Inden for alle virksomhedsstørrelser er der ifølge tabel 1.7 sket et fald fra år 2000 til 2007. Mest markant var faldet fra 2001 til 2002. I alt er der fra 2000 til 2007 sket et fald i antallet af virksomheder på 32%, hvilket vil sige, at næsten hver 3. virksomhed ikke eksisterer længere, er blevet opkøbt af eller fusioneret med andre virksomheder. Modsat udviklingen i træindustrien er de store virksomheder med over 100 ansatte ikke gået ram forbi, og nedgangen har ikke entydigt ramt de små og mellemstore virksomheder. Dog kan nedgangen i antal store virksomheder skyldes, at det især er store virksomheder, som fusionerer til endnu større virksomheder. Dette var blandt andet tilfældet med DUBA og B8 samt Tvilum og Scanbirk. Der er også set eksempler på mindre virksomheder, som har lagt sig sammen i f.eks. salgsnetværk. De har dog generelt ikke fungeret og er typisk ophørt, når tilskuddene er holdt op. Derimod er det mere almindeligt, at de store virksomheder opkøber eller overtager kollektioner fra de små. Den beskæftigelsesmæssige fordeling på virksomhedsstørrelse følger samme mønster, som kan identificeres for træindustrien. Virksomheder med over 100 ansatte beskæftiger i 3. kvartal 2007 53% af de ansatte i branchen, mod 47% i 3. kvartal 2000.

Figur 1.9. Andel ansatte efter virksomhedsstørrelse i møbelindustrien for 3. kvt. 2000 Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik på baggrund af atp-indbetalinger. Figur 1.10. Andel ansatte efter virksomhedsstørrelse i møbelindustrien for 3. kvt. 2007 Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik på baggrund af atp-indbetalinger. Set over en længere årrække er der i dansk møbelindustri sket en væsentlig koncentration af produktionen. Der bliver færre og større virksomheder. Tendensen ses tydeligt i tabel 1.8, hvoraf det fremgår, at 45% af produktionen i møbelindustrien i 1997 blev skabt af virksomheder med en årsomsætning højere end 100 mio. kr. I 2005 er andelen steget til 78%. Tabel 1.7. Antal virksomheder i møbelindustrien fordelt efter antal ansatte Ingen 0-5 5-10 10-20 20-50 50-100 100- i alt 3. kvt. 2000 55 301 127 136 128 42 44 833 3. kvt. 2001 55 291 121 135 126 45 41 814 3. kvt. 2002 38 231 93 116 113 40 35 666 3. kvt. 2003 24 229 97 106 96 33 38 623 3. kvt. 2004 16 232 87 96 98 29 36 594 3. kvt. 2005 15 217 90 103 90 28 33 576 3. kvt. 2006 16 222 85 106 79 25 34 567 3. kvt. 2007 22 221 80 98 76 35 32 564 Note: Antal virksomheder er opgjort på baggrund af SE-nummer. Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik på baggrund af atp-indbetalinger. I forhold til 2004 er eksportandelen blandt de store virksomheder faldet, hvilket skyldes opbremsning i salg til møbelindustriens hovedeksportmarkeder og kraftig vækst på hjemmemarkedet i 2005. Der kan også identificeres koncentrationstendenser i træindustrien. Her har de største virksomheder i dag en større andel af den samlede omsætning sammenholdt med 1997. Tabel 1.9. De største træindustriers omsætning i pct. af hele branchens omsætning 1997 2002 2005 Tre største 19,4 20,4 22,6 Ti største 39,9 41,8 47,0 Kilde: Danmarks Statistik (Statistisk årbog diverse årgange) Tabel 1.8. Andelen af dansk møbelindustris produktion for virksomheder med > 100 mio. kr. i årsomsætning. År Andel af produktion Andel af eksport 1997 45% 41% 1998 54% 63% 1999 56% 67% 2000 62% 70% 2001 66% 74% 2002 70% 77% 2003 71% 77% 2004 71% 78% 2005 78% 65% Kilde: Foreningen Dansk Møbelindustri 1.5. Trends i træindustrien Råvaremængden og prisen på råvarer er faktorer, som har stor indflydelse på markedsvilkårene for den danske træindustri. Råvareprisen er steget løbende igennem de senere år, hvilket har givet branchen en række udfordringer. Råvareprisen er bestemt af det internationale marked, og årsagerne til stigningen er flere. Bl.a. er efterspørgslen efter træ i Kina steget kraftigt samtidig med, at store savværker bygget med EU-tilskud i de nye EU-lande efter murens fald, kræver store mængder træ for at blive holdt i gang. Desuden har EU s energipolitik og mulighederne for at få tilskud til afbrænding af nyt træ som biomasse medvirket til at presse råvareprisen op. Til ugunst for de træforarbejdende virksomheder. Når det tages i betragtning, at færdigvareprisen ikke er steget de sidste 10 år, er der ikke noget at sige til, at kravene til øget produktivitet 11

er høje, uanset om der produceres træemballage, køkkener, vinduer, lægter og spær til husbyggeri eller andre træbaserede produkter. Savværksindustrien har været igennem en kraftig strukturtilpasning i løbet af de seneste 15 år. Efter murens fald i starten af 1990 erne og den øgede konkurrence fra Østeuropa kom industrien i modvind. Fra ca. 100 savværker dengang er der i dag kun ca. 15 tilbage. De store er blevet meget større, og mange små er lukket. De tre største savværker står i dag for hele 80% af råvaremængden og omsætningen i Danmark. På den positive side har træindustrien i de senere år nydt godt af, at økonomien i Tyskland er blevet en smule forbedret. Det kan mærkes på den hjemlige omsætning tillige med, at Polen og Baltikum oplever fremgang på de indenlandske markeder. Det betyder, at konkurrencen på eksportmarkederne er blevet mindre. Samtidig har de to storme i henholdsvis 1999 og 2005 medvirket til, at der har været rigeligt med råvarer til produktionen i Danmark. Desuden har det smittet kraftigt af på træindustrien, at byggeriet i Danmark siden 2004 er eksploderet. Efterspørgslen efter byggematerialer er steget kraftigt, hvilket har forbedret indtjeningsevnen. Løbende investeringer i ny teknologi har også medvirket til at forbedre produktiviteten. 1.6. Trends i møbelindustrien I de senere år, hvor dansk økonomi har blomstret og store dele af befolkningen har haft flere penge til privatforbrug end nogensinde før, har møbelindustrien generelt haft det godt. Møbler er forbrugsgoder, som i høj grad er indkomstelastiske, og i perioder med god plads i økonomien er der derfor en tendens til, at husholdningerne øger forbruget af møbler forholdsvis mere end af almindelige forbrugsvarer som eksempelvis mælk, brød m.v.. Omvendt holder man mere igen med møbelindkøbene end med de almindelige forbrugsvarer, når økonomien ikke er så god. Det er dog ikke alle dele af møbelindustrien, som har nydt godt af de senere års økonomiske vækst. Under de pæne tal gemmer der sig store forskelle i indtjening blandt møbelindustriens brede variation af virksomheder. På trods af generelt gode tider må de senere års strukturrationalisering med tilhørende konkurser og fusioner derfor også ventes at fortsætte i de kommende år. Særligt fyrretræsproducenterne har i flere år haft problemer med indtjeningen og er fortsat under pres. Ifølge Foreningen Dansk Møbelindustri stod fyrretræsproducenterne i 1996 for knap 50% af omsætningen i møbelindustrien, mens de i 2005 kun repræsenterede 20% - en nedgang på 30%-point på bare 9 år. Foreningen Dansk Møbelindustri forventer et fortsat fald i fyrretræsproducenternes andel af omsætningen, som ved udgangen af 2007 ventes at udgøre under 10%. Antallet af fyrretræsproducenter er skrumpet betydeligt ind de senere år, og ved udgangen af 2005 var der 34 fyrretræsproducenter i Danmark. I løbet af 2007 har flere større producenter måttet dreje nøglen om, og mange af de tilbageværende virksomheder kører med underskud. Hos Foreningen Dansk Møbelindustri vurderer man, at omsætningen af fyrretræsmøbler for 90% vedkommende i fremtiden vil være fordelt på 8-10 aktører. Den primære årsag til de hårde tider i fyrretræsbranchen er, at man er blevet klemt mellem en fremherskende lavprispolitik og de sidste par års markant stigende råvarepriser. Samtidig er forbrugerpræferencerne skiftet, og der efterspørges ikke i så høj grad møbler med knaster i som i 1980 erne. Forbrugerstrømningerne går i retning af design og mærkevarer, og dette har ikke traditionelt været konkurrenceparametre for fyrretræsproducenterne, som i højere grad har satset på lave priser. I fremtiden vil dansk møbelindustri ikke kunne konkurrere på prisen alene, hvilket understreges af, at ca. 90% af fyrretræsproduktionen bliver solgt på eksportmarkederne. Her konkurreres der med produkter fra de østeuropæiske lande, hvor der produceres på andre vilkår end i Danmark. For kontormøbelproducenterne går det bedre nu efter en årrække med en generel reduktion i omsætningen. Nedgangen betød, at særligt de små virksomheder i kontormøbelbranchen måtte lukke. Siden starten af 2005 er udviklingen vendt, og erhvervsmøbelmarkedet er igen i bedring og kontormøbelproducenterne stod i 2005 for 8,5% af møbelproduktionen. De senere års mange nybyggerier og restaureringer af domiciler og erhvervsbygninger har været med til at sætte fart på udviklingen. Samtidig har privatmøbelforbruget trukket erhvervsmøbelmarkedet med op. De senere år er større udenlandske kontormøbelproducenter kommet ind på det danske marked, hvor markedet tidligere stort set var domineret af danske virksomheder. Køkkenproducenterne, som står for ca. 15% af møbelproduktionen, rider videre på den bølge, som de har redet på i flere år. Realværdistigningen i fast ejendom og den siden slut-90 erne historisk lave rente har givet folk penge til boligrenovering, hvor nyt køkken har været populært. Langt den største del af omsætningen hentes således på hjemmemarkedet, idet kun 8,2% af den samlede omsætning i 2005 blev tjent på eksport. 12

Køkkener sælges gennem køkkenfabrikkernes egne butikker eller på franchisebasis. Denne salgsform har lagt grunden til, at køkkener i dag i høj grad sælges som mærkevarer. De danske køkkenproducenter har forstået at brande sig i folks bevidsthed og samtidig have et kontinuert højt fokus på udvikling af nye produkter. Køkkener er blevet livsstil om man vil. En del af forklaringen på køkkenproducenternes succes skal også findes i, at de fleste køkkenproducenter i tide har foretaget de store investeringer, som omstilling til plademøbelproduktion kræver. Den høje automatisering på køkkenfabrikkerne og en tilsvarende lav lønandel gør, at produkterne kan sælges til konkurrencedygtige priser. Det er i en årrække gået godt for møbelvirksomheder, som satser på plademøbelproduktion, prisbillige møbler og masseproduktion, og de spås samtidig gode fremtidsmuligheder. Nogle, primært mindre virksomheder inden for dette område, har ikke haft kapital til at investere i ny teknologi og har måttet lukke. Virksomhederne er karakteriseret ved at producere store varepartier på højautomatiserede produktionsanlæg med en minimal indsats af arbejdskraft, hvorved lønandelen bliver lav. I løbet af 2007 er nogle virksomheder kommet under pres som følge af de stigende råvarepriser. Blandt andet har EU s energipolitik med fokus på biomasse som brændsel været medvirkende til at presse priserne på nyt træ op, idet man økonomisk støtter afbrænding af nyt træ. Dette går ud over hele industrien, men rammer især de virksomheder, som har de største omkostninger til råvareindkøb. Møbelvirksomheder, der producerer klassikerne, de dyre arkitekttegnede designermøbler, med høje lønandele og høj håndværksmæssig kvalitet, har haft en stabil udvikling og har også gode fremtidsudsigter. Denne del af møbelmarkedet udgør 10-12% af omsætningen og er blevet særlig begunstiget af de senere års højkonjunktur. De gode tider er blevet godt hjulpet på vej af, at boligindretning i disse år er et højt prioriteret område for danskerne, understøttet af et varieret udbud af tv-programmer, dameblade og specialmagasiner. Dele af dette segment bruger mange ressourcer på markedsføring, hvilket har givet en høj grad af synlighed i folks bevidsthed. Men generelt er virksomhederne ikke gode til at brande sig. Det er i højere grad møbelarkitekterne, som den brede befolkning kender. En ny type salgsvirksomhed er dukket op de senere år: Handelshuse, som har eget design, produceret i udlandet. Af eksempler kan nævnes Bolia, Actona og Interstil. Hos Foreningen Dansk Møbelindustri har 25% af medlemmerne ikke produktion i Danmark. Enten har de aldrig haft det, eller også har de flyttet produktionen til udlandet. 1.6.1. Konsolidering i forhandlerleddet Igennem de seneste årtier er detailleddet i Danmark blevet gradvist mere koncentreret i kæder. Supermarkedskæder som Føtex, Kvickly og Bilka samt detailkæder som IKEA, ILVA, Idémøbler, Jysk, BIVA og en række mindre kæder har over en årrække øget deres salg af møbler. I 2005 foregik 64% af møbelomsætningen i Danmark gennem disse kæder, svarende til 7,1 mia. kr. 1) De i forvejen magtfulde kædeaktører er samtidig i fuld gang med at konsolidere sig yderligere. Bl.a. er et samarbejde mellem kæderne Smag & Behag og Danbo under opbygning, og Idémøbel-kædens ejerstruktur er forandret. Udviklingen går således i retning af få store og kapitalstærke kæder ligesom i Tyskland, hvor hele markedet stort set kontrolleres af fem aktører. Kædernes motiver går på stordrift med henblik på at indkøbe til meget gunstige priser. Denne udvikling besværliggør møbelindustriens adgang til kunderne og kan i sidste instans betyde, at producenterne fratages følingen med og kontrollen over afsætnings- og distributionskanalerne. Det er således forhandlerne og kæderne, der kender markedet og kundernes ønsker, og det er derfor ofte ad denne vej producenterne får at vide, hvad der skal produceres. Værdikædens reaktionsmønster er så at sige blevet vendt om: I stedet for, at producenterne ændrer produktionen på eget initiativ, er det nu kæderne og forbrugerne, som via efterspørgsel efter ændrede produkter sætter dagsordenen for produktionen. Dermed får kæderne stor indflydelse på møbelvirksomhedernes produktudvikling og produktion og kan presse dem på pris og logistik. I nogle tilfælde er det sådan, at detailkæden har rettigheden til tegningerne, og derfor får møbelvirksomheden karakter af et produktionssted, som blot stiller sit produktionsapparat til rådighed. Møbelvirksomheder, som på denne måde i høj grad er afhængige af få eller blot én kunde, er meget sårbare over for ændringer. Møbelproducenterne står således over for meget store og økonomisk stærke samhandelspartnere på forhandlersiden, som tvinger producenterne til at vælge, om de på rentabel vis kan hamle op med disse storkædestrukturer eller må finde andre afsætningskanaler for deres produkter. Mulighederne her er mange og varierer fra netsalg over franchise til etablering af egne butikker, men fælles for alle er, at de kræver ressourcer og kapital. En anden side af de store kæders indflydelse 13

er, at de typisk foretrækker at handle med leverandører, som er i stand til at levere stabilt i store mængder. IKEA er det bedste eksempel på denne udvikling. IKEA har brug for meget store varepartier, og entrerer som hovedregel kun med leverandører, som er sikre rent kapital- og leveringsmæssigt. For at matche disse krav er møbelvirksomhederne nødt til at være store, hvilket ind i mellem har ført til fusioner af møbelvirksomheder. På den måde får detailmarkedsudviklingen stor indflydelse på virksomhedsstrukturen. 1.6.2. Kopiproblemer En væsentlig udfordring for møbelbranchen i disse år er håndtering af den omsiggribende piratkopiering. Problemerne er så omfattende, at de er næsten umulige at dæmme op for, og bekæmpelsen lægger beslag på uforholdsmæssig mange ressourcer. Med hensyn til at opstille modforholdsregler kan lovgiverne slet ikke følge med. Risikoen er, at omfanget og hyppigheden bliver så ukontrollabel, at danske møbelklassikere efterhånden vil opfattes som hvermandseje og ikke længere vil kunne beskyttes. Ingen andre lande i EU er så hårdt ramt af plagiering som Danmark, fordi porteføljen af møbler med designmæssigt indhold i forhold til den samlede møbelproduktion er betydelig. De øvrige EU-landes bestand af møbelprodukter med beskyttelsesmulig egenart er langt mere beskeden. Den danske stat og de danske myndigheder opfordres hermed til at lave et egentligt kopipoliti, der skal tage sig af disse sager og hjælpe danske producenter i deres kamp mod kopister. BAT vil i den forbindelse gerne kvittere for økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsens lancering af en række initiativer, der skal tage kampen op mod piratkopiering. BAT støtter alle de foreslåede initiativer, herunder stigningen i strafferammen fra 1 år til 6 års fængsel. Initiativerne bygger på en rapport 2) fra den tværministerielle arbejdsgruppe, som blev nedsat i januar 2007 og som havde til formål at afklare, hvordan indsatsen mod piratkopiering kan styrkes. 1.7. Opsamling I dette kapitel tegnes der et billede af to brancher, som på trods af faldende beskæftigelse gennem en årrække har haft forholdsvis stabile omsætnings- og eksporttal godt hjulpet af en kraftig produktivitetsudvikling i begge brancher. Samtidig står begge brancher over for en række udfordringer. Træbranchen har de sidste par år haft vind i sejlene som følge af byggeboomet, der bl.a. har øget efterspørgslen efter træhuse og træ til tagkonstruktioner i murstenshuse. Samtidig er tysk økonomi lige så stille på vej op, og Polen og Baltikum oplever fremgang på de indenlandske markeder. Det betyder, at konkurrencen på eksportmarkederne er blevet mindre med forbedret omsætning til følge. I den anden retning trækker, at en kraftig stigende efterspørgsel efter træ har påvirket råvareprisen negativt. I møbelindustrien er konjunkturerne generelt gode, dog med en vis malurt i bægeret. Der har i det nye årtusinde været en kraftig udvikling i produktiviteten, men der gemmer sig store variationer bag de pæne tal. Underbrancherne udvikler sig således meget forskelligt, og den igangværende strukturrationalisering ventes også i fremtiden at betyde fusion eller konkurs for en række virksomheder. Desuden står møbelproducenterne over for et stærkt forhandlerled, som løbende konsoliderer sig med henblik på at opnå gunstige priser. Samtidig går mange udenlandske konkurrenter ikke af vejen for at kopiere de dansk designede originaler. Faldende dollar og pund kombineret med finanskrisen over subprime lån på det amerikanske boligmarked fremmer heller ikke de danske møbelproducenters eksportmuligheder. Begge brancher udfordres i høj grad på prisen i disse år, både i kraft af markant stigende råvarepriser, men også på konkurrencesiden, hvor danske virksomheder i højere grad end tidligere er udsat for konkurrence fra prisbillige, udenlandske virksomheder. Overordnet set har udviklingen medført et kraftigt fald i antal medarbejdere i begge brancher, der er langt færre træ- og møbelvirksomheder i dag end for 5-6 år siden, og beskæftigelse og produktion koncentreres i højere grad på de store virksomheder. Desuden er der i møbelindustrien sket en opbremsning i eksporten. Fremtiden lover udfordringer af samme kaliber: Voldsomt stigende energipriser og råvarepriser og et stigende renteniveau. Desuden er ejendomsmarkedet stagneret og mange friværdier er ved at være brugt op, hvilket vil lægge en dæmper på byggeriet og privatforbruget. Der er brug for årvågenhed og en konstant finger på pulsen fra virksomhedernes side for at overleve på fremtidens marked. Virksomhederne har en række muligheder for at sikre lønsomhed. Én af de mest omdiskuterede er, om løsningen er at etablere sig i lande, hvor prisen på arbejdskraft er billigere end i Danmark. En række virksomheder har allerede gjort det, og spørgsmålet er, om der er udsigt til, at hele den danske træ- og møbelindustri med tiden vil flytte ud af landet. Dette undersøges i kapitel 2. 14

2. Globaliseringens konsekvenser for træ- og møbelindustrien Der har gennem mange år med mere eller mindre styrke været fokus på træ- og møbelindustriens tendens til udflytning af opgaver og produktion til udlandet. Særligt møbelindustrien har været udråbt som den næste branche efter tekstilindustrien, som står over for at flytte al produktion udenlands og kun efterlade markedsførings- og udviklingsaktiviteter i Danmark. I et sådant scenarium er der lagt op til, at selve møbelhåndværket vil forsvinde ud af landet. Virkeligheden har dog hidtil ikke dokumenteret, at spådommene holder stik. I det hele taget er der ingen der ved, om udflytning af arbejdspladser er et tiltagende fænomen. Området er simpelthen ikke statistikbelagt, og samtidig betyder etablering af jobs i udlandet fra en dansk virksomhed ikke nødvendigvis tab af tilsvarende jobs i Danmark. En række undersøgelser har dog vist, at særligt fremstillingsvirksomheder har øget udflytningsgraden de senere år. Langt de fleste undersøgelser analyserer fremstillingssektoren under ét, og det er kun i få tilfælde muligt at finde tal, som specifikt vedrører træ- og møbelindustrien. Resultaterne kan dog give strømpile, som giver en indikation af status for udflytningen også i træ- og møbelbranchen. Der er forskellige grunde til at placere produktion i et andet land. Lavere omkostninger er ofte et centralt motiv, men det kan også dreje sig om, at man vil være tæt på sit marked. Det er måske derfor bedst at producere i det land, hvor man vil sælge sine produkter. Mangel på arbejdskraft i hjemlandet kan også være en faktor, der spiller ind, når beslutningen om outsourcing træffes. I dette kapitel analyseres en række af disse undersøgelser med henblik på at gøre status for udflytningens omfang og konsekvenserne for træ- og møbelindustrien. 2.1. Globale muligheder og vækst Dansk Industri offentliggjorde i juni 2004 en undersøgelse 3), som viste, at outsourcing 4) er udbredt på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser. 68% af de adspurgte industrivirksomheder havde outsourcet inden for de seneste tre år. Der var ikke store forskelle på andelen af outsourcing inden for de forskellige brancher, men inden for emballageindustrien og træindustrien lå andelen over gennemsnittet. Danske underleverandører nyder i høj grad godt af outsourcingen, idet 40% af outsourcingen gik til andre danske virksomheder. Outsourcing til lavtlønslande - i dette tilfælde de nye EU-lande og Kina - fulgte dog tæt trop som de to største outsourcing-regioner for danske virksomheder. Undersøgelsen peger på, at outsourcing til udlandet vil overhale outsourcing til andre danske virksomheder i fremtiden, idet 72% af virksomhederne pegede på, at man havde planer om at udflytte opgaver til lavtlønslande i løbet af de kommende tre år. Omfanget af outsourcing udgjorde oftest mindre end 10% af virksomhedens aktiviteter, og undersøgelsen viste, at det typisk er løntung og ikke-automatisérbar produktion frem for opgaver som logistik, indkøb, administration, forskning og udvikling, der outsources. Under 10% af virksomhederne havde outsourcet mere end 40% af deres produktion. En anden måde at outsource produktion på er at etablere sig med egen virksomhed i lavtlønslande (over 10% ejerskab). Dette havde 15% af virksomhederne i undersøgelsen valgt at gøre inden for de seneste tre år. Over halvdelen af virksomhederne forventede ikke et fald i produktionen i Danmark som følge af outsourcingen. Tværtimod forventede 35% en stigning. Outsourcing afføder således ofte etablering af ny produktion i Danmark, og samlet set fører udflytning af arbejdsopgaver til lavtlønslande ifølge undersøgelsen ikke til et stort jobtab. Den tilbageblevne opgaveportefølje vil dog ligge inden for f.eks. forskning, design og udvikling og dermed kræve en ændret uddannelsesprofil af medarbejderne. Undersøgelsen konkluderer således, at arbejdskraften må indstille sig på at uddanne sig for at matche fremtidens efterspørgsel. 2.2. Stort behov for efteruddannelse og dokumentation for kompetencer Resultatet af DI s undersøgelse støttes af konklusionerne fra en undersøgelse foretaget af Rambøll Management 5) i september 2004. Undersøgelsen viser, at 375.000 danskere sidder i et truet job, og at særligt de dårligst uddannede inden for industrien er udsatte. Det gælder specielt i træ- og papirindustrien, hvor ca. 50.000 ansattes job er truet, og møbel- samt jern- og metalindustrien, hvor 170.000 ansatte sidder usikkert i sadlen. 15

Nedgangen vil gå hårdest ud over den dårligst uddannede, ufaglærte arbejdskraft, som er fanget i et pres fra den teknologiske udvikling og den forstærkede internationale konkurrence. Udviklingen understreges af tallene i tabel 2.1, hvor det fremgår, at andelen af ufaglært arbejdskraft er faldet langt mere end andelen af faglært arbejdskraft i de to brancher i perioden fra 1998 til 2002. Tabel 2.1. Andel og vækst af ufaglærte og faglærte inden for træ- og møbelindustrien Træ-, papir- og grafisk industri Andel i 2002 Vækst 1998-2002 16 Møbel- og anden industri Andel i 2002 Vækst 1998-2002 Lavt uddannet operatør og industriorienteret arbejde 17,0% -22,7% 22,5% -22,5% Håndværkspræget arbejde med faglig uddannelse 31,1% -9,8% 34,3% -3,4% Alle lønmodtagere i branchen -13,7% -13,3% Kilde: A4 Fremtidens arbejdsmarked, Rambøll Management. I træ- og møbelbranchen er ca. 70% af den timelønnede arbejdskraft ufaglært 6), hvilket understreger nødvendigheden af i fremtiden at satse på efteruddannelse, suppleret med, at ufaglærte kan få merit og dermed dokumentation for de kompetencer, de opbygger på arbejdsmarkedet. 2.3. Globalisering giver Danmark en velstandsgevinst Også AErådet peger på, at der igennem 1990 erne er sket en fortrængning af ufaglærte jobs til fordel for jobs, som kræver en højere uddannelse 7). Den samlede beskæftigelsesfremgang dækker således over et fald i beskæftigelsen for personer uden erhvervsuddannelse, mens personer med en erhvervs- eller videregående uddannelse har haft stigende beskæftigelse. AE forudser, at som følge af et stadigt stigende uddannelsesniveau i udviklingslandene vil denne udvikling fortsætte, og de udflytningstruede jobs vil flytte stadigt højere op i jobhierarkiet, fra fabriksgulvet og ind på kontorgangene. Som det ser ud i dag kommer beskæftigelsesfremgangen de erhvervs- og højere uddannede til gode, fordi outsourcing ofte medfører øget aktivitet i de hjemlige virksomheder på grund af forbedret konkurrenceevne. Man mister jobs på de aktiviteter, som udflyttes, til gengæld skabes der nye jobs i Danmark til at håndtere den øgede produktion og omsætning. Det vil sige, at ikke alle vinder på globaliseringen, og AE anbefaler derfor en massiv satsning på efteruddannelse og opkvalificering, særligt for ufaglærte og kortuddannede. AE peger på en række nøgletal, som kan give et indtryk af udflytningsniveauet: Udviklingen i eksport og import af produktionsvarer har stort set haft en parallelt stigende udvikling de seneste 35 år. I 2006 udgjorde eksporten ca. 53% af BNP, mens importen var på omkring 50%. Import flytter dansk produktion og arbejdspladser til udlandet, og dansk eksport bidrager til vækst og beskæftigelse herhjemme. Også over for de nye lande i Europa er handelsbalancen uændret, idet eksporten er steget lige så meget som importen. Billedet ser dog anderledes ud i forhold til Kina, hvor importen siden slutningen af 1990 erne er steget kraftigt uden at eksporten har kunnet følge med. De direkte investeringer ud og ind af Danmark har stort set været parallelle siden starten af 1990 erne, hvilket vil sige, at der netto ikke har været et tab af danske arbejdspladser som følge af direkte investeringer over landegrænserne. I perioden 2001-2005 gik 90% af de danske investeringer i udlandet til andre europæiske lande og af disse gik omkring 10% til Centralog Østeuropa, mens Kina kun modtog en lille andel af de danske investeringer. Investeringerne i Øst- og Centraleuropa er reduceret kraftigt de senere år og var sågar negative i 2005. Investeringerne i Kina har dog taget fart i 2005, hvor de steg fra knap 103 mio. kr. i 2004 til 1,1 mia. kr. svarende til en stigning på 968%! Tendensen til øgede investeringer i Kina ser ud til at forsætte, selvom de langt fra har nået topniveauet for de danske investeringer i Central- og Østeuropa, som lå på knap 5 mia. omkring årtusindskiftet. AE refererer til to undersøgelser fra henholdsvis Tænketanken Fremtidens vækst 8) og Økonomi- og Erhvervsministeriet 9), som begge giver fingerpeg i retning af, at udflytningen af danske arbejdspladser stadig er forholdsvis lille. Alt i alt konkluderer AE, at der ikke er noget, som tyder på, at vi er vidne til en eksplosiv udvikling i udflytning af danske arbejdspladser i årene fremover. AE konkluderer desuden, at globalisering kan give Danmark en overordnet velstandsgevinst, fordi danske forbrugere opnår fordele ved billigere varer, og danske virksomheder har lettere adgang til eksportmarkederne.

2.4. Udflytning giver nye danske job At udflytning af opgaver og arbejdspladser kan gavne den danske beskæftigelse bekræftes af en undersøgelse udarbejdet af Muusmann Research & Consulting i april 2005 10). Undersøgelsen viser, at udflytning overordnet set skaber danske jobs hos de virksomheder, som flytter dele af produktionen til udlandet. Beskæftigelsen inden for industrien er generelt i tilbagegang. Men undersøgelsen viser, at der samlet set er en positiv beskæftigelsesudvikling på de industrivirksomheder, som outsourcer. Der bliver flere jobs til håndtering af komplekse arbejdsfunktioner i forbindelse med den øgede aktivitet som følge af en forbedret konkurrenceevne. Det vil f.eks. sige projektledelse, IT-opgaver, logistikopgaver, marketingsopgaver, forskning og udvikling. Jobprofilen ændres således til flere veluddannede og færre kortuddannede, men der bliver ikke nødvendigvis færre medarbejdere samlet set. Undersøgelsen viser desuden, at outsourcing endnu er i sin vorden. Blot 158 ud af 1.017 virksomheder med mindst 20 ansatte havde outsourcet opgaver inden for de sidste to år. Potentialet for yderligere outsourcing er set i dette lys betydeligt. 2.5. Outsourcing-trenden vokser I en analyse fra Syddansk Universitet fra 2005 11) konkluderes det, at 27,3% af fremstillingsvirksomhederne med mellem 20 og 199 ansatte har outsourcet dele af deres produktion inden for de sidste 3 år, og at 75% i mindre omfang forventer at outsource inden for de kommende 3 år. På den baggrund konkluderer analysen, at outsourcing er hyppigt forekommende og i stigning. Mere end 30% af virksomhederne har valgt at outsource til danske underleverandører. Mange faktorer taler for at bibeholde underleverandører i umiddelbar geografisk nærhed. Særligt inden for møbelindustrien, hvor produkterne ofte er tunge og uhåndterbare. De øvrige mål for outsourcing er de nye EU-lande og Asien, fordelt med ca. 1/3 til hver. Analysen viser, at brugen af outsourcing ikke koster danske arbejdspladser, idet de fleste virksomheder oplever et uændret antal medarbejdere efter udflytning. Funktionærer oplever en lille stigning i antal arbejdspladser, mens outsourcing i enkelte tilfælde har negative konsekvenser for specielt de ufaglærte. Dog fremhæver flere virksomheder i analysen, at danske ufaglærte ikke er så ufaglærte endda. De er dygtige til utrolig mange ting, så selvom dele af produktionen outsources, har de ufaglærte så mange kompetencer, at der fortsat kan være brug for dem. 2.6. Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv I januar 2006 udgav Danmarks Statistik en publikation, som bl.a. belyser danske firmaers outsourcing til lavtlønslande 12). Ifølge undersøgelsen har 10,4% af virksomhederne med mindst 20 ansatte outsourcet en eller flere processer til lavtlønslande i perioden 2001-2004 (43% til Østeuropa og Baltikum og 42% til Fjernøsten). Inden for industrien er omfanget større, idet hvert fjerde firma med mindst 20 ansatte har outsourcet. Tabel 2.2 viser branchefordelingen af outsourcingen, og som det ses har kun 7% af virksomhederne inden for træ-, papir- og grafisk industri outsourcet. Tabel 2.2. Andelen af firmaer med mindst 20 ansatte inden for forskellige brancher, som har outsourcet til lavtlønslande i perioden 2001-2004 17 Procent Tekstil- og læderindustri 55 Møbelindustri og anden 41 Jern og metalindustri 30 Forskning og udvikling 23 It-service 18 Engroshandel 16 Kemisk- og plastindustri 14 Detailhandel m.m. 10 Rådgivning 8 Føde- og drikkevarer m.m. 7 Træ-, papir- og grafisk industri 7 Transport, post og tele 5 Udlejning m.m. 2 Hoteller og restauranter 1 Autohandel og service m.m. 1 Bygge og anlæg 0 Kilde: Danmarks Statistik Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv side 34. Møbelindustrien ligger på 2. pladsen efter tekstil- og læderindustri med 41% af virksomhederne. Dette skal holdes op imod, at kun 1,8% af virksomhederne havde outsourcet mindst 40% af deres produktion, hvilket siger noget om, at mængden af outsourcet produktion stadig ligger på et lavt niveau. Ifølge Danmarks Statistik forventes en forstær-

ket outsourcing i de kommende år, idet knap 28% af virksomhederne forventer at outsource opgaver i 2007, og 7,5% forventer at outsource mindst 40% af produktionen. 2.7. Krav til fremtidens industriarbejdskraft I en undersøgelse udarbejdet af COWI 13) fra maj 2006 bliver der gået i dybden med kravene til fremtidens arbejdskraft inden for industrien set i lyset af globaliseringen. Den overordnede konklusion på undersøgelsen er, på linje med flere af de førnævnte undersøgelser, at globaliseringen betyder færre beskæftigelsesmuligheder for ufaglærte og kortuddannede medarbejdere inden for industrien. Tankevækkende nok viser resultaterne også, at virksomhederne som udgangspunkt ikke tager hensyn til, om medarbejderne er faglærte eller ufaglærte. Derimod lægges der vægt på, at medarbejderne besidder en lang række personlige og almene kvalifikationer i kombination med faglige kvalifikationer. I praksis viser det sig dog, at det oftere er medarbejdere med en faglig uddannelse frem for ufaglærte, der lever op til virksomhedernes kompetencebehov. En række jobfunktioner vurderes at være i fremgang inden for industrien i de kommende år: IT-funktion: Øget brug af IT gør løbende vedligehold og support til en nøglefunktion. Logistikansvarlige til at sørge for leverancer til tiden og et optimalt internt flow. Betjening og vedligehold af robotter: Større automatisering kræver medarbejdere med disse kompetencer. Salgs- og marketingsmedarbejdere, særligt med international kompetence. Produktionsteknikere til at kunne omsætte kundebehov til produktion med færrest mulige omkostninger. Industrielle designere til udformning af produkterne på en måde, så produktionsprocessen forløber med færrest mulige ressourcer. Udviklingsmedarbejdere: Løbende produktudvikling er afgørende for fremtidens industrivirksomheder. I undersøgelsen gives en karakteristik af fremtidens efterspurgte medarbejdere. Som det 18 fremgår lægger de adspurgte i høj grad vægt på personlige kvalifikationer: Medarbejdere, som tager på arbejde for at lære og har interesse for sit job Timelønnede medarbejdere, som har interesse for ny produktionsteknologi Medarbejdere, som er dygtige til personlig kommunikation Medarbejdere med høj kvalitetsbevidsthed Medarbejdere med en positiv indstilling til forandring og som er fleksible og mobile Medarbejdere med et positivt menneskesyn og som er orienteret mod samarbejde Medarbejdere med forståelse for kundebehov og vigtigheden af salg og markedsføring, også blandt de timelønnede Medarbejdere, som er kreative, idérige, nysgerrige og har øje for smarte løsninger Unge ufaglærte, som har lyst til senere at tage en faglig uddannelse Medarbejdere, som kan arbejde selvstændigt og på et højt niveau Medarbejdere, som kan fungere som problemløsere Medarbejdere med gode kommunikationsevner både mundtligt, skriftligt og på engelsk Medarbejdere, som kan planlægge egen tid og arbejdsprocesser I undersøgelsen nævnes også en række jobfunktioner i tilbagegang. Nogle har særlig betydning for træ- og møbelindustrien: Pakkemedarbejdere: På virksomheder, hvor der produceres store emner, som f.eks. møbler, døre, vinduer m.v., er der hidtil anvendt mange ressourcer på at emballere og forsende færdige produkter manuelt. Disse funktioner ventes i stigende omfang at blive overtaget af robotteknologi. Lagermedarbejdere: Større produktionsvirksomheder indfører automatisk lagerhåndtering (f.eks. robotstyrede trucks) på deres råvare- og færdigvarelagre. Samtidig søges behovet for lagerkapacitet fortsat minimeret, fordi der er bundet store værdier i varer, som ligger på lager. Derfor vil behovet for medarbejdere til lagerfunktioner blive mindre. Servicemedarbejdere: Funktioner til vedligehold af mere perifere faciliteter som bygninger og udearealer vil blive sparet bort eller outsourcet.

Lakering og overfladebehandling: Vil i stigende grad blive varetaget af robotteknologi eller outsourcet. Ufaglærte operatørfunktioner: F.eks. manuel håndtering af træ eller metal i forbindelse med maskinel bearbejdning vil i stigende grad blive varetaget af robotter. Intern manuel logistik: F.eks. flytning og ophængning af emner til lakering eller polering vil typisk blive automatiseret. Rutinepræget metalarbejde som drejning og fræsning vil blive automatiseret eller løst i lavtlønslande. Medarbejdere med følgende egenskaber vil i mindre omfang bliver efterspurgt fremover: Manglende lyst til ny viden som f.eks. teknologiforskrækkede Manglende omstillingsparathed: Medarbejdere, som søger tryghed i vante funktioner Manglende engagement i virksomheden og deres kolleger, brokrøve Manglende engagement i efteruddannelse og ny viden generelt Den ufleksible medarbejder, som kun kan og vil håndtere én arbejdsproces ad gangen Manglende fleksibilitet med hensyn til arbejdstid (f.eks. ved spidsbelastninger) 2.8. Træ- og møbelbranchen udpeget som taberbranche Den internationale investeringsbank Goldman Sachs præsenterede i efteråret 2006 en analyse 14), som peger på, at særligt brancher med en høj grad af ufaglært arbejdskraft er udsat for hårdere konkurrence end brancher, der er præget af et højt uddannelsesniveau og tung forskningsaktivitet. Konkurrencen kommer især fra de såkaldte BRIK-lande, vækstøkonomierne Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Møbel, træ og skovbrug udpeges alle som udsatte såkaldte taberbrancher, der forventes at blive kastet ud i svidende konkurrence og tumultagtige omstruktureringer i de kommende år. Analysen suppleres af DI s globaliseringsredegørelse for 2006, som peger på stor kvalitetsspredning i industribranchernes eksport. Mens nogle brancher har baseret en stor del af eksporten på specialiserede upmarket-produkter 15), har andre brancher baseret størstedelen af eksporten på middle- og downmarket-produkter, som er i direkte priskonkurrence med resten af verden. Som et gennemsnit for perioden 1996-2004 har træ- og møbelindustrien ifølge redegørelsen en overvægt af middle- og downmarketprodukter på ca. 70%. Med mindre træ- og møbelvirksomhederne bliver bedre til at specialisere sig, risikerer branchen således at blive rendt over ende af konkurrenter, der konkurrerer på pris og ikke kvalitet. 2.9. Der er mange gode grunde til ikke at udflytte arbejdspladser Når konkurrencen tvinger virksomheden ud i større strategiske valg kan overvejelserne gå på at etablere egenproduktion i lavtlønsland eller outsource til underleverandører, evt. i lavtlønslande. Udflytning kan være svaret, men er det ikke nødvendigvis. Det, der frister er det lave omkostningsniveau, herunder lave lønomkostninger. Men virksomhederne skal ikke undervurdere de samlede omkostninger, som ikke kun er økonomiske, når de økonomiske forventninger stilles op. Etablering af datterselskaber Teknologisk Institut vurderer, at det koster mellem 500.000 og 1 mio. kr. pr. arbejdsplads at etablere sig i udlandet inden for træ- og møbelindustrien. Hertil kommer køb af bygninger. Udflytninger er altså en bekostelig affære sammenlignet med f.eks. en systue, hvor en arbejdsplads koster mellem 50.000 og 100.000 at etablere i udlandet. Hvis en dansk virksomhed ikke ønsker at eje virksomheden i udlandet, så er der mulighed for at etablere sig via en underleverandør, hvorved den danske virksomhed sparer de dyre etableringsomkostninger. Til gengæld vil der så være en række omkostninger forbundet med oplæring og kvalitetskontrol og især sidstnævnte har i flere tilfælde vist sig at overstige forventningerne. For en virksomhed inden for træ- og møbelindustrien som ønsker at etablere sig i udlandet er det også nødvendigt at inddrage udgifter til logistik. Der vil være omfattende udgifter forbundet med transport af råvarer og færdigvarer, idet varer inden for træ- og møbelindustrien er 19

meget tunge og pladskrævende. Transportomkostningerne vil derfor hurtigt udgøre en stor andel i forhold til salgsværdien. Igen er det tydeligt sammenlignet med tekstilindustrien, hvor varernes transportomkostninger udgør en lille del af salgsprisen. Finansieringen af en udflytning inden for træog møbelindustrien skal primært komme fra en lønbesparelse, da det ofte er lave lønninger der gives som begrundelse for overvejelser om udflytning. For at kunne betale de meget store udflytningsomkostninger der er i træ- og møbelindustrien skal der være tale om meget store lønbesparelser og netop denne sammenhæng kan være årsagen til, at vi ikke har set så mange udflytninger, som der er spået. Inden beslutningen om udflytning træffes bør virksomheden vurdere, om udflytning kan opfylde virksomhedens strategi og mål. Samtidig skal beslutningen opvejes mod de omkostninger, som knytter sig til at etablere og drive aktiviteter i lavtlønslande. Disse kan f.eks. være: Besværligt bureaukrati, korruption, bestikkelse Dårligt fungerende infrastruktur (elektricitet og transport) Dansk eller lokal ledelse Arbejdskraftens kvalifikationer og manglende sans for kundekrav og kvalitetsbevidsthed Øgede omkostninger til logistik Usikkerhed om kvalitet og standard af den outsourcede vare Lang leveringstid Administrationsarbejdet Svært at finde egnede samarbejdspartnere Svært at definere præcis hvilken vare, man ønsker at indkøbe Kommunikationsproblemer Kulturelle barrierer I det hele taget hører vi ikke meget om de outsourcing-eventyr, der er gået galt, og hvor danske virksomheder har betalt dyre lærepenge. Det vil således være ønskeligt, om der blandt danske virksomheder og deres organisationer herskede en større åbenhed omkring flytning af produktion til udlandet i almindelighed og til lavtlønslande i særdeleshed. Ikke for at opstille skræmmeeksempler, men for i højere grad at lære af hinandens fejltagelser. 20 Et eksempel fra bilindustrien viser med al tydelighed, at udflytning til lavtlønslande som Kina og Indien ikke altid er nøglen til succes og omkostningsbesparelser. Med over 160 produktionsenheder i Indien og Kina, der er relateret til bilindustrien, er udflytningen til disse lande på kort tid eksploderet. Med en timeløn på 1,40 $ i Kina og 1 $ i Indien er lønnen så lav, at selv med lavere effektivitet vil der være en besparelse ved at flytte ud. På trods af denne åbenlyse besparelse viser en undersøgelse fra Boston Consulting Group 16) at 2/3 af de undersøgte virksomheder i Vesten har oplevet de samme eller højere enhedsomkostninger end i deres hjemland. Hovedårsagen skal findes i, at fabrikkerne i Kina og Indien er mindre end i hjemlandet og derved ikke store nok til at udnytte stordriftsfordelene. Derudover er det dyrere at kvalitetssikre produkterne i Asien. Andelen af kasserede produkter, her bil-dele, allerede inden de forlader fabrikken, er højere end på fabrikker i hjemlandet. Løsningen på den store spildprocent er flere robotter og dermed mere automatisering, hvilket betyder færre ansatte. Denne strategi har flere virksomheder allerede benyttet sig af, udenlandske såvel som indenlandske, med det resultat, at overskuddet er steget betydeligt. Denne strategi lyder fornuftig, men er i direkte modstrid med årsagen til at flytte produktionen til Indien eller Kina, nemlig lave lønninger. Hvis lønandelen forsøges minimeret, vil besparelsen ligeledes blive minimeret. Bilindustriens lektie af dette udflytnings-eventyr er, at store dele af deres produktion er for udviklet og automatiseret. Inden en virksomhed beslutter sig for at flytte produktionen til et lavtlønsland er det derfor vigtig at analysere og kortlægge følgende: Hvilke produktionsprocesser er ikke så kvalitetsafhængige, og I hvilke processer er arbejdskraft et rentabelt alternativ til automatisering Denne lektie kan danske træ- og møbelvirksomheder lære meget af da mange af disse virksomheder ligeledes er meget automatiserede. Et alternativ til udflytning til lavtlønslande er derfor, som vi har nævnt ovenfor, at investere i ny teknologi. Derved spares også udgifter til ekstra kvalitetskontrol i det land, der outsources til og udgifter i forbindelse med infrastruktur.