Medlemsblad for Pharmadanmark April 2014 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet 7,5 pct. flere akademikere var ansat i lægemiddelindustrien i 2013 end i 2012. 263 kr. er timelønnen i gennemsnit for produktionsmedarbejdere. Beskæftigelsen i medicinalindustrien er steget 11 pct. på fire år. I alt var 18.883 ansat i den danske medicinalindustri i 2013. De ni største danske farma-, biotek- og medicovirksomheder beskæftiger over 76.000 på verdensplan. 7,5 pct. flere akademikere var ansat i lægemiddelindustrien i 2013 end i 2012. 263 kr. er timelønnen i gennemsnit for produktionsmedarbejdere. Beskæftigelsen i medicinalindustrien er steget 11 pct. på fire år. I alt var 18.883 ansat i den danske medicinalindustri i 2013. De ni største danske farma-, biotek- og medicovirksomheder beskæftiger over 76.000 på verdensplan. 7,5 pct. flere akademikere var ansat i lægemiddelindustrien i 2013 end i 2012. 263 kr. er timelønnen i gennemsnit for produktionsmedarbejdere. Beskæftigelsen i medicinalindustrien er steget 11 pct. på fire år. I alt var 18.883 ansat i den danske medicinalindustri i 2013. De ni største danske farma-, biotekog medicovirksomheder beskæftiger over 76.000 på verdensplan. 7,5 pct. flere akademikere var ansat i lægemiddelindustrien i 2013 end i 2012. 263 kr. er timelønnen i gennemsnit for produktionsmedarbejdere. Beskæftigelsen i medicinalindustrien er steget 11 pct. på fire år. I alt var 18.883 ansat i den danske medicinalindustri i 2013. De ni største danske farma-, biotek- og medicovirksomheder beskæftiger over 76.000 på verdensplan. 7,5 pct. flere akademikere var ansat i lægemiddelindustrien i 2013 end i 2012. 263 kr. er timelønnen i gennemsnit for produktionsmedarbejdere. Beskæftigelsen i medicinalindustrien er steget 11 pct. på fire år. I alt var 18.883 ansat i den danske medicinalindustri i 2013. De ni største danske farma-, biotek- og medicovirksomheder beskæftiger over 76.000 på verdensplan. 7,5 pct. flere akademikere var ansat i lægemiddelindustrien i 2013 end i 2012. 263 kr. er timelønnen i gennemsnit for produktionsmedarbejdere. Beskæftigelsen i medicinalindustrien er steget 11 pct. på fire år. I alt var 18.883 ansat i den danske medicinalindustri i 2013.
Leder Vil nogen lytte til Produktivitetskommissionen? Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Regeringens Produktivitetskommission har netop præsenteret sin slutrapport, som indeholder forslag til, hvordan den jævnt sløje danske produktivitet kan styrkes. Realiteten er, at produktiviteten i dansk økonomi har udviklet sig svagt siden midten af 1990 erne, og at dansk velstand og velfærd vil fortsætte med at sakke bagud i forhold til de mest velstående lande, hvis der ingenting bliver gjort. Alligevel er kommissionens syv rapporter med 25 hovedanbefalinger og mere end 100 konkrete forslag utvivlsomt i overhængende fare for at ende der, hvor andre rapporter med nytænkende forslag i de senere år er endt: I den store glemmebog med prædikatet urealistisk. For nok lyder det tillokkende at kunne hæve BNP med 14 milliarder kroner i 2020 gennem tiltag, der styrker produktiviteten i den private sektor, og at løfte produktiviteten i den offentlige sektor svarende til 12 milliarder kroner. Men skal det nu lige præcis ske ved at ofre vores privilegier, lyder det ganske forudsigeligt fra de grupper, som står til at blive ramt i produktivitetens navn. Produktivitetskommissionens forslag om at lempe planloven for at muliggøre megacentre blev som det første sendt ud i kulden for at opretholde livet i bymidterne i de mindre byer. Forslaget om at lade opgaver inden for ældrepleje, sundhed og børnepasning komme i udbud blev også skudt ned, for der er jo ingen dokumenteret sikkerhed for, at private løser opgaverne hverken billigere eller bedre, lød det fra de offentligt ansattes faglige organisation FOA. Og kommissionens ønske om en omlægning af skattepolitikken blev modtaget særdeles køligt af økonomi- og indenrigsmister Margrethe Vestager. Vi har også selv været ude med noget, som måske kan opfattes som et forudsigeligt forsvar for vores privilegier. Kommissionen peger på, at apotekersektoren er reguleret på en måde, som umuliggør konkurrence. Derfor skal reguleringen liberaliseres, ikke mindst skal farmaceuternes eneret på at eje apoteker ophæves. Vi er helt enige med kommissionen i, at der skal mere konkurrence til på apoteksområdet. Vi har længe været utilfredse med den måde, som myndighederne forvalter den nuværende regulering på, for det har resulteret i, at mange selvstændige apoteker er blevet lukket eller overtaget af andre apotekere. Færre selvstændige apoteker betyder lokale monopoler, og at konkurrencen blandt apotekerne svækkes. Vi har også klart sagt, at det ikke er en tilstrækkelig modernisering af sektoren, hvis den alene kommer til at bestå i, at de eksisterende apotekere fx får lov til at åbne flere filialer. Men og det er et stort men. Vi mener bestemt ikke, at den nødvendige øgede konkurrence skal skabes ved at ophæve farmaceuternes eneret til at eje apoteker. Det kan muligvis ligne en automatreaktion, som handler om at beskytte særinteresser. Men ejerskabet bør fortsat være knyttet til den sundhedsfaglige kompetence, farmaceuten, fordi det sikrer, at det er det sundhedsmæssige eller behandlingsmæssige perspektiv, som står i centrum ved salg af og rådgivning om lægemidler. I stedet bør der åbnes op for, at farmaceuter kan åbne nye, selvstændige apoteker, hvor de skønner, at de kan få bæredygtige og fagligt sunde forretninger ud af det. Med flere selvstændige apotekere og ikke blot flere apoteksenheder kan der skabes mere konkurrence i sektoren. Det er ikke en affejning af kommissionens arbejde, men derimod en fornuftig justering, som risikofrit vil gavne medicinbrugere og samfundet. Med flere selvstændige apotekere og ikke blot flere apoteksenheder kan der skabes mere konkurrence i sektoren Antje Marquardsen Formand 2 pharma april 2014
Indhold 04 Medlemstilfredsheden stiger stadig 08 Vækst kræver outsourcing 10 Akademikere laver guldæg 12 Optimeret produktion dæmper lønpres 13 Medicinindustrien er joblokomotiv 14 Massiv beskæftigelses stigning gennem krisen 16 Gummi i mange former 18 Kort om 20 Tenure-track indføres på KU og AU 26 Evnen og lysten til ledelse ligger i kortene 28 Vaccineproduktion på SSI sat til salg 30 Kort om 32 AAU skaber medico-virksomheder på samlebånd Produktion af monoklonale antistoffer er ren raketvidenskab 34 Inviter din fjende 36 Pharma in English s.22 38 Kort om 40 Meddelelser Takeda Leo Pharma Novo Nordisk s.04 Takada Takeda 16 Takeda Lundbeck CCBR Novo Nordisk Coloplast ozymes Ferrosan Ferrosan Takeda Novozymes Novo Nordisk Novo Nordisk s.26 Undersøgelsen dækker kun de største virksomheder. Oversigten er lavet ved at søge efter forskellige ord som udflytning, udland og outsourcing kombineret med virksomhedens navn hos forskellige nyhedsmedier. Tidsperioden er fra 2005 og frem. Der er søgt specifikt efter de største virksomheder (Novo Nordisk, Novozymes, Leo Pharma, Coloplast og Lundbeck), mens oplysninger om Takeda, CCBR og Ferrosan (nu Pfizer) er hentet gennem fagforeningens viden. Dermed inkluderer undersøgelsen ikke nødvendigvis alle udflytninger. April 2014 Medlemsblad for Pharmadanmark April 2014 7,5 pct. flere akademikere var ansat i lægemiddelindustrien i 2013 end i 2012. 263 kr. er timelønnen i gennemsnit for produktionsmedarbejdere. Beskæftigelsen i medicinalindustrien er steget 11 pct. på fire år. I alt var 18.883 ansat i den danske medicinalindustri i 2013. De ni største danske farma-, biotek- og medicovirksomheder beskæftiger over 76.000 på verdensplan. 7,5 pct. flere akademikere var ansat i lægemiddelindustrien i 2013 end i 2012. 263 kr. er timelønnen i gennemsnit for produktionsmedarbejdere. Beskæftigelsen i medicinalindustrien er steget 11 pct. på fire år. I alt var 18.883 ansat i den danske medicinalindustri i 2013. De ni største danske farma-, biotek- og medicovirksomheder beskæftiger over 76.000 på verdensplan. 7,5 pct. flere akademikere var ansat i lægemiddelindustrien i 2013 end i 2012. 263 kr. er timelønnen i gennemsnit for produktionsmedarbejdere. Beskæftigelsen i medicinalindustrien er steget 11 pct. på fire år. I alt var 18.883 ansat i den danske medicinalindustri i 2013. De ni største danske farma-, biotekmagasinet for akademikere på og medicovirksomheder beskæftiger over 76.000 på lægemiddelområdet verdensplan. 7,5 pct. flere akademikere var ansat i lægemiddelindustrien i 2013 end i 2012. 263 kr. er timelønnen i gennemsnit for produktionsmedarbejdere. Beskæftigelsen i medicinalindustrien er steget 11 pct. på fire år. I alt var 18.883 ansat i den danske medicinalindustri i 2013. De ni største danske farma-, biotek- og medicovirksomheder beskæftiger over 76.000 på verdensplan. 7,5 pct. flere akademikere var ansat i lægemiddelindustrien i 2013 end i 2012. 263 kr. er timelønnen i gennemsnit for produktionsmedarbejdere. Beskæftigelsen i medicinalindustrien er steget 11 pct. på fire år. I alt var 18.883 ansat i den danske medicinalindustri i 2013. De ni største danske farma-, biotek- og medicovirksomheder beskæftiger over 76.000 på verdensplan. 7,5 pct. flere akademikere var ansat i lægemiddelindustrien i 2013 end i 2012. 263 kr. er timelønnen i gennemsnit for produktionsmedarbejdere. Beskæftigelsen i medicinalindustrien er steget 11 pct. på fire år. I alt var 18.883 ansat i den danske medicinalindustri i 2013. Medlemsblad for Pharmadanmark April 2014 Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: 3946 3600, Fax: 3946 3639 Telefontid: 9.30-16.00 (fredag 9.30-14.00) pd@pharmadanmark.dk www.pharmadanmark.dk pharma april 2014 9 Formand Antje Marquardsen Tlf. 3946 3600 am@pharmadanmark.dk Redaktion Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf. 3946 3614 Kenneth Toustrup Journalist kt@pharmadanmark.dk Anne Cathrine Schjøtt Journalist acs@pharmadanmark.dk Malene Dalmark Espeland Kommunikationskonsulent mde@pharmadanmark.dk Peter Arends (Korrektør) Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, annoncer@pharmadanmark.dk Tlf. 3946 3600 Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline Maj: 14. 29. april Juni: 11. 20. maj Juli: 9. 24. juni ISSN 1902-7966 Oplag: 6.474 stk. pharma april 2014 3
Pharmadanmark Af Christian K. Thorsted Medlemstilfredsheden stiger stadig Pharmadanmark gennemførte i februar for tredje gang en standardiseret tilfredshedsundersøgelse (MSI) blandt foreningens medlemmer. Nøgletallene viser fortsat stigende tilfredshed med bl.a. medlemstilbud og rådgivning.»vi har været meget spændte på, om vi fortsat kunne stige i tilfredshed hos medlemmerne, for da vi i 2011 sidst gennemførte undersøgelsen, var foreningens medlemmer de mest tilfredse blandt de deltagende akademiske faglige organisationer. Vi kan nu konstatere, at vores indsats for at fastholde vores styrkepositioner og at arbejde med de indsatsområder, som medlemmerne pegede på i 2011, synes at have båret frugt,«siger chef for medlemsrelationer Bente Gade, der er ansvarlig for undersøgelsen. Pharmadanmark benytter en gennemtestet model, som går under navnet MSI, til at undersøge medlemmernes tilfredshed. De statistiske analyser er udarbejdet af MSI Research ved Aarhus Universitet. Som en del af analysen konverterer analytikerne medlemmernes svar på en skala fra 1 til 10 til en skala fra 0 til 100. Det gør resultaterne sammenlignelige med andre nationale og internationale tilfredshedsmålinger. Tilfredshed øget med tre indekspoint Undersøgelsen viser, at Pharmadanmark er steget på alle undtagen et af de områder, som analysen behandler. Den generelle tilfredshed hos Pharmadanmarks medlemmer er fra 2011 til 2013 steget med 3 indekspoint til 74. Pharmadanmarks image og medlemmernes forventninger til foreningen er steget med hhv. 4 og 5 indekspoint og ligger på 78 og 79. 4 pharma april 2014
Foto Colourbox Hovedresultaterne fra Pharmadanmarks nye medlemstilfredsheds undersøgelse ligger nu klar. Nøgletallene viser, at tilfredsheden er steget igen i forhold til 2011 dengang var resultatet ellers rekordflot. Tilfredsheden med rådgivningen er steget med 5 indekspoint, og medlemmernes vurdering af udbyttet af medlemskabet er steget med 4 indekspoint. Kun loyaliteten er faldet en smule med 2 indekspoint.»når hovedrapporten kommer til maj, vil vi naturligvis gå i dybden med resultaterne. Vi er glade for, at nøgletallene er så positive, men MSI-undersøgelsen handler ikke bare om at klare sig godt. Den skal derimod ses som et redskab til i endnu højere grad at ramme det, som medlemmerne efterspørger og forventer. Fx er det da interessant, om vi kan justere på det, vi gør, så loyaliteten igen stiger på linje med de andre parametre,«siger Bente Gade. Sammenligning med andre Når hovedrapporten kommer, kan Pharmadanmark også se, hvordan foreningen placerer sig i forhold til de andre deltagende akademiske faglige organisationer. Sammenholder man niveauerne for Pharmadanmarks nøgletal med de øvrige AC-organisationers, lå Pharmadanmark i 2011 højere på alle parametre.»det ser vi naturligvis gerne, at vi fortsat gør, men det vigtigste er, om vores satsning på at dække hele det faglige område lykkes. Altså om vores medlemmer vurderer, at vi er i stand til at gøre det, vi skal, på en kvalificeret måde. Det er det, vi skal måles på,«slutter Bente Gade. Svarprocenten på MSI-undersøgelsen var 33,7 procent. Det svarer til, at 2.186 medlemmer deltog. pharma april 2014 5
Udland Af Anne Cathrine Schjøtt Professor: Vækst kræver outsourcing Siden 2005 har alle de fem største life science virksomheder enten flyttet deres eksisterende produktion til udlandet eller oprettet nye produktioner. Det viser en opgørelse, Pharma har lavet. Men udflytning er naturlig for at skabe vækst, velstand og job til Danmark, forklarer professor. Danske farma- og biotekvirksomheder skaber nye produktioner i udlandet. Gennem de seneste ti år er der både oprettet nye produktion i udlandet og flyttet danske produktioner til udlandet. Det viser en opgørelse over flytning af produktion og andet til udlandet, som Pharma har lavet. Men udflytningen betyder ikke nødvendigvis, at virksomhederne får færre job i Danmark, understreger Jan Stentoft Arlbjørn, professor på Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet. Han har stor viden om virksomheders udflytninger, da han i 2013 har været med til at lave en gennemgribende undersøgelse af danske virksomheders udlandseventyr.»det handler om at få lettere adgang til det marked, hvor kunderne er,«lyder den direkte forklaring. Skal sikre organisk vækst Fremtidens globale marked bliver virksomhederne nødt til at tage højde for. Derfor er det uundgåeligt, at virksomhederne flytter produktion, service og forskning til udlandet.»fremtidige produktioner skal virksomhederne anlægge ud fra en dynamisk tankegang. Udflytning eller opretning af nye fabrikker i udlandet er ikke et spørgsmål om enten eller, når det handler om produktionsudlægning og globalisering. Det er et både og,«understreger Jan Stentoft Arlbjørn. Det ses blandt andet af Novo Nordisks oprettelse af nye produktioner i hhv. Bangladesh (2012), Brasilien (2007) og Rusland (2012). Det handler for insulinselskabet om at få en mere lokal tilgang til de forskellige nye vækstmarkeder Asien, Sydamerika og Rusland. Offshore og outsourcing Der findes to former for udflytning af produktion og job til udlandet: offshore og outsourcing. Ved outsourcing overlader virksomheden funktioner eller produktion til en underleverandør, mens offshore er en anden måde at lægge produktion ud. Her bibeholder virksomheden ejerskabet af hele produktionen.»outsourcing er typisk drevet af et ønske om omkostningsbesparelse, eller at virksomheden vælger at fokusere på deres kerneområder, som det outsourcede ikke er en del af,«siger Arlbjørn. Langt fra let opgave Når virksomheder flytter produktioner til udlandet, er det langt fra en nem omkostningsbesparelse, selvom lønomkostningerne normalt er lavere end i Danmark. Virksomhederne oplever i høj grad nye omkostninger ved udflytning.»når farmaindustrien flytter produktion eller andet til udlandet, er den største udfordring at sikre, at kvaliteten er på det ønskede niveau. Derudover skal de tænke i totalomkostninger og ikke alene tage lønomkostningerne i betragtning, da følgeomkostningerne let kan overstige det samlede niveau ved hjemlig produktion,«forklarer Arlbjørn. Følgeomkostningerne ved udlægning af produktion er bl.a. mere kvalitetssikring, flere opfølgninger og besøg hos leverandørerne, mere planlægning og koordination og muligvis opbygning af lagre, så virksomheden kan levere til deres kunder. Lundbeck afviser udflytning Det er netop disse problematikker, der er i fokus hos virksomhederne.»kvaliteten i produktion og forpakning er meget væsentlig for vores position på markedet. Vi ønsker ikke på nuværende tidspunktet at udflytte vores produktion for at kunne nedsætte omkostningerne,«siger Claus Hoffmann Henriksen, Divisional Director, Corporate HR, Lundbeck. Når danske virksomheder får lagt produktion ud hos underleverandører, er de pludseligt et lavere prioriteret nummer i et stort spil, sammenlignet med hvad de 6 pharma april 2014
vil være hos leverandører herhjemme i Danmark. Og derfor kan det være en dyr affære at rykke fabrikkerne væk fra moderlandet.»dermed får de muligvis ikke samme opmærksomhed og prioritering. Det vil i sidste ende gå ud over virksomhedens egen levering af slutprodukter,«lyder forklaring fra Arlbjørn på, hvorfor det ikke er den nemme løsning at flytte produktion til udlandet. Forskning i outsourcingen fra 2013 viser da også, at hver femte virksomhed flytter arbejdspladserne hjem igen inden for fem år, efter de har outsourcet produktion til udenlandske underleverandører. Outsourcing trækkes hjem Psykofarmakoncernen Lundbeck har gennem starten af 2000-tallet øget medarbejderstaben markant i udlandet. I 2004 outsourcede selskabet omkring to tredjedele af produktionen. Sidenhen er det meste flyttet hjem til Danmark igen, efter medicinalgiganten har forbedret produktiviteten.»i 2004 forstod vi ikke, hvor meget mere effektive vi faktisk kunne blive. Vi skulle ikke have outsourcet, men gjorde det, og er blevet klogere,«har Lars Bang, vicekoncerndirektør i Lundbeck, udtalt til Berlingske for et års tid siden. Ifølge de oplysninger, der er givet til Pharma, afviser Lundbeck stadigvæk at ville flytte produktionen ud igen. pharma april 2014 7
Udland Eksempler på udflytninger Novo Nordisk Bangladesh, 2012, produktion Brasilien,2007, produktion Schweiz, 2005, service Rusland, 2012, produktion Novozymes Nebraska, 2009, produktion Brasilien, 2013, produktion Coloplast Ungarn, produktion Kina, produktion Takeda Tyskland og Polen, 2009, produktion England og Tyskland, 2013, forskning CCBR Stans, Schweiz, 2013, hovedkontor Pfizer (tidl. Ferrosans forbrugerdivision) Østen og Italien, 2012, produktion Lundbeck Polen, 2013, service Novozymes Leo Pharma Rusland, 2014, service Biogen Idec har aktivt valgt DK som produktionsland, og udvider løbende (kommer fra USA) Novozymes Novo Nordisk 8 pharma april 2014
Takeda Leo Pharma Novo Nordisk Takada Takeda Takeda Lundbeck CCBR Novo Nordisk Coloplast Ferrosan Ferrosan Takeda Novo Nordisk Undersøgelsen dækker kun de største virksomheder. Oversigten er lavet ved at søge efter forskellige ord som udflytning, udland og outsourcing kombineret med virksomhedens navn hos forskellige nyhedsmedier. Tidsperioden er fra 2005 og frem. Der er søgt specifikt efter de største virksomheder (Novo Nordisk, Novozymes, Leo Pharma, Coloplast og Lundbeck), mens oplysninger om Takeda, CCBR og Ferrosan (nu Pfizer) er hentet gennem fagforeningens viden. Dermed inkluderer undersøgelsen ikke nødvendigvis alle udflytninger. pharma april 2014 9
Medarbejdervækst Af Anne Cathrine Schjøtt Akademikere laver guldæg Der bliver ansat flere akademikere i lægemiddelbranchen end i resten af de danske industrier. Det sker, fordi akademikerne har analytiske evner, der sikrer fremtidens guldæg. De rigtige kompetencer er det vigtigste for at skabe vækst og nye produkter i de komplicerede farma-, biotek- og medicovirksomheder. Derfor er der et større optag af akademikere i disse virksomheder, end der i snit er i andre, lyder forklaringen fra de største danske selskaber.»det er vigtigt at finde de rette medarbejdere med de rette kompetencer til de rette jobs,«siger kommunikationsdirektør Adam Estrup i et af Danmarks største farmaselskaber, Leo Pharma. Akademikere beskæftiger sig bl.a. med regulatorisk arbejde, produktion, kvalitetssikring og forskning. Videnskompetencer I medicovirksomheden William Demant, der laver højteknologiske høreapparater, er der stor fokus på at sikre den rette specialviden.»det er altid vigtigt at have en god talent-pipeline for at sikre kontinuerlig vækst i en videnstung og højt specialiseret nicheindustri som hearing health care. Vi er afhængige af højtuddannede specialisters kompetencer, for at kunne realisere de vækstmål, vi har i alle led af vores værdikæde,«siger Mads Kamp, HR-direktør i William Demant. Akademikervæksten i lægemiddelindustrien er på 7,5 procent i 2013 i forhold til året før. Det er over dobbelt så meget som gennemsnittet for danske job, der i samme periode lå på 3,2 pct. Det samme gælder de seneste fem år, hvor der årligt har været en større stigning i medicinalbranchen end den gennemsnitlige vækst i alle brancher. Det viser et udtræk for akademikere i job fra Danmarks Statistik. Akademikere sikrer innovation Diabetesvirksomheden Novo Nordisk ser de akademiske medarbejdere som altafgørende for at kunne fuldføre de lange, nyskabende processer.»det er en langvarig, krævende og kompleks proces at udvikle og fremstille nye behandlingsformer. Det kræver medarbejdere med en dyb specialistviden inde for deres specifikke naturfaglige felt. De skal kunne forstå komplekse problemstillinger, omsætte teori til praksis og være i stand til at kommunikere og samarbejde med andre specialister i og uden for Danmark,«siger Anu Kerns, vice president for Novo Nordisks globale talentprogram. For Lundbeck er det vigtigt at kunne tiltrække og fastholde de relevante kompetencer. Men en ansættelse er ikke nødvendigvis betinget af en akademisk uddannelse, hvis den potentielle kandidat har en tung erfaringsballast.»i mange tilfælde går uddannelsesniveau og kompetence hånd i hånd, men ikke altid. Det, som Lundbeck fokuserer på, er den rette kompetence på rette tid og sted, det stiller store krav til omstillingsparathed og forandringsvillighed hos vores medarbejdere. Dette vil i mange tilfælde overskygge uddannelsesniveauet,«siger Claus Hoffmann Henriksen, Divisional Director i Lundbecks HRafdeling. Derfor skaber de vækst Specialistviden, analytisk evne og projektstyring er nogle af nøgleordene, der sættes på akademikernes kunnen. Det er alt sammen vigtigt for virksomhederne for at kunne skabe vækst og dermed fremtidssikre omsætningen.»qua deres uddannelse har de akademikere, vi ansætter, en dyb naturfaglig specialistviden. Samtidig er de blevet skolet i at forholde sig kritisk og se muligheder for forbedringer. På den måde er de katalysatorer for at tilvejebringe ny viden og innovative løsninger,«siger Anu Kerns fra Novo Nordisk. Også hos William Demant kræver man ved ansættelser meget af den akademiske faglighed. Her handler det både om forståelse af teknologien, men også om de mere overordnede analytiske evner.»særligt for akademikere er, at de med deres specifikke faglige viden inden for fx komplekse audiologiske problem- 10 pharma april 2014
Undersøgelse: Ni adspurgte selskaber Medicinalbranchen ansætter flere akademikere end gennemsnittet De ni selskaber er fundet gennem Børsens TOP1000-liste. Pharma har valgt de tre største virksomheder, målt på omsætning, inden for farma, biotek og medico. Alle virksomheder har fået tilsendt et spørgeskema. Bavarian Nordic, Biogen Idec og Coloplast har afvist at deltage. Tal og statistikker er taget fra selskabernes regnskaber, Børsen TOP1000, den europæiske statistikdatabase Eurostat, Danmarks Statistik og den amerikanske statistikdatabase BLS. 2009-10 8,05 % 2,03 % 5,91 % stillinger og teknologier samt deres systematiske tilgang til analyse og udvikling bidrager væsentligt til at sikre innovation og dermed udvikling af koncernens produkter og serviceydelser,«siger Mads Kamp, HR-direktør i William Demant. Denne værktøjskasse er også det vigtigste for medicogiganten Radiometer Medical. Her anes de akademiske redskaber som noget, der sikrer virksomheden korrekte analyser af komplekse problemstillinger, avanceret projektstyring og gode resultater. Akademikerne er uddannede til selv at igangsætte problemløsninger frem for at vente på instruktion, lyder en af konklusionerne på, hvordan akademikerne skiller sig ud fra resten af de ansatte. 2010-11 2011-12 4,34 % 5,46 % 4,78 % Akademikertilvækst i medicinalindustrien Gennemsnitlig akademikertilvækst i alle brancher 2012-13 7,54 % 3,22 % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger pharma april 2014 11
Medarbejdervækst Land/ område Time lønninger i dkk i 2012 Norge 344 Schweiz 314 Belgien 283 Sverige 270 Danmark 263 Tyskland 249 Finland 231 Eurolande 224 Frankrig 216 Holland 215 USA 194 Japan 192 Italien 186 United Kingdom 170 OECD-landene 166 Spanien 146 Østasien ekskl. Japan 91 Tjekkiet 65 Østeuropa 53 Polen 45 Af Anne Cathrine Schjøtt Optimeret produktion dæmper lønpres Timelønningerne i Danmark er blandt de højeste i verden. Til gengæld er lønomkostningerne kun er en lille del af de samlede udgifter for medicinalvirksomheder, så det er næppe dette, der vil presse virksomhederne til udflytning. Med en gennemsnitlig timeløn på 263 kroner for industriansatte er virksomheder i Danmark fikseret i en spændetrøje, der ikke ser ud til at løsne sig. Men lønningerne udgør i sig selv ikke den største trussel for farma- og biotekbranchen, der dog ser et konkurrenceproblem i de tunge lønsedler. Lønandelen i produktion og udvikling af lægemidler er typisk en mindre del af de samlede produktionsomkostninger. Derfor er lønpresset langt fra det største konkurrenceparameter. Så for at imødekomme de høje industrilønninger i Danmark sikrer virksomhederne sig ved at have en høj produktivitet, fortæller de adspurgte virksomheder, der ser lønpresset som et problembarn i forhold til konkurrenceevnen. Det fortæller Claus Hoffmann Henriksen, HR-direktør hos psykofarmavirksomheden Lundbeck.»Generelt set er det ikke en gunstig konkurrencesituation, men for Lundbeck, hvis produktionsomkostninger er relativt lave i sammenligning med de øvrige omkostninger, udgør det relativt høje niveau ikke nogen umiddelbar trussel.«automatisering Hos ensymfabrikanten Novozymes arbejdes rundt om hovedpinen.»det er et issue. Over de seneste mange år har vi Novozymes arbejdet for at gøre vores store danske produktion mere konkurrencedygtig og effektiv. Det er lykkedes. I dag er det en god ide for os at producere her i Danmark og sælge til vores kunder i EU, dels fordi vores produktion er optimeret, men også på grund af told og transport,«siger René Tronborg, pressechef hos enzymgiganten Novozymes. Novozymes har forsøgt at imødekomme problemet gennem investeringer i den danske produktion, hvor der er investeret i automatiseringer, der kræver færre produktionsansatte. Det samme fokus ses hos Danmarks største medicinalfabrikant Novo Nordisk.»Vi har løbende fokus på vores omkostningsniveau og produktivitet, samtidig med at vi sikrer kvaliteten og sikkerheden af vores produkter,«siger Anu Kerns, vicedirektør for global talent hos Novo Nordisk. Lønning i Danmark er knap 100 kr. mere end gennemsnittet i OECD-landene, mens Østasien eksklusive Japan og Østeuropa har produktionslønninger under 100 kroner i timen. Kilde: BLS (Hourly compensation costs in manufacturing). $1 = 5,43 kr. 12 pharma april 2014
Mens job forsvinder, ansætter farmabranchen flere 19,0 18,5 18,0 Medicinalindustrien tusinde Af Anne Cathrine Schjøtt Medicinindustrien er joblokomotiv 17,5 17,0 16,5 16,0 2850 2775 2700 2625 2009 2010 2011 2012 2013 Samlet antal beskæftigede tusinde Mens antallet af beskæftigede i Danmark er faldet med 5,6 pct. til 2,66 mio. i 2013 fra 2,81 mio. i 2009, er beskæftigelsen i medicinalindustrien steget med 11 pct. Det viser Pharmas udtræk af beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik. Dermed er medicinalindustrien et af lokomotiverne, der er med til at trække den danske vækst frem, og Pharmadanmark forventer, at stigningen fortsætter.»vi har en klar forventning om, at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige på lægemiddelområdet. Farmabranchen har formået at klare sig pænt igennem krisen, og nu har virksomhederne et øget behov for videnstunge ansatte for at kunne fortsætte deres vækst,«siger Arne Kurdahl, direktør for Pharmadanmark. I alt var der i 2013 18.883 beskæftigede i den kategori, Danmarks Statistik betegner medicinalindustrien. Det er et tal, som, Pharmadanmark forventer, vil stige, i takt med at flere medicinal- og medicoselskaberne vokser organisk, altså gennem mersalg frem for opkøb af andre virksomheder. Selvom de danske virksomheder er gode til at skabe job i andre lande, er det ikke nødvendigvis kritisabelt, fortæller Arne Kurdahl.»Så længe vi er tæt på fuld beskæftigelse, og så længe det ikke modsvares af nedlæggelse af danske arbejdspladser, anser vi det ikke som problematisk, men snarere som en naturlig konsekvens af de danske virksomheders behov for at være til stede på fremmede vækstmarkeder,«siger direktøren. Pharmadanmark forventer, at medicoområdet også vil øge behovet for akademisk arbejdskraft. Medico vil i stigende omfang efterspørge de jobfunktioner, som kendes fra lægemiddelområdet, fx medarbejdere til at håndtere øgede krav om sikkerhed og dokumentation Det store behov for højtuddannet arbejdskraft understreger derfor behovet for fortsat investering i det danske uddannelsessystem. 2550 2475 2009 2010 2011 2012 2013 pharma april 2014 13
Medarbejdervækst Af Anne Cathrine Schjøtt Massiv beskæftigelsesstigning gennem krisen Medicinalbranchen har klaret sig gunstigt gennem krisetiden. Her er nemlig op mod 40 pct. flere job sammenlignet med kriseudbrudsåret 2008. Behovet for nye medarbejdere stopper næppe her, fortæller de største danske virksomheder. Selvom mange produktionsbrancher har ligget underdrejet gennem krisetiden, ser det anderledes ud i medicinalbranchen. Her viser de tre største virksomheder inden for hhv. farma, biotek og medico nemlig gode takter. I 2013 beskæftigede de ni virksomheder over 76.000, hvilket inkluderer ansatte i udlandet for de fleste af virksomhederne. Det er en stigning på knap 40 pct. på fem år, da det samlede antal beskæftigede i de samme virksomheder i 2008 var 54.701. Og stigningen er langt fra stagneret. Både Novo Nordisk, H. Lundbeck og Radiometer Medical har oplyst til Pharma, at de forventer at ansætte flere i 2014.»Vi tilpasser løbende vores medarbejderstab i forhold til markedssituationen og de indsatser, som er nødvendige i forhold til produktudvikling og lancering. Vi har samlet set gennem de sidste fire år haft det samme antal medarbejdere, men fordelingen af medarbejdere og kompetencer har ændret sig som følge af markedssituationen, produktudvikling og ikke mindst indgåelse af flere partnerskaber om markedsføring samt produktudvikling,«fortæller Claus Hoffmann Henriksen, HR-direktør hos Lundbeck. Alle virksomheder har øget antallet af medarbejdere siden 2008. Medarbejderstaben er øget med 6 procent hos den mindst og til over dobbelt så mange medarbejdere hos den mest voksende. Ændring i ansatte fra 2008 til 2012 220 2008 = indeks 100 Organisk vækst kræver jobudvidelser Generelt for alle de adspurgt virksomheder er det forventningerne til organisk vækst, der driver forventningen til et stigende antal medarbejdere. Organisk vækst er, når virksomheden naturligt udvider på grund af mersalg, frem for opkøber nye virksomheder for at vokse. Det ses blandt andet hos medicoselskabet Radiometer Medical.»Volumen i salget stiger godt 10 procent om året. Hertil kommer, at vi opretter nye salgsselskaber hvert år i to til fem lande, hvor vi selv står for markedsføring i stedet for at sælge gennem distributører,«siger Rodolphe Boschet, Vice President HR hos Radiometer Medical. Specielt fordi de store danske farma-, biotek- og medicovirksomheder sælger flere produkter, er der brug for medarbejdere, der kan trække væksten til det næste niveau.»væksten i vores medarbejderstab vil i store træk følge omsætningsvæksten i koncernen. Denne vækst vil være drevet af forskellige faktorer, som hver for sig har forskellig påvirkning af medarbejdersammensætningen,«fortæller Mads Kamp, HR-direktør hos høreapparatproducenten William Demant. 200 180 160 140 120 100 80 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Novo Nordisk H. Lundbeck LEO Pharma Novozymes Bavarian Nordic Biogen Idec Coloplast William Demant Radiometer Medical Alle tal udtagen Radiometer Medical er aflæst i Børsens TOP1000 ud for det enkelte år år 2013 er aflæst i årsregnskaber. Radiometer Medical har selv indberettet tal til Pharma. Biogen Idec løber fra de andre Den virksomhed, som giver det største udslag, er den biologiske medicinalproducent Biogen Idec. Som den eneste virksomhed på listen er Biogen Idec et amerikansk selskab. De har aktivt valgt Danmark som produktionsland og indgang til det europæiske marked. Virksomheden har februar annonceret, at de vil skyde 740 mio. kr. i en udvidelse af produktionen i Hillerød. 14 pharma april 2014
Biotek Farma Medico Novozymes 6.236 11,7 mia. kroner Begrænset del af produktionen er til farmaindustrien, da et af hovedprodukterne er enzymer til fx vaskepulver. Men i farmadelen arbejder Novozymes med en teknologi, der forbedrer peptidog proteinbaserede læge midlers optagelse, så doseringen kan reduceres. Bagsværd 2000 (ved spaltning af Novo Nordisk) Peder Holk Nielsen Bavarian Nordic 426 1,2 mia. kroner Kræftmedicin og vaccine mod kopper Kvistgård (Nordsjælland) 1994 Anders Hedegaard Biogen Idec 525 (2013 oplyst til MedWatch) Biogen Idec er et amerikansk selskab. Det danske datterselskab har ikke offentlige tal for 2013 Biologiske lægemidler til behandling af neurologiske sygdomme, bl.a. multipel sklerose Det danske produktions kontor ligger i Hillerød Novo Nordisk 38.436 83,6 mia. kroner Primært insulin til behandling af diabetes Bagsværd 1908 Lars Rebien Sørensen H. Lundbeck 5.530 15,3 mia. kroner Lægemidler til behandling af sygdomme i centralnervesystemet Valby 1915 Ulf Wiinberg LEO Pharma 4.783 (2012) 8,2 mia. kroner (2012) Lægemidler til behandling af hudsygdomme og til blod propbe hand ling. Ballerup 1908 Gitte P. Aabo 8.563 Coloplast 11,6 mia. kroner Primære produkter er bl.a. stomi poser, plastre og produkter til mennesker med konti nens - problemer Humlebæk (Nordsjælland) 1957 Lars Rasmussen William Demant 9.120 8,5 mia. kroner Høreapparater bl.a. under navnet Oticon og Bernafon Smørum 1904 Niels Jacobsen Radiometer Medical 2.481 2,5 mia. kroner Diagnostiske produkter til akutte patientanalyser Brønshøj, København 1935 Peter Kürstein 1978 George A. Scangos Antal ansatte Omsætning Produkter Hovedkontor Grundlagt Adm. direktør Note til alle: Med mindre andet er angivet, gælder tallene for 2013. pharma april 2014 15
Boksord de flytter sig Blå bog: Merete Höök, 49 år 2014-: AVK Gummi A/S 1990-2014: Fertin Pharma 1990-1993: Ph.d., erhvervsforsker ved Institut for Farmaci og Fertin Pharma A/S 1990: Cand.pharm., Danmarks Farmaceutiske Højskole, Københavns Universitet Af Malene Dalmark Espeland /Foto Claus Haagensen/Chili foto Gummi i mange former Hvad skal du lave i dit nye job? Jeg skal arbejde inden for den del af AVK GUMMI A/S, som har med healthcare at gøre. AVK GUMMI A/S begyndte tilbage i 1955 med at producere faste gummihjul til legetøjscykler og er siden hen gået ind i produktion af gummikomponenter til drikkevand, levnedsmidler, tekniske produkter og healthcare. Som QA-specialist skal jeg udbygge det eksisterende kvalitetsstyringssystem med tilpasset dokumentationssystem for medicoproduktion. I første omgang skal jeg indgå i et team, hvis opgave er at kvalificere udstyr og validere processen for et nyt produkt inden for medical devices, der er i upscalingsfasen. Så jeg skal være med til at udbygge og sikre det rette dokumentationsniveau for brugerkrav, testprotokoller og rapporter. Det kræver et tæt samarbejde i projektgruppen, hvor der er deltagere fra salgs-, udviklings- og produktionsteknisk afdeling. Jeg skal have fokus på at sikre kvaliteten, men også på at vi overholder aftalte krav og deadlines med den eksterne kunde. Hvad er udfordringerne i det nye job? Det bliver helt sikkert at transformere min viden og erfaring med kvalificering og validering af udstyr og processer fra produktionen af medicinsk tyggegummi til en ny type produkt, der er underlagt lidt andre krav og standarder. Det skal gøres på en måde, så niveauet for dokumentation er passende i forhold til både de interne og eksterne standarder, kunden og myndigheder. Det er i hvert fald en udfordring med en ny produkttype. Jeg har i mit arbejdsliv prøvet en masse forskellige opgaver og roller. Den erfaring får jeg glæde af nu. Gennem årene har jeg tilegnet mig mange kompetencer inden for forskning og produktudvikling til generel administration og ledelse. Dem kommer jeg alle sammen til at trække på nu. Du har ikke arbejdet i en medicovirksomhed før ser du det som en udfordring? Nej er det korte svar. Faktisk er det godt, at det er inden for medico, da det jo er underlagt GMP-lignende regler. Så mange af arbejdsopgaverne er de samme som i mit tidligere job i farmaindustrien. Den største forskel ligger i at jeg tidligere arbejdede med selve lægemidlet til oral indtagelse med fokus på aktivstoffet, hvor det nu handler om produktion af en enhed, der skal sikre den rigtige dosering af medicin. Fællesnævneren for begge er dog et velstruktureret kvalitetssystem, der i sidste ende sikrer korrekt og ensartet kvalitet af produktet til slutbrugeren. Derudover gør størrelsen på virksomheden en forskel. AVK GUMMI A/S er en mellemstor virksomhed med 150 ansatte i Danmark. Her skal jeg dække flere forskellige områder og opgaver. Jeg skal være mere blæksprutteagtig, fordi der er færre medarbejdere til at løse opgaverne. 16 pharma april 2014
Har du nogen gode råd til andre, der vil prøve kræfter med noget nyt? Mit bedste råd er, at man skal prioritere sit netværk og sørge for at holde det ved lige. Hold kontakten til gode kollegaer, når de forlader virksomheden. Med et bredt netværk får du adgang til en masse informationer om andre arbejdspladser og andre måder at arbejde på. Det var på den måde, jeg lærte AVK GUM- MI A/S at kende og fandt ud af, at jeg her kunne bruge mine kompetencer på en ny måde. Derudover er det vigtigt, at du mærker efter, om du trives med det arbejde, du har nu. Spørg dig selv en gang imellem, om du er glad der, hvor du er. Hvis du ikke helhjertet kan svare ja, så er det måske på tide at rykke videre. Tænk tilbage på de situationer, hvor du virkelig har haft det godt arbejdsmæssigt og gå efter det setup et andet sted. Det kan jo både være i en anden afdeling i samme virksomhed, en ny virksomhed eller en ny branche. Tænk over alle de kompetencer, som du har fået gennem tiden. De kan jo også være nyttige andre steder. Det er her, et godt netværk kommer ind. Job siden sidst Anders Peter Larsen Biomedicinsk Institut Andreas Lund Ertbjerg Cheminova A/S Anja Gadsbølle Danielsen Novo Nordisk A/S Anna Cecilia Jørgensen Region Hovedstaden, Sygehusapotek Anne Sofie Navntoft Bavarian Nordic A/S Arnór Jónsson Ferring Pharmaceuticals A/S Atapon Claus Wardlab Xellia Pharmaceuticals ApS Birgitte Lysgaard- Jensen Novo Nordisk A/S, Søborg Birgitte Rosenstand Schousboe Symphogen A/S Bodil Lind Henriksen København Enghave Apotek Cansu Kücûkavci Biogen Idec Denmark ApS Christina Korgaard Poulsen Sygehusapoteket, Region Nordjylland Christina Lyngsø ALK-Abelló A/S Christina Rommedahl Kennet Biogen Idec Denmark ApS Christoffer Winther Novo Nordisk A/S, Hillerød Cille Büllow Bispebjerg Hospital Claus Holm Ferring Pharmaceuticals A/S Emil Meng-Lund Xellia Pharmaceuticals ApS Eva Lin Novo Nordisk A/S, Måløv Fatme Makki Kronans Droghandel Apotek Finn Eggert Sørensen Contera Pharma ApS Ghada Sami Karim Hvidovre Apoteket Friheden Hanne Winther Bjorholm Uni Link Aps. Heidi Maria Wind Kbh. Østerbro Apotek Heidi Stieper Novo Nordisk A/S Helle Marie Stephansen Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, KU Henrik Ammitzbøll Petersen Bioneer A/S Johannes Hougaard ALK-Abelló A/S Karen Bjørnsdottir Kbh. Sønderbro Apotek Karina Banasik University of Oxford Kasper Wennike Bifodan A/S Kristian Møgeltoft Kamstrup Sundhedsstyrelsen Kristine Hallberg Friis Aarup Institut for Farmaci, KU Kristine Høje Olsen Frb. Dalgas Boulevard Apotek Lærke-Line Ambo Nielsen Brancheforeningen SPT Linda Braband Pedersen Alcon Nordic Line Groth-Pedersen Rigshospitalet, Juliane Marie Centret Line Hein-Kristensen Novo Nordisk A/S, Søborg Lotte Vestergaard Tingleff H. Lundbeck A/S Louise Berthelsen INC Research Mads Bred Georgsen Novo Nordisk A/S Mads Haaning Novo Nordisk A/S, Kalundborg Mahboubeh Dadkhah Tehrani Slagelse Svane Apotek Maiken Gy Kongstad GE Healthcare A/S Maja Hauge Nielsen Novo Nordisk A/S Majken Asmussen ALK-Abelló A/S Rettelse: arbejder stadig hos ALK-Abelló Majken Nørskov Petersen Region Sjælland Sygehusapoteket Mark Holm Christensen Novo Nordisk A/S Merete Höök AKV Gummi A/S Mette Kjær Carstensen Novo Nordisk A/S Mette Viberg Østergaard Novo Nordisk A/S, Måløv Morten Pedersen Pedcy Nadia Haxen Østergaard Ringkøbing Løve Apotek Pernille Hejl Xellia Pharmaceuticals ApS Poul Egon Bertelsen Takeda, Tyskland Rikke Andersen Novo Nordisk A/S Rune Busk Damgaard University of Cambridge Sabrine Fynbo Larsen Novo Nordisk A/S Sandra Holmegaard-Hansen Novo Nordisk A/S, Kalundborg Sema Oruc Xellia Pharmaceuticals ApS Shen Helvig Institut for Farmaci, KU Sibel Koc Novo Nordisk A/S Susanne Erman-Bech H. Lundbeck A/S Thomas C. Krohn Oticon Thomas Lassen-Andersen Biogen Idec Denmark ApS Tinna Brøbech Bach Novo Nordisk A/S Torben Højland Aarhus Universitet Ulla Brinkmann pharma april Trettenes 2014 17 Novo Nordisk A/S
Kort om Så sunde er danskerne Over 160.000 danskere har i løbet af 2013 svaret på en række spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel. Svarene giver et enestående øjebliksbillede af danskernes sundhed, og resultaterne er nu samlet i Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2013. På nogle områder går det fremad: Færre unge ryger, antallet af storrygere falder, og andelen af danskere, der drikker over Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse, er også faldet. Men mange spiser stadig usundt, rører sig for lidt og vejer for meget. Sundhedsprofilen viser også, at der er stor social ulighed i sundhed. Danskernes Sundhed er tænkt som et opslagsværk, der beskriver udvalgte områder fra undersøgelsen. Sideløbende med rapporten er der udviklet en offentligt tilgængelig national database, som indeholder alle tal fra undersøgelsen. Databasen kan findes på www.danskernessundhed.dk Undersøgelsen er blevet til i et samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, KL og landets fem regioner. Hver region har selv finansieret og gennemført regionale undersøgelser på kommuneniveau. Svensk utilfredshed med negativt billede Danmarks Apotekerforening tegner i publikationen Liberaliseringen af den svenske apotekssektor med svenskernes egne ord" et meget negativt billede af effekterne af den svenske liberalisering. Bl.a. fremhæves dårligere tilgængelighed af lægemidler og forringede relationer til sundhedsvæsenet. Det har skabt stor irritation på den anden side af sundet.»det havde været klædeligt, at man fx havde ladet Sveriges Apoteksforening og Sveriges Farmaceuter, som organiserer flertallet af farmaceuterne i Sverige, komme til orde. Vi kunne have nuanceret billedet. Naturligvis er der problemer, men der er også mange positive effekter,«siger Kristina Niemi, direktør for Sveriges Farmaceuter, ifølge Svensk Farmaci. Sveriges Apotekförening er også utilfreds:»det er tydeligt at se, at de danske apoteker i en tid har følt sig presset af de stærke ønsker om en ændring i Danmark. Landet har samme problem med lav apotekstæthed, som var den største drivkraft bag ændringen af det svenske apotekermarked,«siger Johan Wallér, direktør i foreningen, til Svensk Farmaci. 18 pharma april 2014
Nulforskning på farma-området? Danmark har for mange nulforskere, altså forskere der laver projekter, som aldrig munder ud i brugbare produkter eller viden. Kritikken kommer fra Henrik Christensen, som er direktør ved et af verdens førende tekniske universiteter, Georgia Institute of Technology i Atlanta, USA. Dog er han mere forbeholden med sin kritik, når det specifikt handler om lægemiddelområdet.»farma er faktisk nok et af de områder, hvor man har haft rimelig stor succes. Novo Nordisk og andre danske farmavirksomheder er rimelig gode til at finansiere forskning på de danske universiteter og har i stort set alle tilfælde et godt samarbejde med alle de stærke forskningsmiljøer,«fortæller Henrik Christensen. Selvom han ser en opstramning af det danske system som en måde til at sikre bedre og mere brugbar forskning, understreger han, at det stadigvæk er vigtigt, at forskerne har mulighed for at være nytænkende og nyskabende.»der er selvfølgelig behov for en vis andel fri forskning, som skal være helt nysgerrighedsdrevet for at sikre, at nye ideer kommer frem,«siger han. På trods af sin kritik erkender Henrik Christensen, at det er vanskeligt at ændre forskningsmiljøerne. Det handler bl.a. om, hvordan de i dag måles. Han forklarer, at forskere bliver bedømt samlet ud fra deres forskning, deres undervisning og deres service. Det er stort set en universel målingsmetode i dag. Selve forskningen måles primært på antallet af publikationer og citationer.»der er ingen af disse aspekter, som måler forskningens impact" altså om forskningen bliver udnyttet af samfundet og de virksomheder, som finansierer forskningen, «siger direktøren. Typisk bliver mindre end 10 procent af den forskning, som laves på universitetet, kommercialiseret, lyder Henrik Christensens vurdering. LEO Pharma fyrer Som tidligere omtalt i Fredag Formiddag har Leo Pharma meddelt, at der skal fyres inden for selskabets forskning og udviklingsafdeling. Det præcise antal ligger nu fast. Leo Pharma fyrer 44 medarbejdere, hvoraf 34 af dem arbejder på hovedkontoret i Ballerup. Udover de fyrede er fem blevet tilbudt andre stillinger. Pharmadanmark har været inddraget i forhandlingerne om fratrædelsesvilkårene og har været med i forhandlingsudvalget. Ifølge Pharmadanmarks oplysninger kommer fyringerne, fordi Leo Pharma ikke har mulighed for at fortsætte med at øge de seneste års investeringer i forskning og udvikling. Virksomheden oplyser også, at der er behov for en mere fleksibel organisation, og at man ønsker, at Leo Pharma skal kunne satse mere på eksterne samarbejdspartnere. USA skaber problemer Det er imidlertid et faktum, at Leo Pharma har haft det svært det seneste år. Årsregnskabet for 2013 viser fem pct. lavere omsætning end året før og selskabet forventer, at omsætningen i 2014 vil ligge på samme niveau som sidste år. Et af de største problemer er USA, der står for 15 pct. af det samlede salg. På det amerikanske marked faldt salget med 14 pct., hvilket ifølge Leo Pharmas regnskab primært skyldes patentudløb på psoriasiscremen Dovonex. pharma april 2014 19
Uddannelse Af Christian K. Thorsted Tenure-track indføres på KU og AU I kølvandet på den nye stillingsstruktur for videnskabeligt personale på universiteterne, som trådte i kraft i september 2013, indfører Københavns Universitet og Aarhus Universitet nu såkaldte Tenure-track-forløb. Ordningen betyder, at adjunkter, der er ansat på den særlige seks-årige ordning, og som bedømmes fagligt kvalificerede i forhold til en aftalt tenure-track-plan, overgår til en lektorstilling. På Københavns Universitet og Aarhus Universitet bliver der nu mulighed for at fastansætte adjunkter efter et seksårigt tenure-track-forløb. De danske universiteters model for ansættelse af forskere og undervisere er for forsigtig og omstændelig, lyder universiteternes forklaring på det nye initiativ.»jeg tror, at tenure-track vil styrke KU i den globale konkurrence om de kloge hoveder, ikke mindst fordi det er en ansættelsesform, som mange forskere kender fra udenlandske universiteter,«siger KU s prorektor Thomas Bjørnholm. Indførelsen har krævet en ændring af stillingsstrukturen, som er Uddannelsesministeriets og AC s aftale for ansættelse af videnskabeligt personale på universiteterne. Disse forhandlinger blev afsluttet i juni sidste år, og siden har universiteterne arbejdet videre med at realisere planerne. Thomas Bjørnholm forklarer, at ordningen indføres i erkendelse af, at for mange tidsbegrænsede ansættelser er en barriere for at fastholde og tiltrække forskertalenter. Derfor har universiteterne skelet til udlandet for at fastholde og forbedre deres position i den internationale konkurrence. Tenure-track er udbredt i eksempelvis USA, hvor det betragtes som mere prestigefyldt end at blive ansat som eksempelvis adjunkt.»fastansættelse i Danmark er lidt af et lykkeridt, og det er alt for usikkert til, at de internationale forskningsstjerner vil flytte hertil. Processen skal være gennemskuelig for ansøgerne, og på KU vil man have mulighed for at tilbyde større sikkerhed til de unge forskere,«siger han. Næsten garanti for fastansættelse Tenure-track fungerer ved, at universitetet slår en adjunktstilling op i åben konkurrence. Den unge forsker ansættes så på et karrierespor, der garanterer ham eller hende en fast ansættelse på universitetet, hvis nogle på forhånd fastlagte mål bliver indfriet. Hvis forskeren lever op til de fastsatte krav, skal lektorstillingen, som tilbydes 20 pharma april 2014