Program for Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri 20. August 2014
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund/rationale... 3 2. Formål og Mål... 6 3. Det midtjyske Vækstunivers... 7 4. Programindhold... 8 4.1 Vækstkortlægning og Væksttjek... 8 4.2 Vækstløft... 9 4.3 Regionale vækstgrupper... 9 5. Effekt og evaluering...10 5.1 Effektkæde... 10 5.2 Evaluering og effektmåling... 11 6. Budget og finansiering...11 7. Proces og tidsplan...12 2
1. Baggrund/rationale En meget betydelig del af værdiskabelsen i midtjyske virksomheder kommer fra industrien. Således udgør industrieksporten 60% af den samlede eksport fra Midtjylland. Industrien har dog de senere år været stærkt udfordret af international konkurrence. Produktiviteten er stigende, men industribeskæftigelsen er stadig under pres. Tilmed er der færre vækstvirksomheder i Danmark og i Region Midtjylland sammenlignet med i de lande, som vi typiske sammenligner os med. Den globale konkurrence har stillet særligt høje krav til industrivirksomhederne om at forny sig og gentænke deres position i globale værdikæder. For midtjyske virksomheder er kravene til at skabe nye produkter og løsninger hele tiden stigende, og industrivirksomhederne skal løbende øge deres evne til strategisk forretningsudvikling. For fortsat at kunne have produktion i Midtjylland er det afgørende, at rammerne for at drive produktionsvirksomheder er så optimale som mulig, og det er nødvendigt at understøtte deres evne til innovation og forretningsudvikling. Det kan ske ved eksempelvis at understøtte virksomhedernes strategiske samarbejde og samarbejde med rådgivere og videninstitutioner. Det kan medvirke til at forbedre virksomhedernes position i de internationale værdikæder, hvilket er afgørende for virksomhedernes evne til at skabe øget værdi. Selvom der er tegn på, at det går bedre for industrien, end det har gjort længe, er der fortsat behov for at fokusere specifikt på industrivirksomhedernes særlige udfordringer, da netop industrivirksomhederne har så stor betydning for den regionale økonomi. Figuren til venstre illustrerer syv konkurrenceevnefaktorer, som den enkelte produktionsvirksomheder selv kan påvirke og arbejde strategisk med for at forbedre virksomhedens konkurrenceevne, og giver en indsigt i, hvad det kræver af en produktionsvirksomhed at få succes på markedet. De syv konkurrenceevnefaktorer er alle vigtige og skal opfattes som overlappende faktorer, der påvirker hinanden gennem et dynamisk samspil. Figuren er fra analysen Industrien i Region Midtjylland, 2013. Flere analyser viser, at de industrivirksomheder, som er ambitiøse i forhold til en række konkurrenceevnefaktorer på samme tid, klarer sig bedre end konkurrenterne. 1 Vi ved også, at den hidtidige deltagelse i midtjyske programmer samlet resulterer i, at fire ud af fem virksomheder har opnået, eller forventer at opnå effekter på henholdsvis omsætning og 1 Region Midtjylland Industrien i Region Midtjylland, maj 2013 & Reglab Fremtidens industri i Danmark, september 2012. 3
kompetenceopbygning. Dette viser, at systemet er brugerorienteret, og at programmer og rådgivere evner at forholde sig til de behov, som brugerne har. 2 Blandt andet derfor igangsatte Vækstforum i 2013 tre forskellige initiativer målrettet de midtjyske produktionsvirksomheder. Initiativerne var resultatet af dels anbefalinger fra en forprojektgruppe nedsat af Vækstforum i juni 2012, dels analyser af industrien i Danmark og i Midtjylland. De igangværende initiativer er Fremtidens industrielle forretningsmodeller, Fremtidens Industriinkubatorer samt Industriens image. Nærværende program er en ét årig fortsættelse af initiativet Fremtidens industrielle forretningsmodeller, der støtter små og mellemstore produktionsvirksomheder i at gennemføre strategi- og kompetenceopbyggende innovationsforløb bestående af indledende screening, efterfulgt af strategiworkshop med en privat rådgiver og - afhængig af behov - efterfølgende tilbud af et vækst- og udviklingsforløb. Rationalet bag initiativet er, at produktionsvirksomheder med vækstpotentiale skal have nem adgang til uvildig sparring på højt niveau om strategiog forretningsudvikling, hvor personer med stor indsigt i industrielle forretningsmodeller kan udfordre virksomhederne på deres koncepter, profil, organisation, internationaliseringsgrad etc. De foreløbige tilbagemeldinger fra de deltagende virksomheder i Fremtidens industrielle forretningsmodeller er meget positive. Initiativet vurderes at være gennemskueligt, idet det er let at se, hvad man som virksomhed kan forvente af projektet. Der er tale om hurtig gennemførelse, en logisk opbygning og det er relativt fleksibelt, hvilke emner virksomhederne kan få hjælp og sparring til. Endvidere peger de deltagende parter og eksterne konsulenter på, at virksomhederne i det intensive forløb meget hurtigt bliver afklarede med, hvad de skal fokusere på for at udvikle deres konkurrenceevne. Vurderingen er, på baggrund af de foreløbige resultater, at en vækstkortlægning efterfulgt af en basecamp og en strategiworkshop udgør et yderst kvalificeret afsæt for strategisk at understøtte den enkelte virksomheds vækstkurve. Programmet supplerer det nationale Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder. I de regionale vækstpartnerskabsaftaler for 2013 blev regeringen og de regionale vækstfora enige om at etablere et vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder med henblik på at styrke deres produktivitet og konkurrenceevne. Det nationale vækstprogram er 3 årigt og skal løbe fra 2015-2017. Programmet er under udvikling og forventes at blive udbudt i oktober 2014. Det er vurderingen, at behovet for at understøtte potentielle vækstvirksomheder i produktionserhverv er så stort i Region Midtjylland, at det er nødvendigt med en indsats, der både supplerer og har en høj grad af sammenhæng med det nationale vækstprogram for produktionsvirksomheder. I nedenstående indsatsbeskrivelse er de to programmer derfor præsenteret samlet. Programmet skal ses i tæt sammenhæng med de øvrige regionale og nationale indsatser for små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale. Nedenstående figur illustrerer nogle af de større programmer målrettet SMV er i Midtjylland, hvor alle SMV er i princippet bliver screenet af lokal erhvervsservice. 2 Iris Group Evaluering af midtjyske programmer for iværksætteri og virksomhedsudvikling, september 2012. 4
Væksttræningsforløb 1-3 dage Vækstplan Gratis for SMV er Regionale programmer - Virksomhedsudvikling - Produktionsvirksomheder - Eksport og internationalisering Privat rådgivning og videninstitutioner 50 % medfinansering Opfølgning Fremgang i forhold til vækstplan Screening Lokal erhvervsservice Vækstkortlægning Væksthus VækstTjek produktion 2 dage Handlingsplan Gratis for SMV er Vækstløft produktion Realisering af vækstpotentiale via privat rådgivning 50 % medfinansering VækstTjek opfølgning Fremgang i forhold til handlingsplan InnovationsPlan SMV udarbejder ansøgning og budget på www.innovationsplan.dk InnoBooster videnpakke Enten ansøgning til et udviklingsforløb eller til pulje. Højtuddannede, forskere og videninstitutioner 50 % medfinansiering De øverste røde kasser viser den regionale indsats, hvor målgruppen er alle SMV er med vækstpotentiale fra de konkurrenceudsatte erhverv. De blå kasser illustrerer det nationale initiativ til små og mellemstore produktionsvirksomheder. Et initiativ, som suppleres af det regionale program målrettet produktionsvirksomheder i Midtjylland. De nederste grønne kasser illustrerer Innovationsfondens landsdækkende tilbud, som sætter fokus på at gøre SMV er mere innovative. Pilene illustrerer, hvilke veje virksomhederne kan følge, og at der er en sammenhæng mellem programmerne. 5
2. Formål og Mål Initiativet hører under regionalfondens prioritetsakse 2, som har som tematisk mål at fremme små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne. Det specifikke mål er at øge antallet af vækstvirksomheder. Dette skal ske ved at udvikle og gennemføre nye forretningsmodeller for SMV er, navnlig med hensyn til internationalisering. Initiativet understøtter indsatsområdet Innovation og forretningsudvikling i Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2010-2020. Og udgør som nævnt et element i vækstpartnerskabsaftalen 2013 mellem Vækstforum for Midtjyllands og regeringen. Formålet med nærværende initiativ er at fremme, at flere produktionsvirksomheder sætter fokus på fremtidens udfordringer og igangsætter strategi- og kompetenceopbyggende forløb med henblik på at realisere virksomhedernes vækstpotentiale gennem direkte eller indirekte eksport. Indsatsen skal således sikre, at produktionsvirksomhederne øger deres evne til langsigtet og strategisk forretningsudvikling. Initiativet skal integreres med det nationale vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder. Målet her er, at op til 1000 små og mellemstore virksomheder på landsplan skal have tilbudt et væksttjek, og at 500 af disse virksomheder på landsplan får tilbudt et vækstløft. Væksttjek og vækstløft beskrives under afsnittet aktiviteter. Målene er samlet set for såvel det nationale som det regionale program: At øge antallet af vækstvirksomheder At øge virksomhedernes omsætning, produktivitet og beskæftigelse At øge antallet af virksomheder, som samarbejder med private rådgivere Aktivitetsmålene i 2015 er: at 150-170 virksomheder får gennemført en vækstkortlægning 75-85 under det nationale program og 75-85 under det regionale program at 125-135 virksomheder deltager i et væksttjek - 60-70 under det nationale program og 60-70 under det regionale program at 65-75 af disse virksomheder deltager i et vækstløft 30-40 under det nationale program og 30-40 under det regionale program at 30-40 virksomheder deltager i en regional vækstgruppe under det regionale program Målgruppen for de to indsatser er til dels sammenfaldende, men kriteriet for de nationale midler er, at det er virksomheder, som normalt ikke er i kontakt med det ordinære erhvervsfremmesystem eller virksomhedsrådgivere, dvs. typisk førstegangsbrugere. Derimod gælder for de regionale midler, at der kan være både førstegangsbrugere såvel som flergangsbrugere af systemet, idet det her vægtes højere, at indsatsen skal medvirke til at påvirke/styrke virksomhedens strategiske tilgang, adfærd og vækstberedskab. Der er særlig fokus på virksomheder inden for de midtjyske styrkepositioner, som for eksempel fødevare og energi- og miljø. Disse områder skal være særligt prioriteret i det virksomhedsopsøgende arbejde. 6
3. Det midtjyske Vækstunivers Programmet bygger i høj grad på Det midtjyske Vækstunivers, en strategi for den samlede erhvervsserviceindsats i Region Midtjylland, som Vækstforum i Midtjylland vedtog i marts 2013. Strategien skal medvirke til at sikre en endnu mere målrettet og effektfuld indsats i regionen og indeholder den midtjyske vækstmodel Imidt. Vækstmodellen skal overfor virksomheden fremstå som en helhed med en række sammenhængende attraktive tilbud, der befordrer virksomhedens videre udvikling og vækst. Modellen kan illustreres som et hus, jf. figuren til venstre, hvor de styrende principper udgør fundamentet og de overordnede rammer (værdier) for indsatsen, mens fire søjler vækstværktøjer, vækstpotentiale, vejledning og medfinansiering - skal bære væksten. Modellens styrende principper er: målet med indsatsen er vækst og skalérbarhed vækstpartnerskab skal indgås med virksomheden indsatsen skal være strategisk og sammenhængende indsatsen er en investering i virksomhedens vækst virksomhedens vækstambition/-potentiale skal trænes hele livet Vækstværktøjer er defineret ved vækstplan og træningsforløb. Formålet med vækstplanen, som er et dynamisk papir, er at gøre vækstforløbet gensidigt forpligtende og sætte ambitiøse og realistiske mål. Formålet med træningsforløb (camps) er at give flest mulige typer virksomheder (i forhold til alder, vækstpotentiale, størrelse mv.) adgang til målrettede udviklingsforløb, hvor målet er at afklare og bevidstgøre og løfte vækstpotentialet Vækstpotentialeniveauer er udtryk for omfanget af virksomhedens vækstpotentiale og skal medvirke til, at den enkelte virksomhed oplever optimal sammenhæng mellem behov og ydelser og balance mellem anvendelsen af økonomi og tid i erhvervsservicesystemet og erhvervspolitiske prioriteringer og mål. Fastlæggelsen af vækstpotentialet hos den enkelte virksomhed afhænger af en række centrale principper, bl.a. vækstambition, skalérbarhed, organisatorisk kapacitet, markedspotentiale/strategi for internationalisering og strategi/mulighed for finansiering af vækst. Virksomhederne opdeles efter vækstpotentialeniveau A, B og C hvor A repræsenterer det højeste vækstpotentialeniveau og C det laveste vækstpotentialeniveau. Målet med vejledning er yderligere ved hjælp af vækstværktøjet Væksthjulet at opkvalificere og sammentænke vejledningsydelserne på tværs af erhvervsservicesystemet med udgangspunkt i fælles forståelse og referenceramme for vækst. 7
Med medfinansiering er målet at anlægge en investeringstilgang, hvor medfinansieringen fra de regionale programmer frigives i takt med, at virksomheden øger sit vækstpotentiale. Centralt er det således, at delindsatsen og den eventuelle efterfølgende investering i den enkelte virksomhed afspejler virksomhedens vækstpotentiale. 4. Programindhold Programindsatsen forudsætter en forudgående identifikation af vækstpotentielle virksomheder i regi af den lokale erhvervsservice og det øvrige erhvervsfremmesystem i Region Midtjylland. Det er centralt, at alle produktionsvirksomheder i målgruppen overalt i regionen har let adgang til tilbuddene via denne indledende screening foretaget af især den lokale erhvervsservice. Screeningen gennemføres via vækstkortlægning, og kontakten til virksomhederne registreres i det fælles CRM-system. Programindsatsen skal konkret omfatte: 4.1 Vækstkortlægning og Væksttjek En vækstkortlægning gennemføres i det eksisterende erhvervsfremmesystem, eksempelvis Væksthuset. Opgaven er at kortlægge den enkelte produktionsvirksomheds udviklingsbehov og udfordringer via vækstkortlægning samt at afdække virksomhedens vækstpotentialeniveau ved hjælp af værktøjer i vækstmodellen Imidt og eventuelt individuelle pitches, hvor et panel bestående af relevante partnere i projektet udfordrer virksomheden. Væksttjek er en skræddersyet gennemgang af virksomheden, hvor vækstpotentialer og udfordringer identificeres i dialog mellem konsulenter og virksomhedens ledelse. Væksttjek skal være af minimum to dages varighed og skal gennemføres af private konsulenter med ekspertise inden for små og mellemstore produktionsvirksomheders udfordringer. Væksttjek gennemføres af private konsulenter. Hver virksomhed får tilknyttet en væksttjekkonsulent fra operatøren, som skal hjælpe virksomheden med at holde fokus på aktiviteterne og sikre opfølgning på de forløb, virksomheden deltager i. Al virksomhedskontakt registreres i det fælles CRM-system. Vækstkortlægning og væksttjek er gratis for virksomhederne og skal munde ud i en handlingsplan med konkrete tiltag, som virksomheden kan sætte fokus på som led i en udviklings- og vækststrategi. Det kan eksempelvis være inden for automatisering, digitalisering, ressourceeffektivisering, ledelse, salg, mv. Der vil således være behov for flere typer kompetencer til at afdække den konkrete virksomheds største vækstpotentialer og udfordringer. Målet med vækstkortlægning og væksttjek er, at virksomhederne får flyttet fokus fra den aktuelle problemløsningsfokus til et strategiperspektiv med et 3-5 årigt sigte, og at virksomhederne bliver bevidste om deres vækstambition. Afhængig af behov og niveau tilbydes virksomheden et vækstløft eller et regionalt vækstgruppeforløb og/eller anden ordning i erhvervsfremmesystemet. 8
Målgruppen for vækstkortlægning og væksttjek er alle produktionsvirksomheder med et identificeret vækstpotentiale (A, B, C virksomheder). 4.2 Vækstløft Vækstløft er en aktivitet specifikt målrettet den enkelte virksomhed og gennemført af private konsulenter. Her gives over en periode konkret rådgivning til, hvordan virksomheden realiserer vækstpotentialet, som udstikkes i handlingsplanen udarbejdet på baggrund af væksttjek. Virksomheden vælger selv hvilke konkrete dele af handlingsplanen, som den ønsker at fokusere på og modtager konkret rådgivning til. Virksomheden skal medfinansiere med 50%. Målet med vækstløft er, at virksomhedens ledelse får gennemført en strategisk prioritering af fremtidige initiativer for at kunne forblive konkurrencedygtig samt vokse og udvikle sig de følgende 3-5 år. På baggrund af vækstløft tilbydes virksomheden at fortsætte virksomhedens udvikling gennem deltagelse i programmets kollektive vækstforløb og/eller deltagelse i en anden ordning, eksempelvis virksomhedsudviklingsprogrammet. Her kan virksomheden eksempelvis tilbydes deltagelse i et forretningsbaseret strategisk netværk, hvor en lille gruppe af virksomheder samarbejder om at skabe vækst i netværket. Målgruppen er alle produktionsvirksomheder med et identificeret vækstpotentiale (A, B og C virksomheder). 4.3 Regionale vækstgrupper Aktiviteten gennemføres for en gruppe af virksomheder, hvori indholdet kan være et specifikt fagligt tema afhængig af virksomhedernes udviklingsstadie samt behovet og efterspørgslen blandt de konkrete virksomheder. Etableringen af vækstgrupperne organiseres af operatøren på programindsatsen, og forløbene gennemføres af private konsulenter. Den til virksomheden tilknyttede key account person formidler muligheden for deltagelse i en vækstgruppe til virksomheden og afdækker ønsker til konkret indhold/tema. Aktiviteten tilbydes kun under det regionale program. En vækstgruppe består af 5-6 virksomheder. Målgruppen er alle produktionsvirksomheder med et vækstpotentiale, som forventes realiseret på enten kort eller mellemlangt sigt (A og B virksomheder). Den samlede programindsatsen er baseret på et velfungerende og sammenhængende erhvervsfremmesystem, som skal sikre at den enkelte virksomhed får adgang til de delindsatser, som er relevante for virksomheden. Afgørende er det, at der til indsatsen tilknyttes ressourcer fra operatøren/konsortiet, som kan varetage en key account funktion i forhold til virksomheden og sikre opfølgning på de forløb, som virksomheden deltager i. 9
5. Effekt og evaluering Resultatorientering er centralt i strukturfondsindsatsen 2014-2020. Et projekt skal således bidrage målbart til at indfri det/de specifikke mål, der er opstillet for den investeringsprioritet, som projektet tilhører. Nærværende program skal medvirke til at nå det specifikke mål om øget antal vækstvirksomheder. For hvert projekt skal beskrives en effektkæde, dvs. sammenhængen mellem projektets aktiviteter, output (umiddelbare resultater) og effekter. Effektkæden skal være klar og logisk samt indeholde en beskrivelse af de kritiske antagelser for hvordan projektet kommer til at virke efter hensigten. 5.1 Effektkæde Effektkæderne for programmet Program for produktionsvirksomheder i Midtjylland er illustreret i nedenstående figur: Aktivitet Output Effekt A) Væksttjek Indikator: 125-135 væksttjek Succeskriterium: 1. periode: 60-70 væksttjek 2. periode: 60-70 væksttjek B) Vækstløft Indikator: 65-75 vækstløft Succeskriterium: 1. periode: 30-40 vækstløft 2. periode: 30-40 vækstløft B) Vækstgrupper Indikator: 6-8 antal vækstgrupper á 5-6 virksomheder Succeskriterium: 1. periode: 3-4 vækstgrupper 2. periode: 3-4 vækstgrupper A) Deltagerne får flyttet fokus fra aktuel problemløsningsfokus til et strategiperspektiv og bliver bevidste om egen vækstambition B) Virksomhedens ledelse får en strategisk prioritering af fremtidige initiativer C) Virksomheden får øget viden og forbedrede kompetencer samt et bedre udgangspunkt for at indgå i netværk fremadrettet Indikatorer samlet for alle programaktiviteter: - Antal virksomheder som modtager støtte - Private investeringer / medfinansiering (kr.) - Anslået antal nye vækstvirksomheder - Anslået jobskabelse (fuldtidspersoner) - Anslået skabt omsætning (kr.) Succeskriterium: Ovenstående indikatorer fordelt på 1. og 2. periode Flere vækstvirksomheder Indikator: Antal nye vækstvirksomheder samlet for alle programaktiviteter Vækstvirksomheder defineres som: SMV er der tre år i træk har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 % i antal ansatte, og som har mindst 5 ansatte ved vækstperiodens begyndelse Succeskriterium: Flere vækstvirksomheder målt på beskæftigelse Ovenstående indikator angives for: 1. periode i projektperioden 2. periode i projektperioden 0-2 år efter projektperioden 2-5 år efter projektperioden 5 - flere år efter projektperioden Effektkæderne er udarbejdet samlet for såvel det nationale som det regionale program. Kæderne er udarbejdet på baggrund af følgende kritiske antagelser: at mange produktionsvirksomheder i Midtjylland har et uforløst vækstpotentiale at virksomheder, som bliver bevidste om eget vækstpotentiale i højere grad vil aktivere sit vækstpotentiale og komme ind i et solidt vækstforløb at virksomheder, som arbejder strategisk med forretningsudvikling opnår bedre økonomiske resultater end virksomheder, som ikke gør det at mange SMV er har få eller ingen erfaring med at anvende eksterne ressourcer at mange SMV er agerer ud fra det korte, dag til dag sigte og ikke det mere langsigtede strategiske sigte at mange virksomheders motivation for at anvende økonomiske ressourcer på tilførsel af ekstern viden, eksempelvis rådgivning, ofte er lav at alle virksomheder kan få et positivt udbytte af at få kvalificeret ekstern rådgivning 10
at virksomheder, som får sparring og rådgivning tilpasset den enkelte virksomhedsbehov og udfordringer, vil udvikle sig og vokse 5.2 Evaluering og effektmåling Ansøger skal præsentere et evalueringsdesign og beskrive, hvordan et grundlag for effektmåling sikres. I evalueringsdesignet kan ansøger forholde sig til sammenhængen mellem projektets aktiviteter, grundlæggende antagelser, output og effektmål. Evalueringsdesignet skal give mulighed for at opgøre den samlede effekt af programmet. Alle deltagere i programaktiviteter registreres med henblik på evaluering og effektmåling som foretages i et samarbejde med Erhvervsstyrelsen, Danmarks Statistik og Region Midtjylland. Alle deltagere i vækstkortlægning og programaktiviteter registreres i det fælles CRM system for det midtjyske erhvervsservicesystem. 6. Budget og finansiering Programmet finansieres via det nationale program Vækstløft til små og mellemstore produktionsvirksomheder, EU s strukturfondsmidler, de regionale erhvervsfremmemidler samt privat medfinansiering fra de deltagende virksomheder. Udgiftsbudget 2015 Nationalt program Regionalt program Total (estimeret) Vækstkortlægning (pitches) 96.000 96.000 Væksttjek 1.235.000 1.235.000 2.470.000 Vækstløft 1.995.000 1.995.000 3.990.000 Vækstgrupper 0 997.500 997.500 Kompetenceudvikling 0 200.000 200.000 Evaluering og effektmåling 50.000 50.000 100.000 Markedsføring og administration 838.200 835.030 1.673.230 Total 4.118.200 5.408.530 9.526.730 Finansieringsbudget 2015 Nationalt program* Regionalt program Total (estimeret) Region Midtjylland 1.000.000 2.229.265 3.229.265 EU Regionalfond 1.683.015 1.683.015 Privat medfinansiering 1.118.200 1.496.250 2.614.450 Nationalt vækstprogram 2.000.000 2.000.000 Total 4.118.200 5.408.530 9.526.730 *Det nationale Vækstprogram finansieres gennem den nationale pulje af EU-strukturfondsmidler for særlige vækstindsatser med ca. 29,5 mio. kr. Den nationale pulje kan yde støtte svarende til max 50% af et projekts samlede budget. Forudsætningerne for det nationale vækstprogram er, at de nationale midler modsvares af privat medfinansiering fra virksomhederne samt et bidrag på ca. 15 mio. kr. fra de regionale vækstfora (ex. Bornholm), dvs. 1 mio. 11
kr. om året i projektperioden, i alt 3 mio. kr. pr. vækstfora. Det årlige bidrag fra den nationale pulje til hvert vækstfora udgør således ca. 2 mio. kr. Det samlede bidrag på i alt 3 mio. kr. til det nationale program er bevilget af Vækstforum i Region Midtjylland på Vækstforums møde den 19. august 2014. Bevillingen skal behandles i Regionsrådet den 24. september 2014. 7. Proces og tidsplan Programindsatsen skal være regionalt dækkende. Det skal derfor tilstræbes, at et partnerskab bestående af en operatør (en tovholder) og en række partnere med forskellig viden og indsigter i produktionserhvervet etableres for at varetage indsatsen. Operatøren skal ligeledes indgå et tæt samarbejde med operatøren på det nationale vækstprogram, for så vidt angår de midtjyske produktionsvirksomheder. På baggrund af EU-udbud skal konsortiet vælge 4-5 konsulenthuse til gennemførelse af væksttjek og vækstløft. Konsulenterne udvælges på baggrund af kriterier, som sikrer den faglige viden inden for produktionsvirksomheders behov og udfordringer, dvs. erfaring med små og mellemstore produktionsvirksomheder samt specifik viden og indsigt i virksomhedernes udfordringer i relation til konkurrenceevnefaktorerne. Under forudsætning af at det nationale program udbydes og gennemføres som forudsat, skal der ske en tæt koordination af indholdet i de to programmer. Operatøren skal sikre dette. Tanken er, at tilbuddene er de samme, hvorfor det for virksomheden ikke vil have nogen betydning, hvilket program den indgår i (hvilket dog vil afhænge af, om den valgte operatør på de to programmer er sammenfaldende). Der skal udarbejdes en ansøgning til Vækstforum i Midtjylland, som skal indeholde: - oplysninger om ansøger (navn, adresse, kontaktperson samt beskrivelse) - oplysninger om partnere (navn, adresse, kontaktperson samt beskrivelse) - baggrund og rationale for indsatsen - formål og mål - målgruppe - projektbeskrivelse (hovedaktiviteter, output, effekter), herunder tidsplan - beskrivelse af annoncering efter private konsulenter - beskrivelse af evalueringsdesign - beskrivelse af markedsføring - budget og finansiering - dato og underskrift Derudover udfyldes en elektronisk ansøgning til strukturfondene, som findes på http://regionalt.erhvervsstyrelsen.dk/ansoeg_via_vaekstfora. I starten af dette skema vælges Vækstforum i Region Midtjylland. Ansøgningsfristen er tirsdag den 16. september 2014. Vækstforum i Region Midtjylland behandler ansøgningen på møde den 28. oktober 2014. Hvis Vækstforum godkender projektet til EU s medfinansiering, indstilles projektet til Erhvervssty- 12
relsen. Erhvervsstyrelsen afklarer om projektet overholder gældende regler for medfinansiering fra EU s Regionalfond og giver tilsagn/afslag om EU s medfinansiering. Regionsrådet behandler ansøgningen på møde den 26. november 2014, for så vidt angår anvendelsen af regionale udviklingsmidler. Region Midtjylland indgår herefter en resultatkontrakt med den valgte operatør. Denne kontrakt vil yderligere specificere planlægningen af programmet, herunder organisering og implementering af programmet, plan for markedsføring af programmet samt aktivitets- og effektmål med videre. 13