Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem omdrejningspunktet for denne interesse. Den nuværende Palæstinakonflikt tager sin begyndelse i slutningen af 1800-tallet, hvor mange jøder fra især Rusland og Østeuropa begyndte at indvandre til Palæstina. Med den stigende indvandring var grunden lagt for en konflikt mellem jøder på den ene side og bosiddende arabere (palæstinensere) på den anden side. Men konfliktens rødder går længere tilbage, og omhandler især tre store religioners kamp om den hellige by, Jerusalem.Centrale spørgsmål er derfor: Hvorfor er Jerusalem blevet ophøjet til hellig by for tilhængere af både jødedom, kristendom og islam? Hvorfor kæmper jøder og palæstinensere om det samme land? Hvordan legitimerer de hver især deres ret til landet? Kapitlet belyser den historiske baggrund for Palæstinakonflikten, og det giver samtidig et grundlag for at forstå den aktuelle konflikt mellem jøderne og palæstinenserne. Kampen om Jerusalem Det er tankevækkende, at Jerusalem er hellig by for verdens tre store monoteistiske religioner jødedom, kristendom og islam. Byenligger på et højdedrag 50 km fra Middelhavet i et klippefyldt og goldt område. Mange bliver lidt skuffede, når de første gang besøger byen. Men Jerusalem har en kolossal mytisk betydning,som er skabt gennem tiden, hvor alle tre religioner har stærke historiske og religiøse rødder knyttet til den. Indenfor murene i Jerusalems gamle bydel findes koncentratet af de tre verdensreligioner. På under én kvadratkilometer befinder nogle af deres allervigtigste helligdomme sig. På få minutter kan man således gå fra jødernes grædemur til muslimernes tempelplads, og videre til de kristnes gravkirke. Side om side ligger synagoger, kirker og moskeer. 1
Kampen om retten til at kontrollere Jerusalem er verdenshistorie, der har skabt storhed og fald. I år 70 ødelagde romerne Jerusalem og nedbrændte det jødiske tempel. Den sidste rest af templet er den vestvendte mur Grædemuren, der fortsat står tilbage. Den er jødernes vigtigste helligdom i dag. I begyndelsen af det 2. århundrede indledte en mindre gruppe jøder det sidste oprør mod romerne, men det blev nedkæmpet i år 135. Konsekvensen var bl.a., at jøderne blev forment adgang til Jerusalem. Denne situation fik afgørende betydning for jøderne og Jerusalem som deres hellige by. Jerusalem fik herefter en mytisk status. Gennem Bibelens fortællinger blev dens hellighed dyrket og overleveret fra generation til generation. Jerusalem var ikke blot centrum for jødernes religion, men blev også dyrket som jødernes hjemland. Og byens betydning og storhed blev optaget af de to andre store moneteistiske religioner. Ovenfor Grædemuren ligger Tempelbjerget med muslimernes Klippemoske og Al-Aqsa moskeen. Det var herfra, at Muhammed foretog sin natlige himmelrejse, hvor han møder profeterne fra Det Gamle Testamente og modtager budskaber fra Gud. Det forklarer, atjerusalem er muslimernes tredje helligste by efter Mekka og Medina. Nogle hundrede meter derfra ligger Gravkirken. Den er kristendommens vigtigste helligdom, fordi Jesu grav er her, hvorfra opstandelsen fandt sted. Derfor har Jerusalem også været brændpunkt for konflikter og kampe mellem de tre religioner de seneste knap 1500 år. Og i endnu længere tid været omdrejningspunkt for omverdenens opmærksomhed i al almindelighed. Faktaboks: Tre monoteistiske verdensreligioner En monoteistisk religion er kendetegnet ved, at dens tilhængere kun tror på én gud. Det er modsat polyteisme, hvor troende bekender sig til flere guder, og til ateisme hvor man ikke tror på nogen guder. Historisk er de tre monoteistiske verdensreligioner jødedom, kristendom og Islam 2
nært forbundet. Både kristendom og islam har jødiske rødder, idet Abraham er stamfar til alle tre religioner. Jødedom Jødedom er jødernes religion. Jødedommens historie falder således sammen med det jødiske folks historie. Ifølge Det Gamle Testamente fik Abraham Israel foræret af Gud. Jøderne anser sig selv for at være det udvalgte folk, der har indgået en pagt med Gud, som også hedder Jahve. Først under jødernes landflygtighed i Babylon (587-539 f.kr.) blev jødedommen til en egentlig religion med love og leveregler. De Fem Mosebøger i Biblen (skrevet 200-300 e.kr.) anser jøderne for at være Jahves lov. Efter 50 år i Babylon kan jøderne rejse tilbage til Israel, men hovedparten vælger at blive i Babylon, hvor de fortsætter deres religiøse traditioner. Det, at tilhøre det jødiske folk er ikke længere strengt knyttet til Israel, men kan udleves uden for området. Jødedom bliver udbredt til store dele af middelhavsområdet og til Den Arabiske Halvø. Kristendom Jesus bliver født i en brydningstid med store interne stridigheder mellem jøderne. Samtidig er landet er besat af romerne. I Det Gamle Testamente er det forudsagt, at Messias kommer og befrier jøderne fra deres lidelser. Der hersker derfor i tiden en forventning om en magtfuld frelser, og en lille gruppe jøder udråber Jesus til Messias (på græsk Kristus). Forskellige historiske kilder daterer Jesu fødsel mellem år 7 f.kr. og 7 e.kr. I kristendommen markerer Jesu fødsel en ny tidsregning, dvs. år 0. Jesus er Guds 3
søn, som kommer til jorden for at genoprette syndefaldet, som skete med Adam og Eva i Edens Have. Ved at påtage sig menneskets synder gennem sin lidelse, korsfæstelse og opstandelse er mennesket en gang for alle frelst. Budskabet om frelse er ifølge kristendommen en ny pagt mellem Gud og hele menneskeheden.jesu lidelseshistorie foregår i den religiøse højtid påske, og han opstår fra de døde søndag morgen. Jesu liv, gerninger, lidelse, død og opstandelseer beskrevet i Det Nye Testamente, som sammen med GT udgør den kristne Bibel. I Det Nye Testamente fremgår det, at han opfatter sig selv som en religiøs leder og tager afstand fra rollen som politisk leder. Han omtaler sig selv som Guds søn, og det får de jødiske religiøse ledere til at anklage ham for blasfemi. Romerne har den politiske magt, og de dømmer ham til piskning og korsfæstelse. Kristendom er i dag den mest udbredte verdensreligion. Islam Muhammed bliver født i Mekka i det nuværende Saudi-Arabien år 570. Han er handelsmand, men tilhører ikke den økonomiske og politiske elite i byen.muhammed kender både til jødedom og kristendom fra sine rejser. Begge religioner er repræsenteret i Mekka foruden polyteistiske stammereligioner. I 610 modtager Muhammed de første åbenbaringer fra Gud. Indholdet rummer to overordnede budskaber. Der kun findes én Gud, Allah, og en generel samfundskritik. Åbenbaringerne bliver grundlaget for religionen islam. De bliver senere nedskrevet i Koranen, som er muslimernes helligskrift. I 622 bliver Muhammed og hans tilhængere tvunget på flugt, og de udvandrer til Medina. Denne begivenhed betegner år 1 i islamisk tidsregning, hvor islam etablerer sig som en selvstændig religion. Muhammed modtager fortsat 4
åbenbaringer fra Gud med konkrete leveregler for muslimer og indretningen af samfundet. Fra og med Medinatiden er Muhammed både religiøs og politisk leder for den nye religion. Efter Muhammeds død i 632 bliver islam i de efterfølgende århundreder udbredt i hele Mellemøsten og Nordafrika. 5