1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så gå ned og vær med i fællesskabet om bordet til en billig penge. Jeg selv kan ikke være med i dag. En, der tjener ved bordene, tag imod hans tjeneste og lad jer betjene og tjen selv tilbage ved nærvær og fællesskab ved bordene. Det er 14. september. Fra gammel tid kaldes den Korsets Ophøjelses Fest. Korsets dag. Det er 13. søndag efter trinitatis: Diakoniens søndag, medmenneskets søndag med store dybder. Hvad er vi her for? Tjene og give. Vær empatiske og generøse. Men det er vi ikke altid, ofte er vi åh så selvoptagne, forfængelige, æresyge, magtsyge, stolte, har albuer eller hvis vi er for svage til at bruge dem, er vi misundelige på dem, der kan bruge dem og gør det og dermed viser vi jo bare, hvad der bor i os. Lad os vove at tåle at høre denne sandhed og gribe om den trøst, at Jesus har købt os fri og frisætte os aktuelt
2 for denne indstilling, så vi kan frigøres til at tjene og give Lad os sammen bede den bøn, der står i guiden side fire Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 20,20-28 Bøn. Lad os bede! Tak, Herre, for din indsats for os, at du hellere giver end tager. Udløs du os af mørkets bånd, så vi kan tjene dig ret (jf DDS 736, v.4). Amen. Prædiken Hvordan er det nu, vi er? Flinke og venlige. Vi vil andre det godt. Vi vil være næstekærlige. Så gode er vi. Og så kan vi alligevel være så forkerte på den, at vi ligefrem trænger til at få tingene vendt på hovedet, ved at få et nyt sind og ny tankegang. Se den mor her for jer. Meget tyder på, at hun hed Salome. Hun hørte til de trofaste kvinder i kredsen omkring Jesus og disciplene. Hun er søster til Maria, Jesu mor, altså Jesu moster og hendes sønner er Jesu fætre. Hun var blandt de kvinder, der stod ved Jesu kors og påskemorgen så den tomme grav og som en af
3 de første hørte, at Jesus ikke var død mere, men opstået! Det er hende, der her henvender sig til Jesus her. Hun kaster sig ligefrem ned for Ham. Det må være vigtigt så! Hvad vil hun? Er hendes mand, Zebedæus, alvorligt syg? Nej, hun er bare ambitiøs på sine sønners vegne. Hendes bøn går på, at hendes to sønner skal flankere Jesus i Hans rige, når Han sidder på tronen. Netop hendes drenge skal ses med Jesus på ærens plads. Så troende ja, og så forfængelig og selvoptaget! Kender vi det? Forfængelighed og stolthedstrang kan sætte sig på os som på hende og gør det jo, ikke sandt? Og sønnerne, Jakob og Johannes, er med på deres mors projekt. Man kan næsten se, hvordan de skubber hende foran sig. De er ikke så gamle. Jakob nævnes først, så han er sikkert ældst, måske 18. Johannes er yngst måske kun 14-15, to teenagere med appetit på livet. De vil noget, opnå position, ære, magt, indflydelse, de vil ses og være stolte. De ti andre bliver pirret og harmfulde over de tos frækhed. Hvorfor? Jo, de er selv på samme måde, de kunne bare ikke få sig til at sige det. Både tidligere og senere diskuterer disciplene, om hvem af dem, der er størst. Så lidt har de forstået, så meget har de glemt af, hvad Jesus har sagt til dem.
4 Så gode, så kristne og så selvoptagne og forfængelige, så det er pinligt. Dér er vi. Den sandhed om os må vi tåle at høre i dag. Jesu første replik til dem skærer gennem luften: I ved ikke, hvad I beder om! Modgang og kvaler vil jeg love jer, men hvem, der får de to pladser, er ikke mit bord. Det har min far besluttet, det har Han styr på. De tænker i ære og magt og i lade andre mærke, hvem der bestemmer. Jesus tænker i lidelse. Tror de på Ham og vil de følge Ham, så koster det. Kort efter blev Jakob faktisk slået ihjel af Herodes og Johannes blev fange på øen Patmos i det græske øhav. Og så dette pudsige, at Jesus ikke ved, hvem der skal være tættest på Ham i Hans rige. Det ved alene Faderen. I den hellige treenighed er de tre personer i den ene Guddom lige værdige og evige, men Jesus har underordnet sig sin Far, som Han elsker. Nogle ting er tilsyneladende forbeholdt Faderen, f.eks. det her og hvornår verden går under. Vi får et indblik i liv og kærlighed og værdighed og den vigtige side, der består i at give sig ind under hinanden og finde sit liv og mening i at elske, give, modtage, tjene. Sådan er det inde i Gud, derfor er livets mening hos os den samme og det er den, vi skal finde, det er det livet handler om.
5 Ja, og så vil Jesus uden tvivl sige: Gå ikke op i, hvem der skal sidde hvor. Det er ligegyldigt, afstå fra det og find ind i den rette storhed. Og den beskriver Jesus så for os nu: I skal ikke gå efter den storhed, der findes i magtens korridorer, hvor de bruger albuer. Vil du være et stort og storsindet menneske, så vær tjener for andre. Se en mening i at være til gavn, til bedste, til hjælp og til tjeneste i det små og når det virkelig er vigtigt og koster. Vil du være nr. et, vil du føre, så bind dig til at tjene andre. Som en har udtryk det: Den største er ikke den, der tjener mest, men den, der er mest tjener. Hører jeg en stille protest stige op fra jer: ja, men skal vi sådan komme nede fra og være underdanige og naivt springe for folk? Nej, det gør Jesus heller ikke, pointen er bare: ikke ære og magt, men at være til menneskers bedste. Jesus udfordrer os til at omvende os fra det at det skal gå os og vore bedre end andre. Gennemsku den forgængelighed og omvend dig til at tjene de andre. Sådan var Jesus. Han er vores forbillede. Han kom her ikke for at lade sig betjene af os. Det kunne der ellers være god grund til, når vi nu tænker på, hvem Han er. Men det er ikke Hans fokus. Det er at tjene os - ved at
6 give sit liv hen for os. Det skal vi også gøre. Har du magt, lad ikke andre føle den, men lad dem føle, at du elsker dem og tjener dem og gør noget for dem, også når du modsiger dem. I Jesu fokus lå noget mere: Hans død for os skal være en løsesum, et frikøb. Han køber os fri på korset, derfor er det så elsket. Billedet er at vi er i gæld til op over begge ører. Jesus køber os fri af gælden. Vi får gældssanering, vi bliver benådede, vi skal ikke betale selv men er sat fri. Eller vi er slaver og krigsfanger. Jesus køber os fri og sætter os fri til at tjene som frie og værdige! Her er det bankende hjerte og dettes hjertes befriende magt gør, at vi kan tåle Hans sandhed, lade os afsløre og befri. Vi har fået det for intet, lad os give det for intet. Vi har modtaget noget så godt og stort, og, ja, så alligevel: saligere er det at give end at modtage. Men skal vi tjene Ham, må vi også tjenes meget af Ham, for forfængeligheden og stoltheden sidder ynkeligt i os og skal hele tiden afsløres, tilgives, frikøbet skal hele tiden gøres gældende, så vi kan fornyes til at tjene. Kristus døde for mange, også den største af alle syndere, Paulus, også for os i vores ynk og forfængelighed. Den tjeneste og hengivenhed skal vi leve ud af og leve for. Tænk Han betror os at være sine tjenere. Hvilken ære at få! Amen.
7