Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan Modul 1-4 For Urinvejskirurgisk afdeling, Regionshospitalet Holstebro Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro Urinvejskirurgisk afdeling og Urinvejskirurgisk Ambulatorium. Samarbejdsrelationer Anæstesiologisk afdeling - herunder palliativ team Billeddiagnostisk afdeling Nuklearmedicinsk afdeling Ergo - og fysioterapiafdelingen Ernæringsenheden Klinisk biokemisk afdeling Klinisk mikrobiologisk afdeling Serviceafdelingen Primær sundhedsvæsen Hospice Stråleterapi afdelingen og andre behandlingsafdelinger i Århus Patient/borger kategorier Sengepladser: 24 senge, afdelingen forventes at have 34 senge ved udgangen af 2008. Der er ca. 3000 udskrivelser årligt. Ambulatoriet har ca. 10.000 kontakter årligt. Urinvejskirurgisk afdeling modtager 40% akutte patienter og 60% elektive patienter Patientgruppen fordeler sig i opgørelsen i LUP: 80% mænd og 20% kvinder Aldersfordelingen viser at 60% er ældre end 60 år. Afdelingen varetager den kirurgiske behandling af sygdomme og skader i nyrer, urinveje og kønsorganer hos voksne og børn. Herunder udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme. Der er tale om kirurgiske indgreb, herunder minimal invasive indgreb (f.eks. kikkertundersøgelse af blæren), teknologikrævende ikkekirurgiske indgreb (f.eks. nyrestensknusning), medikamentel behandling og palliation. Side 1 af 5
De klassiske urologiske diagnoser er: Hypertrofia prostata, Cancer prostata, Papilloma vesica, Cancer vesica, Epididymitis, Nefrolitiasis, Cancer renis, Tumor testis, Torsio testes, Hæmaturi. Afdelingen tilbyder åben indlæggelse til en stor gruppe patienter med cancerdiagnose. Centrale kliniske problemstillinger Sygepleje til patienter der er eller kan blive akut og kritisk syg. Sygepleje til patienter i præ- og postoperative forløb. Sygepleje til patienter med smerter (cancer) Sygepleje til ernæringstruede patienter Sygepleje til dehydrerede patienter. Sygepleje til immobile patienter Sygepleje ved indlæggelser og udskrivelser. Pædagogiske opgaver i form af vejledning, information og undervisning. Palliativ -, terminal -, støttende -, eller lindrende sygepleje Sygepleje til patienter i korte forløb. Sygepleje til patienter i ambulante forløb, selvstændige sygeplejeopgaver i sygeplejeambulatoriet. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Afdelingens normering af plejepersonalet svarer til 34 faste stillinger. Disse er fordelt mellem sygeplejersker (22 personer), social og sundhedsassistenter og sygehjælpere. Der er sygeplejersker som er uddannet til at varetage særlige områder, f. eks inkontinensområdet, urodynamiske undersøgelser og uddannelsesområdet. Der er en social og sundhedsassistent som er uddannet som vejleder af sosa-elever. I plejegruppen findes ligeledes "Nøglepersoner" på en lang række områder bl.a. kost, palliation og medicin. Der er forskellige udviklingsgrupper som arbejder med emner som: specialerelateret sygepleje, smertepleje, akutgruppe, plejeform, osv. Plejepersonalet har i stor udstrækning søgt efter - og videreuddannelse. Der uddannes medicinstuderende i afdelingen. Der er etableret et tværfagligt uddannelsesteam på Urinvejskirurgisk afdeling som dels arbejder med tværfaglig refleksionsøvelser med elever og studerende (sek.elev, med.stud. spl.stud. og sosa-elever) og dels som erfaringsudvekslingsgruppe. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Præ- og postoperativ pleje af klassiske urologiske patienter, f.eks. med skyllekateter. Patienter med Cancer prostata indlagt til regulering af smertebehandling. Patienter med Cancer prostata indlagt til radikal operation. Patienter til udredning for urologiske lidelser i ambulatoriet. Patienter indlagt i det terminale forløb. Side 2 af 5
Sygeplejefaglige opgaver Grundlæggende sygepleje til patienter i det præ - og post operative forløb. Grundlæggende sygepleje til patienter med cancerlidelser. Pleje til patienter med forskellige katetertyper, KAD. Nefrostomikateter og skyllekateter. Pleje til patienter i iv-terapi (venflon). Pleje til patienter med operationssår. Pleje til patienter med smerter. Målrettet kommunikation i forbindelse med dataindsamling. Afgrænsede vejlednings- informationsopgaver. ( f.eks. kateterpleje) Forebyggelse af immobilisations komplikationer. Særligt fokus på urinundersøgelser og observation af urin. Væskebalance (dataindsamling, vurdering, iværksættelse af handlinger, dokumentation) Dokumentere egne sygeplejehandlinger i sygeplejejournalen. Mulighed for at følge patienten til undersøgelser og operation. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Der er igangværende grupper som arbejder med følgende emner: Plejeform Akutgruppe Sygeplejedokumentation Smertepleje Cancer prostata kontrol ved sygeplejersker Sygeplejefaglig standard for patienter indlagt til nefrektomi Sygeplejefaglig standard for pleje af patienter indlagt til radikal prostatektomi. Kontinensresultater efter radikal prostatektomi. Plejetyngdemåling, læs http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/default.asp?intarticleid=14826&menu=195009 Udvikling af instrukser, retningslinjer og politikker som lægges i e-dok på intranettet. Lægegruppen har forskellige projekter vedr. patienter der har fået foretaget radikal prostatektomi. F.eks. rejsningsevne før og efter operation. Afdelingen er tilmeldt de eksisterende urologiske databaser. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen. Ernæringsscreening. Audit en gang om måneden. Kliniske instrukser, udvikles monofagligt. Standarder for patientforløb udvikles tværfagligt. VAS score. Sygeplejefaglige konferencer. Tværfaglige udskrivningskonferencer. Sundhedsfaglig kontaktperson. Audit på journalen og punktet indgår i LUP. Side 3 af 5
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske vejleder er i samarbejde med den sygeplejestuderende ansvarlig for tilrettelæggelse af den kliniske periode. Vejlederne indtager en styrende rolle i forhold til at udpege områder, som den studerende skal omkring på Urinvejskirurgisk afdeling. Udgangspunktet er modulets kompetencer. Det forventes at den studerende udarbejder individuel studieplan. De første to dage forløber altid sammen med den kliniske vejleder. Perioden kan ses i tre faser: I første fase opnås kendskab til stedet, personerne og opgavernes art. I anden fase opnås øvelse og en vis rutine med opgaverne. Der problematiseres og diskuteres og vejleder vil diskutere, stille reflekterende spørgsmål samt stille krav, der er særlig fokus på at inddrage den studerendes støttefag i refleksionen. I tredje fase arbejdes selvstændigt under vejledning med kompetencer tilknyttet modulet. De studerende er ansvarlige for at kunne redegøre for de emner de har særligt fokus på, således at basissygeplejerskerne kan hjælpe den studerende med at udvælge gode læringssituationer. De studerende opfordres til også at placere deres kliniske studier i aftenvagt, da der her er gode muligheder for at studere postoperativ sygepleje og mulighed for kontakt til pårørende. Der foreligger et introduktionsprogram og der planlægges midtvejsdrøftelse. I samarbejde med Kirurgisk afdeling, Afdeling Ø/B og Dagkirurgisk afholdes refleksionsøvelser ca. 1 gang om ugen. Læringsmiljø /Studiemiljø I forbindelse med introduktionen skal den studerende redegøre for sine kompetencer, hvilket danner grundlag for aktivitetsplanen og tilrettelæggelse af den kliniske periode. Der er flere muligheder for adgang til IT. De studerende opfordres til at benytte intranettet til søgning af information vedr. pleje og behandling, men også til at finde undersøgelser lavet af f.eks. Kvalitet og Udviklingsafdelingen. Der findes et studierum, som deles med andre faggrupper. Vejlednings- og evalueringstilbud Der benyttes før-, under-, og efter vejledning ift. udførelse af sygeplejehandlinger. Der planlægges refleksionsøvelser ca. 1 gang om ugen Evalueringsdrøftelser afholdes efter behov. Ca. 1 gang om ugen. Vejledning og evaluering i den individuelle studieplan sker ca. 1 gang om ugen. Der benyttes refleksive spørgsmål til den studerende af alle faggrupper. Evaluering og feedback skal kontinuerligt medvirke til den studerendes bevidstgørelse om egne kundskaber, færdigheder og egen læreproces. Vejlederen har 6 timer til rådighed pr studerende pr uge. Tiden bruges dels i klinikken og dels til refleksionsøvelser og kommunikation igennem den individuelle studieplan. Side 4 af 5
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige - og pædagogiske kvalifikationer Gurli Jeppesen Kliniske vejleder Uddannet 1985, Sygeplejeskolen i Holstebro 85-93 Medicinsk afdeling 94-2007 Primær sektor 2007 Urinvejskirurgisk afdeling 2003 Klinisk Vejleder modul Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur NEFROUROLOGI fra Munksgaards forlag. 5.udgave 2003 Afdelingens dokumentsamling e-dok Retningslinjer, instrukser og politikker. Peter Kaye, Steen Andersen, Palliativ behandling 1998 Janssen-Cilag a/s Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet Den studerende har deltagelsespligt 30 timer pr. uge Fremmøde på 80 % i forhold til den aftalte studieplan Studiedage aftales med den kliniske vejleder Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Uddannelsesansvarlig: Nærmeste overordnede leder: Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Uddannelseschef Lisbeth Sørensen Side 5 af 5