National klinisk retningslinje



Relaterede dokumenter
Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI

Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

TOBS - Instruks. Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Få mere livskvalitet med palliation

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Opgavefordeling, En værdig død Dok /16

Sundhedsfaglige instrukser for plejepersonale i Aalborg Kommune. Målgruppe Sygeplejersker Revideret/revideres næste gang: /1.7.

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Præsentation og svar på spørgsmål om ACP pakken. LKT-Palliation, marts Mogens Grønvold

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Generel forløbsbeskrivelse

Palliativ indsats i DK

Fagprofil - sygeplejerske.

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

Præsentation og svar på spørgsmål om Familie- og pårørendepakken. LKT-Palliation, marts Henrik Larsen

Konsulent Hans Jessen, Sundhedskartellet

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

PRÆSENTATION PROJEKT PALLIATION RANDERS KOMMUNE

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

Ergoterapi og KOL. Ulighed i tilgængelighed til ergoterapi

Enkelt, overskueligt, let at huske

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft

Strategi for Hjemmesygeplejen

Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro.

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Lovgivning i de forebyggende hjemmebesøg - gråzoner og snitflader. SUFO årsmøde 2015

På vej mod Sundhedsaftale Dato: 2. marts 2014

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Uanmeldt tilsyn i Gentofte Kommune 2016

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Generel forløbsbeskrivelse

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Overskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Status for palliativ indsats i Danmark

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Generelle oplysninger

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Udfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Hospitalsmodelprojekt

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

N O T A T. 1. Formål og baggrund

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Høringssvar vedr. Fælles sprog III standarden

Høringssvar vedrørende Anbefalinger for den palliative indsats"

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015

Center for kliniske retningslinjer

1. juli 2015 Allergiklinikken i Roskilde Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.

Visitation af sygepleje. Version 2.3

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Høringssvar fra DASYS vedr. Anbefalinger for den palliative indsats

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

Transkript:

National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem

Samarbejde mellem KL og sundhedskartellet Arbejdsgruppe Tovholder sygeplejerske fra DSR 4 sygeplejersker ansat i 4 forskellige kommuner Århus, Gentofte, Roskilde og København 1 fysioterapeut og 1 ergoterapeut konsulent fra KL og akademisk medarbejder

4 kliniske retningslinjer Fald Appopleksi Forbygge indlæggelse palliation

Målgruppe Sundhedsprofessionelle(sygeplejersker, Fysioterapeuter, ergoterapeuter, social-og sundhedsassistenter) i primærskektoren, der arbejder med patienter/borgere > 65 år med livstruende kræft, KOL og eller hjertesvigt

formål At anbefale et redskab til systematisk identificering af palliative behov hos patienter/borgere >65 år med livstruende kræft, KOL og/ eller hjertesvigt der bor i egen bolig, således af tidlig palliativ indsats kan tilbydes patienter med udækkede behov

Anbefaling af redskab Arbejdsgruppen anbefaler udfra evidens og overvejelser at anvende EORTC QLQ-C15-PAL til identificering af palliative behov hos patienter/borgere > 65 år med livstrueende kræft, KOL og/eller hjertesvigt som bor i egen bolig

EORTC QLQ-C15-PAL Kendt skema for de fleste af jer anvendes i dag i forhold til at identificere hvor mange symptomer en palliativ patient har.

Redskabet er ikke bedre end den som skal arbejde med det.

Evidensbaseret instruks Systematisk tidlig identificering af behov for palliativ indsats hos borgere/patienter med livstruende sygdom.

Målgrupe Borgere/patienter > 65 år med livstruende kræft, KOL og eller hjertesvigt.

sundhedsprofessionelle Sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sociaælog sundhedsassistenter i den kommunale ældrepleje med ansvar for behandling, pleje og omsorg for borgere/patienter > 65 år

Definition af begreber Palliativ indsats: Behov for lindrende pleje, behandling og rehabilitering ti latafhjælpe problemer og/eller symptomer relateret til den livstruende sygdom og/eller behandling af denne. Livstruende sygdom: når diagnosen Kol, kræft eller hjertesvigt stilles

EORTC QLQ-C15-PAL: (European Organizaion for Research and treatment of Cancer- Quality of Life Questinaire C15-PAL) et valideret vurderingsredskab til tidlig opsporing af palliative behov hos borgere/patienter med livstruende sygdom. C15 Pal består af 15 spørgsmål om borgers palliative behov

Anbefaling Vurderings redskabet EORTC QLQ-C15-PAL anvendes mhp. tidligt at identificere palliative behov hos borgere/patienter > 65 år me dlivstruende kræft, KOL og Hjertesvigt.

Hvem Alle borgere/patienter med livstruende kræft KOL og/ eller hjertesvigt får uddelt vurderingsredskabet

Hvornår Ved første kontakt efter diagnosen er stillet Efter udskrivelse fra sygehus ved flytning til plejebolig Ved forværring af borgerens/patientens sundhedstiltandpå aktivitets-, krops eller deltagelseniveau

Hvordan Ydelsen sygeplejefaglig vurdering tildeles til borgere der lige har fået stillet diagnosen livstruende kræft, KOL og eller hjertesvigt, eller til borgere med kendt diagnose som udskrives fra sygehus.

Har borgeren ikke sygepleje men hjemmehjælp anmoder hjemmehjælps gruppen om en sygeplejefaglig vurdering på tilsvarende måde.

Under den indledende samtale med borger borgeren præsenteres og tilbydes vurderingsskemaet som borgeren selv udfylder

Handling på baggrund af resultatet fra vurderingsskemaet Har borgeren udfyldt slet ikke på alle spørgsmål sker der ikke yderligere efter indlæggelse eller senest ½ år efter gentages arbejdsgangen

Scorer borgeren på enkelte spørgsmål lidt, en del, eller meget drøftes mulige tværfaglige tilbud med borgeren. I samarbejde med borgeren prioriteres rækkefølgen af indsatser. Iværksættes der pleje-og behandlingstilbud gentages hele arbejdsgange indenfor en uge til en mdr.

Dokumentation Skemaet kopieres og originalen opbevares i der til indrettet mappe på kontoret. Kopi medbringes til borger ved næste besøg og sættes i borgerens samarbejdsbog Der dokumenters i journalen jævnfør kommunens retningslinjer, for sundhedsfaglig dokumentation.

Lokalt ansvarlig Gruppeleder for sygeplejen i Valby Lis Andersen

Kontaktpersoner Gruppeleder for sygeplejen i Valby Lis Andersen