Høringssvar fra DASYS vedr. Anbefalinger for den palliative indsats
|
|
- Bodil Damgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tina Birch København den 23. oktober 2017 Høringssvar fra DASYS vedr. Anbefalinger for den palliative indsats Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) har modtaget forespørgsel på overstående, og vi takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi har haft en repræsentant i arbejdsgruppen. Processen har udfordret bl.a. grundet en sen udskiftning af medlemmer i arbejdsgruppen og Sundhedsstyrelsens ønske om et vel kortfattet dokument. På den baggrund er vores repræsentant tilfreds med resultatet. Vi har derudover sendt høringsmaterialet til vores medlemmer, hvilket har givet anledning til kommentarer fra Fagligt Selskab for Lunge- og Allergi Sygeplejersker, Fagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker, og Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne. Kommentarerne fremgår separat fra de enkelte selskaber. Fagligt Selskab for Lunge-og Allergi Sygeplejersker Generelle bemærkninger Vores generelle holdning er, at arbejdet bærer præg af, at have fokus på kræftområdet, hvor palliationsbegrebet jo også dækker andre alvorlige og kroniske sygdomme. Anbefalingen bæger præg af at være skrevet i en ramme af kræft. De udfordringer, der er ved at tænke palliation ind i en non-malign ramme beskrives ikke. (Antal patienter, systematisk afdækning fra diagnosetidspunkt, uforudsigeligt sygdomsforløb, svær at forudsige sygdomsprogression, multisyge, ældre, patienternes egen sygdomsopfattelse, behandlingsmåde - muligheder). Der stilles ikke spørgsmålstegn ved om det er hensigtsmæssigt ukritisk at overføre organiseringen fra kræft palliation til det non-maligne område. Der er meget få konkrete anbefalinger i forhold til, hvordan disse udfordringer imødegås også, når der tænkes på antallet af patienter og deres mangeårige forløb. Ligeledes, hvordan man skal organisere sig i forhold til det basale niveau, som trods alt skal varetage flertallet af patienterne. Det er netop et af formålene med anbefalingerne (s. 5). Hvilke og hvordan Validerede redskaber valideret til non-maligne sygdomme? Der nævnes nogle stykker, men samtidig står der på s. 18 nederst, at der ikke er et valideret redskab til at dække alle områder. Alligevel optræder anbefalingen omkring validerede skemaer gennem hele anbefalingen. (se mere længere nede). Der mangler referencer for anvendelse af Advance Care Planning. Der er heller ikke overensstemmelse mellem anvendelse af Advance Care Planning og Advance Directives. Der står flere gange beskrevet palliative behov uden de er defineret nærmere i anbefalingen. Er det når et behov ikke er lindret? Lindret, men stadig er der? Hvad med symptomer, som består uanset indsats, herunder også psykosocial og åndelig? Det samme gælder i forhold palliative indsatser. Side 1 af 7
2 Der mangler anbefalinger for, hvem der er tovholder på eksempelvis ACP, hvem der samler trådende og hvordan i de forskellige instanser. Der mangler anbefalinger for hvem der er ansvarlig for det fælles redskab til vurdering af symptom og behov for den palliative indsats. Der er generelt mange gentagelser i anbefalingerne. Der er skift i ordbrug mellem fagprofessionelle og sundhedsprofessionelle, almen praksis og egen læge. Afsnit omkring børn kunne med fordel samles til et kapitel for læsevenlighedens skyld. Bemærkninger til høringsmaterialet 1.2 Anbefalingerne tager udgangspunkt i den aktuelle viden... Det er ikke beskrevet, hvordan litteraturen er søgt og udvalgt og om det er foregået systematisk. Eksempelvis er et registerstudiet fra Lungeforeningen og PAVI, 2013 ikke på referencelisten s. 7 Basal palliativ indsats: Den basale palliative indsats er målrettet mennesker med afgrænsede palliative behov inden for få problemområder. Indsatsen kan indgå integreret i den anden pleje og behandling, der tilbydes. Specialiseret palliativ indsats: Den specialiserede palliative indsats er målrettet mennesker med palliative behov af en høj sværhedsgrad inden for de enkelte problemområder og med flere sammenhængende problemområder. Det fremgår ikke, hvor denne definition kommer fra (reference). Det fremgår ikke, hvordan der skelnes mellem få og flere problemområder. På side s. 10 punkt 5 under uddannelse og kompetencer defineres specialiseret indsatser i relation til organisationen (palliativt team, palliativ afdeling og hospice). Der er ikke beskrevet nærmere, hvad indsatsen går ud på og skal indeholde. 2. Sammenfatning af anbefalinger MDT konferencer frekvens, ad hoc? Hvordan tænkes dette ind i praksis i forhold til anden aktivitet på eksempelvis sygehusafdelinger? Hvordan adskiller MDT sig fra tværfaglige møder, ud over, at den specialiserede palliative indsats er med? Igen på s. 27 hvordan operationaliseres disse? Er det muligt at indføre på denne vis, når mængden af patienter tages i betragtning eller er det noget, der skal forbeholdes bestemte patienter eller en generel anbefaling for alle i palliative forløb uanset basal eller specialiseret forløb? s. 10. sidste punkt - Kommuner og regioner registrerer alle patienter, der systematisk får afdækket deres palliative behov. Hvordan tænkes dette gjort i praksis? Der lægges op til at alle patienter ved diagnosetidspunktet skal have vurderet deres behov. Når vi taler livstruende sygdomme vil det være en stor del af befolkningen. Der mangler beskrivelse af: Hvad er palliative behov? Hvornår bliver et behov palliativt? Vil det være ved alle årskontroller? Er det relevant? 3. Målgruppe s. 11 Patienter med non-maligne sygdomme udgør kun ca. 5 pct. af patientpopulationen i specialiseret palliativt regi (11), selvom behov for palliation i den terminale fase antages at være den samme som hos patienter med malign sygdom (12-14). Hvordan defineres den terminale fase, dette har ikke været beskrevet tidligere og kan man bruge disse faser i praksis? Slutstadierne ved flere livstruende non-maligne sygdomme har en symptom- og behovstyngde for både patient og pårørende, som er lige så udtalt som ved en kræftlidelse, men en progression, som strækker sig over en meget længere periode. Netop denne udfordring udfoldes slet ikke, hvordan imødegås disse Side 2 af 7
3 svingende behov. Slutstadiet kan måske strække sig over mange måneder/år, eller taler vi end-of-life, når der er timer, dage. Undersøgelser har vist, at mange uhelbredeligt syge ønsker at være hjemme så længe som muligt, og dermed dø i eget hjem. Erfaringen er dog, at ønske om dødssted kan ændres i patienternes sygdomsforløb i takt med sygdomsudvikling og behovet for mere hjælp og lindring. Der mangler referencer for de udsagn Omhandler kun kræftområdet. Måske er det vigtigt at estimere omfanget hos ikke kræftpatienter for at have et afsæt for de anbefalinger man laver. 4. Det palliative forløb Validerede redskaber. Er det relevant at afdække for non-maligne ved diagnosetidspunktet? Måske mere relevant, når symptomer påvirker hverdagen? Ellers er det i princippet alle der får en diagnose Advance Care Planning (reference). s. 16 midt Der er en række ligheder mellem palliation og rehabilitering. Ved diagnosetidspunktet vil målet med den samlede indsats ofte være helbredelse i form af pleje, behandling og rehabilitering Dette er igen skrevet ind i en kræftsammenhæng. En kronisk sygdom kan aldrig blive helbredt og behandling er en del af hele sygdomsforløbet ind til end-of-life Palliative behov er et kernebegreb i anbefalingen, men defineres ikke nærmere. Er det når et behov ikke er lindret? Lindret, men stadig er der? Hvad med symptomer, som ikke er muligt at fjerne? Er SPICT et redskab, der er valideret til både kræft og non-maligne sygdomme? Hvor i ligger anvendeligheden? Er der andre redskaber der skal beskrives? Eksempelvis i KOL foreligger der GOLD, hvor man har indarbejdet symptomvurdering, som en del af behandlingsanbefalingerne og kategorisering. I region Hovedstaden er behovsvurderingsskemaet fra kræftområdet tilrettet og testet i forhold til KOL, diabetes og hjertekarsygdomme. s.18 Pårørende er erfaringsmæssigt. Der mangler referencer. s. 19 Det er ingen referencer for anvendelse af EORCT. Er redskabet valideret til non-maligne? Eller antager man, at det skal indføres uden at have testet dets anvendelighed og uden at forholde sig kritisk til om det er muligt og brugbart? 4.3 Advance Care Planning I Danmark er der ikke tradition for systematisk at tale med patienter og pårørende om deres ønsker for og tanker om den sidste del af livet og døden samt at dokumentere dette. Derfor ved hverken de pårørende eller de sundhedsprofessionelle ofte ikke nok om dette, når det pludselig bliver aktuelt. Ved at tale om disse for mange relativt svære emner tidligt i det palliative forløb, bliver mulighederne for at imødekomme patienternes ønsker større. Vi tænker, at det handler om mere end sidste del af livet og døden. Det vigtige er ikke nødvendigvis at dokumentere det. Der står også midt i afsnit 4, at ACP-samtalen bør munde ud i et dokument til patienten og indgå i journalen. Dokumentet kan endvidere anvendes til at beskrive ønsker til den sidste tid, fx hvor patienten ønsker at dø og ønsket behandlingsniveau af sygdommen. Det fremgår ikke hvilket dokument, der er tale om. Hvor tit skal det revideres? Hvordan sikres, at det altid er opdateret? Er det det, der er formålet med ACP samtale? Er den type dokument ikke det der beskrives som Advance Directive? Det er vigtigt at holde disse ting adskilt. Begreber blandes samme flere steder i dette afsnit. Eksempelvis i det sidste afsnit, hvor der på den ene side skrives, at det handler om at få oplevelser omkring livet med sygdom frem og på den anden side handler det om at systematisere, planlægge og dokumentere. Fokus på ACP samtalen skal være ønsker for livet, afsæt i den enkelte patients og pårørendes behov, hvilket ikke nødvendigvis er døden. Mange af de patienter med non-maligne sygdomme har et gradvist funktionstab, som de tilvænner sig til. Der kan også være forskel på at ønske at tale om ens bekymringer for fremtiden til decideret at tale om døden og hvordan man ønsker den sidste tid. Mange af de allersværeste syge har ofte et ønske om at tage en dag af gangen. Endelig kan et nedskrevet dokument give udfordringer, i de meget uforudsigelig forløb, da ingen kan forudse, hvordan eksempelvis pårørende vil reagere eller den Side 3 af 7
4 syge selv. Det kan betyde skuffede forventninger, som forværrer situationen. Hvilke forudsætninger har man for at vide behovet for fremtidig pleje og behandling? Det vil afhænge af den sygdomsmæssige situation, som netop ved non-maligne lidelser er karakteriseret ved mange dyk og uforudsigelighed. s.21 Det anbefales, at ACP-metoden anvendes systematisk i kommunale sundhedstilbud, på sygehuse og i almen praksis, i samarbejde med patienten. Det er uklart hvad menes her? Igen lidt selvmodsigende i forhold til det der er skrevet om planlægning. Det er vigtigt, at det er en gennemgående sundhedsfaglig person, som har sygdomsindsigt og som patient/pårørende har tillid til Patient og pårørendeinddragelse Inddragelse. Hvem skal inkluderes og i hvilket omfang? Det er vigtigt, at hvilket ord/begreber, der anvendes. Generelt er dette afsnit slet ikke teoretisk underbygget (ingen referencer i afsnittet). Involvering handler om andet end behandlingskadence. Det er patientens rettighed at få belyst alle behandlingsmuligheder og det at opnå fælles behandlingsmål er en løbende proces. Der står intet om de forskellige behov patient/pårørende kan have og 4.6 Indholdet i de to afsnit blandes og har delvis overlap. I afsnit 4.5 er der bl.a. et afsnit som starter med Støtte til pårørende Organisering, ansvar og samarbejde Mange gentagelser i de forskellige underafsnit s.25 andet afsnit specielt når sygdomsbehandlingen aftrappes og ophører. Det vil ofte kun være de sidste få dage (endof-life), at man aftrapper behandlingen. Sygdomsbehandlingen kan ikke undgås for mange af de nonmaligne patienter. Hvis almen praksis ikke kan stå til rådighed, bør anden relevant læge orienteres om aktuelle aftaler bl.a. i forhold til behandlingsniveau. Det er uklar hvad menes her? Giver kun mening igen i en kræftsammenhæng. Det vil aldrig ske i forhold til ældre medicinske patienter. s. 27 shared care er hensigtsmæssig. Det er et nyt begreb som bruges, som ikke er defineret nærmere eller brugt i andre sammenhænge i anbefalingerne. 6. Uddannelse og kompetencer s. 29 Punkt 4 og 7, det er uklart, hvor de to funktioner adskiller sig? 6.1. På nuværende tidspunkt opleves det som overordnet svært, at rekruttere personale med tilstrækkelige palliative kompetencer. Det synes mere, at være en politisk udtalelse, som ikke hører til i en anbefaling? Det er fint, at det er skrevet ind som anbefaling, at det skal tænkes ind i alle præ- og postgraduate uddannelser Anbefalingerne på s. 30 og 31, går primært på forudsætninger for den basale indsats. Alligevel er der et par punkter omkring specialiseret indsats. Punkt 4 beskriver kompetencer på specialiseret niveau. Her anbefales lægen at være fagområde specialist, mens der ikke beskrives kompetencer for sygeplejersken. Det bør beskrives. Det fremgår ikke, hvorfor krævet om at være specialiseret er knyttet op på fuldtidsbeskæftigelse. Det udelukker nye måder at tænke palliative indsatser på. 7. Monitorering Det anbefales at registrere alle patienter og systematisk afdække deres behov. Anbefalingen rejser mange spørgsmål: Hvad tænker man om antal? Er det relevant i forhold til at behov skal afdækkes på diagnosetidspunktet i forhold til livstruende sygdomme? Hvem skal udføre registreringen og hvordan kobles det til allerede eksisterende kvalitetsindikatorer på sygdomsområder i forhold til regionerne Kliniske kvalitetsprogrammer? Ligeledes står der, at [de] palliative indsatser [skal registres] i Landspatientsregistreret. Det kræver, at det er defineret nærmere, hvad det er der er en palliativ indsats kontra almindelige sygeplejefaglige ydelser, som pårørende samtaler, og koordinering med hjemmepleje. Side 4 af 7
5 Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne Generelle bemærkninger Anbefalingerne er meget faglige relevante, og med stort fokus på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. At der er sket en reducering i antal sider gør anbefalingerne mere overskuelig og lettere at tilgå end tidligere. Dog kunne teksten stadig gøres letter ved at indsætte figurer og flere Tekstbokse med eksempler, samt gennemgå teksten endnu engang for at gøre den mere læsevenlig. Vi ser det meget positivt at der skabes mulighed for rådgivning til kommunerne fra specialiseret teams hele døgnet og mener det vil være med til øgning af det faglige niveau til gavn for patienterne. Begrebet Hjemmesygeplejerske foreslås erstattes af sygeplejersker i kommunerne, da sygeplejersker i kommunen dækker både sygeplejersker der arbejder i plejecentre og i hjemmesygeplejen. Bemærkninger til høringsmaterialet 2. Sammenfatning af anbefalinger Det giver et godt overblik, at anbefalingerne er sat ind i en boks fra start i hvert afsnit og derefter uddybet dem efterfølgende. I sammenfatningen af anbefalingerne kunne man overveje at skærpe anbefalingerne med et skal. Det vil styrke anbefalingen og forpligte både ledelser og personale samt kommunale politikere mere. Generelt vil det være relevant at Sundhedsstyrelsen overvejer at styrke anbefalingen ved at de mange bør, kan og anbefales erstattes med et skal. Fx at palliativ indsat bør iværksættes tidligst muligt (s.16), at sundhedsprofessionelle som arbejder med patienter med livstruende sygdom bør kunne vurdere om en patient kan have palliative behov (s.17), at kommunerne og almen praksis anbefales at anvende systematisk redskaber til identifikation af patienter med palliative behov (s.17), at den praktiserende læge bør tage stilling til hvem der skal kontaktes ved akut opstået problematikker (s.26), der bør foreligge en behandlingsplan (s.27) og generelt i afsnittet om Helhedsorienteret vurdering af palliative behov. 3. Målgruppen Kommunerne leverer palliative pleje og omsorg til patienter med mange forskellige diagnoser. Det er derfor yders relevant, at der i anbefalingerne er taget højde for, at målgruppen inkluderer patienter med nonmaligne diagnoser og deres pårørende. Det er positivt og yderst relevant, at gruppen af særlige sårbare patienter (demente, psykisk syge, psykisk udviklingshæmmede og indsatte) og patienter med anden kulturel baggrund er fremhævet, som en gruppe, der skal være særlig opmærksomhed på. Det gælder ligeledes afsnittet om pårørendeinddragelse, børn og unge. Dog kunne vi ønske, at vigtigheden af tilbyde ældre i plejecentre og eget hjem en palliativ indsats også nævnes. De har i den sidste fase af livet et stort behov for en palliativ indsats og rådgivning fra et palliativt specialteam, i forhold til den lindrende palliative behandling i livets sidste fase. 4. Det palliative forløb Det anbefales, at der anvendes EORTC som spørgeskema eller andet valideret redskab. Det vil være hensigtsmæssigt, at Sundhedsstyrelsen valgte et redskab, som dermed vil være genkendeligt for patienten uanset hvilket sygehus eller kommune de befandt sig i. Det skaber utryghed for patienten med forskellige skemaer. SPICT angives også som et relevant værktøj som kan understøtte sundhedspersoner til at identificerer basale palliative behov. Lige som ICF anbefales som metode til at vurderer patienter med palliative behov. Der kunne med fordel kort skitseres enten med en figur eller en boks hvad disse redskaber indeholder, og en skarp anbefaling om hvilke der skal anvendes til hvad. I forhold til Advance Care Planning er det uklart hvem, der er ansvarlig for at den første samtale afholdes. Det anføres, at der skal være sygdomsspecifikke læge- og sygeplejerskekompetencer tilstede, samtidig skal Side 5 af 7
6 samtalen tages, når der er skabt relation og når patienten ikke er indlagt. Der mangler en præcisering af hvilke kompetencer det præcist er, der skal være tilstede i relation til sygeplejersken. Hvis man mener, at det skal være den praktiserende læge i samarbejde med sygeplejerskerne i kommunerne, skal dette beskrives tydeligt. Ved den manglende præcisering risikerer man, at samtalen ikke iværksættes. 5. Organisering, ansvar og samarbejde En mere præcis opdeling af basal og specialiseret indsats er ønskeligt. Der kunne med fordel anvendes et skema for at anskueliggøre forskellen samt hvem der har ansvar for hvad i det palliative forløb. 6. Uddannelse og kompetencer I forhold til forudsætninger for at varetagelse af palliative indsatser er det præciseret, at alle kommuner skal have sundhedsprofessionelle med kompetencer på postgraduat niveau (niveau B), svarende til diplom. Det skal præciseres tydeligere, da det ikke er gennemskueligt, om der forventes et diplom kursus, eller en diplomuddannelse svarende til 60 ECTS point. 7. Monitorering og kvalitetsmåling Vi ser det positive i at kunne monitorere den palliative indsats og foreslår automatisk opsamling af data, så der ikke skal foretages ekstra dokumentation. Fællessprog3 i kommunerne kan kun give svar på de sygeplejeydelser der gives patienten. I det nye indsatskatalog for sygepleje er sygeplejeydelsen Palliation fjernet, og der dokumenteres alene ud fra de 12 sygeplejefaglige behov/problemer. Fagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker Generelle bemærkninger Anbefalinger for den palliative indsats har stor relevans og stor anvendelighed i praksis i forhold til palliation af patienter med livstruende hjerte, lunge og karsygdomme. Indholdet i anbefalingerne er meget logisk opbygget. Det er nemt at få overblik og følge den røde tråd i materialet. Sproget er tydeligt. Materialet giver mening og har meget stor betydning for patienter og pårørende samt praksis inden for selskabets specialer. Bemærkninger til høringsmaterialet 3. Målgruppe 3.1. Målgruppens karakteristika, første afsnit Livstruende sygdom er ikke diagnosespecifik, men figur 1 illustrerer forskellige typiske sygdomsforløb med funktionsevneniveau over tid. Menes der ikke sygdomsprogression over tid? 4. Det palliative forløb Det anbefales, at Advance Care Planning bør anvendes systematisk. Den basale palliative indsats bør som den specialiserede palliative indsats også monitoreres systematisk. 6. Uddannelse og kompetencer Det kan blive en udfordring i kardiologien, at leve op til kompetencekravet om, at alle sygehusafdelinger skal have én fra hver fagprofession ansat, som har kompetencer på postgraduat basalt niveau. 7. Monitorering og kvalitetssikring Der mangler monitorering og kvalitetssikring af den basale palliative indsats, ikke kun en registrering. Skulle høringssvaret give anledning til spørgsmål står DASYS og de involverede faglige selskaber naturligvis til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående synspunkter. Side 6 af 7
7 Med venlig hilsen For Dansk Sygepleje Selskab, DASYS Bente Hoeck Næstformand Side 7 af 7
Høringssvar vedrørende Anbefalinger for den palliative indsats"
Sundhedsstyrelsen Enhed for planlægning E-amil: plan@sst.dk Østerbro 23. oktober 2017 Kære Kirsten Hansen Høringssvar vedrørende Anbefalinger for den palliative indsats" Lungeforeningen takker for muligheden
Læs mereAnbefalinger for den palliative indsats
Anbefalinger for den palliative indsats 2017 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereAnbefalinger for den palliative indsats
Anbefalinger for den palliative indsats 2017 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereFaktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice
Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs merePå vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014
På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle
Læs mereStatus for palliativ indsats i Danmark
Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...
Læs mereBaggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1
Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012
Læs merePALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereLokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)
Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget i Region Syddanmark
Læs mereStrategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereKOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne. Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital
KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital Bidragydere: Professor Peter Lange, Kbh. Universitet Overlæge Kristoffer Marså, Herlev
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs mereLokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)
UDKAST 18-12-2018 Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereSygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereHøringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden
Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Som led i at indsamle høringssvar anvendes dette høringsskema. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Målet er at sikre en ensartet indsamling samt at sikre at
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereVedlagt fremsendes høringssvar vedrørende Kvalitetssikring af patientuddannelse fra Region Nordjylland.
Sundhed og Sammenhæng Fyrkilde Vej 7 9210 Aalborg Ø Til Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Axel Heides Gade 1 2300 København S D. 20. september 2012 Ref.:Alice Morsbøl E-post:
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mere7. Syg eller døende i eget hjem
7. Syg eller døende i eget hjem Flere ældre og syge borgere Levealderen i Danmark er stigende, men det betyder ikke, at borgere bliver mindre syge. Det hænger blandt andet sammen med, at ældre lever længere
Læs mereDet palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter
Læs mereImplementeringsplan Efterår 2018
Implementeringsplan Efterår 2018 Til godkendelse I Følgegruppen for Behandling og pleje Godkendelse i DAK Godkendelse I SKU Informationsmøde for kommunerne Udarbejdelse af UV materiale Informationsmøde
Læs mereTerminal palliativ indsats
Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Læs mereKandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet
Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Modul i Rehabilitering og Palliation Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Lektor, Ph.d 05-03-2018 Formål med kandidatuddannelsen kvalificerer
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereSygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme
Læs mere2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter
2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark og Region Syddanmark i henhold til reglerne
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mere2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten
2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereBridge over troubled water
Bridge over troubled water Palliation på plejehjem og samarbejde/hvad kan det specialiserede team tilbyde Margit Lundager Forstander Kildevæld Sogns Plejehjem Thomas Gorlen Praktiserende læge Diplom palliation
Læs mereHvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den
Læs mereHøringsudkast 11. august 2011
Høringsudkast 11. august 2011 Flere og flere danskere får diagnosticeret en livstruende sygdom og lever længere tid med en livstruende sygdom. Dette er en følge af forbedret diagnostik og behandling.
Læs merePalliativ indsats i DK
1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt
Læs merePALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS
PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS 1 Urologisk afdeling i Roskilde 27 7-døgns-senge heraf 8 under anden afdelingsledelse 12 5-døgns-senge
Læs mereHvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?
Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan
Læs mereNationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereKortlægning og udvikling af den palliative indsats
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb
SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i
Læs mereStatus for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?
Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereÅnde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D
Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D. 15-6-2017 Program for denne workshop Du tænker og reflekterer Et samlet blik på Ånde-nød som afhandling At være dødelig fakta om patienter med KOL Den tilslørede
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS
ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs merePalliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)
Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereSygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,
Læs mereHospitalsmodelprojekt
Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient
Læs mereForhandlinger om overgange til terminal pleje for ældre medicinske patienter et empirisk studie
Forhandlinger om overgange til terminal pleje for ældre medicinske patienter et empirisk studie Heidi Bergenholtz, postdoc & klinisk sygeplejespecialist Holbæk Sygehus & REHPA Definition af palliativ indsats
Læs mereKvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå
Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne
Læs merePalliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis
Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet
Læs mereANBEFALINGER FOR. Historisk DEN PALLIATIVE INDSATS
ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs merePRÆSENTATION PROJEKT PALLIATION RANDERS KOMMUNE
PRÆSENTATION PROJEKT PALLIATION RANDERS KOMMUNE AF HOSPICE- OG PROJEKTSYGEPLEJERSKE LOUISE NIELSEN KUSK MAIL: LOUISE.NIELSEN.KUSK@RANDERS.DK MOBIL: 24445120 PROJEKTSYGEPLEJERSKE ERFARING IGENNEM DE SIDSTE
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mereEgenbetaling til kommunale akutpladser
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 B 13 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Egenbetaling til kommunale akutpladser Baggrund Kammeradvokaten har i notat af 16. november 2018 vurderet de lovgivningsmæssige
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs merePROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr
PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en
Læs mereN O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Læs mereDer har været nedsat en arbejdsgruppe og en baggrundsgruppe, der har medvirket ved udformningen af anbefalingerne.
Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/3/LRA Høring vedrørende s Anbefalinger for den palliative indsats Hermed udsender Anbefalinger for den palliative indsats til
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs mereVedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.
Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en
Læs mereKommissorium for Palliation i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Horsens
Kommissorium for Palliation i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Horsens Udarbejdet af: Barbara Smith Dyrmose, Berit Falkesgaard Nørgaard, Birgit Daugård, I nge Gudiksen Appel, I vana Andelkovic, Karen
Læs mereFravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer
Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene
Læs mereEgne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune
Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....
Læs mereTelemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde
1 Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde Fuldmægtig Mette Myrhøj Marts 2017 AGENDA Kort redegørelse
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereTil sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025
Til sundhedsministeriet Den 13. oktober 2016 The Danish Nurses Organization Sankt Annæ Plads 30 DK-1250 København K Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025 Tak for muligheden for at indgive
Læs merePalliation, tilbud til døende og deres pårørende
Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået
Læs merePalliative tilbud til personer med ALS
Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview
Læs mereAdvance Care Planning samtale (ACP) Pakke
Advance Care Planning samtale (ACP) Pakke Palliationsygeplejerske Tanja V. Sørensen Præst Lotte Blicher Mørk Oktober 2017 version 2.0 Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 1 ACP samtalen
Læs mere