Indledning Ekstraordinært indsatsområde med finansiering: I Skive er samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og UU efterhånden blevet et varemærke. Vi vil noget sammen og vi er særdeles bevidste om vores fælles samfundsopgave: at give de unge (og ældre) i vores område en uddannelse. Erhvervsuddannelserne i Skive ønsker sammen med UU Skive at ansøge om ekstra særlig støtte til et fælles projekt, der retter sig mod de svageste af de unge vi har på eller som sigter mod en erhvervsuddannelse. Unge med ondt i livet Målgruppebeskrivelse: Vi ser i erhvervsuddannelserne en skræmmende tendens, som det er vores overbevisning, at der bør gøres en overordnet og koordineret indsats for at dæmme op for: De unge vi har i uddannelsen har det rigtig skidt! Vi har lavet en lille uvidenskabelig undersøgelse blandt vore elever, og derigennem konstateret at mellem 15 og 20% af vore elever har en helt almindelig social baggrund! Altså har en dagligdag, som kun er præget af den type problemstillinger, som man almindeligvis har som ung teenager. Resten har alvorlige sager med sig i bagagen. Lige fra selvmordsforsøg, til kræftsyge i nærmeste familie, døde forældre, kriminelle forældre, stofmisbrug, alkoholmisbrug, spillemisbrug, vold, voldtægt og meget mere. Flere unge har i den tid vi har haft dem inde fået konstateret ADHD. Flere af vore unge er blevet diagnosticeret med depressioner, angstneuroser m.v. Vore oplevelser passer rigtig godt sammen med beskrivelsen i artiklen fra Beskæftigelsesregion Midtjylland, TENDENS nr. 1 Februar 2009 - med fokus på unge: Tidlig indsats er afgørende, hvori der henvises til En ny rapport, lavet for beskæftigelsesregionen af konsulentvirksomheden COWI, som har kigget nøjere på den gruppe af unge, der har svært ved at holde både hastighed og sikker kurs mod uddannelse og job. Mange af disse unge har en række særlige behov og problemer. Det kan være psykiske eller sociale problemer, manglende opbakning fra forældrene, manglende boglige forudsætninger eller problemer med misbrug. Rapporten konkluderer: at det er særdeles vigtigt at sikre en forebyggende indsats i forhold til denne gruppe af unge. Der skal sættes ind så tidligt som muligt. For ellers risikerer man, at mange unge mister både orientering og bevægelseskraft i tomrummet mellem folkeskolens overbygning og indtil de er kommet godt og sikkert i gang med en ungdomsuddannelse eller et ordinært job. Unge-rapporten foreslår derfor helt konkret, at jobcentrene og de relevante aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning, socialforvaltningerne, repræsentanter fra folkeskolen, ungdomsuddannelserne og produktionsskoler med flere styrker samarbejdet, som har fokus på at sikre, at unge med særlige problemer/behov ikke tabes, når de forlader folkeskolen, siges det i artiklen.
Noemi Katznelson udtrykker også en bekymring vi klart genkender fra vores hverdag Beskæftigelsesregion Midtjylland, TENDENS nr. 1 Februar 2009 - med fokus på unge: Unge hjemløse i performersamfundet Kravene til den enkelte er blevet skrappere og forventningerne til et godt og lykkeligt liv skruet i vejret. Adgangsbilletten til det gode liv på arbejdsmarkedet og oplevelsen af at lykkes med familie, venner, uddannelse, fedt job og et rigt liv står højt på ønskesedlen. Men for mange unge er billetten skræmmende svær at indløse. For det er ikke nok blot at være god til at passe sit arbejde. "I langt de fleste job i dag er det ikke kun vores faglige kvalifikationer, der er i spil. Det er i høj grad også vores personlige og sociale kompetencer. Fordi disse kompetencer er i spil på arbejdsmarkedet, bliver unge, der ikke kan performe på en af disse kompetencer, faktisk udsatte. Tidligere, hvor det mere var de faglige kompetencer, det handlede om, kunne du godt være lidt asocial eller knap så god til at omgås andre. Du kunne godt være en god arbejdskraft alligevel. Men kravene til de unge i dag er, at de skal kunne både det faglige, det sociale og det personlige," siger Noemi Katznelson Noemi Katznelson er i gang med flere forskningsprojekter om unge, uddannelse og arbejdsmarked, herunder om trivsel og mistrivsel blandt unge. Noget af det, hun som forsker har iagttaget er, at mange unge med svag tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet ganske enkelt ikke ved, hvad de vil. Initiativer I Skive er samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og UU efterhånden blevet et varemærke. Vi vil noget sammen, og vi er særdeles bevidste om vores fælles samfundsopgave: at give de unge (og ældre) i vores område en uddannelse. Hver for sig har vi erfaret, at kilden til succes i arbejdet med fastholdelse og motivation for uddannelse ligger i den personlige kontakt til den individuelle unge. Det kan vi simpelthen ikke få nok af. Men det skal ikke være en hvilken som helst kontakt - det skal være en kvalificeret kontakt. En, der rent faktisk kan mere end bare at lytte. En, der kan stille de rigtige spørgsmål, og en, der aktivt kan lytte og ikke mindst en, der faktisk også kan tage konkrete tiltag til hjælp. Hver for sig, har vi på vores institutioner gjort store tiltag for at kvalificere vores kontaktlærere til rollen som den unges rådgiver, mentor og sparringpartner, hvilket sker gennem den ordinære drift. MEN vi har en eksplosionsagtig udvikling i antallet af elever, der har brug for særlig personlig støtte. Som eksempel kan nævnes, at antallet af mentorelever, målt på første halvår af skoleåret 08-09 er 2½ gange større end antallet for hele skoleåret 07-08! Vi ønsker at oprette en yderligere funktion, der dels kan tage hånd om de elever, der har særlige behov for samtale, nærvær og personlig hjælp, og som vores mentorer på erhvervsskolerne ikke har mulighed for at gå i dybden med. Og samtidig en funktion, der kan fungere som sparringpartner for kontaktlærerne og mentorerne i såvel individuel som kollektiv supervision, sparring, coaching og uddannelse. Vi forestiller os en fultidsansat psykolog, der i samarbejde med en netværkskoordinator vil være ansat af de tre erhvervsskoler (Teknisk Skole, Handelsskolen og Social og
Sundhedsskolen) i forening. Begge personer vil få stillet administrative faciliteter til rådighed på UU Skive, men skal fordele deres tid på de tre erhvervsskoler. Netværkskoordinatoren tager over, hvor skolernes kontaktlærere, studievejledere, mentorer og lign. må give slip. Psykologen står til rådighed for de elever, der har behov, men også for skolens kontaktlærere, mentorer, faglærere etc. hvor de har behov for sparring, supervision, uddannelse etc. Netværkskoordinatoren skal hjælpe de unge med ondt i livet med at etablere alternative netværk, det kan være i form af fritidsaktiviteter, selvhjælpsgrupper, hjælp til organisering af de nødvendige forandringer i de unges liv som forudsætning for uddannelse eksempelvis hjælp til at organisere økonomi, bolig, etc. Mange unge med ondt i livet har også ADHD, og også her skal netværkskoordinatoren kunne være en ekstra støttende person. Eleverne til projektet vil blive udpeget af skolernes mentorer og vil indgå navngivet (cpr. Nr) i projektet, således at der ved slutningen af projektperioden kan måles på effekten af tiltaget for netop denne gruppe. Der skal etableres kriterier og procedurer for indstilling af elever til psykolog og netværkskoordinator samt beskrivelser af samarbejdet mellem psykolog, netværkskoordinator og lærererstabene på de tre skoler. Der skal som udgangspunkt udarbejdes en beskrivelse af opholdsfrekvensen på hver skole. Når projektet er godt i gang vil de to personer efter al sandsynlighed bevæge sig frit og efter behov mellem skolerne. Der skal indarbejdes en rutine for evaluering af timeforbrug og effekt. Der vil blive afsat et antal timer i projektet til lærer sparring og supervision. Gennemsnitligt tænkes der brugt ca. 5 timer pr. uge, = ca. 200 timer pr. år til denne del.. Effekt: Det vurderes, at frafaldet vil kunne reduceres med 4-5% over en to-årig periode, idet det forventes, at den svageste målgruppe vil blive fastholdt i uddannelse samtidig med, at der tages hånd om deres personlige og sociale vanskeligheder. Efter forløbet vil der for hver enkelt kunne effektvurderes på indsatsen. Varighed: Projektets varighed er 2 år. Budget: Lønudgift til netværkskoordinator samt psykolog i to år skolernes tidsforbrug i forbindelse med uddannelse, sparring, coaching og videndeling samt opbygning af beskrivelser og rutiner er egenfinansiering. Skønnet lønudgift i 2 år: 1.9 mio. kroner. Såfremt der bevilges penge til indsatsområdet, vil skolerne udarbejde detailbeskrivelser samt detailbudget.
1. Opnåede resultat i 2008 og målsætning for 2009 2010 Opgørelse af resultatet Historisk udvikling og opnåede resultater Frafaldsprocent 2007 2008 måltal fra handlingsplanen 2008 resultat Sosu grundforløb 37,06 % 27,00 % 23,35 % Sosu hjælper 21,57 % 20,50 % 20,25 % Sosu assistent 23,08 % 22,00 % 12,06 % Pgu/Pau Bemærkninger til de anførte procenttal i tabellen Historisk udvikling og opnåede resultater : De anførte procenttal i kolonnen 2007 er opgjort for hold startet i 2007 i et udtræk fra Ludus Sundhed pr. 18-09-2008, og har derfor indregnet frafald fra de enkelte holds starttidspunkter til og med den 18-09-2008. Rapporten Statistik frafald i Ludus Sundhed kan ikke begrænse udtrækket til kun at omfatte frafald i 2007, den medtager al frafald til og med den dato man danner udtrækket. Samme forhold gør sig gældende for procenttallene i kolonnen 2008 resultat, der er opgjort for hold startet i 2008 i et udtræk fra Ludus Sundhed pr. 24-02-2009. Skolen skal på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2008 fastsætte de fremtidige måltal for 2009 og 2010, jf. afsnit 2. Fastsættelse af fremtidigt mål Fremtidige mål - angives ud fra UNI-Cs forløbsindikator Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start 2008 resultat 2 Fremtidige mål* 2009 3 -måltal 2010 4 -måltal** Grundforløb 23,42 % 22 % 20 % Sosu hjælper 15,85 % 15.5 % 15.25 % Sosu assistent 6,25 % 6.10 % 6.0 % Pau - - *) Inkl. effekten af en evt. indsatsaftale. **) Kan revideres i 2010 2 Målt på 3. og 4. kvartal 2007 og 1.og 2. kvartal 2010 3 Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1.og 2. kvartal 2009 4 Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1.og 2. kvartal 2010
Måltal 2009 og 2010 på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Undervisningsministeriet* 2009 5 måltal 2010 6 måltal** Grundforløb under ét Fald på 2 % Fald på yderligere 2 % Hovedforløb under ét * Inkl. effekten af evt. indsatsaftale ** Kan revideres i 2009 5 Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal 2009 6 Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal 2010
Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2008 Indsatsområde 1: Grundforløbet Problemstilling Flere og flere af de grundforløbselever, der påbegynder deres uddannelse her på skolen, har særlige behov for socialpsykologisk støtte. Indsatsen Det er oplevelsen, at de elever som er sværest at fastholde, ofte har problemer med deres selvværd, identitet, sociale forhold etc. Derfor vil vi fokusere på at udvide kontaktlærerindsatsen med en nyoprettet stilling som ungekoordinator, der hurtigt skal kunne koordinere de uddannelsesmæssige og sociale problemer, der opstår for denne gruppe af elever. Fra august 2008 vil der være et øget beredskab til denne indsats. Effekt Frafaldsprocenten for elever, der modtager den socialpsykologiske støtte skal være under 33 % og den samlede frafaldsprocent på grundforløbet skal være på max 20 %. Evaluering af effekten Fra 1. august 2008 har der været ansat ungekoordinatorer på skolen. På trods af den meget korte tid ordningen har fungeret ser vi allerede markante positive forandringer. Ungekoordinatorerne har kontakt med mellem 25 og 30 % af eleverne, der går på skolens grundforløb. Erfaringen er, at elever med middel til svære udfordringer af socialpsykologisk art, har fået bedre mulighed for at fastholde ønsket om at fuldføre et grundforløb, da der er faglig kvalificeret personale til at indgå i tæt samarbejde med den enkelte elev. Ligeledes øges kvaliteten af undervisningsmiljøet generelt på de forskellige grundforløbshold, da elever med udvidet behov for støtte ikke fylder det samme i den daglige undervisning. Frafaldsprocenterne i skemaet ovenfor støtter denne tolkning. Vi vil i 2009 fortsætte implementeringen af dette tiltag og yderligere forstærke indsatsen med øget normering til ungekoordinatorfunktionen
Indsatsområde 2: Problemstilling Et øget antal sosu-hjælperelever har behov for specialpædagogisk støtte Indsats Øget fokus på forberedelse og modtagelse af elever med specialpædagogiske behov med Effekt Frafaldsprocenten for elever, der modtager den specialpædagogisk støtte skal være under 33 % og den samlede frafaldsprocent på sosu hjælperuddannelsen skal være på max. 25 %. Evaluering af effekten vi har i 2008 øget indsatsen for denne elevgruppe således, at elever med læse-staveproblemer fra starten af deres uddannelse oplever, at der bliver taget udstrakt hensyn til deres individuelle forudsætninger for læring. De oplever, at de bliver støttet og udfordret i såvel introduktionen til de kompenserende IT-hjælpemidler, som i det daglige arbejde med disse. Vi har afsat 700 timer til specialpædagogisk støtte fra en faglig kvalificeret speciallærer. Koordinatorerne for specialpædagogisk støtte har kontakt med mellem 25 og 30 % af eleverne, der går på skolens SOSU hjælpertrin. Erfaringen er, at de berørte elever med læse-stavevanskeligheder, har fået bedre mulighed for at fastholde ønsket om at fuldføre en uddannelse, hvor kravene til tilegnelse af teori og krav til skriftlighed, er meget store, da der er faglig kvalificeret personale til at indgå i tæt samarbejde med den enkelte elev. Ligeledes øger det elevens muligheder for at gennemføre praktikdelen af uddannelsen. Frafaldsprocenterne i skemaet ovenfor støtter denne tolkning. Vi har dog ikke muligheder for at lave et specificeret udtræk fra LUDUS på, hvorvidt faldet i frafald på dette uddannelsestrin stammer specifikt fra denne indsats alene. Vi vil i 2009 fortsætte implementeringen af dette tiltag og yderligere forstærke indsatsen med læsevejledere.
2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 7 Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2007 2008 UNI-C tal 2008/09 (eget skøn) 2009/10 (eget skøn) Grundforløb 168 158 225 225 Sosu hjælper* 271 265 267 286 Sosu assistent* 121 128 149 154 Pau* - - - - 12 12 *angiver den faste dimensionering på SOSU hovedforløbet og Pau Skolen har i flere år været optaget af fastholdelse af elever, og der er på forskellig vis udviklet indsatsområder til øget gennemførelse f.eks. mentorordninger, kontaktlærerfunktion, forbedring af undervisningsmiljøet, specialpædagogisk indsats med en række værksteder for at støtte elever med særlige vanskeligheder. Mangfoldigheden af elever på Social- og Sundhedsskolen er stor. Spændvidden går fra den meget målrettede elev, der går gennem et uddannelsesforløb uden ekstra støtte, til den elev der kræver ekstra opbakning og støtte fra mange forskellige sider. Dette kan være i form af kontaktlærer, læsevejledere, mentorer eller uddannelsesvejledere. Derfor er det vigtigt, at skolen har redskaber til at identificere de elever, der har særlig brug for støtte, og at der er forskellige indsatsmuligheder på et tidligt tidspunkt i uddannelsesforløbet. At alle tænker kreative løsningsforslag til fastholdelse, og at de enkelte ansatte kontinuerligt er optaget af pædagogik, undervisningsmiljø, støttemuligheder som fastholdelsesmidler. Skolens udfordringer kan i overskrifter beskrives som: Elever med ingen eller meget lille erfaring med arbejdsmarkedet Elever med svage skolemæssige forudsætninger Elever med psykosociale problemstillinger og/eller lavt selvværd Elever med anden etnisk baggrund 7 Se desuden idékatalog, litteraturhenvisninger. http://www.uvm.dk/uddannelse/erhvervsuddannelser/om%20erhvervsuddannelserne/fokusomraader/gennemfoerelse. aspx Se også Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse af handlingsplaner 2008 på http://www.eva.dk/udgivelser/2008/notat-handlingsplaner-gennemfrsel-af-erhvervsuddannelser.pdf
Elever med fysiske helbredsproblemer Skolens udfordringer analyseres her i forhold til, hvilket forløb eleverne deltager i: Grundforløbet De store udfordringer med at fastholde og gennemføre et uddannelsesforløb på grundforløbet beror på flere faktorer. For nogles vedkommende er det vanskeligheder indenfor det faglige felt. Og for en stadig større gruppe af vores elever, handler det om manglende selvværd, svag social baggrund, dårlige oplevelser fra folkeskolen på det sociale område samt personlige problemer. Som følge af det har de ikke den tro på sig selv, som gør, at de kan mobilisere den kampgejst og det engagement, som en ungdomsuddannelse kræver. Derimod opgiver de meget let ved modstand En stor del af det stigende antal elever vi har til grundforløbet er i varierende grad uafklarede i forhold til udannelsesønske/-valg. For mange gælder det faktum, at de har meget lille eller ingen kendskab til arbejdsområdet indenfor Social og sundhedsområdet. De har ligeledes stort set ingen berøringsflade haft med arbejdsmarkedet, hvilket gør det svært for dem at have realistiske forestillinger om, hvad det vil sige at tage en erhvervsuddannelse I stadig stigende grad oplever vi, at vores helt unge elever har meget store udfordringer på det psyko-sociale felt. Dette udfordrer dem i stor udstrækning, når de starter på en ungdomsuddannelse, der for mange opleves meget anderledes end det at være folkeskoleelev. Ligeledes har mange af de unge elever meget store faglige udfordringer på helt basale faglige færdigheder. Mange har svære læse-staveproblemer og en del har ligeledes problemer med matematik. Hovedopgaven på grundforløbet er: at støtte elevernes afklaring at motivere til deltagelse i undervisningen at støtte udviklingen af personlige og faglige kompetencer at motivere til videre uddannelse Frafaldet på grundforløbet er typisk: Elever der meget hurtigt finder ud af at de har valgt forkert Elever, der af forskellige årsager har stort fravær: En del af de eleverne har så store udfordringer på det psyko-sociale felt, at de har svært ved at indgå i klasseundervisningen Andre elever har svært ved at honorere og imødekomme krav til og tage ansvar for at komme til tiden og at deltage i undervisningen hele dagen Social og sundhedshjælpere: På dette trin er der meget stor spændvidde i elevsammensætningen og elevforudsætningerne. Der er store aldersforskelle på eleverne, de er meget forskellige erhvervserfaring og store forskellige i erfaringer med at gå i skole. Mange af eleverne, særligt gruppen, der er over 25, har svært ved grundfagene, i særdeleshed naturfag og dansk. Der er ligeledes et stort antal elever på dette uddannelsestrin der har problemer med læsning/stavning. Hovedopgaven på hjælpertrinet er: at støtte udviklingen af såvel de faglige som de personlige kompetencer at støtte læse-stave svage elever
at støtte eleverne med de personlige udfordringer en del af dem oplever med at få skoleliv og privatliv til at hænge sammen typiske årsager til frafaldet på hjælperniveauet: stort fravær på grund af sygdom der er ofte en psyko-social baggrund for fraværet for store faglige krav, gældende både for områdefag og grundfag for store krav, både faglige og personlige i forbindelse med praktik social og sundhedsassistenter: på dette trin er der de samme udfordringer, med en elevgruppe der er præget af stor forskellighed. Frafaldet på dette trin skyldes primært: sygdom, der giver anledning til for stort fravær personlige problemstillinger der ikke kan forenes med uddannelse på dette trin økonomiske problemer store faglige krav, der ikke kan honoreres Frafaldet på dette trin ses særligt i forbindelse med praktikken, hvor de vurderes ikke godkendt. Elevernes udfordringer med at tilegne sig såvel de faglige som de personlige kompetencer kommer særligt på spil, når eleverne skal arbejde med praktikdelen af uddannelsen Herudover en beskrivelse af vores elever med anden etnisk baggrund og de særlige udfordringer der knytter sig til den målgruppe: Elever med anden etnisk baggrund har særlige udfordringer af både faglige, personlige og kulturel karakter. De har svært ved at indgå sprogligt i det faglige fællesskab, både på skolen og på praktikpladsen. Eleverne har i varieret grad brug for støtte til såvel den faglige som den kulturelle integration. I mange tilfælde har eleven brug for en tæt kontakt til en mentor og længere tid til at tilegne sig de faglige og personlige kompetencer. Her følger skolens strategi Gennemførelses- og frafaldsstrategi Målet er at øge fastholdelsen på grundforløbet, på sosu-hjælper - og sosuassistentuddannelsen i forhold til det gennemsnitlige frafald i de to forudgående skoleår. Indsatsen bygger på nye tiltag, som supplement til de allerede igangsatte aktiviteter. Sidstnævnte udbygges og styrkes på udvalgte områder. Overordnet kan aktiviteterne deles op i: 1. Tiltag, der fremmer motivationen for at gennemføre uddannelsen. 2. Tiltag, der støtter elevens arbejde med udvikling af egne erhvervsfaglige kompetencer Aktiviteterne henvender sig til alle elever straks fra starten af uddannelsen. Indsatsen vil fortsætte hen over uddannelsen
Målet med disse aktiviteter er at skabe differentierede undervisningstiltag og vejledning, der skal støtte gennemførelse. Tiltag, der fremmer motivationen for at gennemføre uddannelsen og elevens arbejde med udvikling af egne erhvervsfaglige kompetencer. Som udgangspunkt er undervisningen og dermed kerneydelsen naturligvis det helt centrale. Målet er at skabe gode, trygge og samtidig udfordrende læringsforløb for alle skolens elever. Det er her, elevernes primære forventninger til skolegangen skal indfries, og således også her, den helt store opgave og udfordring ligger. Til understøttelse af ovennævnte er blandt andet iværksat: 1. Værkstedsundervisning 2. Udvidede og differentierede vejledningsmuligheder a) uddannelsesvejledning b) Udvidet pædagogisk vejledning c) Kontaktlærersamtaler d) Ungekoordinatorer e) Læsevejledere f) Specialpædagogiske koordinatorer 3. øget fokus på forberedelse og modtagelse af elever a) udvikling og afgrænsning af kontaktlæreropgaven b) udvikling af uddannelsesbogens muligheder som pædagogisk læringsredskab c) videreudvikling af det gode skole-praktiksamarbejde d) udvikling af forskellige mentortilbud e) udvikling af elevers medindflydelse på undervisningsmiljøet
3. Særlige indsatsområder i 2009 Indsatsområde 1: Grundforløbet Problemstilling Flere og flere af de grundforløbselever, der påbegynder deres uddannelse her på skolen, har særlige behov for socialpsykologisk støtte. Indsatsen- initiativ - redskab Det er oplevelsen, at de elever som er sværest at fastholde, ofte har problemer med deres selvværd, identitet, sociale forhold etc. Derfor vil vi fokusere på at udvide kontaktlærerindsatsen samt ansættelse af en ungekoordinator, der hurtigt skal kunne koordinere de uddannelsesmæssige og sociale problemer, der opstår for denne gruppe af elever. Vi har siden august 2008 haft ansat en ungekoordinator på hver afdeling, således der er et øget beredskab til denne indsats. Ungekoordinator Etableringen af en ungekoordinatorfunktion har til formål, at eleven modtager individuel støtte og vejledning i udviklingen og opnåelsen af de faglige og personlige kompetencer og intensiverer kontakten og koordineringen med og til UU centrene. Endvidere at mindske frafaldet gennem større fokus på den enkelte elevs særlige behov for vejledning og støtte. I 2009 igangsættes et projekt vedr. ungementorer, der ligeledes skal støtte indsatsområdet Effekt At eleverne i målgruppen oplever de får den fornødne støtte til at afklare deres situation og til at fastholde tilknytning til uddannelse. Vi har stadig en ambition om, at frafaldsprocenten for elever, der modtager den socialpsykologiske støtte skal være under 30 % og den samlede frafaldsprocent på grundforløbet skal være på max 20 %. Ansættelsen af ungekoordinatorer har været effektiv fra august 08, så vi er stadig i udviklingsfasen. Vi kan allerede se en meget tydelig effekt i forhold til målgruppens trivsel generelt. Indsatsområde 2: Problemstilling Et øget antal elever har behov for specialpædagogisk støtte Indsats Øget fokus på forberedelse og modtagelse af elever med specialpædagogiske behov med Specialpædagogisk koordinator At elever med læse-stave-problemer fra starten af deres uddannelse oplever, at der bliver taget udstrakt hensyn til deres individuelle forudsætninger for læring
At elever med læse-stave-problemer oplever, at de bliver støttet og udfordret i såvel introduktionen til de kompenserende IT-hjælpemidler, som i det daglige arbejde med disse At elever med præstationsangst, herunder eksamensangst oplever faglig kompetent støtte i deres arbejde med denne Special pædagogisk støtte Der vil være en generel indsats for at støtte elevernes læsekompetencer, herunder kompetenceudvikling af lærerne. I 2009 vil skolen være i gang med at kvalificere 1-2 undervisere med læsevejlederuddannelsen. Skolen har ligeledes målrettet ansat/uddannet undervisere der arbejder med og udvikler på det specialpædagogiske felt. Koordinatorer for specialpædagogisk støtte arbejder med: - hurtig identificering af elever med læse-stave problemer hos alle skolens elever - intensivere arbejdet med at etablere relevant støtte for den enkelte elev - forestår støttende undervisning til målgruppen - støtter eleven i at identificere og trække på egne stærke læringskompetencer - støtter målgruppen med at identificere egne indsatsområder, der kan styrke og bevare elevens motivation for uddannelsen, - udvikle erfaringsgrundlag og handleberedskab med hensyn til frafaldstruede elever i målgruppen - styrke læringsmiljøet gennem støtte og vejledning til skolens undervisere - tilbyder støttende undervisning/vejledning i lektiecafe og sprogcafe Effekt Frafaldsprocenten for elever, der modtager den specialpædagogisk støtte skal være under 33 % og den samlede frafaldsprocent på uddannelserne skal falde med 2 % i 2009 på baggrund af indsatsen Indsatsområde 3 Problemstilling På skolens hovedforløb er elevgruppen præget af en meget stor spændvidde i elevsammensætningen og elevforudsætningerne. Mange elever oplever store udfordringer med at komme i gang med og fastholde uddannelsen. Indsats For at støtte elevernes fastholdelse i uddannelse vil vi i 2009 have særlig fokus på kontaktlærersamtalen. Kontaktlærersamtalen giver eleven mulighed for at: - tale om egne mål og læringspotentialer, - få vejledning med hensyn til tiltag og handlinger, der fører til målopfyldelse, - føle sig unik, anerkendt, lyttet til og hørt, - tale om trivsel generelt. Hænger skoleliv og privatliv sammen?
Kontaktlærersamtalen giver underviseren mulighed for at: - identificere elevens stærke og svage læringskompetencer, - identificerer indsatsområder, der kan styrke og bevare elevens motivation for uddannelsen, - udvikle erfaringsgrundlag og handleberedskab med hensyn til frafaldstruede elever, - styrke læringsmiljøet gennem aktiv lytning og villighed til forandring. Effekt At eleverne i målgruppen oplever de får den fornødne støtte til at afklare deres situation og til at fastholde uddannelse. Den øgede fokus vil ligeledes øge kvaliteten i kontaktlærerarbejdet. Dette arbejde har primært til hensigt at forebygge en evt. fremtidig stigning i frafaldet. Dog forventes det at være en meget vigtig faktor i skolens samlede arbejde med fastholdelse i uddannelse.