ÆF til Principprogrammet

ÆF til Principprogrammet TEMA 1: Indledning og analyse (1-18) ÆF1 I linje 3-5 slettes "Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet med blikket rettet mod vores vision: Et socialistisk samfund!" "Socialistisk Folkepartis Ungdom kæmper for et frit, retfærdigt og socialistisk samfund. Vi skaber konkrete forandringer i hverdagen, og vi gør med blikket rettet mod vores overordnede vision." Det vigtigt at starte med budskabet og dermed hurtigt fange læseren. Det gør den oprindelige tekst ikke. Det er også vigtigt, at man fra første linje kan se, at er SFU's og ikke en hver anden organisations principprogram. Det sørger dette ændringsforslag for. Ditte Graven (Odense) ÆF2 I linje 8 efter "netop visionen" tilføjes "om et socialistisk samfund" Af det oprindelige fremgår det ikke klart hvad der menes med visionen. Lad os holde visionen om et socialistisk samfund for øje. Amalie Lund (SFU Aarhus) og Nanna Bonde (SFU København) ÆF3A I linje 18-23 slettes "Det er tydeligt for os, at der er store uretfærdigheder i verden. Der er enorme forskelle på rige og fattige. De rigeste har langt større mulighed for at forme deres liv, og deres stemme vejer tungest, når der skal bestemmes i samfundet. I hjertet føler vi, at der er noget galt, men det er afgørende for os ikke blot at analysere verden ud fra mavefornemmelser. Det skaber en stor risiko for forkerte automatreaktioner. Vi ønsker en analyse, der bunder i viden om samfundets strukturer; derfor bruger vi i SFU en række marxistiske redskaber til at analysere verden." "Hvis vi skal få den nødvendige forståelse for kapitalismen som system og dens svagheder, er det vigtigt at gå dybere end de umiddelbare uretfærdigheder, vi oplever i vores hverdag. Derfor må vi foretage en grundig samfundsanalyse ved hjælp af marxistiske redskaber." Hvis vi skal den nødvendige forståelse for kapitalismen som system og dens svagheder, er det vigtigt at gå dybere end de umiddelbare uretfærdigheder, vi oplever i vores hverdag. Derfor må vi foretage en grundig samfundsanalyse ved hjælp af marxistiske redskaber. Ditte Graven (Odense) og Søren Nørgaard (Odense) ÆF3B

I linje 20-21 slettes "I hjertet føler vi, at der er noget galt, men det er afgørende for os ikke blot at analysere verden ud fra mavefornemmelser" "Vi føler, at der er noget galt, men det er afgørende for os ikke blot at analysere verden ud fra mavefornemmelser" Sætningen er anatomisk forkert i det, at der står vi føler noget i hjertet, men at vi ikke skal handle udelukkende ud fra mavefornemmelser. Det sidste jeg hørte var ikke at hjertet er placeret i maven, men derimod i brystet. Amalie Lund (Århus Midt) ÆF3C I linje 20-21 slettes "I hjertet føler vi, at der er noget galt, men det er afgørende for os ikke blot at analysere verden ud fra mavefornemmelser." "Som socialister strider det os imod, at nogle mennesker fra fødslen har fået en frihed til at skabe deres eget og andres liv. SFU's projekt er et frihedens projekt, men reel og lige frihed kommer fra stærke fællesskaber, hvor alle kan deltage på lige fod. Disse visioner kan vi ikke bygge på indignation alene." For det første skal vi ikke begynde at inddrage diverse kropslige funktioner i vores principprogram. Det handler selvfølgelig om at have hjertet til venstre og is i maven, men vores kamp må da stamme fra reel indignation over uretfærdighederne i samfundet. For det andet må vi pointere, at SFU's projekt er frihedens projekt. Frihedsdagsordnen har længe tilhørt de såkaldt liberale, men det skal være løgn, for vi vil reel frihed; vi er Danmarks liberale (ungdoms)parti. Anton Thorell Steinø (SFU København), Victor Ottosen (SFU København) og Anna Grothe (SFU København) 3D det oprindelige ÆF4 I slutningen af linje 23 tilføjes "I SFU er vi altså marxister, men vi anerkender at samfundet har ændret sig markant siden Marx skrev kapitalen. Vi læser derfor Marx udogmatisk." Det ligger dybt i vores identitet at vi er udogmatiske marxistister. Dette bør derfor også benævnes i vores principprogram. Christian Vedel (SFU Nyborg), Mikkel Borch (SFU Århus) og Samuel J. Watsham (SFU Nyborg) ÆF5A I linje 25 slettes "Den fysiske verden har betydning" Denne sætning er overflødig da betydningen bliver uddybet glimrende i den næste sætning: "Vi mener, at de sociale strukturer afspejler samfundets fysiske indretning." Derfor spiller den ingen rolle ud over at forvirre og gøre papiret rodet Rasmus Fregerslev (Århus Nord) ÆF5B I linje 25 slettes "Den fysiske verden har betydning." "Den materielle verden har betydning"

Vi forsøger at udgå de klassiske "marxistiske" ord i vores principprogram. Det giver god mening, for at flere kan læse programmet. Men i den her sætning skaber det mere forvirring end forklaring, at man forsøger at oversætte materialismen til "den fysiske verden". Det dækker simpelthen ikke det samme, og kan let misforstås. Gitte Velling (Århus), Mads Sørensen (Århus) og Felix Ilfeldt (Århus) ÆF5C det oprindelige ÆF6 I linje 36 efter "skaber." tilføjes "Med andre ord bliver lønarbejderne udbyttet" Det er vigtigt, at vi i vores principprogram ikke skriver en masse fremmedord, som folk ikke forstår. Udbytning er dog et klassisk begreb i den marxistiske samfundsanalyse, og ved at skrive det ind, som set ovenfor, sikrer vi, at læseren får en forståelse for begrebet og dets betydning, som meget præcist er beskrevet lige inden. Carl Valentin (Odense), Frederik Cornelius Østergaard (Nørrebro) og Christopher Ilfeldt (Nørrebro) ÆF7 I slutningen af linje 36 tilføjes "Dette tyveri af lønmodtageres værdi sætter samtidig scenen for den politiske kamp i det kapitalistiske samfund. Den skaber grundlaget for at lønmodtagerne indtræder i en klassekamp for at tage den værdi de skaber tilbage." Det nuværende udkast nævner ikke klasser og klassekamp med et ord. Det er problematisk fordi eksistensen af klasser i samfundet er centralt for vores forståelse af politik hvor forandring skabes af og til gavn for arbejderklassen i bredeste forstand. Søren Nørgaard (Odense), Alexander Felix Ilfeldt (Århus) og Samuel J. Watsham (Nyborg) ÆF8A I linje 37-44 slettes "Selvom samfundet bliver mere og mere komplekst, og der er kommet en stor offentlig sektor, finder dette tyveri af lønarbejdernes værdi stadig sted. Dette er samfundets vigtigste interessekonflikt; hvem skal have og bestemme over den værdi lønarbejderne skaber. For at holde hjulene i gang er mange funktioner essentielle. Både lederen, rengøringsmedarbejderen og børnehavepædagogen er med til at skabe rammerne for, at samfundet kan fungere. Disse skaber således en afledt værdi" "Dette er samfundets vigtigste interessekonflikt; hvem skal have og bestemme over den værdi lønarbejderne skaber" Med det siger vi dog ikke, at produktionsarbejde er det eneste værdifulde. Selvom eksempelvis børnehavepædagoger, lærere og læger ikke skaber materiel værdi er deres arbejde værdifuldt for vores samfund. Både fordi deres arbejde er en forudsætning for, at andre kan skabe værdi og fordi det er en kvalitet i sig selv, at mennesker er sunde og dygtige." Forslaget sletter "afledt værdi" der er en teknisk underlig term om end rigtig i marxistisk teori. Derudover indskriver forslaget at eksempelvis lærerens arbejde er værdifuldt af to grunde - dels fordi det skaber forudsætninger for andres skabelse af værdi og dels fordi det er værdifuldt i sig selv, selvom det ikke skaber materiel værdi - sidste pointe mangler det oprindelige. Laila Lauridsen (Århus Vest), Britta Anker Bak (Århus Syd) og Anna Brændemose Østergaard (Århus Vest) ÆF8B

I linje 42-44 slettes "For at holde hjulene i gang er mange funktioner essentielle. "Mange funktioner, som ikke skaber en materiel værdi, har Både lederen, rengøringsmedarbejderen og bærende roller i samfundet. Pædagogen, læreren og socialog sundhedshjælperen er essentielle i forhold til at skabe børnehavepædagogen er med til at skabe rammerne for, at samfundet kan fungere. Disse skaber således en afledt menneskelig værdi og viden, og rengøringsmedarbejderen, værdi." lægen og lederen skaber rammerne for, at samfundet kan fungere og udvikles." Det er både vigtigt, at der skabes en værdi, som dem der ikke producerer, kan leve af, at der skabes plads til at frigive arbejdskraft til at skabe større værdi, men det er altså også vigtigt at pointere, at pædagogen ikke bare opbevarer børn, men faktisk skaber medborgere, som både menneskeligt, kulturelt og vidensmæssigt er klar til at skabe et bedre samfund og en bedre fremtid. Astrid Aller (Århus) og Rasmus Fregerslev (Århus) ÆF8C I linje 42-44 slettes "For at holde hjulene i gang er mange funktioner essentielle. "Nogle mennesker udfører funktioner i samfundet, hvor de Både lederen, rengøringsmedarbejderen og ikke producerer noget, men er forudsætningen for, at andre børnehavepædagogen er med til at skabe rammerne for, at kan gøre det. Både lederen, rengøringsmedarbejderen og samfundet kan fungere. Disse skaber således en afledt børnehavepædagogen varetager sådanne erhverv og er derfor værdi." helt essentielle for, at samfundet kan fungere." Vi skal være fuldstændig klare i spyttet, når vi skal forklare, hvem der skaber værdi. Det mener vi, at dette forslag gør. Samtidig gør det det fuldstændig klart, at vi naturligvis værdsætter disse menneskers funktion i samfundet. Carl Valentin (Odense), Frederik Cornelius Østergaard (Nørrebro) og Christopher Ilfeldt (Nørrebro) 8D det oprindelig ÆF9 I linje 44 efter "afledt værdi" indsættes "Det arbejde, der ikke skaber materiel værdi, men som stadig er værdifuldt, bliver ofte set som værende mindre værd. Specielt når det er i fag, der er traditionelle kvindefag. Dette er et problem for ligestillingen, da det medvirker til lønforskellen mellem mænd og kvinder." Løngabet mellem mænd og kvinder er i dag 15-20% og har ikke ændret sig det store i mange år. En del af denne forskel skyldes, at traditionelle kvindefag, der beskæftiger sig med omsorg, ikke vurderes lige så værdifuldt som traditionelle mandefag inde for produktion. Når forskellen er så stor, er det vigtigt at påpege denne problematik, især når hele resten af vores analyse beskæftiger sig med produktionsarbejde. Christine Gundlach (Århus Nord) og Julie Adelkvist-Knudsen (København) ÆF10 (indarbejdes i ÆF11, hvis begge vedtages) I linje 48 slettes "mennesker" "flertallets" "Nogle taber på socialisme, men de fleste vinder." Sådan lød budskabet i en SFU-kampagne fra 2007. Det er stadig sandt. Kapitalismen mindsker ikke alle menneskers mulighed for at udleve deres potentiale - overklassen har nemlig med kapitalismen ekstraordinært gode forudsætninger for at udleve deres drømme. Vi skal være klare omkring, at vi også tager nogle privilegier fra overklassen, når vi omfordeler fra de få til de mange. Det sikrer dette forslag. Carl Valentin (Odense), Frederik Cornelius Østergaard (Nørrebro) og Katrine Kaspersen (Gentofte)

ÆF11 I linje 48 slettes "og mindsker derved menneskers mulighed for at udleve deres potentiale" "i velstand og i magtforhold, og mindsker derved menneskers mulighed for at udleve deres potentiale. Utroligt få mennesker bestemmer over og tjener på flertallet." Der er brug for at understrege, at det BÅDE er ulighed i velstand OG magtforhold. Anton Thorell Steinø (SFU København), Victor Ottosen (SFU København) og Anna Grothe (SFU København) ÆF12 I linje 50-51 slettes "Dette ses også globalt, hvor hele lande fungerer som lønarbejdere for Vesten" "Dette ses også globalt, hvor mere og mere af produktionen flyttes til lande med ekstremt lave lønninger og elendige arbejdsvilkår." Den nuværende formulering "lande som lønarbejdere", er muligvis retorisk god, men en analytisk oversimplificering i alt for høj grad. Hele lande fungerer ikke som lønarbejdere, tværtimod lever de lokale økonomiske og politiske eliter et liv i luksus som konsekvens af global udbytning. Og hvis det problem nogensinde skal løses må vores analyser være klare omkring det. Søren Nørgaard (Odense) ÆF13 I linje 51 efter "lønarbejdere for vesten." tilføjes "Den demokratiske kapitalisme er ikke reelt demokratisk, når virksomhederne ikke styres demokratisk. Virksomhederne er der, hvor de fleste borgere bruger den største del af deres vågne tid og de betyder utroligt meget for, hvordan vi lever vores liv. Derfor bestemmer et fåtal af mennesker over flertallet." Forskellen ligger i, at der i forslaget både fokuseres på uligheden i velstand og magt, modsat det oprindelige, der kun havde øje for velstandsaspektet. Anton Thorell Steinø (SFU København), Victor Ottosen (SFU København) og Anna Grothe (SFU København) ÆF14A I linje 52-54 slettes "For det andet skaber kapitalismen kriser. De rigeste får lov til at mele deres egen kage ved at deregulere arbejdsmarkedet og den finansielle sektor, så de kan tjene penge på fiktive værdier og spekulation i stedet for reel produktion" "For det andet har kapitalismen vist sig at være et ustabilt system hærget af tilbagevendende kriser. Det skyldes den overproduktion og spekulation, der er med til at opretholde vækst og dermed profit til samfundets rigeste." Den nuværende formulering giver et misvisende billede af at alle kriser forårsages af finansiel spekulation og deregulering af arbejdsmarkedet. Denne formulering indeholder et noget mere nuanceret billede hvor kapitalismens krisetendens behandles som det den er, konstant tilstedeværende i det kapitalistiske system istedet for blot at være et fænomen der opstod i 2008.

Søren Nørgaard (Odense) ÆF14B I linje 52 slettes "mele deres egen kage" "pleje egne interesser i stedet for fællesskabets" Jeg mener ikke udtrykket er i tråd med det lettilgængelige sprog, der har været blandt visionerne for principprogrammet. Ændringen gør det klart og tydeligt, hvad det handler om. Christian Winther (Gladsaxe) 14C det oprindelige ÆF15 I linje 58 efter "ud" tilføjes "Samtidig giver virksomhedernes enorme størrelse dem mulighed for at diktere lav løn og høje priser, eftersom de dominerer markedet." Det giver mening at have med eftersom lav løn og høje priser er en bekymring som alle deler. Søren Nørgaard (Odense) ÆF16 I linje 66-67 slettes økonomi, tryghed og livsmuligheder. økonomi, tryghed, livsmuligheder og frihed for alle. Det er vigtigt at understrege at velfærd også sikre frihed. Derudover er vores fortolkning af et velfærdssamfund, et der er for alle mennesker. SFU Vestsjælland (SFU Vestsjælland) ÆF17A I slutningen af linje 75 tilføjes "Derudover er velfærdssamfundet i dag karakteriseret ved et stort bureaukrati og formynderi, der ligeledes begrænser dets mulighed for at være et reelt springbræt for alle mennesker til at realisere deres drømme og potentiale." Et af de væsentligste problemer ved det socialdemokratiske velfærdssamfund er, at det medfører et ekstremt stort og unødvendigt bureaukrati, hvor der bliver mere fokus på spørgeskemaer og statistikker end på det enkelte menneske og dettes behov. Et folkesocialistisk velfærdssamfund skal gøre op med denne form for systemtænkning, hvis det skal kunne sikre reél frihed for mennesker i vores samfund. Peter Stougaard Kroman (SFU-Østerbro), Amalie Lund (SFU-Århus Nord) og Christian Dagnæs (SFU-Nørrebro) ÆF17B I slutningen af linje 75 tilføjes "Vi anerkender også, at velfærdssamfundet i sig selv ikke kan skabe det grundlæggende opgør med uligheden i samfundet, som vi ønsker. Dette opgør kræver en ændring af hele samfundets struktur." Dette ændringsforslag tilføjer, at velfærdssamfundet ikke alene kan løse ulighedsproblemet i samfundet. Det står i forlængelse af, at vi skriver at velfærdsstaten ikke har formået at lave et opgør med uligheden. Pointen med ændringsforlaget er altså, at lige meget hvor meget man udvider velfærdssamfundet kan det ikke alene uden en (grundlæggende) ændring af hele samfundets strukturer skabe det grundlæggende opgør med uligheden.

Gitte Velling (Århus), Mads Sørensen (Århus) og Felix Ilfeldt (Århus) ÆF17C I slutningen af linje 75 tilføjes "Samtidig opstår der løbende nye problemer, som udfordrer velfærdssamfundet. Vores udgangspunkt er derfor en systemkritisk tilgang til velfærdssamfundet, da dette kun delvist formår at frigøre individet i dets foranderlige omgivelser." Vi synes dette afsnit mangler en afrunding, som eksplicit skriver, at vi er systemkritiske. Dette bunder ikke kun i nogle længerevarende problemer med velfærdsstaten, såsom reproduktionen af uligheden, som i forrige. Der opstår også nye problematikker, såsom velfærdsturisme eller fremkomsten af gule fagforeninger, som kræver en systemkritisk - i stedet for systembevarende - tilgang. Kristian Klitgaard Nielsen (SFU-Aalborg), Nanna Bonde Ottosen (SFU-København) og Jacob Klivager Vestergaard (Aalborg) 17D det oprindelige ÆF18 I linje 76 tilføjes nyt afsnit "Derfor ønsker vi ikke en socialdemokratisk velfærdsstat, men et socialistisk velfærdssamfund. En forudsætning for et velfærdssamfund er, at det er retfærdigt og gør mennesker frie. Derfor arbejder vi efter tre pejlemærker: Demokrati, solidaritet og bæredygtighed. Bæredygtighed er forudsætningen for et fremtidigt samfund, demokrati er essentielt, når vi vil gøre mennesker frie og solidaritet sikrer, at mennesker bliver retfærdigt behandlet. Således vil vi arbejde mod et bedre samfund." [Konsekvensrettelse hvis ÆF18 vedtages: I linje 62-75 + eventuelt vedtaget 17A, 17B og 17C ændres velfærdssamfund(et) til velfærdsstat(en)] På denne måde er der en naturlig overgang fra hvad vi mener om samfundet i dag, til hvad vi vil. Formuleringen kobler vores analyse sammen med vores definition af socialisme og fortæller ligeledes hvorfor vores tre pejlemærker er solidaritet, bæredygtighed og demokrati. Christian Vedel (SFU Nyborg) og Mikkel Borch (SFU Århus) TEMA 2: Socialisme, demokrati og solidaritet (19-39) ÆF19 I linje 92 slettes "På bestemt pladser" "I bestemte klasser" I Danmark eksisterer der stadig sociale og økonomiske klasser, det er derfor et mere korrekt term end pladser. Mikkel Borch (Århus) og Christian Vedel (København) ÆF20 I linje 96-97 slettes "Alle bør have muligheden for at udleve deres håb og drømme uanset økonomisk eller social baggrund. Dette" "Intet menneskes mulighed for at udleve sine håb og drømme må begrænses af økonomisk eller social baggrund. Lighed" Vi synes, det er meget utopisk at sige, at "alle bør have muligheden for at udleve deres håb og drømme". Hvad hvis ens drøm er at blive stenrig ved at udnytte andres hårde arbejde? Ved at vende sætningen om, gør vi det mere klart, hvad vi mener; nemlig at økonomisk og social baggrund ikke må begrænse ens livsmuligheder.

Carl Valentin (Odense), Frederik Cornelius Østergaard (Nørrebro) og Katrine Kaspersen (Gentofte) ÆF21 I linje 97 slettes "Dette" [Hvis ÆF 20 vedtages Lighed ] "En væsentlig forudsætning herfor er en høj grad af økonomisk lighed. Lige muligheder" I den brede befolkning handler socialisme om økonomisk lighed. For os at se er det primært et middel til at opnå lige muligheder, men et vigtigt et af slagsen og bør dermed nævnes eksplicit. Britta Bak (Aarhus Syd) og Laila Lauridsen (Aarhus Vest) ÆF22A I linje 102 slettes "- derfor er vi feminister" "- derfor går vi ind for ligestilling" Vi ønsker med dette forslag ikke en debat omkring om man er for eller imod feminisme, da dette ikke er hensigten. Vi ønsker i stedet en debat om hvad konklusionen på dette afsnit skal være. Vi mener, at det giver mere mening, hvis konklusionen nævner en vision og en holdning, frem for en bevægelse, vi som SFU'ere er tilhængere af. Den kamp vi skal kæmpe, og den kamp afsnittet omhandler, er netop kampen om ligestilling. Selvom feminismen er en stor del af kampen for ligestilling, ligger der samtidig mere end feminisme under ligestilling. Her tænkes f.eks. på ligestilling mellem etnicitet eller seksualitet. Feminisme er en del af kampen for ligestilling, ikke omvendt. Vi anerkender feminismen som en vigtig kamp, men anser ligestillingen som det reelle mål i feminismen. Derfor bør konklusionen på afsnittet være, at vi går ind for ligestilling, i stedet for at vi blot er feminister. Anna Kronborg Haar (Herlev) og Rasmus Rolighed (Gladsaxe) ÆF22B I linje 99-102 slettes "Det samme gælder i forhold til køn, hvor alle mennesker i det daglige møder stereotyper og forudindtagede holdninger, der begrænser deres muligheder for at leve præcis det liv, de ønsker at leve. Vi ønsker at nedbryde denne forskelsbehandling, så heller ikke køn bliver en begrænsende faktor i det enkelte menneskes liv - derfor er vi feminister." "Det samme gælder i forhold til køn. I dag begrænser strukturer i samfundet mennesker på baggrund af deres køn. Det skyldes samfundets forskellige forventninger til mænd og kvinder, der forhindrer mennesker i at leve præcis det liv, de ønsker. I SFU er vi feminister, fordi vi ønsker at nedbryde disse strukturer. Kampen for ligestilling er en fælles kamp for mænd og kvinder, selvom kønnene står overfor forskellige udfordringer." Ændringsforslaget skal ses som en afklaring og uddybning af det oprindelige. Det oprindelige formår ikke at definere begrebet feminisme, som det er, nemlig en kamp for kønslig ligestilling. Feminisme handler ikke blot om formel lighed, men samfundsmæssige strukturer som virker begrænsende for individets udfoldelse. Nanna Bonde (SFU Københvn), Amalie Lund (SFU Aarhus) og Christine Lütze (SFU København ) 22C det oprindelige ÆF23 I linje 103 indsættes nyt afsnit "Der sker desuden diskrimination, som ikke har baggrund i økonomiske forskelle, og som fratager især minoriteter friheden til at leve et godt liv. Denne diskrimination vil vi søge at nedbryde. Frihed bunder i lighed, ikke i ensartethed.

Det er vigtigt at pointere, at der også er diskrimination, som faktisk ikke umiddelbart har noget med økonomi at gøre, men i stedet med seksualitet, køn, religion og lignende. Man skal have lov til at være den, man ønsker at være, og det er vigtigt at skrive, selvom det virker indlysende. Astrid Aller (Århus), Victor Emil Ottosen (København) og Julie Adelkvist-Knudsen (København) ÆF24A I linje 105-108 slettes "Selv et samfund med retfærdighed og frihed behøver dog ikke være perfekt. Man kan sagtens forestille sig store miljøproblemer eller manglende tillid mellem mennesker i et socialistisk samfund. Derfor tror vi ikke på utopien om et perfekt socialistisk samfund som vi blot arbejder os i retning af." "Der vil også være problemer i et socialistisk samfund, som vil true dettes eksistens. Derfor er det afgørende, at socialisme er en folkeligt forankret bevægelse, som finder løsninger på samtidens problemer, i stedet for at drømme sig væk i fremtidsfjerne utopier." Ændringsforslaget flytter fokus væk fra en håbløs diskussion om hvilke problemer der er tålelige i et socialistisk samfund. Svaret skal netop findes af menneskene der lever i samfundet, når store miljøproblemer eller mgl. Tillid mellem mennesker bliver aktuelt, som vi skriver et par linjer længere nede. Fokus bør i stedet være på bevægelsens karakter. Her skriver ÆF'et at socialisme er en bevægelse, der løbende skal forholde sig til samtidens problemer. Samtidig tilføjes, at bevægelsen er folkeligt forankret og dermed kan rumme de folkelige bevægelser; miljøbevægelsen, kvindebevægelsen, arbejderbevægelsen, studenterbevægelsen, mm. Disse er også vigtige for bevægelsens evne til at forholde sig til samtidens problemer. Kristian Klitgaard Nielsen (SFU-Aalborg), Jacob Klivager Vestergaard (SFU-Aalborg) og Nanna Bonde Ottosen (SFU- København) ÆF24B I linje 108 slettes "For os er socialisme en evig kamp for forbedringer af samfundet" "For os indebærer socialisme stadigvæk en konstant kamp for forbedringer af samfundet" Vi skal ikke definere socialisme ud fra en evig kamp. Derimod er det fint at vi anskuer at socialisme indebærer en evig kamp. Søren Nørgaard(Odense), Christian Vedel(Nyborg), Samuel J. Watsham(Nyborg) 24C det oprindelig ÆF25 I linje 116 efter "demokrati er folkemagt" tilføjes "og hænger uløseligt sammen med frihed" Vi mener at magt bør være decentral. Således skaber vi mest frihed. Derfor dette ændringsforslag. Christian Vedel (SFU Nyborg) og Mikkel Borch (SFU Århus) ÆF26A I linje 127 slettes "Vi ønsker ikke et opgør med markedet i sig selv" "Vi ønsker ikke en afskaffelse af markedet i sig selv" Vi ønsker er markant ændring af markedet som det ser ud i dag, og vel dermed også et opgør med markedet i dets nuværende form. Vi ønsker derimod ikke at afskaffe markedet, da det som papiret allerede siger, har vist sig at være den bedste måde at formidle varer og tjeneste

Bertram Kjerulff (Århus), Mads Kjærulff Sørensen (Århus) og Alexander Felix Ilfeldt (Århus) ÆF26B I linje 127 slettes "Vi ønsker ikke et opgør med markedet i sig selv" På lang sigt kan man forestille sig at der opstår et ønskværdigt alternativ til markedsøkonomier som vi kender dem i dag og derfor er det ikke hensigtsmæssigt at ligge sig fast på ikke at ville et opgør med markedet som vi kender det i dag. SFU Nordjylland 26C det oprindelige ÆF27 I linje 127 efter "har" tilføjes "indtil videre" Vi anerkender at markedet haren vis merit, men på ingen måde er perfekt. Vi skal være åbne overfor at alternativer til markedet kan opstå i fremtiden. SFU Nordjylland ÆF28 I linje 131 efter "vi" tilføjes "øge den personlige frihed ved at" Højrefløjen er så småt ved at tage patent på ønsket om mere personlig frihed. Det skal de ikke have lov til. SFU's frihedsbegreb er markant anderledes end de borgerliges - vi vil skabe frihed gennem lige muligheder. Dette fremgår allerede tydeligt af principprogrammet. Men i og med, at vi også ønsker at begrænse statens magt over borgerne, ønsker vi også mere personlig frihed - så længe det ikke begrænser andres. Dette må vi ikke være bange for at skrive eller sige højt. Carl Valentin (Odense), Frederik Cornelius Østergaard (Nørrebro) og Katrine Kaspersen (Gentofte) ÆF29 I linje 132 mellem "magt" og "over" indsættes "og kontrol" Selvom staten er afgørende til at sikre muligheder og at kunne spille op mod finanssektoren, skal vi ikke være ukritiske. SFU bør også kunne stille sig kritisk over for, når eksempelvis en statsminister dækker over et andet lands overvågning af dets borgere, at der indføres mørklægningslove, at vitale folkeafstemninger afvises med videre. Hvorfor skal vi have tillid til at staten bør kunne overvåge og kontrollere vores gøren og laden? Det skal vi huske at spørge om. Det er et princip. Christian Winther (København) ÆF30 I linje 133 slettes Men vi vil overføre Men på den anden side er statens bureaukrati lige så langt fra folket som virksomhedsledelserne. Selvom vi ser staten som et afgørende element i samfundet, arbejder SFU derfor for at begrænse centraliseringen af magt i staten. Vi vil overføre

Staten er i sig selv ikke et vidundermiddel, der kan løse alle de problemer vi står overfor i samfundet. Ofte kan staten meget nemt være en ligeså stor modspiller i kampen for udbredelsen af socialistisk frihed og demokrati. Det er afgørende at fastslå, at staten aldrig er et mål i sig selv, men et middel, der kan anvendes positivt, men i den grad også negativt, hvis anvendes forkert. Derfor skal vi have de kritiske briller på, når det kommer til at centralisere magten hos statsapparatet. Peter Stougaard Kroman (SFU-Østerbro), Amalie Lund (SFU-Århus Nord) og Christian Dagnæs (SFU-Nørrebro) ÆF31 I linje 137 tilføjes nyt afsnit "Ikke alt i staten kan udlægges til selvforvaltning, civilsamfund med mere. Både centrale og lokale administrationer er nødvendige. Derfor må vi sikre os, at de folkevalgte i Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser i langt højere grad er i stand til at føre den politik, de har demokratisk mandat til. Dette indebærer et opgør med bureaukrater og embedsværk, som har alt for stor magt i de nuværende beslutningsprocesser." Afsnittet er rigtig godt til at beskrive hvordan vi begrænser statens omfang, men den tilbageværende stat må også ændres hvis dette skal give mening. Hvis ikke vi aktivt vil tage kampen mod den djøf-elite der dikterer "nødvendighedens politik" overfor politikerne er det svært at forestille sig at kommer langt med resten af vores politik. Stiller: Søren Nørgaard(Odense) ÆF32A I linje 138-141 slettes "Når vi ønsker denne overflytning af magt fra de få til de mange, er det både fordi, vi mener, at mennesker selv bør styre deres hverdag, og fordi folk oftere træffer bæredygtige beslutninger i nære fællesskaber. Beslutninger kvalificeret af hverdagens viden vil betyde større respekt for lokale miljøer i forhold til fx miljøhensyn og udflytning af arbejdspladser." "Når vi ønsker denne overflytning af magt, er det fordi borgere som oftest vil træffe mere bæredygtige beslutninger om deres lokalmiljø, end hvis beslutninger blev taget fjernt derfra, uden samme viden om og direkte interesse i at beskytte lokalsamfundet." Forslaget gør det klart, at det er beslutninger om eget lokalmiljø der oftest vil være mere bæredygtige og efterkommer dermed implicit det sidestillede forslags kritik om, at nære beslutninger ikke nødvendigvis er bæredygtige, men blot kan være rationelle for netop det fællesskab, men ramme andre. + Klargør hvad og hvorfor beslutninger af nært relaterede og lokale borgere har mere forståelse for at træffe bæredygtige beslutninger. Christian Winther (København) og Anna Kronborg Haar (Gladsaxe) ÆF32B I linje 138-140 slettes "er det både fordi, vi mener, at mennesker selv bør styre deres hverdag, og fordi folk oftere træffer bæredygtige beslutninger i nære fællesskaber. Beslutninger kvalificeret af hverdagens viden vil betyde" "er det fordi, vi mener, at mennesker selv bør styre deres hverdag. Beslutninger kvalificeret af hverdagens viden vil desuden betyde" Der er intet belæg for denne påstand. LOKALT bæredygtigebeslutninger bliver truffet, men ikke GLOBALT bæredygtige. Desuden er der kun én god grund til lokale beslutninger, nemlig magten over egen hverdag. Denne tilføjelse forplumrer bare dette argument. Theis Eizo Bedsted (København), Christine Lütze Pedersen (SFU København) og Michala Sandberg (SFU Sydfyn og Øerne) 32C det oprindelige

[OBS: De to følgende forslag er til forskellige steder i papiret, men er sideordnede fordi de omhandler den samme tema] ÆF33A I linje 119 tilføjes et nyt afsnit "Vi mener grundlæggende, at alle beslutninger skal træffes så nært ved borgerne som muligt men anerkender også at nogle beslutninger rækker ud over lokale og nationale samfund" Det slår fast at vi mener beslutninger skal træffes så tæt på den enkelte som muligt men at der er ting som eksempelvis klimaproblematikker som kræver international handling SFU Nordjylland ÆF33B I linje 141 efter "af arbejdspladser" tilføjes "Grundlæggende vil vi arbejde ud fra et nærhedsprincip om, at beslutninger skal tages så tæt på borgerne som muligt." Decentralisering er et fundamentalt princip i folkesocialismen. Det forudsætter at vi konstant vurderer om beslutningerne i vores samfund er tæt nok på de borgere de vedrører. Med udgangspunkt i et sådant nærhedsprincip, vil vi kunne sikre den bedst mulige fordeling mellem de lokale, det regionale, det nationale og det overnationale niveau, når det drejer sig om magt og beslutningskompetence. Peter Stougaard Kroman (SFU-Østerbro), Jacob Klivager (SFU-Aalborg) og Carl Valentin (SFU-Nordvest) ÆF34 I linje 136 slettes "Arbejdsgivere" "Virksomhedsejere" Ordet arbejdsgiver er borgerlig propaganda, som nedgør løbarbejderen og glorificerer virksomhedsejeren. Mikkel Borch (Århus), Christian Vedel (Nyborg) og Kristian Klitgård (Aalborg) ÆF35A I linje 144 slettes "på lige vilkår" Solidaritet forudsætter ikke ens vilkår. Mange SFU'ere kommer fra akademikerhjem og får høje uddannelser, men det står ikke i vejen for solidariteten med lønarbejdere. Mange mandlige SFU'ere tilgodeses af patriarkiet, men står i solidaritet med kvinder i kampen mod undertrykkelse. Dette udtryk er begrænsende for den solidaritet, der kendetegner mange af SFU's kampe. Julie Adelkvist-Knudsen (København), Anna Groethe (København) og Christina Munkholm Andersen (Gentofte) ÆF35B I linje 144-145 slettes "Solidaritet opstår, når mennesker indgår i et forpligtende fællesskab på lige vilkår for at styrke hinanden og dermed styrke sig selv." "Solidaritet opstår, når mennesker indgår i et forpligtende og gensidigt fællesskab for at styrke hinanden og dermed styrke sig selv "på lige vilkår" kan misforstås. Man kan tolke det som om at en rig og en fattig ikke kan hjælpe hinanden, for at hjælpe sig selv hver i sær. Det kan de godt. Derfor indsætter dette ændringsforslag ordet "gensidigt" som gør det klart at man sagtens kan have et forskelligt fx økonomisk udgangspunkt, men hvis man gensidigt hjælper hinanden i et forpligtende fællesskab, så er man solidarisk og vinder alle sammen på det <3 Gitte Velling (Århus), Mads Sørensen (Århus) og Felix Ilfeldt (Århus)

35C det oprindelige ÆF36A I linje 151 efter "mellem mennesker gennem" tilføjes "øget myndiggørelse af interesseforeninger," Ændringsforslaget tilføjer en nuance i foreningerne, hvor solidaritet og tillid både skabes via gode vilkår for fritidsforeninger og en øget myndiggørelse af interesseforeninger (interesseorganisationer). Eksempelvis har fagbevægelsen mistet indflydelse på arbejdsmarkedet, ved at man har flyttet arbejdsløse over til kommunale jobcentre. Deres myndighed på området er således svækket. Kristian Klitgaard Nielsen (SFU-Aalborg) og Mikkel Borch (SFU-Aarhus) ÆF36B I linje 151-152 slettes "mellem mennesker gennem gode vilkår for foreningsliv og ved" "mellem mennesker gennem gode vilkår for det frivillige foreningsliv og ved" Dette ønsker vi at gøre for at fremhæve frivillighed som et aktiv i samfundet, og det at det har stor indflydelse i forhold til muligheder vedrørende social mobilitet. Samtidig ønsker vi at markere at frivillighed og "de brede foreninger" er noget, der i samfundet er ønskværdigt, og det er dette SFU bør ligge vægt på frem for "lukkede kaffeklubs-foreninger", eks. Loger SFU Silkeborg og Louise Andreassen (Silkeborg) 36C det oprindelige ÆF37 I slutningen af linje 149 tilføjes "Samfundet skaber sammenhæng og sikrer dermed ret til og mulighed for frit at skabe sit eget liv." Socialdemokraterne har haft patent på ret og pligt, nu hvor vi tager det tilbage skal der være større fokus på ret frem for pligt. Det er modsat den socialdemokratiske forståelse af ret og pligt, hvor pligten fylder klart mest. SFU Nordjylland ÆF38 [Vedtages dette ÆF indarbejdes det i UK7] I linje 155 efter "værdifuldt for samfundet." tilføjes "For eksempel skader aktiespekulantens arbejde mere, end det gavner." Man skal gøre det tydeligt at det er typer som aktiespekulanter, og ikke sådan nogen som børnehavepædagoger, der ikke gavner samfundet. Victor Ottosen (SFU København), Christina Munkholm Andersen (SFU Gentofte) og Julie Adelkvist-Knudsen (SFU København) ÆF39A I slutningen af linje 155 tilføjes "SFU ønsker en fredelig og solidarisk sameksistens jordens folkeslag imellem. Dette kan kun ske med en økonomisk udligning på verdensplan, så den sociale standard i U-landene og I-landene kommer på samme højde. Dette står i modsætning til den såkaldte "aktivistiske udenrigspolitik". I stedet for alliancer med de tidligere kolonimagter og medansvar for fortsat udbytning, går vi ind for solidaritet med u-landene."

Papiret nævner ikke den internationale solidaritet. Dette er et forsøg på at skrive en vigtig del af vores ideologi ind. Jonatan Birch Petersen (SFU-Gladsaxe) ÆF39B I linje 156 tilføjes nyt afsnit "Solidaritet er ikke blot den lim, der binder de nære fællesskaber sammen og skaber lokalt samarbejde. Solidaritet er også det, der gør, at vi ikke blot kæmper vores kamp i det nære. Fordi vi deler holdninger og interesser i en kamp for frihed og retfærdighed, er det muligt at samle ungdommen fra alle Danmarks afkroge til kamp for socialisme. Det binder socialistiske partier sammen i kampen for et progressivt og retfærdigt Europa og gør, at vi som socialister kæmper sammen med fagforeninger, kvindegrupper, klimakæmpere og mange flere i en global kamp for en bedre verden." Afsnittet var meget kort og koncentreret om de nære fællesskaber, som måske nok er gode til at forklare hvad solidaritet er for en størrelse. Men solidaritet er ikke blot et element i et socialistisk samfund, det er også en afgørende betingelse for at vi overhovedet har en kamp for socialisme nationalt såvel internationalt. Stiller: Søren Nørgaard(Odense) og Samuel J. Watsham (Nyborg) 39C det oprindelige TEMA 3: Bæredygtighed, strategi og afslutning (40-54) ÆF40A I linje 158-159 slettes "Bæredygtighed handler om at skabe et samfund, hvor mennesker ikke underminerer vores egne muligheder for at overleve samt anerkende at klodens ressourcer er begrænset." "Et bæredygtigt samfund er indrettet, så det ikke underminerer sit eget eller borgernes eksistensgrundlag" Forslaget er fra det nuværende principprogram og bedre formuleret. For det første har det oprindelige en sproglig fejl [OBS på ST6] og er mindre præcist. For det andet retter forslaget fokus på samfundet frem for individet. For det tredje er det overflødigt allerede her at nævne så konkret et eksempel på, hvordan vi kan undlade at underminere vores eksistensgrundlag, når vi har et helt afsnit senere om verdens ressourcekrise. Christine Lütze Pedersen (København), Anna Kronborg Haar (SFU Nordkøbenhavn) og Teis Volstrup (SFU København) ÆF40B I linje 159 slettes "Samt anerkende at klodens ressourcer er begrænset." "samt at fremme et bæredygtigt ressourceforbrug i samfundet og verden." Vi skal være mere ambitiøse end blot at anerkende, at klodens ressourcer er begrænsede. Vi skal have mere vedvarende energi i stedet for at fælde skove, mindske ressourcespild med ny teknologi og menneskelig omtanke, etc. Samtidig skriver ÆF'et dette i forlængelse af første del af sætningen, da menneskers underminering af egne muligheder er problemet som et bæredygtigt ressourceforbrug skal løse. Kristian Klitgaard Nielsen (SFU-Aalborg), Mikkel Borch (SFU-Aarhus) og Peter Kroman (SFU-Østerbro) 40C det oprindelige ÆF41 Efter linje 161 tilføjes "Vi mener derfor at bæredygtighed er forudsætning for at mennesker kan opnå frihed, demokrati og solidaritet."

Det kobler afsnittene sammen og fastslår at de fire ting er uløseligt forbundet Hovedstiller: SFU Nordjylland ÆF42A I linje 163-166 slettes "Klimakrisen vil få enorme konsekvenser, hvis man ikke tager den alvorligt. Vi skal lave en grøn omstilling af vores samfund. Det kræver massive investeringer, både i bæredygtig omstilling af vores produktion og energiforsyning samt forskning i intelligente løsninger på klimaproblemerne." Dette afsnit er mere konkret end det øvrige afsnit og papir og beskriver for mig at se en nødvendighedens politik på kort sigt, ikke et overordnet princip eller prioritering i vores ideelle socialistiske samfund. Britta Bak (Aarhus Syd) ÆF42B I linje 163-164 slettes "Vi skal lave en grøn omstilling af vores samfund" "Det er ikke de rige, der bliver ramt af denne krise, som allerede nu skaber større ulighed gennem sult og øget forurening. Derfor skal vi lave en grøn omstilling af vores samfund." Det er vigtigt at definere, at vi ikke bare ønsker en grøn omstilling for klimaets skyld, men især også pga. de uretfærdigheder klimaændringerne medfører. Den grønne omstilling er både også et spørgsmål om retfærdighed og ulighed. Når vandstanden stiger, flytter de rige bare til højere steder, mens de fattige får ødelagt deres produktionsmuligheder og levevilkår. Astrid Aller (Århus), Miriam Brems (Århus) og Rasmus Fregerslev (Århus) 42C det oprindelige ÆF43A I linje 168-171 slettes "Såfremt det er muligt at afkoble klimabelastningen fra den økonomiske vækst, er det ønskværdigt at bibeholde en form for grøn vækst, der kan skabe øget velstand til verdens befolkning. Viser det sig derimod umuligt at afkoble klimabelastningen fra den økonomiske vækst, prioriterer SFU klimaet højest." Den vigtigste pointe i dette afsnit er det om bæredygtig omstilling, og det står allerede fint beskrevet i det efterfølgende afsnit. Derudover er vi ikke interesserede i at indskrive os i det neoliberalie økonomiske regime, som Grøn Vækst og GGGI allerede og med stor iver indskriver sig under. Denne idé er i høj grad skabt med et sigte om at skabe legitimitet til at fortsætte hele væksttankegangen, og ikke om at omstille noget som helst. Dette afsnit gør derfor langt mere skade end gavn. Bæredygtighedsnetværket, Teis Volstrup (SF Ungdom) og Christine Lütze Pedersen (SFU København) ÆF43B OBS på linjetal I linje 168-171 slettes Såfremt det er muligt at afkoble klimabelastningen fra den økonomiske vækst, er det ønskværdigt at bibeholde en form for grøn vækst, der kan skabe øget velstand til verdens befolkning. Viser det sig derimod umuligt at afkoble klimabelastningen fra den økonomiske vækst, prioriterer SFU klimaet højest. I stedet tilføjes i linje 178 SFU vil til enhver tid prioritere klimaet højere end vækst

Begge afsnits pointer står stærkere med denne ændring Bæredygtighedsnetværket, Anna Kronborg Haar (SFU Nordkøbenhavn) og Rasmus Rolighed (SFU Nordkøbenhavn) 43C det oprindelige ÆF44 I linje 176 slettes "så meget som muligt, så klogt som muligt" "alt klogest" SFU gør ikke noget halvt. Vi gør det helt! Bæredygtighedsnetværket, Michala Sandberg (SFU Sydfyn og øerne) og Sofus Rønberg (SFU København) ÆF45A I linje 180-183 slettes "En bæredygtig omstilling vil kræve mindre arbejde, hvilket "Bæredygtighed handler også om at passe på det enkelte vil frigive arbejdstimer, der kan give lavere arbejdstid og menneske. Når mennesker nedslides og går ned med stress, dermed mere frihed til almindelige mennesker. En sådan skyldes det den måde, hvorpå vi har indrettet vores udvikling vil være med til at skabe et samfund, der også er arbejdsmarked. Et socialt bæredygtigt arbejdsmarked kræver socialt bæredygtigt. Gode løn- og arbejdsvilkår samt et gode løn- og arbejdsvilkår samtidig med, at der skabes et sundere forhold mellem arbejde og fritid skal sikre mindre sundere forhold mellem arbejde og fritid. Dette indebærer et stres og nedslidning af befolkningen" mål om nedsat arbejdstid, hvilket vil skabe øget frihed for almindelige mennesker." Der er intet belæg for, at et opgør med brug og smid væk-kulturen vil skabe et mindre behov for arbejdskraft. Derfor skal dette ikke stå som præmissen for mere fritid/frihed for den enkelte. Med ændringen kommer afsnittet til i stedet at omhandle, hvordan arbejdsmarkedet i sin helhed gøres bæredygtigt, og sætter løn- og arbejdsvilkår i fokus. Samtidig gøres der op med symptombehandlingen af arbejdsskader. Miriam Brems (SFU Århus Syd), Laila Lauridsen (SFU Århus Vest) og Astrid Aller (SFU Århus Nord) ÆF45B I linje 180-181 slettes "mindre arbejde, hvilket vil frigivearbejdstimer, der kan give "en omfordeling af arbejdsbyrden." lavere arbejdstid og dermed mere frihed til almindelige mennesker." For ikke at definere, om fritid er lig frihed, ønsker vi at ændre til, hvad vi i virkeligheden mener, vi kæmper for som socialister. Nemlig en mere ligelig fordeling af arbejdsbyrderne i samfundet. Senere står der også at vi vil have et sundere forhold mellem arbejde og fritid. Bæredygtighedsnetværket, Teis Volstrup (SFU København) og Christine Lütze Pedersen (SFU København) 45C det oprindelige ÆF46 I linje 186 slettes "almindelige" Bæredygtighedsnetværket

ÆF47 I linje 197-198 slettes "Her fremlægger vi vores politik og arbejder for at flytte det "Her fremlægger vi vores politik og arbejder for at få den politiske Danmark i den rigtige retning" gennemført. Vi går på gaden og laver kampagner for at presse politikerne til at flytte det politiske Danmark i den rigtige retning" I SFU stiller vi ikke bare forslag om politik. Vi går også på gaden og laver kampagner, for at presse vores politik igennem i det parlamentariske system. Gitte Velling (Århus), Mads Sørensen (Århus) og Felix Ilfeldt (Århus) ÆF48 I linje 198-200 slettes "Dels foregår det ved, at vi individuelt organiserer os i "Dels foregår det ved, at vi udenomsparlamentarisk presser decentrale selvforvaltningsorganer - som fx skolebestyrelser på med kampagner, der rykker folkestemninger eller skaber - samt interesseorganisationer, hvor vi kæmper for den forandring i hverdagen. Vi organiserer os også i decentrale forandring, vi tror på." selvforvaltningsorganer - som fx skolebestyrelser - samt interesseorganisationer og folkelige bevægelser, hvor vi kæmper for den forandring, vi tror på" Der mangler fokus på, at SFU også laver udenom parlamentarisk arbejde, på andre måder end ved at vi individuelt organiserer os i vores hverdag. Ændringsforslaget tilføjer, at vi også laver kampagner der kan rykke folkestemningen som fx stop multinationale skattesnydere og kampagner, der kan skabe konkret forandring. Og så tilføjer den folkelige bevægelser fordi SFU og sfu'ere tidligere (og det sker sikkert igen) har været med i folkelige bevægelser fx miljøbevægelsen og tværpolitiske samarbejder og alt muligt andet nice, som ikke lige har været organisationer :) Gitte Velling (Århus) og Felix Ilfeldt (Århus) ÆF49 I linje 203 slettes "En SFU'er kupper sig ikke til magten." Der står allerede at vores udenomsparlamentariske arbejde skal ske med respekt for andre organisationer. Ditte Graven (Odense) ÆF50A I linje 205-209 slettes "Modsat os, får de borgerlige partier lov til at definere samfundets problemer og løsninger gennem deres økonomiske magt og adgangen til de store medier. Vores modsvar er både lokal organisering og alliancer med først og fremmest fagbevægelsen, sekundært elev- og studenterbevægelsen, men også miljøbevægelsen, fredsbevægelsen, kvindebevægelsen og lignende. Gennem disse alliancer flytter vi både magt og meninger." "Imens de borgerlige partier bruger en snæver elites økonomiske magt til at rejse dagsordner, skal vores dagsordner rejses i den brede befolkning. Vores modsvar er alliancer med de bredt funderede folkelige bevægelser, som først og fremmest tæller fagbevægelsen og elev- og studenterbevægelsen, men også miljøbevægelsen, kvindebevægelsen, menneskerettighedsbevægelsen og lignende. Særligt i samarbejde med disse bevægelser rejser vi dagsordener i offentligheden, både på de lokale gader og i de landsdækkende medier." Vi mener at fagbevægelsen og elev- og studenterbevægelsen er SFU's vigtigste samarbejdspartnere. Vi mener at et forsøg på at prioritere mellem disse bevægelser i sidste ende svækker SFU, når den ene ender som

'andenrangsbevægelse'. Prioriteringen mellem disse to bevægelser bør være op til hvert enkelt medlem! For det andet skrives vores forhold til medierne ind i en mere relevant kontekst for SFU's fremtidige virke. Formuleringen er mere positiv og når det drejer sig om SFU's muligheder i offentligheden, skal principprogrammet altid give håb! Kristian Klitgaard Nielsen (SFU-Aalborg), Christian Vedel (SFU-Nyborg) og Mikkel Borch (SFU-Aarhus) ÆF50B I linje 207-209 slettes "sekundært elev- og studenterbevægelsen, men også miljøbevægelsen, fredsbevægelsen, kvindebevægelsen og lignende." "men også elev- og studenterbevægelsen samt miljø-, kvinde- og fredsbevægelser" Vi skal ikke prioritere vores samarbejdspartnere i niveauer, på den måde som det bliver gjort her. F.eks. er miljøbevægelsen lige så vigtig for os som elev- og studenterbevægelsen. Victor Ottosen (SFU København), Anton Thorell Steinø (SFU København) og Christina Munkholm Andersen (SFU Gentofte) 50C det oprindelige ÆF51 I linje 215 slettes ", at vi arbejder for" Hvis man skriver, at vi arbejder for, at vores medlemmer bliver vurderet på evner og handlinger, siger man samtidig, at det ikke er sådan i dag. Det mener jeg ikke, og derfor ønsker at bisætningen slettet, så der bare står, at vi vurderer vores medlemmer på deres evner og handlinger. Anna Kronborg Haar (Herlev) og Rasmus Rolighed (Gladsaxe) ÆF52 I linje 215-217 slettes "at alle medlemmer uanset etnicitet, køn, alder, religion, uddannelsesbaggrund eller seksuel orientering, bliver vurderet" "at alle medlemmer uanset etnicitet, køn, alder, religion, uddannelses- og social baggrund eller seksuel orientering, bliver vurderet" Med social baggrund mener vi, den baggrund som et individ kommer fra i forhold til bopæl, forældres uddannelse, indkomst, socialklasse m.v. Vi mener, at dette har en ligeså stor relevans som de pointer, der i øvrigt er nævnt, fordi man netop ikke skal være bundet af sin sociale baggrund. Vi mener, at en alsidig social baggrund især bidrager til den interne debat, og vi ønsker derfor, at dette skal indgå som et punkt. SFU Silkeborg og Louise Andreassen (Silkeborg) ÆF53 I linje 217 efter "vurderet udelukkede på evner og handlinger." indsættes "Dette princip eksemplificerer samtidig vores ønske om tolerancens og mangfoldighedens udmøntning i samfundet generelt" Med tilføjelsen bliver de lighedsskabende problemstillinger bredt ud: At vi ikke diskriminerer i SFU hører sammen med, at vi ønsker at al diskrimination i samfundet af forskellige grupper må høre op. Vi udlever idealet om at man skal behandles efter evner og handlinger og hverken privilegier eller anciennitet, hvilket også skal gælde i samfundet generelt.

Christian Winther (København) ÆF54 I linje 225 slettes "de revolutionerende forbedringer i horisonten." "på sigt en gennemgribende omvæltning af samfundet." Ændringsforslaget gør det helt klart, at det er hele samfundet vi gerne vil ændre og ikke kun skabe enkelte forandringer. Ditte Graven (Odense)

Ukontroversielle forslag UK1 I linje 31-33 slettes "De få bliver, trods liberalismens parole om "frihed og lykke til dem der knokler", rige på de manges hårde arbejde." "På trods af liberalismens parole om "frihed og lykke til dem der knokler", bliver de få rige på mange andres hårde arbejde." Dårlig formulering. Der er ingen grund til en indskudt sætning her. Manges er et mærkeligt ordvalg. Anna Kronborg Haar (Herlev) og Rasmus Rolighed (Gladsaxe) UK2 I linje 63 slettes "Heldigvis står kapitalismen i det danske samfund ikke alene" "Heldigvis er det ikke udelukkende kapitalismen, der styrer det danske samfund" Den nuværende ordlyd får det til at lyde som om, det er synd for kapitalismen, og at velfærdssamfundet er der til at hjælpe den. Derfor vil vi gerne omskrive sætningen så det bliver mere tydeligt hvad der menes Astrid Aller (Århus), Rasmus Fregerslev (Århus) og Anna Brændemose Østergaard (Århus) UK3 I linje 65-66 slettes "noget af den værdi, de har skabt til virksomhederne tilbage" "noget af den værdi tilbage, de har skabt til virksomhederne" Det er udelukkende en sproglig ændring. Ordet 'tilbage' henviser til den første sætning og skal derfor stå foran kommaet. Julie Adelkvist-Knudsen (København) UK4 konsekvensrettelse i hele papiret I linje 65 slettes "Lønmodtagerne" "Lønarbejderne" Lønmodtager er et misvisende ord, der nedgør lønarbejderen og glorificerer virksomhedsejeren. Mikkel Borch (Århus) og Christian Vedel (København) UK5 I linje 94 efter "hvor mennesker er reelt frie." tilføjes " og har magt over egen tilværelse." Vi mener at magt bør være decentral. Således skaber vi mest frihed. Derfor dette ændringsforslag. Christian Vedel (SFU Nyborg) og Mikkel Borch (SFU Århus)