Neonatal dehydrering



Relaterede dokumenter
Amning af det sent præmature barn

Audit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital

FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK

Amning af sent præmature børn

Gulsot set i et tværfagligt perspektiv

Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV

Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Vil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel?

Barsels- og efterfødselsambulatoriet

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme

Trivsel Ammekursus Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC

Årsrapport 2017 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte

Alkohol og rygning i ammeperioden

UDMALKNING. Udmalkning

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse.

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det

Årsrapport 2015 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte

Vejledende udtalelse: Vurdering, diagnose og henvisning

Patientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født

Velkommen. Mødegang 5

Årsrapport Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte. Hvordan forebygges unødvendig genindlæggelse af det nyfødte barn?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Patientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født. Vælg billede. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt.

Kære Tine Weber, Marcello Linkimer og Elizabeth Bonde

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Graviditet, fødsel og barsel

Værd at vide om amning

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

Amning og farmakologi

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD

Patientinformation. Brystløft. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 Høringsudkast, maj 2012

Ammeplan for børn født før uge 34

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Mælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing

MONITORERING AF VÆKST HOS 0-5-ÅRIGE BØRN. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger

Værd at vide om amning

Barnets trivsel og sundhed efter fødslen

Traumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN

15. Barselsperioden Barselsperiodens vigtigste elementer

PRAKTISKE RÅD TIL AMMEHULEN 14 TING DU SKAL VIDE INDEN DIN AMMESTART. Annemaia Doula og Ammespecialist

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter

Klinisk uddannelse for sygeplejestd. Sem. 6. BARSEL AFSNITTET G73. D Birgitte Sværke, G73

MAM s amningsinformationer

Sundhedsplejersketelefonen

15. Barselsperioden Barselsperiodens vigtigste elementer

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken

Natriumfolderen En guide til i.v. væskebehandling

Anamnese 0-1 år vidensdelingsdag 2014

Palliativ indsats for personer med demens.

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

TJEK BLEEN. den viser, hvordan jeres barn har det

Ammepolitik for. Regionshospitalet. Randers

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.

Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Væskebalance og temperaturregulering

Brystbetændelse. Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning

JEG FIK EN DEPRESSION

anbefalinger for svangreomsorgen

INTRODUKTIONSPROGRAM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE MOR BARN CENTER 156

Kendt jordemoder-ordning

EN KLINISK RETNINGSLINJE

Barnets og familiens trivsel i centrum

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution)

Velkommen. Mødegang /GP/DHH

Ammepolitik i Region Syddanmark

Sundhedsplejersketelefonen

EN FÆLLES INDSATS. Amme og trivselspolitik

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse)

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale

NATIONAL INSTRUKS FOR BEHANDLING AF MODERAT TIL SVÆR DIABETISK KETOACIDOSE I BARNEALDEREN.

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Bilag I. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne

Cyskliske opkastninger

Sundhedsplejerskeundersøgelsen 2018

Sundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten.

Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles.

Transkript:

Neonatal dehydrering Disposition Væske status hos nyfødte Dehydrering Symptomer og tegn på neonatal dehydrering Intervention på hospital i Dublin mhp forebyggelse af dehydrering Sygehistorier 1

Væske status hos nyfødte Vandfasen: Præmature børn 80% af fødselsvægten Mature børn - 70% af fødselsvægten Ekstracellulær fasen: 40% Blodvol. 9% af vægt hos præmatur 8% af vægt hos matur Intracellulær fasen: 30% Dehydrering Hypoton dehydrering (Na < 130) Isotonisk dehydrering (Na 130-150) Hyperton dehydrering (Na > 150) Let dehydrering (5% = 50 ml/kg) Moderat dehydrering (10% = 100ml/kg) Svær dehydrering (15% = 150 ml/kg) 2

Neonatal dehydrering - symptomer og tegn Ingen afføring Ringe urinproduktion Vægttab Gulsot Feber Tørre slimhinder Indfalden fontanelle Nedsat hudturgor Indsunkne øjne Hypernatriæmi Objektive fund ved lægeus. Fund Mild dehydrering Moderat dehydrering Svær dehydr. % vægttab 5% 10% 15% CNS Tørstig, vågen, urolig Tørstig, urolig eller sløv, irritabel Døsende, slap, evt. komatøs Fontanelle Normal Let indfalden Meget indfalden Puls Normal frekvens og pulstryk Tachycardi og svag puls (pulstryk nedsat) Tackycardi, evt ikke palpabel puls BT Normalt Ortostatisk hypotension Hypotension Kapillær respons (pande) Normalt Evt forlænget > 2-3 sek > 3-4 sek Hudfarve Normal eller bleg Bleg eller grå Bleg eller grå, evt. cyanose Hudturgor Knib retraheres straks Elasticitet let nedsat Meget reduceret elasticitet Øjne Normale Indfaldne Meget indfaldne Slimhinder Fugtige Tørre Meget tørre Diurese Næsten normal Reduceret og mørk, urater Ingen i timevis og tom blære Respiration Normal Dyb, evt. tachypnoe Dyb og hurtig (Kussmaul) 3

Hypernatriæmisk dehydrering - sequelae Cerebrale skader Hjerneblødninger Thromboser Kernicterus Død Amning og dehydrering Der har altid været eksempler på dårlig trivsel og dehydrering hos ammede børn Ofte har mødrene været 1. gangs fødende, godt uddannede, motiverede for at amme og helt uvidende om barnets manglende trivsel og dehydrering Der har været ekstra fokus på problemet i medierne 4

Antal genindlæggelser og ambulante behandlinger for ernæringsrelaterede diagnoser i perioden 2005-2010 Kilde: Landspatientregisteret Årsag iflg litteraturen Kortere barselsophold på hospitalet Anbefalinger fra sundhedsprofessionelle i forhold til fuld amning Manglende social, kulturel og sundhedsmæssig støtte efter udskrivelse 5

Sygehistorie Intervention på National Maternity Hospital i Dublin marts 2007 Breastfeeding your baby guidelines Amme checkliste til mødrene Afkrydsningsskema til personalet omkring risikofaktorer hos mor/barn for neonatal dehydrering Opfølgning på Ammeklinik 6

Dr. Verity Livingstone Breastfeeding your baby guidelines 7

Ammecheckliste til mødrene Afkrydsningsskema om risikofaktorer for neonatal dehydrering Personalet blev undervist i: Risikofaktorer hos mor Risikofaktorer hos barnet Ved 3 risikofaktorer hos mor/barn: Vurdering af IBCLC Henvisning til ammeklinik e. udsk. 8

Tilstrækkelig mælkeproduktion Afhængig af: Mammogenese Laktogenese Galaktopoise Effektiv tømning af brystet Risikofaktorer hos mor Tidligere erfaring med for lidt mælk Flade eller indadvendte brystvorter Brystafvigelser Afvigende brystspænding Tidligere brystkirurgi Sårede brystvorter 9

Risikofaktorer hos mor Postpartum komplikationer Eksisterende faktorer hos mor Ingen tidligere ammeerfaring Mor > 37 år Afvigelser i fødslen Risikofaktorer hos barnet Gestationsalder SGA børn, IUGR og LBW børn Adskillelse fra mor > 24 timer Orale anatomiske defekter Neurologiske eller neuromotoriske problemer Dårlig sutteteknik Gulsot 10

Risikofaktorer hos barnet Systemisk sygdom hos barnet Meget sovende barn Utilfreds barn efter amning Vægttab > 7 % af fødselsvægten Afvigelse i normal afføringsmønster Afvigelser i normal vandladningsmønster Risikofaktorer hos barnet Har ikke nået fødselsvægten på dag 10-14 Flerfolds fødsler Udtalt brug af narresut Tager< 28g på dagligt fra dag 5 11

Opfølgning på Ammeklinik Ammeforløbet gennemgås Barnets vægt checkes Amning vurderes Plan udarbejdes Opfølgning aftales Plan for amning Amning ved begge bryster Effektiv amme/sutteteknik Dobbeltudmalking efter amning Supplering med udmalket MM og MME indtil mælkeproduktionen er øget Målet er at vende tilbage til fuld amning 12

Plan for amning Tilskud vha Lactaid eller på flaske Suppler, så barnet får 150 200ml/kg/dag Vægtøgning på 56g/dag Ugentlig opfølgning Resultat I løbet af 2 år blev antallet af nyfødte indlagt med vægttab på National Maternity Hospital i Dublin reduceret med 89% 13

Konklusion forebyggelse af neonatal dehydrering er muligt Fødselsforberedelse Tidlig screening for risikofaktorer Kompetent ammevejledning Vejning af barnet Kompetent opfølgning ved behov Sygehistorie 14