Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015



Relaterede dokumenter
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

9 punkts plan til Afrapportering

Kristrup Vuggestue AFTALE JANUAR 2013

i Kristrup vuggestue

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke

Konkrete indsatsområder

i Kristrup vuggestue

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Velkommen. Kristrup vuggestue.

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

Vuggestuens lærerplaner

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Perlen - stedet med de gode og udviklingsstøttende relationer og rammer!

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Fælles læreplaner for BVI-netværket

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Hjortestuens årshjul for Hjortestuens struktur Børnene på Hjortestuen er opdelt i to grupper efter alder og udviklingsniveau.

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

En styrket pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Værdigrundlag og pædagogiske principper

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Transkript:

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner i hverdagen ved at de, udover mål og værdier, beskriver metoder og aktiviteter i forhold til vores pædagogiske principper. De går i dybden med, hvordan vi forholder os til trivsel, udvikling og læring i forhold til børn i 0-3 års alderen. Vi bruger derfor også læreplanerne som afsæt for nye medarbejdere. De får derigennem et nuanceret billede, af hvordan, vi ser og tænker trivsel, udvikling og læring i Kristrup vuggestue. Vi inddrager derfor også læreplaner i mus-samtaler/iku, teamudviklingssamtaler og stuemøder. Dette gør at den enkelte medarbejder får fokus på egne kompetencer og derved kan bruge læreplanerne som arbejdsredskab i hverdagen. Det øger medarbejdernes ejerskab til læreplanerne. I perioden august 2014 til august 2016 er vi med i forskningsprojektet Fremtidens Dagtilbud (FD). Det indebærer, at vi arbejder med læreplanstemaerne på en anden måde, hvor temaerne er delt op i aktivitetstemaer og læringstemaer, og hvor vi i pædagogiske forløb arbejder med flere temaer med faste læringsmål og principper. Dette projekt kan man læse mere om på: https://born0-5.randers.dk/frontend.aspx?id=166692 Kristrup Vuggestues værdier: Disse mål og værdier mener vi er essentielle for at kunne skabe rammerne for det gode børneliv: Mål: I Kristrup vuggestue er vores mål, at børnene trives i et udfordrende miljø, hvor barnets udvikling og læring er i fokus. For at barnet kan trives, er det nødvendigt, at vi er autentiske voksne, der er anerkendende og møder barnet med omsorg og nærhed, og at vi skaber tryghed i barnets hverdag. Vi ønsker at opdrage barnet. Opdrage i betydningen dannelse. Vi synes, at det er vigtigt, at barnet lærer, ikke kun sig selv og egne grænser at kende, men også lærer at omgås andre og respektere deres grænser. Det er vigtigt at, barnet lærer at indgå i sociale relationer, og bliver inkluderet i det store fællesskab i vuggestuen. For at barnet kan opnå dette, er det vigtigt, at vi som voksne tager børneperspektiv, og respekterer det enkelte barn, som den person det er.

Værdier: Vi synes, at det er værdifuldt at: 1. her er latter, smil, glæde og humor. 2. møde barnet med anerkendelse, det skaber: selvværd respekt for sig selv og andre tillid til voksne 3. møde empatiske voksne dette udvikler empati hos barnet. 4. børnene får ret til at indtage deres egen verden. 5. have udeliv. 6. være voksne som tager ansvar dette skaber tillid. 7. være nærværende voksne. Kristrup Vuggestues pædagogiske principper sat i relation til vores pædagogiske læreplaner: Vi møder barnet med glæde smil, latter og humor. Vi vægter en god omgangstone, blandt både børn og voksne. Vi arbejder ud fra begrebet anerkendende tilgang og er inspireret af ICDP metoden. Det betyder, at vi møder barnet med respekt og empati, så der opbygges et gensidigt tillidsforhold. Barnet udvikler sit selvværd ved, at vi møder det anerkendende og ved, at vi er tillidsvækkende voksne. Vi støtter op om barnets venskaber, giver mulighed for leg på tværs af stuerne, både ude og inde. Vi hjælper barnet med at sætter ord på følelser, f.eks.: jeg kan godt se at du blev ked af det, da han tog din bil Medbestemmelse og selvhjulpenhed er vigtigt for os, da vi mener, barnet har ret til at indtage sin egen verden. Det gør vi bl.a. ved, at barnet får få, men reelle valgmuligheder, vi respekterer barnets valg, og vi giver barnet tid til at gøre tingene selv. Vi synes at udeliv er meget værdifuldt. Vores mål er at alle børn er ude hver dag mindst én gang. Ude - enten på tur eller på legepladsen. Der er højt til loftet, frisk luft, masser af plads og mange udfordringer. Vi har indrettet vores legeplads, så der er mange muligheder for at lege mange forskellige ting. Med disse principper mener vi, at vi er med til at skabe trygge og stabile rammer, med en forudsigelighed i hverdagen for barnet. Som tidligere nævnt arbejder vi i perioden med mål og principper fastsat i projektet FD.

Læringsforståelse Læring er udvikling i et miljø med fokus på fordybelse, leg og medbestemmelse, hvor barnets nysgerrighed og interesser tilgodeses. For at skabe et godt udviklings- og læringsmiljø er det vigtigt, at vi er gode til at se det enkelte barn, og det som har betydning for barnet. Læring foregår i de relationer barnet indgår i. For det 0-3 årige barn sker det igennem leg og ved at bruge sig selv /sin krop, Barnet finder ud af hvad kan jeg? Børnemiljøet: Når vi i vuggestuen arbejder med børn fra 0-3 år og skal vurdere børnemiljøet, er vi i stort omfang nødt til at tolke, hvad vi mener et godt børnemiljø er. Fysisk børnemiljø: Vi har igennem en periode været i gang med at vurdere det fysiske /æstetiske børnemiljø. Vi har gennemgået institutionens læringsrum og nedsat en arbejdsgruppe som arbejder videre med at kigge på vores store fællesrum. De vil kigge på og forholde sig til: hvad kan man her, hvis man er xx år? Hvad er den voksnes rolle så? Den samme øvelse har stuernes personale lavet på enkelte stuer og har derved forsøgt at se vuggestuen gennem et barns øjne. I forbindelse med FD er der stort fokus på læringsmiljø, hvor personalet stuevis vurderer læringsmiljøet. Psykisk børnemiljø: I forhold til det psykiske børnemiljø, er vores fokuspunkter relationer og barnets mulighed/ret til at indtage dets egen verden. Alle børn i vuggestuen skal have mindst én tæt kontakt med gensidighed i kontakten til mindst én voksen på stuen. Stuernes personale laver relationsskemaer mindst hver 3. måned, samt udarbejder venskabsskemaer for alle større børn. De skal gerne have begyndende tætte relationer til andre børn. Ligeledes bliver der lavet skemaer for personale/forældrekontakten. I projektperioden FD laves de hver 6. måned. For at støtte barnets udvikling af bl.a. selvværd er det vigtigt at barnet får mulighed for at mærke egne behov og mulighed for at handle på dem. Derfor skal vi i videst mulig omfang støtte barnet i at blive selvhjulpen og derved give det følelsen af at kunne selv. Det fokuserer vi meget på bl.a. ved påklædning, spisning og bleskift. Men også ved at øge barnets mulighed for selv at bestemme f.eks. hvor det vil lege, med hvem, og hvad det vil lave. Som voksen er det vigtigt at signalere, at vi tror på barnets egne evner. f.eks.

selv at gå ind i vuggestuen, ikke at blive afleveret fra arm til arm, ikke at blive løftet op på stolen m.m. (naturligvis afhængig af barnets alder). Vi har i vuggestuen været optaget af at kigge på, hvornår vi, ved at se på vores dokumentation og evaluering af temauger og projekter, kan se at børnene udvikler sig og opnår ny læring. En af de ting der står tydeligt frem er opdeling af børnene i mindre grupper. Vores erfaring er at opdeling af børnene i mindre grupper, ikke kun højner kvaliteten af vores arbejde, men også giver børnene en større mulighed for at være en betydningsfuld del af fællesskabet. I de mindre grupper er den voksne nærværende (som den eneste voksne), børnene skal ikke forholde sig til så mange andre børn, det giver det enkelte barn større mulighed for at være aktivt deltagende. Der er mere plads til at fortælle, lytte og spørge. I FD foregår alle aktiviteter i små grupper. De pædagogiske læringsmål + De pædagogiske metoder og aktiviteter: I perioden 1. januar 2013 31. december 2014 har de gennemgående læreplanstemaer været: Sociale kompetencer og sproglig udvikling. I FD perioden er alle temaer i spil i aktiviteterne. Læs vores læreplaner på: http://kristrupvuggestue.randers.dk/frontend.aspx?id=47328 Børn med særlige behov: Alle børn har særlige behov. For at imødekomme disse arbejder vi anerkendende inspireret af ICDP-programmet. Vi tager udgangspunkt i barnets ressourcer, og har fokus på de gode relationer både til de voksne og børnene. Vi laver individuelle handleplaner stuevis, når der er behov bl.a. for at beskytte de sårbare børn. Vi søger en meget tæt kontakt til forældrene og en god og ligeværdig dialog. Vi har et godt tværfagligt samarbejde med vores kontaktpsykolog, fremskudt socialrådgiver, talepædagog, fysioterapeut og sundhedsplejerske. Vi afholder tværfaglige møder hver 4. uge. Vi har lavet en forældrepjece, der kort beskriver formålet med disse møder, da vi oplever, at nogle forældre bliver bekymrede, når vi vil tage deres barn op på et møde. Tidligere har vi, når barnet nærmer sig 2 år, informeret forældrene om, at vi påbegyndte TRAS sprogtest, men i Fremtidens dagtilbud, laver vi CDI sprogtest på børnene hvert halve år. Har vi en sproglig bekymring i forhold til

barnet laver vi en TRAS sprogtest og fortæller forældrene om vores bekymring, herefter vender vi vores bekymring på et tværfagligt gruppemøde. Ved behov opretter vi forskellige grupper: f.eks. sproggruppe, motorikgruppe mm. Vi har ligeledes et godt samarbejde med børnehaverne i vores nærmiljø, hvor vi også har et tværfagligt samarbejde ved behov - f.eks. at personale fra vuggestuen følger barnet den første tid i børnehaven. Når vi skønner, at det er hensigtsmæssigt, holder vi et netværks- eller overleveringsmøde med den aktuelle børnehave. For at imødekomme at barnet skal have en mulighed for at starte på en frisk og uden nogle forventninger, lader vi ofte barnet starte i børnehave, før vi udveksler erfaringer. Dokumentation og evaluering: Vi kan se af vores dokumentation fra temauger og projekter i forbindelse med tidligere aftalemål - med opdeling af børnene på forskellig vis, men altid i mindre grupper, at vi har opnået vores mål. Vi har i denne forbindelse planlagt, gennemført, dokumenteret og evalueret med tegn-på-læring fra EVA. I projektet FD benytter vi os af de metoder og redskaber, der er udarbejdet og følger de rammer, der er for planlægning, dokumentation, refleksion og evaluering. Vi vil stadig arbejde med billeder og barnets bog, men tegn-pålærling vil i denne periode blive afløst af det didaktiske proceshjul og de redskaber der er lavet specielt til FD. Som tidligere nævnt er vi i stort omfang nødt til at tolke børnenes udtryk. Dette gør vi ud fra dokumentationen og lytter naturligvis til børnenes fortællinger og forældrenes tilbagemeldinger.