Vil I være mine Valentinere?

Månedens klumme: Vil I være mine Valentinere? TEKST: MORTEN RIXEN DE FANTASTISKE 5 HVER TIRSDAG PÅ TV3 Amerikanerne har stillet spørgsmålet i årevis. Og godt hjulpet på vej af amerikanske serier på tv, så er danskerne nu også ved at lære at stille spørgsmålet hvert år den 14. februar: Vil du være min Valentin? Valentins Dag er en hyldest til kærligheden - hvad det nu end er for en størrelse. Men også til parforholdet og troen på den eneste ene. Det er en mærkedag, hvor man lader sin elskede vide, at man holder af ham. Så er det ligesom overstået, og man kan bruge resten af året på noget mere rationelt. Det kan være svært at ha noget imod. Og så har jeg det alligevel. Polygamister - foren jer! Min irritation skyldes ikke kun, at dagen er frisk salt i såret på alle ufrivilligt enlige. Min ærgrelse er mere vendt mod mig selv, og skyldes, at vi selvvalgte singler og polygamister ikke har fundet sammen om en dag, hvor vi kan fejre vores syn på kærligheden - hvad den nu end er for en størrelse. De monogame vil måske mene, at det i homomiljøet er årets resterende 365 dage (husk det er skudår). Men ak, intet kunne være mere forkert. Engang var vi bøsser frontløbere i kulturkampen for anderledes samlivsformer. Vi ville ha åbne forhold, partnerbytte, flere faste partnere på samme tid og hvad ved jeg. Men i dag synes den homopolitiske fantasi at have indskrænket sig til ønsket om kirkebryllupper og børn på bagsmækken. To må man være, hedder det sig nu - også i vores kredse. Men hvorfor? Jeg skal altid forsvare min manglende tro på parforholdet. Hvornår bliver det parforholdets tur til at forsvare sig? Halvandet barn - og lidt til Når jeg lufter min skepsis overfor parforholdets herligheder, så forsvarer folk det gerne med argumenterne om, at det nu engang er det mest normale eller det mest naturlige. Jeg kan godt se, at det er det mest normale. Men jeg forstår bare ikke, at bøsser kan få sig selv til at bruge det som argument. Hvis jeg skulle følge i fodsporene af det normale, så boede jeg sammen med en kvinde og havde halvandet barn i et rækkehus et sted i forstæderne. Jeg kan sådan set også godt se, at det er naturligt med et monogamt parforhold. For fra naturens side er menneskebørn indrettet med en meget langsom udvikling, og derfor har de brug for beskyttelse og trygge rammer i mange år. Og hvis ikke den ene part skal hænge på alt arbejdet alene, så må man selvfølgelig blive sammen. Men det argument gælder jo kun, hvis man skal ha det her halvandet barn, der er det almindelige i forstæderne. I al evighed - amen For mig at se får det monogame parforhold først sin berettigelse, hvis man ser det i et kristent lys. Det er kristendommens hellige ægtepagt, der har lært os, at vi skal elske og ære - i medgang og modgang. Og at intet menneske må adskille, hvad gud har forenet. Også det giver jo god mening - for den som tror på gud og evigheden. For vi skal jo tilbringe evigheden med vores elskede. Og det ville jo blive noget rod, hvis der var for mange af dem. Hvem af dem skulle vi så vælge, at tilbringe evigheden med? Men jeg tror hverken på kristendommen eller evigheden. Jeg tror på nuet, og jeg tror på, at livet skal leves, som man lyster det. Jeg tror ikke som de kristne på, at kærligheden skal bevises ved, at man forsager den naturlige lyst, man har til andre. Og mindst af alt tror jeg på, at man skal blive sammen, fordi det var det, man besluttede sig for engang for længe siden. Deledag Omvendt tror jeg dog også på, at man skal være sammen, hvis det er det man har lyst til. Og at man skal være sammen lige så længe, man har lyst til det - om det så er for en nat eller for hele livet. Men mest af alt tror jeg på, at man skal være sammen under de former, man har lyst til - og ikke de normer, andre har sat op for en. Så derfor vil jeg alligevel ønske alle lykkelige par en god Valentins Dag. Jeg håber, at vi selvvalgte singler og polygamister må dele den med jer, selvom vi vælger at spørge: Vil I være mine Valentinere? De Fantastiske 5 i den gode smags tjeneste De har indledt en mission. De går den danske mand efter i sømmene mht. Mode, Takt & Tone, Design & Bolig, Gastronomi og Styling. Det er hver tirsdag på TV3 - vi ses! [ 2 ] out and about copenhagen gay life, february 2004 Bestil TV3 hos Viasat på 70 808 808

Indhold februar 2004 Content Side 2 Vil i være mine Valentinere Månedens klumme Side 6 Tomme tønder buldrer mest Voldsomme besparelser på forebyggelse af hiv Side 11 Homofodbold 2005 Pan fodbold vil være VM-værter Side 17 Out Gay Guide to Copenhagen 8 pages in English, including Copenhagen Gay Map Side 26 Out in Town Going out in Copenhagen Side 30 Homo Homes Single bøsser i dele lejlighed Side 32 Familien Gregersen Kampmann på det hvide lærred Side 33 Nanna live på Cosy Bar Hjemme hos Busters mor Nanna Side 34 Paparazzi Mr. Wet Underwear 2004 Side 6 Side 33 Side 2 Side 11 Side 34 Kolofon: Out & About, Februar 2004 Deadline næste nummer: 10. februar 2004 Out & About, c/o Masken Bar, Studiestræde 33 DK-1455 Copenhagen K Tlf. 4093 1977 info@out-and-about.dk www.out-and-about.dk ISSN: 1602-9747 Ansvarlig udgiver: Copenhagen Gay Media ApS Ansvarshavende redaktør: Bert Svalebølle info@out-and-about.dk Redaktør: Morten Rixen redaktion@out-and-about.dk Annoncer/Marketing: Bert Svalebølle add@out-and-about.dk Lay-out: Bert Svalebølle Skribenter: Anders S. Mortensen Christopher Birk Johni Iversen Michael C. T. Andersen Morten Rixen Nikolaj Vraa Thomas R. Kristensen Fotografer: Jakob Hedegaard Tejs Oliver Thure Lindhardt Tryk: B. Thorgils a/s Oplag: 7.000 Abonnement: Kr. 180 pr. år (12 numre) (Uden for DK kr. 240 pr. år) Forside: Photo: photos.com Webredaktion: Webmaster: Bert Svalebølle Nyheder: Nikolaj Vraa Alle henvendelser bedes stilet skriftligt til redaktionen pr. mail eller brev. Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotos og lignende, som indsendes uopfordret. Redaktionen påtager sig heller intet ansvar for trykfejl eller fejl i prisangivelser. Artikler, billeder og annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse. Out & About in English Out & About is a magazine covering the Copenhagen gay scene. The magazine s main language is Danish but to help our many foreign tourists and residents we have published selected parts of the magazine in English. [ 4 ] out and about copenhagen gay life, february 2004 out and about copenhagen gay life, february 2004 [ 5 ]

Tomme tønder buldrer mest Det klinger hult, når den borgerlige regering hævder, at den arbejder for bedre forhold for samfundets udstødte. I virkelighedens verden fører regeringen en grum nedskæringspolitik, der kan få alvorlige menneskelige konsekvenser. TEKST: MORTEN RIXEN Et af VK regerings erklærede mål er, at arbejde for bedre vilkår for samfundets svage og udstødte grupper. Regeringen vil også i de kommende år give særlig høj prioritet til en indsats for de svageste grupper i det danske samfund, hedder det i det reviderede regeringsgrundlag fra august 2003. 44% af befolkningen vil i nogen eller i høj grad undgå fysisk kontakt med en hiv-smittet, mens hele 64% ikke vil kysse en hiv-smittet, viser en undersøgelse fra AIDS-Fondet. Så kan man vist ikke blive mere udstødt. Alligevel skærer regeringen på indsatsen til rådgivning af hiv-smittede og på det forebyggende og oplysende arbejde omkring hiv og aids. Færre penge - flere opgaver STOP AIDS, der er bøssernes hiv-organisation, får i år 8,4% mindre udbetalt end i 2003. Det svarer til 550.000 kroner. Men besparelserne rammer også andre hiv-organisationer. Hiv-Danmark, der arbejder med rådgivning af smittede og pårørende, mister 6,7% og Aids-Linien, der yder telefonrådgivning om hiv og aids, skæres ned med 7,6%. Desværre har voldsomme besparelser på forebyggelsen af hiv udviklet sig til noget nær en rygmarvsrefleksion for skiftende sundhedsministre. Fra 1995 til og med 1999 lå udgifterne til forebyggelse af hiv og aids stabilt omkring 30 mio kroner. Men allerede under den socialdemokratisk ledede regering i år 2000 satte spareiveren ind, og på blot fire år er bevillingerne næsten halveret, så de i dag er nede på 16 mio kroner. Dette års besparelser kommer til at føles værre, end de ser ud på papiret. For med besparelserne følger en øget arbejdsbyrde, da orga- Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen skærer igen på støtten til hiv/aids-organisationerne. nisationerne fremover ikke kun skal stå for det forebyggende arbejde med hiv. Fremover får de også ansvaret for oplysning om og forebyggelse af kønssygdomme. Masser at tage fat på Umiddelbart er nedskæringerne på området måske til at forstå. I vores bevidsthed er hiv og aids nu reduceret til at være et 3. verdensproblem, mens vi herhjemme er gået fri for en egentlig epidemi. Antallet af smittede har stagneret sig omkring 250-300 om året. Men udenfor Christiansborgs tykke mure har de berørte organisationer, der står med hænderne nede i problemerne, mere end almindeligt svært ved at se det fornuftige i nedskæringerne. Det er paradoksalt, at vi nu skal igennem endnu en voldsom nedskæringsrunde. Antallet af levende hiv-smittede stiger, en syfilisepidemi hærger blandt danske bøsser, og tallene fra udlandet advarer kraftigt mod at slække på den hiv-forebyggende indsats blandt mænd, der har sex med mænd. Alt taler for at opruste, som Jakob Haff, der er sekretariatschef i STOP AIDS, udtrykker det. Flere steder i udlandet er antallet af hiv-smittede mænd, der har sex med mænd, stigende. Denne stigning kan hænge sammen med fænomenet barebcking, hvor en del af den seksuelle pirring ligger i at dyrke analsex uden kondom. Hvis det er tilfældet, kan stigningen i antallet af hiv-smittede nemt være på vej til Danmark. I hvert fald bliver videoer og dvd er med barebacking revet ned af hylderne hos blandt andet Men s Shop. Hertil kommer, at der hvert år er nye unge, der springer ud som bøsser. Hvis de er vokset op i samme vildfarelse som politikerne og tror, at hiv ikke længere er et problem, så kan de slække på sikkerheden, når de har sex. Kun et vedholdende informationsarbejde rettet mod risikogrupperne kan sikre mod stigninger i antallet af hiv smittede. Også Hiv-Danmark oplever et øget behov for økonomisk støtte fremfor nye besparelser. Gennem de seneste år har søgningen på rådgivning været støt stigende. Og sidste år nærmest eksploderede søgningen hos Hiv-Danmark, efter at både Rigshospitalet og Hvidovre Hospital nedlagde de psykologstillinger, der var tilknyttet deres infektionsmedicinske afdelinger. Hiv skaber ikke overskrifter Til trods for at de berørte organisationer råber vagt i gevær, så er besparelsen røget næsten ubemærket gennem den politiske proces. En af grundene er, at det forebyggende hiv arbejde ikke nyder den store interesse fra hverken medier eller sundhedspolitikere. Vover et firma at sende en rød sodavand med alkohol på markedet i en flaske med en lille nisse på etiketten, kan man være sikker på at hele Christiansborgs skare af sundhedspolitikere står på nakken af hinanden for at udtrykke, deres forargelse. Og at medierne falder over hinanden for at bringe historien. Samme interesse får det hiv-forebyggende arbejde kun, når konservativt indstillede medlemmer af sundhedsudvalget forarges over, at STOP AIDS afholder fuck-shop, eller at de i en pjece nævner, at der finder cruising sted i en svømmehal i Århus. Der er dog heller ikke meget, der tyder på, at der er mange stemmer at hente ved at tale de hivsmittedes sag. I hvert fald ikke, hvis de tilhører risikogrupperne. AIDS-Fondets undersøgelse af befolkningens syn på hiv-smittede viser, at 77% har sympati med en smittet bløder, mens kun 11% har sympati med en hiv-smittet stofmisbruger og 18% med en smittet homoseksuel. Det hiv-forebyggende arbejde lever derfor en hengemt tilværelse under finanslovens driftsbevilling for Sundhedsstyrelsens Center for forebyggelse, der udover hiv og aids også tager sig af områder som alkohol og rygning - begge områder, der har den fulde opmærksomhed fra politikere og medier. I år er der afsat 77,3 mio kroner til Center for forebyggelse. Hvordan pengene skal fordeles på de forskellige områder, overlades til sundhedsministeren at afgøre på baggrund af en indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Og her ligger hunden måske begravet, når den reelle forklaring på nedskæringerne skal findes. Tid til en storvask Sundhedsstyrelsen havde oprindeligt lagt op til en besparelse på den forebyggende hivindsats på 15%. Men kort før jul underkendte sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Sundhedsstyrelsen og begrænsede skaden en smule. Det er ikke første gang i historien, at en sundhedsminister er nødt til at underkende STOP AIDS får fremover færre midler til kampagner som Farlige formodninger, der er rettet mod mænd, der har sex med mænd. [ 6 ] out and about copenhagen gay life, february 2004 out and about copenhagen gay life, february 2004 [ 7 ]

World AIDS Day Kombinationsbehandlingen betyder heldigvis at færre dør af aids. Men det øger samtidig behovet for eksempelvis rådgivning og støtte til smittede. styrelsen i dens syn på det hiv-forebyggende arbejde. I 1994 forsøgte daværende medicinaldirektør Palle Juul-Jensen at stoppe kampagnen Man+Man, hvor kendte danskere i tolv tv-spots skulle anbefale at bruge kondom og glidecreme. Kampagnen var oprindeligt godkendt af daværende sundhedsminister Torben Lund. Men da han blev skiftet ud med Yvonne Herløv Andersen ved en ministerrokade, så medicinaldirektøren sit snit til at stoppe kampagnen, som han fandt upassende. Men den nye sundhedsminister bakkede op om sin forgængers godkendelse af kampagnen, og satte Juul-Jensen på plads. Det kvitterede Palle Juul-Jensen for ved efter sin afgang at oute både Torben Lund og Yvonne Herløv Andersen i bogen I statens tjeneste, hvor han beskyldte de to for magtfordrejning med grund i deres seksuelle orientering. Magtfordrejning eller klarsyn. Kampagnen virkede. Og noget tyder på, at sundhedsministeriet igen trænger til en minister med klarsyn. I hvert fald har hiv-organisationerne store problemer i deres samarbejde med Sundhedsstyrelsen. I en fælles kommentar fra de danske hiv/aidsorganisationer fremgår det, at Sundhedsstyrelsen i dag er en alvorlig hindring for, at det forebyggende arbejde kan komme til at fungere effektivt. Styrelsen har således kun en enkelt medarbejder ansat til at varetage området. Derfor får styrelsen ikke afholdt egne aktiviteter, som skulle supplere organisationernes arbejde. I løbet af de sidste par år har Sundhedsstyrelsen således opsparet 110 mio kroner, der kunne være brugt til forebyggende arbejde. Det er også Sundhedsstyrelsen, der fastlægger hvilke råd, organisationerne skal give danskerne om hiv og aids. Her er der eksempler på, at styrelsen har været næsten to år om at svare på henvendelser fra organisationerne. Aben lander hos regeringen Uanset hvordan man vender og drejer sagen, så ligger ansvaret for besparelserne dog hos regeringen. Det er sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, der har godkendt besparelsen på dette års bevilling. Og det er i sidste instans sundhedsministeren, der accepterer, at Sundhedsstyrelsen nedprioriterer det hiv forebyggende arbejde, så penge står ubrugte hen og organisationerne ikke får de sundhedsfaglige vurderinger, de har behov for. Det kan vise sig at blive en tung moralsk byrde at bære, da nedskæringerne kan få alvorlige menneskelige konsekvenser. I første omgang risikerer en række hiv-smittede at miste muligheden for at modtage rådgivning, når de har behov for den, fordi Hiv-Danmark ikke kan følge med efterspørgslen. Og på længere sigt risikerer antallet af hiv-smittede at stige, på grund af manglende midler til at gennemføre de nødvendige oplysningskampagner. [ 8 ] out and about copenhagen gay life, february 2004 out and about copenhagen gay life, february 2004 [ 9 ]

HOMO TEKST: MORTEN RIXEN FOTO: FRA BOGEN HOMO Pan Fodbold TEKST & FOTO: BJARNE HENRIK LUNDIS OG VM2005.DK vil være VM-værter i homobold i 2005 Da det gamle år løb på hæld, udsendte Politikens Forlag bogen Homo, der portrætterer seks lesbiske og syv bøsser. Homo er en portrætbog redigeret af Minna Grooss og Lars Erik Frank. I bogens forord fortæller de to, at de har bestræbt sig på: at sammensætte en gruppe af bøsser og lesbiske, der er forskellige - og farvede af, hvor de befinder sig, både socialt, økonomisk, geografisk, politisk, etnisk, aldersmæssigt og så videre. Samtidig har de lagt vægt på, at bogen skulle nuancere det billede, der gennem de sidste år er blevet tegnet i medierne af homoseksuelle som enten gennemsnitlige mennesker som alle andre eller langt ude og lummerliderlige. Lidt for let sluppet Intentionerne med bogen er gode. Mange andre deler formentlig redaktørernes frustrationer over ikke at kunne genkende sig selv i mediernes portrætter af homoseksuelle. Desværre sidder jeg blot tilbage med endnu større frustrationer efter at have læst Homo. Det bliver groft sagt en gang reality tv på skrift. Et af de største problemer med Homo er, at mange af interviewpersonerne får lov til at skøjte for let hen over betragtningerne af sig selv og det danske homomiljø. Det resulterer i en række selvmodsigelser. Og ofte sidder man som læser tilbage med en række ubesvarede spørgsmål, når historien slutter. Alle mennesker rummer selvfølgelig disse selvmodsigelser. Men ofte er det jo vores indbyggede paradokser, der gør os interessante som mennesker. Og derfor kunne jeg godt ønske mig, at der var gjort mere ud af den tvivl, som mange af interviewpersonerne afslører. Homo - og så alligevel ikke Min hovedanke mod bogen er dog, at det aldrig rigtig lykkes at fremstille mere end en type indenfor homomiljøet. Nemlig den homo, der er lidt for opsat på at ligne en ganske almindelig Illustrationer fra bogen HOMO dansker. Langt de fleste lever i eller har levet i lange, faste parforhold og kunne ikke forestille sig andet. Det kan godt være, at man har haft held til at udvælge typerne, så de repræsenterer forskellige sociale klasser, etniske oprindelser og så videre. Men holdningsmæssigt er de kedsommeligt enige. Enige om, at vende ryggen til homomiljøet i traditionel forstand. I bogen deltager fire yngre mænd fra København. Alle kandidater til at komme i det københavnske homomiljø. Men alle fire siger samstemmende, at bøssemiljøet ikke rigtig har noget at byde på. Selvfølgelig er det fedt nok, at det er der. Men de kommer der kun som turister. Jeg skal gerne indrømme, at min irritation herover nok hænger sammen med, at jeg selv lever i og til dels af det københavnske bøssemiljø. Men hvorfor er der ikke valgt en repræsentant, der bruger miljøet aktivt, og som kan nuancere de andres afstandstagen. Og hvorfor får vi ikke lov til at høre lidt mere fra de fire unge herre om, hvorfor de har det sådan med miljøet? Efterhånden siger alle bøsser, at de ikke rigtig kommer i miljøet, og de beskriver sig selv som ubøssede eller straight-acting. Hvis der er noget jeg savner, så er det at få svar på, hvorfor det er så slemt at være bøsse i dag. Men det får man ikke reelle svar på i Homo, fordi den lader sine interviewpersoner slippe for let. Man får blot tendensen bekræftet. Minna Grooss og Lars Erik Frank: Homo Politikens Forlag, 252 sider, 249 kroner Pan Fodbold går efter guldet og søger om værtskabet for VM i fodbold for bøsser og lesbiske i 2005. Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen støtter varmt op om ansøgningen. Efter den store succes med EuroGames i maj sidste år, hvor mere end 2.500 deltog i EM for bøsser og lesbiske, har Pan Fodbold for alvor fået skudt sig varm. Pan Fodbold, som er en del af Pan Idræt, søger derfor nu om at blive værter for VM i fodbold for bøsser og lesbiske i 2005. Lykkes det at hive værtsskabet hjem, bliver det første gang, at København er værtsby for den årlige VM-turnering. Københavns Kommune, i skikkelse af overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, og Wonderful Copenhagen støtter varmt Pan Fodbolds ansøgning om at blive værter for VM. Turneringen varer en uge - fra søndag den 31. juli til lørdag den 6. august 2005. Den vil samle mere end 500 fodboldglade bøsser og lesbiske fra hele verden. Hertil skal lægges flere hundrede andre besøgende i form af gæster, frivillige og dommere. Mere end blot fodbold Ugen kommer ikke kun til at stå i fodboldens tegn. Pan Fodbold arbejder på, at VM 2005 vil blive sparket i gang 31. juli med en kombineret reception og åbning på Københavns Rådhus. VM-arrangementet vil slutte af med et brag af en fest for både spillere og gæster. Og hver eneste dag i løbet af ugen vil der være sociale arrangementer i form af fester, Meet the Danes og lignende. VM-turneringen er med andre ord andet end fodbold. Det er en blanding af sport, kulturelle begivenheder og socialt fællesskab. Søger sponsorere At være arrangør af et så stort stævne kræver selvfølgelig mange penge. VM-turneringen er først og fremmest baseret på deltagerbetaling. Men Pan Fodbold har også brug for støtte fra virksomheder, barer og fonde. Pan Fodbold vil gerne kunne hjælpe fodboldhold fra Østeuropa økonomisk, så de har mulighed for at deltage i turneringen. Selv om Pan Fodbold ikke har fået tildelt værtskabet, er de i fuld gang med at søge sponsor- og fondsstøtte både i homo- og heteromiljøet. For den økonomiske opbakning er i høj grad med til at afgøre, om København bliver værtsby. Wonderful Copenhagen anslår, at de mange deltagere og gæster i VM-ugen til gengæld vil lægge 15 millioner kroner i byen. Gode værtschancer Det er bestyrelsen i den internationale sammenslutning af bøsse og lesbiske fodboldklubber (IGLFA), som står bag den årlige VM-turnering, og som afgør, hvem der får værtskabet. Det afgøres i løbet af april måned. Vi mener, at der er rigtige gode chancer, for at København bliver værtsby. Ikke mindst efter succesen med Eurogames sidste år, siger Johnny Hansen, som er formand for VM2005.dk, som er nedsat under Pan Fodbold. Nærmere oplysninger om VM2005.dk ved henvendelse til: Johnny Hansen, mail: Johnnyhansen@12mail.dk, tlf. 3811 5030 og Bjarne Henrik Lundis, mail: Bjarne.lundis@webspeed.dk, tlf. 3331 3849/21428451. [ 10 ] out and about copenhagen gay life, february 2004 out and about copenhagen gay life, february 2004 [ 11 ]

Sponsor: L00KY L00KY [ 12 ] out and about copenhagen gay life, february 2004 out and about copenhagen gay life, february 2004 [ 13 ]