LÆS OM:: Besøg på værksteder, vindvind og solenergi, Søris gård (Økologisk) og Klima venlige efterårs aktiviteter.



Relaterede dokumenter
PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG

HELE VERDEN I KØKKENET

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

Gentofte og fjernvarmen

BØRNENES VERDENSMÅL. for bæredygtig udvikling i Fredericia

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Nyhedsbrev august 2014 Nyt nyt nyt 3D-billeder Ansigtsmaling Ny legeplads på sporteren

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

Spørgsmål til barnet/den unge

Bliv klar til turen i supermarkedet

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

på Tandslet Friskole

Kostpolitik ved egenproduktion

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Sommernummer Rugvængets Skole

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i Børneinstitutioner skal have 90%.

Skoleelevers spisevaner

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

BÆREDYGTIGHED. Tag hensyn til miljøet! IDEKATALOG lavet af GLITNER (4. 6. klasse) på Tandslet Friskole

Grøn energi i hjemmet

Gl. Havn. Vestre Skole

Min bog om Baunegård 1

CASE 2: Lauras brunch

Kostpolitik Børnehuset Petra

Skrevet af: Nicole 31oktober Surfer med far

Projekt Sluk efter brug. Proces

Bilag 2: Interviewguide

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

MINDRE PLADS - MERE MAD

Bliv klar til turen i supermarkedet

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Efterårsferie!

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

Livet er for kort til at kede sig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

Kost og Motion. Artikler fra i dag: Foredrag. Interviews. Foto: Oliver. Tobias Strange Andersen 4.a. Oliver Hedelund Jørgensen 4.a.

Interview med drengene

Efterår September, Oktober, November

Sparerøddernes håndbog

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Nyhedsbrev fra SFO august 2013

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Status. Kvalitets kriterier. Mål for turen

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma

Februar En lille reminder - Byen i skolen - Dukkeværksted Mobiltelefoner

Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage.

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

KOSTPOLITIK BØGELY SKOVBØRNEHAVE

Fredagsbrev d uge 36

Fortæl om din livret. Hvad er det? Hvordan ser det ud? Hvordan smager det? Hvordan mon man laver det? Fortæl, om en god film du har set.

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april Endnu en skøn dag

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Gammelgårdens Økologiske, Natur og Stordagpleje Velkommen til Anne og Frank`s natur og økologiske stordagpleje.

CASE 1: Nikolajs lasagne

Bowlingtur for 3. klasserne

MiBiWrap naturlig, giftfri og miljøvenlig

Nyhedsbrev uge

Kostpolitik i Valhalla.

GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015

Denne dagbog tilhører Max

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Nyhedsbrev Juli - August. Hust at tilmelde jer nyhedsbrevet på vores hjemmeside. Tjek vores hjemmeside ud på

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed.

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Daniel Lisann- profil

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

FOKUS PÅ SUND LIVSSTIL, GOD MAD OG MASSER AF MOTION.

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Vi holdt en lege pause, i en hule og der blev fisket i et vandhul. Diverse blade, grene og svampe blev samlet, til at tage med hjem.

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

DEducational Productions (800)

Evaluering af introugen 2014

Da gymnasterne sammen med hjælpetrænerne havde leget nogle lege, kom Johnny og underviste i taekwondo.

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Nyhedsbrev fra SFO februar 2012

Kilde:

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Transkript:

FOTO: Lasse Nørskov-Nielsen. LÆS OM:: Besøg på værksteder, vindvind og solenergi, Søris gård (Økologisk) og Klima venlige efterårs aktiviteter. Maglehøjskolen Skelbækvej 8A 3650 Ølstykke Tlf. 47 16 07 77 www.maglehojskolen.dk Onsdag D. 7. oktober 2009 Side 1

Besøg på værksted. Vi har været på besøg på et værksted i sløjd. De er i gang med at lave vindmøller. Deres plan for ugen er at lave en ny vindmølle, hver dag. De vil også finde ud af hvor meget strøm en lille vindmølle ville kunne producere. Forsøget her går ud på at lave en vindmølle Ud af 5 plastic krus, 4 sugerør, et søm. Her kan I se en vindmølle der næsten er færdig vindmølle lavet med plastic krus. Den lyserøde vindmølle I kan se øverst på artiklen gik det fint med. Den drejede godt rundt. Men den anden, med plastic krus var lidt svær at få til at dreje rundt. Denne her er færdig Her kan I se nogle drenge som er godt i gang. Onsdag D. 7. oktober 2009 Side 2

Brug strøm for at spare strøm. Skal vi lukke nettet ned en uge eller skal vi gøre det til en vane at spare strøm & energi? Af Michelle Nielsen & Trisse Andersen. I forbindelse med vores projekt om at bæredygtighed, spurgte vi Lise Boye om, hvorfor vi skulle bruge computere, når det var meningen vi skulle spare strøm. Vi forslog, om vi ikke kunne lukke nettet ned i en uge, eller slukke det om natten. Lise Boye udtaler sig til vores reportere Trisse og Michelle: Vi kan ikke lukke nettet ned, da det er et bredt kommunikation system. Vi er en stor global klode og hele verden hører sammen som et edderkoppespind, med mange tråde der hænger sammen. Kan vi undgå at bruge kommunikation, kan vi spare på strømmen mens vi bruger computeren, kan vi bruge computeren så lidt som muligt, hvordan kan vi lave grøn energi? Vi spurgte om, hvordan det kunne være, vi brugte computere og strøm, når det er en klima uge. Vi er afhængige af computeren. Vi burde overveje at sætte en seddel op i de forskellige klasser hvor der fx stod husk at slukke computeren og skærmen, når du er færdig med at bruge den. Sluk lyset, hvis du er den sidste der går ud fra lokalet. Det nytter jo ikke noget vi fjerner internettet i en uge og sparer en masse strøm på det. - Det handler jo om at vi skal spare energi hele tiden, døgnet rundt, resten af vores liv ikke bare en uge ex. Vi kan alle sammen gøre en forskel og spare strøm, vi skal bare hjælpe hinanden. Det ikke sejt at lade lyset stå tændt, det er faktisk latterligt, der er jo ingen grund til det, og hvis vi støtter hinanden her på skolen med at spare strøm, giver det også flere penge til skolen, og generelt hjælper det hele verden. Vi får flere ting ud af det. Et bedre miljø, klimaet vil ikke ændre sig så meget, som det kunne komme til, vi ville stadig kunne leve på jorden med mad, og alt det andet, hvis vi bare tænker os om hver dag. Hvis temperaturen stiger, så bliver det svære at dyrke føde, og nogle planter og dyr vil uddø. Hvis det sker så vil hele verden ikke kunne fungere. For i bund og grund, hænger det hele sammen. Lise Boye udtaler sig: Den her uge er vores lærings-uge. Vi skal lære at spare strøm og CO 2 i den her uge, så vi kan bruge det i fremtiden. Så vi kan lære vores børn og børnebørn det her, så verden bliver et bedre sted for alle andre. Vi er Generation K. Det er os der skal ændre vores forhold til energien. Man bliver nød til at bruge energi på at spare energi. Onsdag D. 7. oktober 2009 Side 3

Klimavenlige efterårsaktiviteter Aktivitetsforslag for alle i alle aldre med barnlige sjæle: Mange børn er meget kreative og kan lide at bruge deres kreative evner, så det er en god idé at gå en tur ud i skoven og samle kastanjer og lave dyr når man kommer hjem. Så når man tager i skoven skal man jo ikke kører i bil men tage cyklen. Man kan også godt bare tage nogle små cykelture med sine forældre, søskende eller sine venner. Man kan også tage en tur i skoven og finde nogle pinde, til at snitte, og derefter lege riddere. Du kan bygge din egen drage ud af genbrugsplasticpo ser du har derhjemme, ellers tag ned i det nærmeste supermarked og køb en drage. Det er både sjovt, udfordrende og spænende at bygge drager og flyve med dem. Aktivitetsforslag til kedelige teenagere: En sjov leg er at løbe rundt ude i regnen med et glas i hånden og se hvem der får mest vand i glasset inden for regnens varighed. Du kan også finde en ven der vil med dig ud og fiske, når I så kommer hjem kan I tilberede den/dem og spise den/dem. Du kan også sætte dig med et brætspil og evt. nogle venner og spille nogle spil. F.eks. rommy, ludo, skak, mikado, kortspil. Du kan også rulle en tur på rulleskøjter eller køre en tur på skateboard, men husk sikkerhedsudstyr. Hvis du vil hygge dig med noget varme kan du bygge en hule og sætte dig derind og spille spil, drikke te, spise kage osv. Onsdag D. 7. oktober 2009 Side 4

Lavet af: Camilla le Févre Simonsen 9.a Vind- og Solenergi Vind energi og sol energi er to former for energi der er miljøvenlige, da de ikke udleder kuldioxid, eller andre forurenende gasser. Lavet af Matilde Frølund og Matilde Rasmussen. Vindenergi Energien fra vind er en vedvarende energi. Det vil sige, at det er energi, man aldrig løber tør for. Det er det fordi det jo altid vil blive ved med at blæse her på jorden. Transport Firmaet Dong Energy ejer 40 % af parken, mens Vattenfall ejer 60%. Havvindmølleparken er placeret ud for den jyske vestkyst, 14 km ud for Blåvands Huk, der er Danmarks vestligste punkt. Det er ret smart at placere parken på vand, da vinden blæser halvanden gang kraftigere end på land. Solenergi Energien fra solen er som vindenergi vedvarende energi. Solenergi fungerer dog bedst om sommeren, da det er på den tid af året solen skinner mest. Vinden spiller en stor rolle når man fx er ude og flyve. Ved at dreje på de enorme vinger tager blæsten fat og drejer på flyet. Man har altid udnyttet vindens energi. I gamle dage brugte man vinden til at sejle. Dengang havde man et stort sejl i skibets mast, til at opfange vinden. I dag har man så videreudviklet den teknologi til at oplagre strøm. På dette punkt har Danmark gode forudsætninger med lange kyststrækninger og meget vind. Her er der opstillet flere store vindmølleparker i havet som genererer en masse grøn energi. Billede af en vandbeholder, der hænger sammen med et solvarmeanlæg. Solvarmeanlæg Her er et billede af Horns Rev. Horns Rev Horns rev er en stor hav vindmølle park. Parken producere nok el til 150.000 parcelhuse, og består af 80 vindmøller. Et solvarmeanlæg består af en eller flere solfangere der opsuger solen. Solfangerne tilsluttes til en vandbeholder og sørger for varmt vand til huset. Solvarmeanlægget skal altid placeres et sted hvor der aldrig er skygge. Det kan holde i omkring 20 år. De er lidt dyre at anskaffe sig, men til gengæld er de billige i drift og man gør noget godt for miljøet. Onsdag D. 7. oktober 2009 Side 5

OP PFINDERVÆRKSTEDET Af: Asta & Kasper Medie holdets to reportere Kasper og Asta, blev sendt af sted til Opfinder Værkstedet og de kom tilbage med nogle svar på hvad de går og laver ovre på SFO en. Opfinder Værkstedet har til huse på Maglehøjskolens SFO. Opfinderr Værkstedet er et af de hold som får nye børn hver eneste dag i denne uge. I dag havde de ca. 10-17 17 stk. og de havde den fornøjelse at se et program fra DR1 kaldet Klima Nørd. Eleverne lærte en masse af dette program bl.a. omkring vindenergi. Martin som er en af de voksne på værkstedet udtaler således: Vi har givet børnene til opgave at, få en isterning til at smelte så langsomt som muligt. Det kan de løse ved at, pakke isterningen ind i stanniol og så putte den ned i en oppustet plastikpose. Sidst på dagen vil vi så se hvilken isterning der er smeltet langsomst. Dette værksted skal prøve at få børnene til at tænke på nye miljøvenlige opfindelser, og som det ser ud nu, går meget godt. Onsdag D. 7. oktober 2009 Side 6

Søris Søris ligger imellem Slangerup og Ølstykke. I 1987 omlagde de deres gård og marker til økologi. Derefter var de tvunget til selv at tage hånd om deres afsætning af deres grøntsager. Det udviklede sig til salg til Irma, Netto og Super Best. Deres kunder består meget af økologi fokuserede mennesker, der går op i klimaet eller har heste. Alle de gulerødder de ikke sælger til mennesker, fordi de ikke er gode nok eller har forkert form, bliver solgt til hesteejere Da de omlagde til økologi skulle de gøre en masse arbejde med deres marker, de måtte ikke bruge sprøjtning så de blev sendt på pension til fordel for ukrudtsfjernere og hakkejern. De må ikke bruge kunstgødning mere, så det er blevet skiftet ud hestepærer og bælgplanter. Søris går meget op i deres ansattes velbehag. De sikre de ansatte en god løn, og de giver både deres ansatte morgenmad og frokost. Søris gør meget for deres ansatte, så de ikke bliver stresset, og så de har det godt derude. De arbejder med kollega skift så man ikke arbejde med de samme, så man danner et større fællesskab i stedet for små kliker, hvor fællesskabet bliver splittet. Vi har interviewet Emma om hendes entusiastiske forhold til Søris. Hvad synes du om at Søris er økologiske? Jeg synes det er nogle fantastiske produkter de laver og det er dejligt vi her i Egedal er så heldige at havde Søris, Ville du købe Søris produkter frem for andre produkter?, Ja, jeg har det bedre med at købe økologi og desuden syntes jeg det smager bedre. Køber du Søris fordi det smager bedre eller fordi du ved du gør noget godt for miljøet? Begge dele, Har du ikke prøvet at arbejde på Søris?, Ja jeg har faktisk boet der, Hvad syntes du som om at bo der, Det var rigtig hyggeligt og stemningen var rigtig god. Ude i pakkeriet var der maskiner og folk samarbejdede sammen som om de var en stor familie. Hvad synes du om at Søris ikke har spildprodukter, Jeg synes det er rigtig godt og i stedet for at smide dårlige gulerødder ud. Tror du ikke at de mest gør det for pengene eller for at gøre en forskel med miljøet, Begge dele, selvfølgelig er det også for pengene men helt klart også noget med at gøre noget godt for miljøet. Onsdag D. 7. oktober 2009 Side 7

Bæredygtig madpakke Vi har her på redaktionen tænkt på, hvad en bæredygtig madpakke er. Vi vil her i denne artikel prøve at forklare det. Af: Emma Silja (9.A) og Mille (8.B) Hvordan handler man til en bæredygtig madpakke? I en klima venlig madpakke, er det vigtigt at købe meget frugt og grønt, mindre kød og mejeriprodukter og mere brød og bælgefrugter. Det er også meget vigtigt at man køber de fugter og grønt der hører til årstiden, alle de frugter f.eks. Jordbær, dem kan man også køber i efteråret, men der er de fløjet ind fra andre lande. Det vil sige, at der bliver brugt en masse CO 2 på at importere dem. En klima venlig madpakke kan altså bestå af en masse lækre ting, men vigtigst af alt er, at det er økologi, for der bliver som regel ikke brugt ligeså meget CO 2 som hos ikke økologiske. Indpakning af madpakker: Når man skal pakke madpakkerne ind, er det vigtigt at man bruger madpapir i stedet for stanniol. Det er også en rigtig god idé, at bruge madkasser i stedet for at lægge madderne i en plastikpose. Disse ting er nok nogen af de mest vigtige ting for en bæredygtig madpakke. Hvis man bruger madpapir i stedet for stanniol, så spare man 10 kg CO 2 om året pr. person. - Gode råd: Vælg mere frugt og grønt. Vælg mere brød, gryn og bælgfrugter. Spis mindre kød og mejerivare. Økologi er ofte mere CO 2 venligt. Køb friske uforarbejdede varer. Køb frugt og grønt i sæson og lokalt. Undgå varer, der er transporteret med fly. Undgå varer fra opvarmede drivhuse. Brug indkøbsnet. Undgå plastflasker, og drik fra hanen. Onsdag D. 7. oktober 2009 Side 8