Du er vigtig når borgeren har demens Temadag for sygeplejersker i Region Nordjylland, Tirsdag d. 1. september 2015 Konsulent, Lektor, Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling (MHH), Sygeplejerske ------- naldahl.etidem@outlook.dk
Disposition Hvorfor dette emne i dag Demens definition Et overblik over de mest almindelige demenssygdomme og deres karakteristika Alzheimer s Demens - patofysiologi - definition og specifikke kriterier for Alzheimer s Demens - De 4 A er: amnesi (=hukommelsestab), apraksi, afasi, agnosi) og andre kognitive funktionstab, herunder : - neuropsykologi /neuropædagogik, identitetstab/identitetsstøtte - sygdomsstadier, sygepleje Hvor kan der søges ny viden om demens En pårørendes beretning v/ Åse Wagner, Alzheimerforeningen Ålborg naldahl.etidem@outlook.dk
Hvorfor beskæftige sig med demens? 1) Demens Epidemiologi Globalt (Demens Who Rapport august 2015) - 2015: 46,8 millioner mennesker - 2030: 74,7 millioner mennesker - 2050: 131,5 millioner mennesker Antal mennesker med demens i verdensdelene - Europa 10,5 millioner - Danmark: > 90.000 - Asien 22,9 millioner - Amerika 9.4 millioner - Afrika 4.0 millioner naldahl.etidem@outlook.dk
Hvorfor beskæftige sig med demens? 2) Demenssygdom - et liv med fremadskridende kronisk sygdom - et liv med sygdomsoplevelse, sorg, lidelse - et tab af kontrol over alle aspekter af hverdagslivet, inklusiv at tage vare på egne basale behov og at huske sig selv Problemerne - borgeren / patienten selv - de pårørende - sundhedsprofessionelle i prim. og sek. sundhedsektor - frivillige personer i tredje sektor - samfundet generelt dementia friendly society, sundheds- og velfærdspolitik,... samfundsøkonomi - forskere, private firmaer (fx velfærdsteknologi) naldahl.etidem@outlook.dk
Demens definition generelt Demens tilhører gruppen af organiske psykiske lidelser, som utvetydigt er forårsaget af egentlig hjernesygdom, skader på hjernen eller legemlige tilstande med påvirkning af hjernen (Gulmann, Praktisk Gerontopsychiatri, 2015) Demens er ikke en diagnose, men et sygdomsmæssigt samlebegreb et syndrom (Gulmann, Praktisk Gerontopsychiatri, 2015). Naldahl.etidem@outlook.dk
Epidemiology of Dementia and Alzheimers Disease (AD) Mandell A M and Green R C; Allzheimer s Disease. In; The Handbook of alzheimer's disease and other dementias. Edited by Andrew E. Budson, Neil W. Kowall Blackwell Pub, Chichester, West Sussex, UK, 2011,
Overblik: Demenssygdom årsager, patologi, symptomer 1 Vaskular Demens, VAD - Demens pga. kredløbsrelateret hjerneskade /akut afbrydelse af blodtilførslen til hjernen. En livsstilssygdom. Ex hæmorrhagia cerebri - De neurologiske forandringer er forskellige, omfatter kognitive områder, inklusiv indlæringsevne og hukommelse. - Funktionshandicap (fx halvsidig lammelse) i relation til skadens hjernemæssige placering - ( Jefferson, Gentil and Kahloon.;Vascular dementia. In; The Handbook of alzheimer's disease and other dementias, 2111, pp 92-130.Egen oversættelse) naldahl.etidem@outlook.dk
Overblik: Demenssygdom årsager, patologi, symptomer 2 Lewi Body, DLB Deler sygdomstegn med Parkinsons sygdom (rigiditet) og med Alzheimers sygdom (stadieudvikling, hukommelsestab, søvnforstyrrelser, osv.) Lewi Body er en selvstændig og hyppigt forekommende demenssygdom, karakteriseret ved synshallucinationer, neuromotoriske problemer (som ved Parkinsons sygdom) og symptomer som ved Alzheimers sygdom i øvrigt Patofysiologiske forandringer: Intra-neuronale proteinlegemer (Lewi bodies (synonuklein) Sygdomsårsagen kendes ikke. (Fong and Press; Dementia with Lewy Bodies. In The Handbook of alzheimer's disease and other dementias, 2111, pp 131-144. Egen oversættelse ) Naldahl.etidem@outlook.dk
Overblik: Demenssygdom årsager, patologi, symptomer 3 Frontotemporal Demens FTD, (Pick s sygdom) Atrofi af frontale lapper - med problematiske, sociale og opførselsmæssige forandringer, kognitive tab (fx at forstå meningen med sproget (semantisk demens) og evt. neuromotoriske problemer (fx inkontinens) FTD: en hyppig årsag til demens hos personer > 65 år FTD: skyldes et intra-neuronalt protein (ofte Tau) Personer med FTD har oftest normal hukommelse (Boxer A; Frontotemporal Dementia. In The Handbook of alzheimer's disease and other dementias, 2111, pp 145-178. Egen ovesættelse) Personer md FTD: Dem personalet bøvler med, dem der er styret af impulser eller af total apatisk adfærd (Mehlin og Bang Olsen: Frontaldemens 2006), naldahl.etidem@outlook.dk
Alzheimers demens (AD) Patologisk udvikling, makro og mikroskopisk (Mandell A M and Green R C; Allzheimer s Disease. In; The Handbook of Alzheimer's disease and other dementias, 2011 Makroskopisk Degenerative forandringer dybt inde i hippocampus i temporal lapperne, senere optræder forandringerne også i cortex cerebri. Hjerneatrofi og -vægttab Microskopisk; Ectracellulære plaques; pga Beta-amyloid protein, ødelægger neuronale netværk Intracelllulære tangles; pga. Tau protein, dræber neuronerne Omfattende neuronalt, kortikalt tab og ødelæggelse af synapser - karakteristisk i S hippocampus, temporale cortex og forhjerne. Naldahl.etidem@outlook.dk Youtube.com//Alzheimer s disease//inside the Brain: Unraveling the Mystery of Alzheimer's Disease [HQ]
Hjernescanning Alzheimers demens
I henhold til Mandell A M and Green R C; Alzheimer s Disease. I: The Handbook of Alzheimer's disease and other dementias, 2011: Debutalder mellem 40 og 90 år, almindeligvis efter 65 år Sygdomsforløb ca. 10 år, men kan også forløbe over 2o år naldahl.etidem@outlook.dk
Alzheimers demens (AD) Risiko- og forebyggende faktorer Risikofaktorer Høj alder Kromosom forandringer; 1, 14, 19, 21 (21 = Downs syndrom) Gener og køn: Intet genetisk, familiært mønster, men flere kvinder end mænd udvikler AD Mandell A M and Green R C; Allzheimer s Disease. In; The Handbook of Alzheimer's disease and other dementias, 2011, pp. 15-17) Depression, øger sygdomsrisikoen for AD 2-4 gange (Videnscenter for demens ) Overvægt, forhøjet kolesterol tal, blodtryksforhøjelse, rygning og/eller alkohol misbrug, diabetes, usund ernæring, (fx. CSF biomarkers predict rate of cogni- tive decline in Alzheimer disease. Neurology.2012 pp, 1353 1358. Kivipelto,M.,Ngandu,T.,Fratiglioni,L., Viitanen, M., Kåreholt Tila Ngandu, Finland Forebyggende faktorer * Fysisk aktivitet har signifikant effekt, både forebyggende og behandlende (ADEX projektet, www.videnscenterfordemens.dk * Mental aktivitet (Wilson et al. 2007) Mental aktivititet (Wilson et al.2007 Naldahl.etidem@outlook.dk I
Kriterium for Alzheimers demens (AD) Ifølge Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders IV (DSM-IV) er Alzheimers sygdom et syndrom, karakteriseret ved multiple kognitive deficits: Hukommelsesproblemer Mindst et af følgende: afasi, apraksi, agnosi eller forstyrrelse i eksekutiv funktioner* Sociale eller hverdagslivsmæssige funktion er påvirket Det Internationale Sygdomsklassifikations System (ICD10), supplerer AD kriteriet ved at stille krav om: Symptomvarighed > 6 måneder Mandell A M and Green R C; Alzheimer s Disease. I: The Handbook of Alzheimer's disease and other dementias, 2011 naldahl.etidem@outlook.dk *Eksekutiv funktioner vedrører en persons regulering og kontrol af kognitive processer: bedømmelse, abstrakt tækning, problemløsning, planlægning, koncentration, tage initiativ m.m
AD Symptomer Kognitiv funktion: Hukommelse 1 Hukommelsesvækkelse (amnesi) glemsomhed er et alt-afgørende symptom ved AD Hukommesen er en kompliceret proces, som omfatter integration af adskillelige og forskellige områder i hjernen Vi husker emotionelt vigtige aspekter bedre end kedelige aspekter - grundet den menneskelige hjernes udvikling a) Reptile hjerne (krybdyr hjernen): styrer instinkter, overlevelsesprocesser, aggression b) Limbiske system: involveret i endokrinologiske processer og emotioner - sociale behov og omsorg. Teorien om Spejl neuroner, Mirror neurons c) Cortex: styrer kognition, koordinerer fortid, nutid og fremtid, I henhold til hjernens evolution, er den emotionelle del af hjernen mere intakt ved psykopatologiske tilstande end cortex cerebri. De tre hjerners betydning for sygeplejen til den demente person??
Bevidstheden Følelser Instinkter Kommunikation og samvær med demente personer
Tom Kitwood Personcentreret omsorg Dementia Reconsidered, the person comes first, 1997 For at forstå en person med demens, er det vigtigt at: Se på personligheden Brug personens livshistorie Se på helbredet Tag hensyn til hjerneskade og neurologiske udfald Se på omgivelserne - socialpsykologien Naldahl.etidem@outlook.dk
AD Symptomer Kognitiv funktion: Hukommelse 2 Korttids hukommelsen, påvirkes først Langtids hukommelsen, påvirkes også i takt med sygdommens progression Evne til læring bevares almindeligvis langt ind i sygdomsforløbet At tænke, planlægge, få overblik, vurdere, problemløse, rette opmærksomhed imod o.lign. er også aspekter af hukommelse / kognition (exekutiv funktioner) der alle påvirkes ved AD Genkaldelse og genkendelse Naldahl.etidem@outlook.dk
Afasi - ikke at kunne iklæde tanken ord (Gulmann) Ordfindings problemer et tidligt symptom i de sproglige problemer ved AD Navneords afasi er hyppig ved AD Expressiv afasi impressiv afasi naldahl.etidem@outlook.dk Slutstadie ved AD: Global afasi - intet sprog overhovedet, personen er stum I slutstadiet mister nogle mennesker med AD evnen til at genkende den emotionelle tone hos andre. Andre repeterer hele tiden sig selv
Apraksi- De tusind nederlags sygdom (Gulmann) Definition: Apraksi er sammenbrud i de overindlærte, automatiske og ubevidste handlemønstre. Den demente har en forståelse af handlingen, men kan ikke gennemføre den (Gulmann Praktisk Gerontopsykiatri, 2015, s. 74) Fx: - tage tøj på - barbere sig, binde slips - børste tænder - bruge kniv og gaffel, smøre sin mad. Naldahl.etidem@outlook.dk
Agnosi tab af evne til perception - Uafbrudt at være i det ukendte (Gulmann) Definition: Agnosi er manglende evne til at erkende / opfatte sanseindtryk. Dvs, at tyde og forstå omgivelsessignaler gennem sanseorganerne syn, hørelse, lugt, smag og følelsessans. Evnen til ud fra viden og erfaring at kunne tyde og bibringe mening til de sansede indtryk bortfalder. (Gulmann Praktisk Gerontopsykiatri, 2015) - Agnostisk sansebedrag kan ramme alle sanseområder -Agnosi for rum, retning og geografiske kendemærker Naldahl.etidem@outlook.dk
Adfærdsmæssige og Psykologiske Symptomer ved demens (BPSD) *Konfabulationer, hallucinationer, søvnforstyrrelser, depression, vandren, trailing, shadowing, checking råberadfærd osv., osv. Mandel Alzheimer s Disease. In; The Handbook of alzheimer's disease and other dementias, 2011, pp 25-29) (Gulmann s. 85-94) * Adfærdsforstyrrelser defineres af omgivelserne, familie eller plejepersonale. Det er adfærd, som inducerer stærke følelser hos andre - angst, vrede, måske moralsk fordømmelse. Derimod er handlingerne fra den dementes synspunkt altid nødvendige, fornuftige, den bedst mulige løsning, et kompromis mellem demenshandicap og omgivelserne. Det er et element af kommunikation (Gulmann, s. 88) **Tom Kitwood (Dementia Reconsidered, the person comes first, 1997) Ondartet socialpsykologi Der er altid et meningsaspekt i enhver aktivitet Naldahl.etidem@outlook.dk
Neurologiske symptomer Moderat til slutstadie af AD: Inkontinens Parkinson s rigiditet Mister evnen til at synke, gå, sætte sig ned, lægge sig ned i sengen, bliver tetraplegisk Borgeren / patienten er totalt hjælpeløs naldahl.etidem@outlook.dk
Forløb ved Alzheimers demens Tidlig stadie, Let demens (MID): 1. Ingen Forandring. Men noget er alligevel anderledes, måske personens humør 2. Glemsom, forlægger ting omgivelserne opfatter ofte symptomerne som alm. Aldersforandringer 3. Vanskeligt ved at finde rundt i nye omgivelser i kendte omgivelser 4. Vanskeligt ved at udføre komplekse opgaver (Fx planlægge indkøb, selv vælge påklædning) Personen klarer at bo hjemme, men på et lavere niveau, har behov for Støtte Efter 6-7 år: Middelsvær demens: 5. Behøver hjælp til påklædning 6. Behøver hjælp til bad, toiletbesøg, er urininkontinent Basale behov er truede, en sårbar balance, der kræver Shared Care 7. Glemmer at spise + Care for the caregiver.. Efter ýderligere 6-7 år: svær demens: 8. Sprogfunktionen næsten bortfaldet 9. Personen stærkt parkinsonistisk, tab af tygge-synkefunktion 10. Kan ikke kende egen familie, fysisk og socialt hjælpeløse I DK bor de fleste svært demente i plejebolig, omsorgen er Survival Care + Care for the caregiver naldahl.etidem@outlook.dk Inspireret af: *Gulmann,Praktisk Gerontopsykiatri 2015 s, 98-99 **Hasselbalch og Stokholm. Demenssygdomme. I:lForstå demens, 2011, s.62 66 ***WHO s demensstadier, WHO Rapport 2012 **** The Model of Retrogenesis
Dementia friendly Spørgsmål Hjemmepleje - Plejebolig - Hospital Hvilke observationsmæssige, kommunikative, plejemæssige og andre sygeplejemæssige overvejelser er aktuelle - 1) Når borgeren / patienten er let til middelsvært dement - 2) Når borgeren / patienten er middelsvært til svært dement
Hvor kan der søges viden: Hvad kan vi bruge funktionsevnemodellen til? http://www.videnscenterfordemens.dk/ herunder fx uddannelse, kursusportal med ABC om demens, Demens App www.alzheimer.dk www.servicestyrelsen.dk//aeldre//demens www.nordiskdemens.org www.worldalzreport2015.org. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/kampagner/d emens-er-noget,-vi-taler-om/nationalekliniske-retningslinjer Naldahl.etidem@outlook.dk