FTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens

Transkript

1 FTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens overlæge, PhD Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens Neurologisk Klinik, Rigshospitalet

2 Isselap Pandelap Nakkelap Tindingelap F + T = 2/3 af hjernen

3 Begreber Demens udtryk for sygdom ikke alderdom Ikke en sygdom i sig selv. En samling af symptomer = syndrom Er udtryk for sygdom ikke aldring Mere end 100 forskellige sygdomme Alzheimers sygdom: Rammer mest isse og tindingelapperne Én sygdom Karakteristisk svækkelse af hjernens funktioner Specifikke hjerneforandringer senil

4 FTD = fronto-temporal demens Demenssygdomme, der rammer pande & tindinge lapper. Flere forskellige hjernesygdomme Ofte karakteristisk svækkelse af hjernens funktioner Ofte specifikke hjerneforandringer Tidligere ofte kendt som Pick s sygdom. Pick s sygdom er nu defineret som én speciel undertype med Pick-legmer i nervecellerne Pick kan kun diagnosticeres ved mikroskopi af hjernevæv Arnold Pick

5 Demenstyper - fordeling Vaskulær demens Lewy body Alzheimer demens 5%? Andre Frontotempora l

6 Antal diagnosticerede FTD i Region Hovedstadens Demensdatabase År N Procent af diagnosticerede ,7% ,4% ,7% ,2% Antal i DK? Måske

7 Kliniske undergrupper af FTD Frontallapsvariant (bv-ftd) behavioral variant adfærds / klassisk frontal demens Temporallapsvarianter (lv-ftd) language variant Kaldes også PPA = primary progressive aphasia Progressiv ikke-flydende afasi (PNFA) Semantisk demens (SD) Logopenisk afasia

8 Bv-FTD klassisk FTD

9 Bv-Frontotemporal demens pandelap

10 Poppet patoanatomisk mnemoteknik PNFA CBD bvftd AD logopenisk SD

11

12 Lv-Frontotemporal demens tindingelap

13 Primær progressiv afasi - undertyper PNFA Semantisk Logopenisk

14 FTD diagnose kriterier Brun A, Englund B, Gustafson L, Passant U, Mann DMA, Neary D, et al. Clinical and neuropathological criteria for frontotemporal dementia. J. Neurol. Neurosurg. Psychiatry 1994; 57: Neary D, Snowden JS, Gustafson L, Passant U, Stuss D, Black S, et al. Frontotemporal lobar degeneration: a consensus on clinical diagnostic criteria. Neurology 1998; 51: Rossor MN. Differential diagnosis of frontotemporal dementia: Pick's disease. Dement. Geriatr. Cogn. Disord. 1999; 10 Suppl 1: McKhann GM, Albert MS, Grossman M, Miller B, Dickson D, Trojanowski JQ. Clinical and pathological diagnosis of frontotemporal dementia: report of the Work Group on Frontotemporal Dementia and Pick's Disease. Arch. Neurol 2001; 58:

15 McKhann et al. FTD Criteria Behavioral or cognitive deficits manifested by either early and progressive change in personality, characterized by difficulty in modulating behavior, often resulting in inappropriate responses or activities or early and progressive change in language, characterized by problems with expression of language or severe naming difficulty and problems with word meaning. Significant impairment in social or occupational functioning Represent a significant decline from a previous level of functioning. Gradual onset and continuing decline in function. Not due to other nervous system conditions (eg, cerebro-vascular disease), systemic conditions (eg, hypothyroidism), or substanceinduced conditions. Do not occur exclusively during a delirium. Is not better accounted for by a psychiatric diagnosis (depression). McKhann GM, et al. Arch. Neurol 2001; 58:

16 FTD debutalder Typisk debut i års alderen 60% i alderen år Der er beskrevet tilfælde fra 30-års alderen til over 80 år ved debut.

17 Klassisk frontal demens (bvftd) Kliniske karakteristika: Adfærds- og personlighedsændringer mere dominerende end kognitive svigt Patienten uberørt og uden indsigt Varianter (jvf. Snowden 1996): Uhæmmet, rastløs, social utilpasset Apatisk, indifferent Stereotyp, rituel, tvangspræget adfærd OBS: Pick s sygdom er neuropatologisk defineret.

18 Neurologiske symptomer & FTD Motoriske symptomer Parkinsonisme (op til 70% i forløbet) Oligomimi (mindre mimik) Bradykinesi (langsomme bevægelser), Rigiditet (modstand mod passive bevægelser) Postural instability (balanceproblemer) Mindre hyppige symptomer Problemer med øjenbevægelser (saccader) Dystoni ( abnorm holdning/stilling ) Alien hand/arm syndrome ALS symptomer I op til 40%

19 ALS ved FTD ALS = Amyotrof Lateral Sklerose 36 med FTD uden en klinisk ALS diagnose (ikke opdaget) 5 (14%) med definite klinisk ALS 13 (36%) med possible klinisk ALS Lomen-Hoerth et al. Neurology 2002; 59:

20 FTD ved ALS Op til 48% med ALS har klinisk FTD Amyothroph Lateral Sclr 2001; 2: Op til 68% med ALS har adfærds problemer apati, irritabilitet, infleksibilitet, rastløshed, disinhibering Amyothroph Lateral Sclr 2007; 8: Neurology 2006; 6 (suppl): A135 Nat Genet 2006; 38: Største studie: N = 279 ALS patienter 132 (47%) med kognitive påvirkning 15% med symptomer forenelige med klinisk FTD Neurology 2005; 65: Kognitivt tab/ftd hyppigere ved bulbær debut af ALS

21 Psykiatriske symptomer & FTD Depression Mani Vrangforestillinger om forfølgelse Syns- eller høre-hallucinationer Ikke usædvanligt at der først stilles en psykiatrisk diagnose (bipolar affektiv sygdom, skizofreni eller depression) før FTD diagnosen

22 Arvelighed og FTD?

23 FTD og arvelighed 23-40% af FTD tilfælde er arvelige >6 forskellige gener MAPT (TAU protein genet) PGRN = progranulin C9orf72 VCP FUS CHMP2B => FTD-3 Mange (hundrede) mutationer

24 Progranulin mutationer >70 PGRN-mutationer PGRN-fænotype bvftd 63% PNFA 16% CBD 6% DLB 6% AD 9%

25

26 JNNP 2010; Oct 21.

27

28 FTD og medicin Der findes ingen specifik medicin til FTD Medicin til Alzheimer frarådes normalt Kan dog bruges ved logopenisk afasi Symptomatisk behandling Afhænger af symptomerne Kan i perioder være bl.a.: Depressionsmedicin Antipsykotika

29 FTD pointer Frontallapsvariant (bv-ftd) behavioural-variant Adfærds / klassisk frontal demens Pick s sygdom er neuropatologisk defineret. Temporallapsvarianter (lv-ftd) language-variant Progressiv ikke-flydende afasi (PNFA) / primær progressiv afasi (PPA) Semantisk demens (SD) Logopenisk afasi FTD diagnosen bør baseres på objektive tegn på forværring og/eller neurodegeneration ikke kun på symptomer Progredierende afasi skyldes ikke apopleksi Patienter med mangeårig verificeret AD, der udvikler frontale symptomer, skal ikke umiddelbart skifte diagnose til FTD