MULIGHEDSKATALOG FOR TVÆRGÅENDE
MULIGHEDSKATALOG FOR TVÆRGÅENDE SO Nr. Emne Nettoudgifter (1.000 kr., 2015-pl) F01 Indkøb af PC-er og mobiltelefoner -300-300 -300-300 F02 Barselspuljen - budgettilpasning -6.000-6.000-6.000-6.000 F03 Låneomlægning -200-200 -200-200 F04 Tjenestekørsel - Statens model m.v. -1.000-1.000-1.000-1.000 F05 Forskel i pensionsforsikringspræmie -500-500 -500-500 F06 Forsikringer, selvforsikring på arbejsskade -2.000-2.000-2.000-2.000 Samlede forslag -10.000-10.000-10.000-10.000
Fagudvalg: Økonomi- og Erhvervsudvalget Nr. på skema: F01 Serviceområde: 20 Administration Fælles Nr. og emne: F01 PC- og mobilindkøb Område/tema: PC- og mobilindkøb Ændring i driftsudgifter -300-300 -300-300 Ændring i nettoudgifter i alt -300-300 -300-300 Priserne på indkøb af PC-er og mobiler er faldet de senere år. Herudover vil der være øget fokus på efterlevelse af 1:1 retningslinien Ingen.
Fagudvalg: Økonomi- og Erhvervsudvalget Nr. på skema: F02 Serviceområde: 20 Administration Barselspuljen. Nr. og emne: F02 - Barselspuljen Område/tema: Barselspuljen Ændring i driftsudgifter -6.000-6.000-6.000-6.000 Ændring i nettoudgifter i alt -6.000-6.000-6.000-6.000 Barselspuljen har været etableret i en længere årrække. Det har de senere år vist sig, at puljen er væsenligt større end forbruget. Forslaget omhandler udelukkende en budgettilpasning. Ingen.
Fagudvalg: Økonomi- og Erhvervsudvalget Nr. på skema: F03 Serviceområde: Finansieringskonti Nr. og emne: F03 - Finansieringskonti Område/tema: Låneomlægninger Ændring i driftsudgifter -200-200 -200-200 Ændring i nettoudgifter i alt -200-200 -200-200 I forbindelse med det gunstige renteniveau vil det være muligt at omlægge nogle af kommunens lån, herunder lån optaget af institutioner og lign. Ingen.
Fagudvalg: Økonomi- og Erhvervsudvalget Nr. på skema: F04 Serviceområde: Fælles for alle områder Nr. og emne: F04 - Kørselsgodtgørelse - merudgifter Område/tema: Ændring i driftsudgifter -1.000-1.000-1.000-1.000 Ændring i nettoudgifter i alt -1.000-1.000-1.000-1.000 I dag beregnes kørselsgodtgørelse til medarbejdere ved Herning Kommune efter følgende principper: 1) Der ydes kørselsgodtgørelse for kørte kilometer mellem tjenestested og mødested, når tjenesterejsen starter og slutter på tjenestestedet. 2) Hvis tjenesterejsen begynder og/eller ender ved medarbejderens bopæl ydes der kørselsgodtgørelse for kørte kilometer mellem bopælen og mødestedet, medmindre afstanden mellem mødested og tjenestested er kortere. Hvis dette er tilfældet, ydes der kørselsgodtgørelse for antal kilometer mellem tjenestested og mødested. At yde kørselsgodtgørelse efter statens regler om merudgifter vil betyde følgende principper: 1) Der vil blive ydet kørselsgodtgørelse for kørte kilometer mellem tjenestested og mødested, når tjenesterejsen starter og slutter på tjenestestedet. 2) Hvis tjenesterejsen begynder og/eller ender ved medarbejderens bopæl ydes der kørselsgodtgørelse for kørte kilometer mellem bopæl pg mødested, DOG fratrukket de kilometer, som medarbejderen skulle have haft kørt den dag mellem bopæl og tjenested. Der ydes således alene kørselsgodtgørelse for den merkørsel, som medarbejderen har ifm. tjenesterejsen altså kun en refusion af udgifter ud over de sædvanlige udgifter til den daglige transport mellem bopælen og tjenestestedet. Hvis den ansatte ikke til daglig kører i privat bil, men fx kører med tog, kan der ud fra princippet om refusion af merudgifter ydes godtgørelse for det fulde antal kørte kilometer. Derudover går forslaget på, at der ikke ydes kørselsgodtgørelse til tjenesterejser på 0-5 km. Der stilles cykel til rådighed eller medarbejderen går, hvor det giver mening. Der er muligvis medarbejdere, der i stedet for at bruge egen bil vil benytte sig af offentlige transportmidler, og der vil i den forbindelse ofte skulle bruges mere tid (arbejdstid) på dette. Medarbejderne kan ikke pålægges at bruge egen bil ifm. tjenesterejser.
Fagudvalg: Økonomi- og Erhvervsudvalget Nr. på skema: F05 Serviceområde: 20 Administration - fælles Nr. og emne: F05 Forskel i pensionsforsikringspræmie - budgettilpasning Område/tema: Ændring i driftsudgifter -500-500 -500-500 Ændring i nettoudgifter i alt -500-500 -500-500 Når tjenestemændsstillinger ændres til almindelige stillinger tilskrives forvaltningerne forskellen mellem lønningerne. Det samme sker i forbindelse med udskriftninger i den lukkede gruppe Der er tale om en budgettilpasning, idet antallet falder over år. Ingen.
Fagudvalg: Økonomi- og Erhvervsudvalget Nr. på skema: F06 Serviceområde: 20 Administration - Fælles Nr. og emne: F06 - Billigere forsikringer Område/tema: Evt. selvforsikring på arbejdsskadeområdet Ændring i driftsudgifter -2.000-2.000-2.000-2.000 Ændring i nettoudgifter i alt -2.000-2.000-2.000-2.000 Herning Kommune er en af de få kommuner der er forsikret på arbejdsskade området. I forbindelse med sidste udbud i 2010 blev udgiften reduceret fra ca. 17 mio. til ca. 12 mio. kr. Indeksreguleringen og ændringer i personalesammensætningen har gjort at udgiften igen er steget og i 2014 svarer til ca. 14 mio. kr. I tilfælde af selvforsikring på området skal der i stedet betales for en administrationsordning vedr. arbejdsskade samt for katastrofedækning m.v. Der skal desuden tages stilling til om der skal gøres en større forebyggende indsats og hvilket serviceniveau der skal være i relation til betjening af de tilskadekomne. Endelig kan der blive behov for at investere i et bedre skadesregistreringssystem. Mæglerfirmaet Willis vurderer, at Herning Kommune kan spare flere mio. kr. årligt. Det kommende forsikringsudbud i 2015 vil blive udbudt som sideordnet udbud (begge muligheder) med henblik på at synliggøre, hvorvidt Herning Kommune med fordel kan blive selvforsikrende på arbejdsskadeområdet eller om forsikring af området skal opretholdes. Der kan til gengæld være andre forsikringer som bliver dyrere bl.a. har vi en høj skadesprocent på auto og der er varslet højere selvrisiko ved brandsskader. Der er taget højde for dette i estimeringen, der dog skal tages med forbehold for det endelige udbudsresultat. Det ligger i ordet selvrisiko at vi selv bærer risikoen. Det vil sige også risikoen for at det i et år blivere dyrere, men også chancen for, at det kan blive billigere. Det er vanskeligt at vurdere, hvilken risiko der er tale om, da vi i sagens natur ikke ved, hvor uheldige vi vil være med arbejdsskader.