WORKCARESYNERGIES Medborgerskab, fleksibilitet og mangfoldighed i forholdet mellem familie og arbejde Dette EU-finansierede projekt har til formål at formidle forskningsresultater fra tidligere EU-rammeprogrammets projekter inden for området arbejde og omsorg. Syv EU-lande er omfattet: Østrig, England, Danmark, Ungarn, Polen, Italien og Portugal. Introduktion November 2011 Spredning af viden om EU forskning vedrørende balancen mellem familie og arbejdsliv Formålet med dette projekt er at bidrage til den aktuelle danske politiske debat om, hvordan man kan skabe mere ligestilling, når det kommer til mænd og kvinders deltagelse i både lønnet arbejde og omsorgsaktiviteter. Ved at sprede viden om europæisk forskning indenfor familie-/arbejdslivsområdet og fremhæve best praxis eksempler ønsker vi at initiere en diskussion om, hvordan man kan udvikle den nuværende familie-og arbejdsmarkedspolitik. På baggrund af udvalgte resultater fra tidligere EU-forskningsprojekter - såsom Household, Work og Fleksibilitet (2000-2003), WorkCare (2006-2009) og CINEFOGO (2005-2009), samt opdaterede danske og nordiske data vil vi diskutere, hvordan den danske familie- og velfærdsmodel er blevet udfordret af finanskrisen. I forbindelse med projektet har vi afholdt 8 arrangementer, hvor behovet for fleksibilitet og mangfoldighed i relationen mellem arbejde og omsorg har været diskuteret. Forskningens relevans for de lokale aktører På disse møder har vi præsenteret forskningsresultater fra de forskellige EU projekter vedrørende sammenhængen mellem familie og arbejde, samt diskuteret hvilken retning den nuværende udvikling i den danske social- og familiepolitik bevæger sig i. Den europæiske forskning indenfor familie-/arbejdslivsområdet er relevant for politikere, faglige organisationer, frivillige organisationer og andre aktører indenfor feltet af følgende grunde: Den skaber viden om best practice i forhold til familievenlig
2 politik og politik, der fremmer fleksibilitet i de europæiske lande. Den skaber en bevidsthed om Danmarks styrker og svagheder, når det gælder politikker, der retter sig mod at skabe sammenhæng mellem arbejde og familie. Det bidrager til at udvikle bæredygtige politikker, der kan skabe en bedre balance mellem arbejde og familie. Vigtige resultater Den danske familiepolitiske model Europæiske lande står over for en række udfordringer, herunder demografiske ændringer som følge af en aldrende befolkning og det lave fødselstal. Dette har skabt en voksende interesse for at udvikle politikker til at sikre en høj beskæftigelsesfrekvens for mænd og kvinder og samtidig tilskynde til familiedannelse. Resultaterne fra vores forskning giver nogle svar på en række af de vigtige spørgsmål om balancen mellem familie og arbejdsliv, ligestilling mellem kønnene i familien samt hvilke politikker der forbedrer mødres position på arbejdsmarkedet. Den danske model for familiepolitik er i europæisk sammenhæng karakteriseret som en universel familiepolitisk model, der kombinerer børnepasning af høj kvalitet, gode forældre - og barselsorlovsordninger med en høj lønkompensation. Denne familiepolitiske model betragtes ofte som et best practice eksempel i Europa sammen med Sverige, Frankrig og Belgien. Familiepolitiske modeller Familiepolitik Universel familiepolitik Kort orlovs deltidsmodel Lang orlovdeltidsmodel Familieomsorg s model Lang orlovsmodel Gode offentlige børnepasningsmuligheder. Gode orlovsmuligheder med høj kompensation. Store udgifter til familiepolitik Kort og dårligt kompenseret barsels- og forældreorlov. Dyre, ofte private børnepasningsmuligheder, høj andel af kvinder på deltidsarbejde. Lang forældreorlov. Høj andel mødre i deltidsbeskæftigelse. Dårlige børnepasningsmuligheder for mindreårige børn. Dårlige orlovs- og børnepasningsmuligheder for mindreårige børn og få muligheder for deltidsbeskæftigelse. Ret til op til tre års orlov med lav kompensation. Dårlige børnepasningsmuligheder og mulighed for deltidsbeskæftigelse. Lande Danmark Storbritannien Østrig Portugal og Italien Ungarn og Polen 2
3 Fordele ved den danske model Den danske familiepolitiske model har nogle åbenlyse fordele sammenlignet med andre europæiske lande: Kvinder har mulighed for at vende tilbage til arbejdet efter et års orlov med få negative beskæftigelsesmæssige konsekvenser Den danske pasningsgaranti sikrer at mødre ikke ufrivilligt skal tage et deltidsjob for at skabe balance mellem familie og arbejde. De deltidsarbejdende mødre i Danmark gør det frivilligt og kun i kortere perioder når børnene er små Gode pasningsordninger med højtuddannede pædagoger kan bidrage til at udligne børnenes livschancer og styrke den sociale sammenhængskraft i samfundet Den danske familiepolitik sikrer at kvinder har et mindre fravær på arbejdsmarkedet som følge af omsorgsforpligtigelser end det er tilfældet i de andre europæiske lande Kvinders relativt korte fravær fra arbejdsmarkedet mindsker kønsforskellen i mænds og kvinders indkomst over et livsforløb Sammenlignet med andre lande er det danske fødselstal højere end i de fleste andre europæiske lande, hvilket muligvis kan tilskrives bedre mulighed for at kombinere familie og arbejdsliv Bedre muligheder for fleksibelt at kombinere arbejde og familieliv 3
4 Udfordringer for den danske model Diskussionen med politikere, praktikere og faglige organisationer viser imidlertid at bæredygtigheden i den danske model er truet. Fleksibiliteten og generøsiteten i den danske velfærdsmodel er faldende som følge af krav om kortere dagpengeperiode, længere ugentlig arbejdstid, højere pensionsalder og nedskæringer i de offentlige serviceydelser, såsom børnepasning. I vores diskussioner med politikere, fagforeninger, ngo er og borgere har der været en udbredt bekymring om, hvorvidt den danske velfærdsmodel er truet. Konsekvenserne af to centrale tendenser er blevet diskuteret : Der er et voksende politisk krav om en stigning i udbuddet af arbejdskraft, enten ved en forøgelse af den ugentlige arbejdstid eller gennem reformer af efterløn og pension - begge krav skal ses som et svar på de udfordringer velfærdsstaten står over for som følge af en aldrende befolkning og risikoen for arbejdskraftmangel i fremtiden. Kommunerne har været tvunget til at foretage alvorlige budgetnedskæringer på forskellige typer af ydelser til børn og andre omsorgskrævende borgere som følge af finanskrisen og underskuddet på de offentlige budgetter. Ovennævnte tendenser i det danske samfund vil udfordre den danske velfærds- og familiepolitik i flere henseender. En stigning i den ugentlige arbejdstid eller en udskydelse af pensionsalderen vil lægge mere pres på arbejdende forældre. Konsekvensen af en øget arbejdstid vil være større ubalance mellem familie og arbejdsliv samt øge efterspørgslen efter længere åbningstider i daginstitutionerne. Konsekvenserne af udskydelse af pensionsalderen kan blive, at bedsteforældre vil have mindre tid til at passe børn, hvilket igen vil skabe mere konflikt mellem familie og arbejde i småbørnsfamilier. Nedskæringerne på børneområdet vil betyde, at kvaliteten i pasningsordninger vil forringes i form af mindre personale og kortere åbningstider. Dette vil igen gøre det sværere for familier at skabe balance mellem familie og arbejdsliv. Nedskæringer på børnepasning vil også forringe pædagogernes arbejdsvilkår og mindske den tid, de kan tilbringe sammen med børnene. Dette vil ydermere få negative konsekvenser for ligestilling mellem kønnene. Da omsorgsforpligtigelsen i hjemmet stadig primært påhviler kvinderne i familien, vil nedskæringer på daginstitutioner primært øge omsorgsbyrden blandt kvinder. Derudover vil nedskæringer også påvirke professionelle omsorgsarbejderes status i samfundet negativt - hvilket også primært vil berøre kvinder. På den måde bliver kvinder dobbelt ramt af den finansielle krise - både i forhold til arbejdsbelastningen i familien og arbejdsvilkårene på arbejdsmarkedet. Samfundsudviklingen har også negative konsekvenser for børnene. I familien vil børnene opleve stressede forældre, der kæmper med stigende krav fra arbejdsmarkedet, mens børnene i daginstitutionerne vil blive konfronteret med stressede pædagoger og medhjælpere på grund af forringede arbejdsvilkår og mindre tid til børnene. Især for de mest udsatte børn vil en faldende kvalitet i pasningsordninger få alvorlige negative konsekvenser for deres fremtidige livsmuligheder. 4
5 Udfordringer for den danske model Politisk niveau Omsorgspersonerne Børnene Arbejdsmarkeds reformer: Øget arbejdstid Nedskæringer på daginstitutionsområd et ------------------------------------------------------- Flere konflikter mellem familie og arbejde Færre pædagoger mindre tid til børnene ------------------------------------------------------ Stressede forældre og stressede pædagoger Skaber stressede børn» Øremærket orlov til fædre En anden afgørende diskussion i den danske debat er, hvordan man kan skabe rammerne for, at mænd tager et større ansvar for omsorgsforpligtigelserne i hjemmet. På trods af at Danmark har en af de højeste beskæftigelsesfrekvenser blandt kvinder, er det stadig kvinden der har hovedansvaret for omsorgen for de mindste børn. Europæisk forskning viser tydeligt, at den generelle familiepolitik har stor indflydelse på kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Derimod ændrer familiepolitik, såsom orlov og offentlig børnepasning ikke radikalt ved fædres engagement i både det lønnede arbejde og omsorgen for børnene, medmindre der er en specifik lovgivning der tilskynder fædrene til at tage et større ansvar for de hjemlige forpligtigelser. Det er bemærkelsesværdigt, at Danmark er det eneste nordiske land, der ikke har en periode af den samlede forældreorlov reserveret til faren. Nedenstående figur viser at lovgivningen på orlovsområdet har stor betydning for, hvor stor en andel af den samlede orlov fædrene tager. 5
6 Procentdel af den samlede forældreorlov taget af faderen Kilde: Nordisk Råd Hvis vi sammenligner andelen af den samlede forældreorlov, som fædrene tager, finder vi meget forskellige mønstre i de nordiske lande. Danske mænd tager kun 7% af den samlede orlov. Tendensen for danske mænd har været mere eller mindre stabil over tid i løbet af de sidste 15 år. Den islandske model for orlov er den mest ligestillede i verden, idet tre måneder er reserveret til faren, tre måneder til moren og tre måneder til fælles. Efter indførelsen af den islandske orlovsmodel i 2001, sker der en dramatisk stigning i andelen af orlov som de islandske mænd tager. I 2010 tager islandske mænd i gennemsnit en tredjedel af den samlede orlov. Dette indikerer, at en ændring i lovgivningen kan skabe store ændringer i fædres omsorgspraksis. I Danmark overvejer den nyvalgte regering et forslag om at øremærke tre måneder af den samlede forældreorlov til faren. Politiske anbefalinger På europæisk og nationalt niveau Arbejdsmarkedet Bedre mulighed for at regulere arbejdstiden i løbet af et livsforløb - fx muligheden for at skifte mellem deltidsarbejde og fuldtidsarbejde i perioder med store omsorgsforpligtigelser Tilskyndelse gennem økonomiske incitamenter til at indføre familievenlige politikker i private mandsdominerede virksomheder Orlovspolitik Mere fleksibel forældreorlov, deltidsorlov, muligheder for at udskyde orlov, indtil børnene har nået en alder af 8 år (mulighed for fx at tage orlov, når børnene skifter fra vuggestue til børnehave, skole osv.) En længere periode af orloven forbeholdt fædre 6
7 Børnepasning Udvidelse af åbningstider og afskaffelse af lukkedage på almindelige hverdage. Bedre normeringer i daginstitutioner, især når der er en høj andel af udsatte børn og etniske minoritetsbørn Tættere samarbejde mellem pædagoger, forældre og andre familiemedlemmer i forhold til at organisere børenpasning 7
8 PROJECT SET-UP Formål med projektet WORKCARESYNERGIES er et EU-finansieret Projekt der har til formål at formidle forskningsresultater fra tidligere EUrammeprogram projekter inden for området arbejde og omsorg i syv EU-lande: Østrig, England, Danmark, Ungarn, Polen, Italien og Portugal. Projektet har således til hensigt at sammenfatte oversætte og formidle EU forskning således at det bliver tilgængeligt for ngo'er, politikere, fagforeninger, arbejdsmarked repræsentanter, regionale organisationer og tjenester, virksomheder samt andre lokale aktører og interesserede parter. I Danmark havde vi i alt otte arrangementer i 2010 og 2011, hvor vi præsenterede udvalgte forskningsresultater fra EU-rammeprogram projekter med relation til medborgerskab, fleksibilitet og mangfoldighed i relationen mellem arbejde og omsorg Målsætningen for det danske team Citizenship, flexibility and diversity in work-care relations, WP3 Hvad? Det danske team vil oversætte og opsummere resultaterne fra de eksisterende EU-ramme program projekter og igangsætte en debat i en lokal sammenhæng. Hvor? Det danske team vil gennemføre lokale formidlingsarrangementer i København og Roskilde. Hovedpunkter: (1) Det kønsspecifikke medborgerskab og arbejdefamilie relationer (2) Mangfoldighed og fleksibilitet i familiepolitikken Hvorfor? For at støtte en national debat om behovet for en større forskellighed og fleksibilitet i familie arbejdslivspolitikken samt skabe rammerne for at mænd og kvinder på lige vilkår kan deltage i lønarbejde og omsorgsaktiviteterne i hjemmet. Danmark bliver fremhævet for sin flexicurity politik. Danmark har et arbejdsmarked, der er karakteriseret ved, at beslutninger vedrørende løn, arbejdstid og arbejdsvilkår bliver taget lokalt. Det centrale spørgsmål er, hvilken betydning det har for ligestillingen mellem kønnene, medborgerskabet, mangfoldigheden og det sociale sikkerhedsnet. Hvem er målgruppen? Via forskellige konferencer og møder i København og Roskilde tages der kontakt til NGO er, fagforeninger og politikere. Der distribueres materialer, brochurer til NGO er, tænketanke og politikere. Via pressen tilstræbes at nå den brede offentlighed (fx avisartikler, deltagelse i tv- og radioprogrammer). Hvad vil blive formidlet?: Vi vil formidle forskningsresultater fra nedenstående projekter: (1) WORKCARE (2006-2009), a project on the social quality and changing relationships between work, care and welfare in Europe. (2) HWF (2000-2003), a project on households, work and 8
9 flexibility. (3) CINEFOGO (2005-2009), a project on civil society and new forms of Governance in Europe. (4) RECWOWE (2006-2011), a project on reconciling work and welfare in Europe. (5) BETWIXT (1998-2001), a project on integration and inclusion in the form of a comparative study in local dynamics of precarity and resistance to exclusion in urban contexts. Purpose of Events To inform about and discuss findings with local community, with the aim of giving feedbacks on policy recommendations to the EC. 9
10 PROJECT IDENTITY Project WORKCARESYNERGIES Dissemination of Synthesized Framework Programme Research Findings Coordinator Dr. Michaela Gstrein, gstrein@ihs.ac.at Dr. Liliana Mateeva, mateeva@ihs.ac.at Institute for Advanced Studies (IHS), Austria Consortium Prof. Claire Wallace, University of Aberdeen (UNIABDN), Scotland Prof. Thomas Boje and Dr. Anders Ejrnaes Roskilde University (UNIRUC), Denmark Dr. Barbara Haas Vienna University of Economics and Business (WU-Wien), Austria Dr. András Gábos and Prof. Endre Sik TARKI Social Research Institute (TARKI), Hungary Prof. Renata Siemienska, University of Warsaw (UWAR), Poland Prof. Rossana Trifiletti, University of Florence (UNIFI), Italy Prof. Analia Torres, CIES-ISCTE (CIES-ISCTE), Portugal Prof. Jacqueline O Reilly, University of Brighton (UoB), UK EC contact Monica Menapace and Marc Goffart, DG Research and Innovation Monica.MENAPACE@ec.europa.eu; Marc.Goffart@ec.europa.eu Duration January 2010 December 2011 Funding Scheme Seventh Framework Programme Theme 8, Socio-economic sciences and humanities (SSH), 8.1 Measures to support dissemination of research results Budget EUR 600.000 Website www.workcaresynergies.eu For more information Local events and materials, underlying FP research projects, policy briefs, etc. can be found on the website, Detailed information on Citizenship, flexibility and diversity in work-care relations in: http://workcaresynergies.eu/flexibility-inwork-and care/ Local Contact Professor Thomas Boje, Email: boje@ruc.dk Associate Professor Anders Ejrnæs, Email: ejrnaes@ruc.dk 10