Lundby lokalområde Bårse Præstø Jungshoved Lundby Skibinge-Allerslev Ørslev Kastrup / Neder Vindinge Mern Midt Møn Vordingborg Nyråd Stensved Kalvehave Stege Lendemarke Østmøn Midt Møn Vestmøn Bogø 5
Kulturmiljøer Hovedparten af Lundby ligger i landzone. Anvendelsesmuligheder for henholdsvis by og landzone reguleres i kommuneplanen gennem retningslinjer i hovedstrukturen og gennem rammer for lokalplanlægningen. Sidstnævnte vedrører hovedsagelig byzonen, mens retningslinjerne primært regulerer overordnet bymønster, detailhandel og anvendelsen af det åbne land (fritidsområder, natur, landskab og miljø samt tekniske anlæg). Lundby udpeget som lokalcenter, og spiller en særlig rolle i bymønsteret på grund af Lundby station med opkobling til den overordnede kollektive infrastruktur. Lundby er under udvikling og har udviklingspotentialer både i et lokalt, kommunalt og statsligt perspektiv. Kommunalbestyrelsen vil sikre grundlaget for Lundbys potentialer Et kig ind over det tørlagte land Pumpestationen ved Fuglebækken Lundby 6
bl.a. ved at styrke den kollektive trafi k i tilknytning til Lundby. Der udlægges et større byvækstareal nord for Lundby til boligformål - tæt på stationen, som kommunalbestyrelsen vil arbejde på at få realiseret inden for de først af planperioden. Derudover vil kommunalbestyrelsen forbedre kvaliteten af bymiljøet ved forskønnelse af byrummet med fokus på veje, stier og pladser. Kommunen vil i løbet af kommuneplanperioden bl.a. tage stilling til at udlægge et nyt boligområde nord for byen, støtte lokale initiativer, der styrker lokalcentret, støtte og arbejde for bevaring af stationen i Lundby og udarbejde helhedsplan for boligområdet omkring Stationen. Landområder og sommerhuse I kommuneplanen er landsbyerne Svinø, Kostræde, Køng, Gammel Lundby, Grumløse, Sværdborg, Sallerup, Kastelev, Klarskov, Over Vindinge og Udby afgrænset i kommuneplanen. Kommunen vil i løbet af kommuneplanperioden planlægge mulighed for udstykning af jordbrugspaceller vest for byen. Der er fastlagt rammer for et større sommerhusområde ved Næs Skaverup. Der er fastlagt rammer for sommerhus- områderne Svinø Strand, Svinø Vester og Kostræde Banker. Der er udlagt skovrejsningsområde syd og vest for Lundby og vest for Køng. Den nordlige og sydlige del af Svinø samt området øst for Lundby er udpeget som regionalt naturbeskyttelsesområde. (uændret i forhold til regionenplan 2005-2017). Grundvand Den østlige del af lokalområdet indeholder grundvandsressourcer, der særligt Spindeskolen fra 1780 7
skal beskyttes mod forurening - både af hensyn til drikkevandsforsyningen og tilstanden I vådområderne. Grundvandet bruges til drikkevand og erhverv og er en vigtig naturlig ressource med stor betydning for tilstanden I vådområder. Dele af lokalområdet rummer udpegede områder, hvor kommunen skal lave indsatsplaner for at beskytte grundvandet. I disse områder er der særlig fokus på forureningsfare. Lundby Teglværk Afvanding Køng Mose Landskab: Eng og mose Tema: Landvinding Tid: 1840 - idag I et stort vådområde bestående af Ring Enghave, Lyng Mose, Køng Mose og Sværdborg Mose anlægges der før 1893 en række afvandingskanler. Allerede i slutningen af 1700-tallet gravede Niels Ryberg kanaler. Afvandingsprojektet fortsætter op gennem 1900-tallet med anlæggelse af nye kanaler, og i 1975 er stort set hele området tørlagt. En del mindre afvandingskanaler er forsvundet, men afvandingen fortsættes, og de gamle vådområder er stadig tørlagte og anvendes til landbrugsdrift. Lundby Kirke Lundby Hovedgade Senest har man drøftet vindmølleplaner i området, da der har været forslag om 4 høje møller i området. Køng Landskab: Strukturer på tværs af landskabet Tema: Bebyggelsesmønster, tekstilindustri, hovedgård Tid: 1750-1840 8
teglværk i landsbyen. Stationen er nu nedlagt og stationsbygningen er indrettet til beboelse. Bygningen er velbevaret og er med sine bygningsdetaljer særdeles tidstypisk. Præstegården Udby historien om Grundtvig Landskab: Strukturer på tværs af landskabet Tema: Kirke, præstegård Tid: 1750-1840 Udskiftningstid Kirken i Udby ligger meget højt placeret og indgår i en helhed med graverbolig, gadekær og den meget smukke præstegård. Terrænet stiger vest for kirken, hvor der er en mindehøj Grindebakken for Grundtvig. Udby kirke er en typisk landsbykirke fra ca. 1150. Kirkens kalkmalerier er nyrestaurerede. efter en stærk åndelig krise. Her skriver han sin første salme Dejlig er den himmel blå. Fra 1811-13 er han kapellan for sin far i Udby. Da faderen dør, søger Grundtvig stillingen som præst, men får den ikke. Han bosætter sig derefter i København. I en af præstegårdens længer er der mindestuer for Grundtvig. Klarskov Landskab: Ager Tema: Stationsby, stationsbyarki-tektur Tid: 1840 i dag Klarskov voksede op ved den gamle landsby i forbindelse med anlæggelsen af jernbanen i 1870, som den sidste stationsby før Vordingborg by. Ved denne tid var der også mejeri og Overfor stationsbygningen ligger det tidligere jernbanehotel og kro, der sammen med stationsbygningen danner en vis sammenhængende helhed. Klarskov er med sine rette gader og retvinklede gadestruktur en typisk mindre stationsby. De fl este huse i byen er fra 1915-1925, men en del huse er dog fra stationens anlæggelse i 1870 erne, andre igen fra omkring århundredeskiftet. Endelig er der en nyere parcelhusbebyggelse i den nordlige del af byen. Husenes ensartede præg medvirker til at give byen en homogen karakter. Stationsbygningen Den meget store sammenbyggede præstegård fra midten af 1600-tallet er et fi nt eksempel på den traditionelle byggeskik. I præstegården blev N. F. S. Grundtvig født i 1783. Grundtvig valgte sin fars levevej, og efter endt uddannelse til teolog rejste han hjem til Udby i 1803, hvor han blev i to år. Efter forskellige ansættelser rundt omkring i landet, rejste Grundtvig atter til Udby i 1810 9
Rammer for lokalplanlægning Vejledning Rammer for lokalplaner Rammerne er grundlaget for lokalplaners indhold ved den fremtidige planlægning. Rammerne indeholder bestemmelser for de enkelte områders anvendelse, bebyggelsesprocent, højde på byggeri m.v. Rammen danner grundlag for en lokalplanlægning, hvor der kan fastsættes detaljerede bestemmelser for byggeriets udformning og indpasning i miljøet. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at udarbejde lokalplaner for de enkelte rammeområder på eget intitiativ eller efter henvendelse fra en borger. Som udgangspunkt skal der ved ethvert større byggeri, hvor der sker en væsentlig ændring af miljøet, udarbejdes en lokalplan. Rammerne giver ligeledes kommunalbestyrelsen mulighed for, at nedlægge forbud mod opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse og ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med rammebestemmelserne. Kommunalbestyrelsen har tillige mulighed for at nedlægge forbud, mod at der etableres forhold, der kan hindres ved en lokalplan. Et sådan forbud betyder, at kommunalbestyrelsen inden et år skal offentliggøre forslag til lokalplan, der fastsætter den detaljerede brug af området. Rammernes opbygning: Vordingborg Kommune er opdelt i 17 lokalområder og for hvert område er der udarbejdet detaljerede rammebestemmelser. Anvendelsen i de enkelte rammeområder er fastsat ud fra hvad der er hovedanvendelsen i det enkelte område og er opdelt i følgende kategorier. Boligområder (B) Anvendelsen af boligområder fastsættes til boligformål med tilhørende fællesanlæg som fx beboerhuse, grønne områder og lignende. Der vil i disse områder være mulighed for etablering af en-mandsvirksomheder i den enkelte bolig forudsat at boligen ikke ændrer karakter og bebos af den der driver virksomheden. I andre boligområder åbners der mulighed for indpasning af offentlig og privat service. Det betyder at der her er mulighed for at placere fx en børneinstitution, revisorkontor, arkitektvirksomhed, cafe og lignende, der kan indpasses i boligområdet uden væsentlig gene. I andre boligområder, typisk ældre boligområder, åbnes der mulighed for etablering af ikke genevoldende virksomheder. Der vil her typisk være tale om mindre virksomheder, som vurderes at kunne etablere sig uden væsentlig gene for boligområdet. Centerområder (C) Centerområder er typisk beliggende i bycentrene og lokalcentre. Her er der mulighed for etablering af butikker, udvalgsvarebutikker, dagligvarebutikker, offentlig og privat service, hotel, cafeer, restauranter, administration, boliger osv. I lokalcentrene er centerområderne identisk med de afgrænsede centerområder, hvor der kan opføres detailhandelsbutikker. Erhvervsområde (E) Erhvervsområderne er forbeholdt erhvervsformål uden mulighed for etablering af boliger. Nogle erhvervsområder er fastlagt til lidt lettere erhverv, håndværksvirksomhed samt administration. Andre erhvervsområder er udlagt til tungere erhvervsformål som fx, industriproduktion, fremstilling osv. Inden for de enkelte erhvervsområder og havneområder er der angivet i hvilke grundvandssårbarhedsområde og støjklasse området er beliggende. Ved lokalisering af den enkelte virksomhed skal det således vurderes, om produktionen vil kunne indpasses i området uden skade for miljøet. Havneområder ( H) Havneområder udlagt til havneformål, erhvervshavn, fritidshavne og erhverv og faciliteter med relation til havneanvendelsen Landsbyer ( L) Omfatter afgrænsede landsbyer udlagt til helårsboliger, offentlig og privat service samt mindre ikke genevoldende erhverv, landbrugsbygninger og lignende. I de afgrænsede landsbyer er der mulighed for indpasning af enkelte boliger ( huludfyldning) på baggrund af en konkret vurdering, herunder bygningens arkitektur og indvirkning på landsbymiljøet. Derimod vil det ikke være muligt at foretage egentlige udstykninger. De afgrænsede landsbyer ønskes generelt fastholdt til helårbeboelse. Offentlige formål ( O ) Områder udlagt til offentlige formål, fx skole, institutioner, offentlig forsyning osv. Rekreative områder (R ) Områder udlagt til rekreative formål, idrætsanlæg, parker, campingpladser osv. r (S) r er områder, der er forbeholdt sommerhusbebyggelse og dertilhørende fællesanlæg samt offentlig og privat service som fx mindre servicebygninger, kiosk osv. Vindmølleområder (V) Vindmølleområder er områder udlagt til opstilling af vindmøller samt jordbrugsformål. I de enkelte rammeområder er der angivet hvilke højde, navhøjde, den enkelte vindmølle må have. Uden for disse områder er der mulighed for opsætning af husstandsvindmøller samt minivindmøller i henhold til bestemmelserne i kommuneplanens redegørelsesdel, bind 1. Åben land (Å ) Det åbne land er betegnelsen for de områder, der ikke er omfattet af andre rammebestemmelser og er beliggende i landzone uden for afgrænsede landsbyer. Det åbne land er forbeholdt boliger og bygninger med relation til jordbrug som landbrug og skovbrug. Boligområde Centerområde Erhvervsområde Havneområde Jordbrugsområde Landsbyafgrænsning Område til offentlige formål Rekreative områder Tekniske anlæg
Lundby by Køng og Kostræde banker 11
B 01.01 Boligområde Lundby Boligformål til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg, offentlige og private servicefunktioner og mindre ikke genevoldende virksomheder. Forbud mod Tæt lav Bebyggelsesprocent for åben lav 30 Bebyggelsesprocent for tæt lav 40 Antal etager for åben lav 1½ Antal etager for tæt lav 2 Byzone B 01.02 Boligområde Lundby Boligformål til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg, offentlige og private servicefunktioner og mindre ikke genevoldende virksomheder. Forbud mod Tæt lav Bebyggelsesprocent for åben lav 30 Bebyggelsesprocent for tæt lav 40 Antal etager for åben lav 1½ Antal etager for tæt lav 2 Byzone B 01.03 Boligområde Lundby Boligformål til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg, offentlige og private servicefunktioner og mindre ikke genevoldende virksomheder. Forbud mod Tæt lav Bebyggelsesprocent for åben lav 30 Bebyggelsesprocent for tæt lav 40 Antal etager for åben lav 1½ Antal etager for tæt lav 2 Byzone 12
B 01.04 Boligområde Lundby Boligformål til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg, offentlige og private servicefunktioner og mindre ikke genevoldende virksomheder. Forbud mod Tæt lav Bebyggelsesprocent for åben lav 30 Bebyggelsesprocent for tæt lav 40 Antal etager for åben lav 1½ Antal etager for tæt lav 2 Byzone B 01.05 Boligområde Kostræde Banker Boligformål til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg, offentlige og private servicefunktioner og mindre ikke genevoldende virksomheder. Forbud mod opsætning af vindmøller Byzone B 01.06 Boligområde Lundby Boligformål til helårsbeboelse og tilhørende fællesanlæg. Forbud mod Tæt lav Bebyggelsesprocent for åben lav 30 Bebyggelsesprocent for tæt lav 40 Antal etager 2 13
C 01.01 Centerområde Lundby Centerformål til butikker, liberale erhverv og mindre værksteder i tilknytning til butikker. Boligområde og område til offentlige formål. Tæt lav Bebyggelsesprocent for åben lav 30 Bebyggelsesprocent for tæt lav 40 Antal etager for åben lav 1½ Antal etager for tæt lav 2 Byzone E 01.01 Erhvervsområde Lundby Erhvervsformål til fremstillings-, lager-, værksteds-, service- og engrosvirksomhed samt administration. Området ligger i grundvandssårbarhedsområde 1,2,3 og støjklasse 1,2, 3. Bebyggelsesprocent på 40 Byzone E 01.02 Erhvervsområde Udby Kro Erhvervsformål til kro og hotelvirksomhed. Bolig med tilknytning til den enkelte virksomhed. Der kan i områdets krobebyggelse maksimalt indrettes 60 sengepladser. Området ligger i grundvandssårbarhedsområde 2. Bebyggelsesprocent på 25 14
L 01.01 Landsbyområde Svinø By L 01.02 Landsbyområde Sallerup L 01.03 Landsbyområde Kastelev 15
L 01.04 Landsbyområde Kostræde L 01.05 Landsbyområde Skallerup L 01.06 Landsbyområde Køng Tæt lav Bebyggelsesprocent for åben lav 30 Bebyggelsesprocent for tæt lav 40 Antal etager for åben lav 1½ Antal etager for tæt lav 2 16
L 01.07 Landsbyområde Klarskov Tæt lav Bebyggelsesprocent for åben lav 30 Bebyggelsesprocent for tæt lav 40 Antal etager for åben lav 1½ Antal etager for tæt lav 2 L 01.08 Landsbyområde Udby Der skal tages hensyn til områdernes bevaringsværdige karakter i forbindelse med bestemmelser for nybyggeri. L 01.09 Landsbyområde Over Vindinge 17
L 01.10 Landsbyområde Grumløse L 01.11 Landsbyområde Gammel Lundby L 01.12 Landsbyområde Sværdborg 18
O 01.01 Offentligt område Svend Gøngeskolen Offentlige formål, skole, institutioner, idrætsanlæg og fritidsformål. Bebyggelsesprocent på 40 Antal etager 2 Byzone R 01.01 Rekreativt område Lundby Rekreativt formål, skov, park og lignende. R 01.02 Rekreativt område Avnø Rekreative formål til friareal naturcenter, undervisning og fritidsaktiviteter. 19
S 01.01 Svinø Strand Sommerhusformål til sommerhusbebyggelse med tilhørende fællesanlæg, offentlig og privat service som naturligt hører til i området. Forbud mod Bebyggelsesprocent på 15 Bygningshøjde 5 m Antal etager 1 S 01.02 Svinøvester Sommerhusformål til sommerhusbebyggelse med tilhørende fællesanlæg, offentlig og privat service som naturligt hører til i området. Forbud mod Bebyggelsesprocent på 15 Bygningshøjde 5 m Antal etager 1 S 01.03 Kostræde Banker Sommerhusformål til sommerhusbebyggelse med tilhørende fællesanlæg, offentlig og privat service som naturligt hører til i området. Forbud mod Bebyggelsesprocent på 15 Bygningshøjde 5 m Antal etager 1 Status ønskes ændret til helårsområde med en bebyggelsesprocent på 15. Forrudsætter accept fra Miljøcentret- 20
S 01.04 Kostræde Banker Sommerhusformål til sommerhusbebyggelse med tilhørende fællesanlæg, offentlig og privat service som naturligt hører til i området. Forbud mod Bebyggelsesprocent på 15 Bygningshøjde 5 m Antal etager 1 S 01.05 Næs Skaverup Sommerhusformål til sommerhusbebyggelse med tilhørende fællesanlæg, offentlig og privat service som naturligt hører til i området. Forbud mod Bebyggelsesprocent på 15 Bygningshøjde 5 m Antal etager 1 V 01.01 Vindmølleområde Køng Vindmølleområde. Navhøjde max. 35 m 21
Å 00 Åben land Jordbrugsformål, forbeholdt boliger og bygninger med relation til jordbrug, som landbrug og skovbrug. Fastlægges endvidere til rekreative formål og råstofi ndvinding. 22