Sikker malkning. Undgå medicinrester i mælken. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet



Relaterede dokumenter
Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS

Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i konventionelt malkesystem

UNDGÅ MEDICINRESTER I MÆLKEN. Sikker malkning i AMS

Sikker malkning En interviewundersøgelse. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

Sikker malkning Interview undersøgelse. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA

SOP-Malkning behandler både traditionel malkning og robotmalkning (AMS):

Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger

KURSUSKATALOG MALKNING, HYGIEJNE OG YVERSUNDHED

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger

Velfærd for danske køer og kalve

Prøveudtagning fra silotanke

Hurtigtest for antibiotikarester Undgå medicinrester i mælken

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, Tlf

Ren mælk i den konventionelle malkestald

Milking Time Test i Praktiken

STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE

Reducer smittespredningen ved robotmalkning

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder J.nr /NLN/CAM

Vejledning om kvalitetsstyring og HACCP ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug)

RETNINGSLINJER FOR KURSER I ANVENDELSE AF LÆGEMIDLER TIL HUSDYR OG PELSDYR

TILBAGEHOLDT EFTERBYRD

Når malkeanlægget ødelægger mælkekvaliteten

E. Coli-yverbetændelse og vaccination

Den gode jobstart. Kvægkongressen 2015 Mælkeproducent Lars Tobiasen Chef for Jysk Kvæg, Peter Hegelund

HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

INFO OM PROJEKTET FUTUREMILQ OG ANDRE PROJEKTER: FRYSEPUNKT - PRØVEUDTAGNINGSHANER PATTERENGØRING AUTODIP MÆLKEKVALITET

Retningslinjer for ydelseskontrollen, oktober 2014

Paratuberkulosebesøg besøgsdato: Vi har talt om:

TEKNIK TIL AFGRÆSNING

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Projekt Reduceret miljøbelastning Omstilling af vaskeprocedure i malkeanlæg fra 5-trins vask til 3-trins vask

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

TERMORESISTENTE BAKTERIER

PRODUKTER KVALITETSRÅDGIVNING 2016

Videreudvikling af malkesystem

Mejeriforeningens afregningsmodel. Januar 2008

GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER

ON-FARM DYRKNING MANUAL

SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer.

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

Den juni Opgaveark

1 Regler for Ydelseskontrollen (Version 2015)

FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Indhold og form Kurset og temadagen veksler mellem undervisning, diskussion og erfaringsudveksling. Vi arbejder med følgende emner:

Retningslinjer for kurser i behandling af køer som lider af kælvningsfeber eller tilbageholdt efterbyrd med infektion

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %

Bedre yversundhed med PCR

Hvor kommer mælken fra?

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

Råmælk, immunisering og sundhed

Børbetændelse hos køer

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB

Udvikling af vores kvægproduktion ved samarbejde i netværk

Gårdsteknisk Forum Temadag tirsdag den 11. marts 2014

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

Høringssvarnotat. Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af opkøber af råmælk og behandling af data om mælkeleverancer i Danmark

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK

TERMORESISTENTE BAKTERIER

Når fodringsmanagement bliver konkret

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin

Bent Truelsen Kvalitetsrådgiver

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9

Yversundhed i store besætninger

Specialkonsulent Helge Kromann og Seniorkonsulent Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg VÆLG DET RIGTIGE MALKESYSTEM

Bakterieinvasion på vej i din mælkekøletank? Jesper Petersen

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

KvægKongres 24. feb Den bedste start med den bedste råmælk

STRANGKO. Herd Managementprogrammer 22

FRISTELSER VED AFGRÆSNING

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger

Tag med på MÆLKEVEJEN

sundhed, hygiejne, ensartethed

FarmTest Klovbehandlingsbokse. Konsulent Morten Lindgaard Team Produktionsanlæg, Dansk Kvæg.

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

Kvalitetsstyring og HACCP ved brug af fodertilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug)

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

Nordisk Byggetræf 2011

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg

Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Bedre opstart af køer i AMS

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Transkript:

Sikker alkning Undgå edicinrester i ælken Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet

Ingen hæstof i ælk! Hæstof er uønsket i ælk fordi: Forbrugerne forventer, at ælk er et rent produkt Antibiotika kan i sjældne tilfælde udgøre en risiko for alvorlige overfølsohedsreaktioner hos ennesker På ejeriet tilsættes der ælkesyrebakterier til ælken, når ejeriet producerer ost og syrnede ælkeprodukter. Hvis bakterierne hæes/ påvirkes på grund af hæstof i den indvejede ælk, forringes både produktets kvalitet og udbytte. Hvad er hæstof og syrningshæere? Leverandørælk undersøges so udgangspunkt en gang o ugen for hæstof/syrningshæere. Hæstof/syrningshæere er stoffer, der kan hæe bakteriers vækst. Det kan være stoffer, der forekoer i ælk so f.eks. celler, enzyer eller proteiner fra koens iunforsvar. Det kan også være keiske stoffer so rester af rengøringsidler fra rengøring af alkeanlæg eller rester af antibiotika i ælken fra behandlede køer, der ved uheld er koet i ælken. I praksis er det antibiotika, der er probleet, når der konstateres hæstof i den ugentlige leverandørælksprøve. Mere end 95% af påvisningerne i 2006 viste sig at være antibiotika. Mejeriernes politik Mejeriernes politik på orådet er, at antibiotika er uønsket i ælk af fødevaresikkerhedsæssige årsager. En forudsætning for at kvalitetskravet kan indfries er, at ælkeproducenterne benytter sig af faste rutiner for at sikre, at ælk fra behandlede køer fraalkes ed egnet alkeudstyr og -teknik. Mejeriernes retningslinier for disse procedurer er indskrevet i branchekode for egenkontrol i ælkeleverende besætninger (kvalitetsprograet Arlagården og Kvalitetsprograet for gården ). 2

Mejeriernes egenkontrol for hæstof i ælk Myndighederne kræver, at en ejerivirksohed har et egenkontrolprogra og undersøger ælken for indhold af blandt andet hæstof/antibiotika. I Danark analyseres leverandørælk so udgangspunkt en gang o ugen for hæstof jvf. Mejeriernes branchekode Prøven udtages autoatisk ved afhentning af ælk til ejeriet. Mælkeproducenten ved ikke, hvornår der tages prøver Analyserne foregår hos Eurofins, Steins Laboratoriu A/S i Holstebro Mælkeprøven undersøges i to trin: Første trin er en screeningsetode, der påviser hæning i prøven, og andet trin er en besteelse af hvilken type antibiotika og hvilken koncentration af stoffet, der er i prøven Mejeriforeningen anbefaler følgende odel so konsekvens overfor landanden ved fund af positiv prøve: Påvisning af hæstof: Klassificering af ælken i klasse 3 1. påvisning af antibiotika: Værdien af 2 dages ælkeleverance + 3.000 kr. 2. påvisning af antibiotika: Værdien af 4 dages ælkeleverance + 6.000 kr. 3. påvisning af antibiotika: Værdien af 8 dages ælkeleverance + 12.000 kr. Hvis koncentrationen af antibiotika i prøven overstiger EU s grænseværdi, skal yndighederne orienteres Før ejeriet tager en silotank i brug, analyseres ælken so udgangspunkt for antibiotika METODEN TIL AT FINDE ANTIBIOTIKA ER MEGET EFFEKTIV 1 gra penicillin kan påvises i 1000 tons ælk! 1 tube til patten kan indeholde ca. 0,6 g penicillin 3

Sikker alkning - undgå edicinrester i ælken Mærkning Køerne skal ærkes før behandling: - Viser en ko tegn på sygdo, skal den altid ærkes - Mærk altid behandlede goldkøer Sæt altid bånd på begge bagben: - Et bånd kan falde af - Et enkelt bånd kan overses under alkning I AMS-besætninger skal koen ærkes ed synligt bånd på halen. 4

Sikker alkning - undgå edicinrester i ælken Registrering Ved behandling skal al edicin registreres: - Arkivér tilbageholdelsessedlerne systeatisk - Opdatér lægeiddeljournalen efter hver behandling MÅ IKKE MALKES MED! Ko nr. Proble Behandling 1-4 Tilbh. ælk 1392 yb HF 2/11 3/11 4 døgn 1344 Efterbyrd 4/11 3 døgn Gør det synligt for alle, at koen er i behandling og ikke å alkes ed. Ved ændringer skal tavlen straks opdateres. Ved AMS eller PC Manageentprogra: - Indtast fraalkning, så snart det besluttes, at en ko skal undersøges - Indtast korrekt tilbageholdelsestid for dyr, der behandles ed edicin 5

Sikker alkning - undgå edicinrester i ælken Fraalkning Den bedste etode til fraalkning er i separat spand ed separat alkesæt og pulsator. Vakuuforsyningen til spanden skal altid kobles til pulsatorledningen (aldrig ælkeledningen). Fraalkning i separat spand uden separat alkesæt og pulsator kræver stor ohu, hvis an skal undgå forurening af ælken. Vakuuforsyning til spanden tilkobles pulsatorledningen (aldrig ælkeledningen). Rengør alkesæt, ælkeslanger og andet udstyr, der har kontakt ed ælken, i vart vand inden fortsat brug. Sæt ikke spandeaskinen til vask før ælkeslangen er taget fra tanken. Hvis uheldet er ude: - Kontakt dit ejeri ogående - Indvejning skal undgås. Opsæt et synligt STOP-skilt på tanken - Bortskaf kasseret ælk korrekt - i gylletank - Vask tanken før ibrugtagning 6

Årsager til uheld ed antibiotika i 2006 I 2006 har kvalitetsrådgivere fra Dansk Kvæg interviewet ælkeproducenter, der har haft uheld ed antibiotika. Det har givet egen nyttig viden o konkrete årsager til uheld. Manglende eller angelfuld rengøring af udstyr, der havde været i kontakt ed forurenet ælk, foreko ofte i de undersøgte besætninger. Rengør an ikke udstyret elle alkning af en behandlet og en ubehandlet ko, er det kun et spørgsål o tid, før uheldet sker. Fraalkning - især i løsdriftssysteer - skete ofte på en åde, der var i direkte odstrid ed anvisningerne i kvalitetsprograerne (afsnit 2.3.3). Vakuu å aldrig tages fra ælkeledningen. Uheld relateret til vikar/afløser sker hyppigst i bindestalde. Det skyldtes oftest dårlig kounikation eller uheld, f.eks. tab af et benbånd. Uheld kan forebygges ved god to-vejs kounikation o behandlede køer (både undtlig og skriftlig) og korrekt ærkning af behandlede køer. Vikaren skal have en fair chance for at gøre sit arbejde ordentligt. Goldkøer behandlet ed antibiotika overses eller glees, fordi de ikke er ærkede. Der skete flere uheld ed alkning af goldkøer efter saenløb af dyr. Der skete også uheld, fordi behandlede køer kælvede tidligere end forventet. Også goldkøer skal ærkes! Indtastningsfejl var den hyppigste årsag til uheld i besætninger ed alkerobotter. Indtastning af fraalkning skal ske, så snart det besluttes, at en ko skal undersøges. Forlænget udskillelse af antibiotika i ælk kan forekoe. Tilbageholdelsestiden skal forlænges hos køer, der har fået en høj dosis af edicin, behandlede køer, der er påvirket syge eller køer ed lav ydelse. Medicin skal opbevares efter firaets/dyrlægens anvisninger, ellers kan forlænget udskillelse forekoe. DIN LOKALE KVALITETSRÅDGIVER KAN HJÆLPE DIG MED AT LAVE PROCEDURER FOR SIKKER MALKNING 7