Langsand Laks A/S miljøgodkendes

Nyhedsbrev Juli 2013 Langsand Laks A/S miljøgodkendes Dette nummer indeholder bl.a.: Ringkøbing-Skjern Kommune har den 28. juni meddelt miljøgodkendelse og afgørelse om ikke VVM-pligt til Langsand Laks A/S. Virksomheden ansøgte tilbage i maj måned 2010 om tilladelse til at opføre et recirkuleret opdrætsanlæg til ca. 1.000 tons laks. Ansøgningen omfattede endvidere nedlæggelse af en forudgående ørredproduktion baseret på en fodermængde på 156 tons per år samt en produktion af ca. 20 tons ål. Den 19. januar 2011 meddeler Ringkøbing Skjern Kommune miljøgodkendelse og afgørelse om ikke VVM pligt. Begge afgørelser blev imidlertid påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, der ophævede begge afgørelser den 9. januar 2013. Nævnet anfører i afgørelsen, at det ikke med den fornødne videnskabelige sikkerhed kan konkluderes, at udskillelse af feromoner fra Langsand Laks ikke kan have skadelige virkninger på Skjern Å-Laksen, der er en del af udpegningsgrundlaget i de nærliggende habitatområder. I den mellemliggende periode er anlægget opført, og virksomheden ansøgte den 9. januar 2013 om fornyet miljøgodkendelse. Ansøgningen er efterfølgende suppleret med en projekttilpasning i form af nedsivning af spildevand til imødegåelse af ferromon problematikken. Vi ønsker tillykke med tilladelsen. Side 2 Tour de Akvakultur Side 4 BioMar s fabrik i Brande opnår ASC godkendelse Side 4 Opdræt af fisk overgår opdræt af kød Side 5 WWF og Dansk Supermarked sætter fokus på bæredygtighed Side 5 Høringer fra Fødevarestyrelsen Side 5 Afslag på opførelse af nyt enfamilieshus ved dambrug Side 5 Havbrug Side 6 ASC Certificering Side 6 Årsberetning for Natur- og Miljøklagenævnet Ansvarshavende redaktør og direktør: Brian Thomsen Formand: Karl Iver Dahl-Madsen Adm.- og regnskabschef: Marianne Sneftrup Dyrlæge: Niels Henrik Henriksen Chefkonsulenter: Kaare Michelsen Villy Juul Larsen Lisbeth Jess Plesner Info: Lorem est del monte virt del monte est Bladet påtager sig intet erstatningsansvar som følge af trykfejl i annoncer. Udgives af: Dansk Akvakultur ISSN: 1902-276X Kontaktdata: Vejlsøvej 51 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 89 21 22 60 Fax: +45 89 21 22 61 danskakvakultur@danskakvakultur.dk www.danskakvakultur.dk

Formandens syn og holdninger Det primære er produktionen Grundlaget for en god menneskelig tilværelse er den primære produktion. Den giver os mad på bordet og tøj på kroppen. Den skaber industri (sukkerfabrikker, NOVO etc.) og frisætter menneskene til at leve det gode liv. I det meste af historien har vi brugt hovedparten af arbejdstiden på at skaffe os det daglige brød. Primærproduktionens succes har skabt mulighed for at bruge en stor del af vores indkomst på fritid og underholdning. Desværre har den biologiske produktions succes haft den effekt, at brede kredse i det danske samfund nu mener, at man kan undvære primærproduktionen og blot leve af ånd alene, og at andre lande må tage besværet på sig med produktionens forbrug af areal, energi og beslag af naturråderum. Det er naturligvis forkert set og en vigtig grund til, at vi har problemer med at beskæftige alle mennesker. Og er i øvrigt uansvarligt og skadeligt for den globale natur. Videnskabsministeriet er ved at indsamle gode innovationsideer. Den såkaldte INNO + proces. Man har hæftet sig ved, at sekundærproduktionen i vores erhverv (foder, udstyr) nu fylder mere end primærproduktionen, og vil gerne fremme denne. Det er der i-og-for-sig ikke noget forkert i, blot må man ikke tage initiativer til at gøre livet vanskeligt for den primære produktion ved at presse udviklingen i retning af urentable produktionsmetoder, blot på grund af marginale problemer med udledning af næringsstoffer. Der var ikke en fiskefoderproduktion i Danmark, hvis der ikke havde været en dansk ørredproduktion. Og hvis vilkårene for dambrug og havbrug bliver umulige, forsvinder vores foderproducenter til andre lande. Udstyrog anlægsproduktion er helt afhængig af den danske produktion. I modsætning til hvad nogle (i Miljøministeriet) tror, har den danske udvikling af recirkulationsteknologi meget lidt med miljø at gøre tværtimod er udviklingen gået for langsomt på grund af dårlig miljøregulering - men skyldes oprindeligt et behov for at spare på varmen i åleanlæg og for at sætter rammer for lån af vand fra vandløbene. Og den helt afgørende forudsætning for foder- og udstyrsproducenternes succes er laksehavbrugenes udvikling i Norge, Chile etc. I det hovedparten af foderog udstyrsomsætningen kommer fra salg af foder til laks og fra produktion af anlæg til laksesmolt. Havbrugene har gjort det muligt at producere store laksefisk billigt, med et lavt energiforbrug, i strømmende, klart saltvand, med marginal miljøpåvirkning og med god plads til fiskene, og derved skabt et produkt, som forbrugerne gerne vil købe i store og stigende mængder. Hovedparten af den fremtidige produktion af store laksefisk kommer til at ske i havbrug. Hvis vi skal være med i Danmark på foder- og udstyrssiden kræver det, at vi får mulighed for at udvikle det store potentiale i de åbne danske kystområder og i det åbne Østersø. Så bliver der danske udviklingsmuligheder og jobs til alle i branchen. Karl Iver Dahl-Madsen Tour de Akvakultur Vi havde den 22. og 23. juni besøg af en række embedsmænd fra NaturErhvervstyrelsen, Naturstyrelsen, GUDP og Miljøministeriet. Studieturen havde til formål at give dem en dybere indsigt i akvakulturens finere finesser. Derfor bød vi på et ganske varieret og tætpakket program. Som tog sit første afsæt i vore avlsbrug repræsenteret ved Ollerupgaard Dambrug i Bredsten, hvor Jørgen og Haakon J. Trachsel fortalte om et segment med stort potentiale men som også i høj grad udfordres af dambrugsbekendtgørelsens syv knaster. Nærstudie af moderfisk på Ollerupgaard Derfra til Hovborg Fiskeri, hvor Glenn Lauridsen fremviste ét bud på en mulig løsningsmodel for traditionel dambrugsdrift. Hovborg Fiskeri vandindtag Næste stop bød på besøg på to forskellige varianter af modeldambrug type 1, hvor Preben Meyer fremviste Sig Fiskeri og Niels Raabjerg trodsede et brækket ben i rollen som oplyst vært Sig Fiskeri Hen ad kl. 17 tjekkede vi ind på Langsand Laks A/S til en snak med Preben Kristensen om high tech, ferromoner og priser på (bæredygtige) laks. Vandindtag på Langsand Laks 2

Dagen derpå bød Erik Hansen velkommen på Nr. Vium modeldambrug type 3, hvor drøftelserne gik på generel regulering, miljø versus erhverv, og forskellige smagsprøver på røgede ørred fileter. Vi rundede turen af med blå himmel, vind i håret og frisk bølgegang med Anders Pedersen i kaptajnssædet og Malene Mølgaard som gast. Med fuld kraft frem blev der tid til fodring af sultne ørreder, et nærsyn på praktisk brug af fangkulturer og havfrisk servering af nærende og smagsfuld sukkertang. Erik Hansen fortæller om Nr. Vium Dambrug, type 3 Og nu til noget helt andet ganske rammende, da vi mødte Kjeld Jensen på Kidmosebæk til en indføring i livet som økologisk fiskeopdrætter. Fodringstid på Hjarnø Havbrug Der skal herfra lyde en stor tak til værterne for indsatserne og en ros til gæsterne for gode og kritiske spørgsmål! Kidmosbæk Dambrug i perspektiv 2013 50 år med fiskefoder FODERPROGRAM FOR ØRREDER - tilpasset ørredens livscyklus og det moderne ørredopdræt - fokus på ørredens næringsbehov, reduceret miljøpåvirkning, optimal foderøkonomi ALLER PLATINUM Nøje udvalgte råvarer, udsøgt smag, fantastisk fordøjelighed, lav foderkonvertering og reduceret miljøpåvirkning - det ultimative valg for ferskvandsørreder. ALLER GOLD Foderets høje energiindhold tilpasset den voksende ørred. Lav foderkonvertering, samt et velbalanceret udvalg af råvarer, understøtter gode opdrætsresultater. ALLER SILVER Med moderat energiindhold er ALLER SILVER det rigtige valg for mange opdrættere, og kan give fine resultater selv under udfordrende driftsforhold. - Fordi sunde fisk giver en sund forretning. Aller Aqua A/S Allervej 130 DK-6070 Christiansfeld Tel.: +45 70 22 19 10 info@aller-aqua.com www.aller-aqua.com 3

7,5 mio. kr. til vandlopper Højteknologifonden har bevilliget 7,5 mio. kr. til et nyt udviklingsprojekt, der skal frembringe et anlæg, som producerer vandlopper som foder til akvakulturindustrien. Det fuldautomatiske anlæg skal producere millioner af vandloppeæg, der kan sendes til lokale fiskeopdrættere, der efterfølgende kan klække dem og bruge dem som levende fiskefoder. Pointen er, at vandlopper er fiskelarvernes naturlige føde, og kan man producere vandlopper i industriel skala, vil det give bedre muligheder for at øge den globale høst af fisk fra akvakultur. Projektleder Bent Højgaard fra AKVA Group Danmark siger om projektet: Indtil nu er der ingen, som har været i stand til at masseproducere vandlopper på et niveau, der kan tilfredsstille den globale efterspørgsel. Men det vil vi lave om på med projektet COMA. Bag projektet, der har et samlet budget på 15 mio. kr., står AKVA Group, Roskilde Universitet, Agro Tech og AquaCircle Kilde: Højteknologifonden 134 mio. kr. til grønne projekter Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram har uddelt 134 mio. kr. til 25 projekter i fødevaresektoren, der gavner både miljø og konkurrenceevne. Ét af projekterne har bl.a. til formål at udvikle proteiner fra danske afgrøder til erstatning for protein fra dyr og importeret soja. Der er yderligere 67 mio. kr. på vej til den næste uddeling af GUDP-midler. Regeringen og Enhedslisten har øremærket pengene til forarbejdningsområdet. Ansøgningsfristen er den 18. september 2013. I den forbindelse afholder GUDP den 10. september en konference om ressourceeffektivitet i forarbejdningssektoren under overskriften Udviklingspotentialer i forarbejdningssektoren grøn omstilling fra jord til bord. BioMar s fabrik i Brande opnår ASC godkendelse BioMar s fabrik i Brande er som den første leverandør af foder til laks og ørreder i verden blevet godkendt efter den nye ASC-standard for laks og ørreder. ASC mærket borger for, at fiskeprodukter fra fiskeopdræt er produceret på en social og miljømæssig forsvarlig måde. Ifølge direktøren for ASC, Chris Ninnes, har mere end 2000 enkeltpersoner og organisationer bidraget til de nye ASC standarder. WWF s programleder for Fiskeri og Akvakultur, Christoph Mathiesen, fremhæver det store engagement, som den danske opdrætsbranche har udvist i tilblivelsen af ASC-standarden for ørreder. Kilde: BioMar Opdræt af fisk overgår opdræt af kød Før første gang i verdenshistorien overgår opdræt af fisk nu opdræt af oksekød. Det fremgår af en ny rapport fra Earth Policy Institute, der har hjembase i Washington DC. Deres tal viser, at de høje globale vækstrater i global akvakultur nu har øget produktionen til rekordhøje 66 mio. tons i 2012, hvor kvægproduktionen er stagneret på ca. 63 mio. tons. Fortsætter tendensen, så vil 2015 markere året, hvor vi for første gang spiser mere opdrættet end vild fanget fisk. Rapporten anbefaler, at væksten i akvakultur især bør ske indenfor arter fx karper - der ikke er afhængige af foder, og er baseret på anden animalsk protein. Kilde: New Scientist At være eller ikke at være sund Juni måned bød på overskrifter, der bryder med den gængse opfattelse af fisk som en sund og nærende spise. Baggrunden er ny forskning, som tyder på, at en fiskerig kost stik mod den traditionelle opfattelse ikke forhindrer blodpropper. Måske øger det faktisk den betændelseslignende tilstand, som leder til blodpropper. Bag resultaterne står en gruppe forskere fra Aalborg Universitetshospital, der har lavet en undersøgelse af sammenhængen mellem sundheden i Grønland og grønlændernes høje fiskeindtag. Undersøgelsen omfatter 535 grønlændere i alderen 50 til 69 år. Resultaterne viser overraskede, at grønlændernes kost faktisk øger den såkaldt inflammation - en betændelsesreaktion i blodkarrene, som ofte er forstadiet til en blodprop. Forskningsleder Stig Andersen fra Aalborg Universitetshospital siger om fundet Det blev jeg noget overrasket over, fordi vi havde forventet det modsatte. Den klassiske hypotese er, at den grønlandske kost giver en mindre forekomst af blodpropper i hjertet. Resultaterne udfordres imidlertid af, at de ikke viser en tydelig sammenhæng. Derfor påpeger en række forskere, at resultaterne ikke viser, at det er fisken, som er den skyldige. Professor i ernæring på Institut for Idræt og Ernæring, 4

Københavns Universitet, Lars Ove Dragsted mener, at resultat er interessant, men at det er for usikkert til, at man på nogen måde bør anbefale at spise færre fisk. Han vurderer, at kollegaerne fra Aalborg er gået alt for langt i deres fortolkninger. Dragsteds kollega, lektor Lotte Lauritzen med speciale i omega 3-fedtsyrer, er helt enig: Så jeg vil faktisk ikke bare sige, at forskerne er gået lidt for langt, men alt for langt i deres fortolkning Synspunktet understøttes af både Hjerteforeningen og Fødevarestyrelsen. Så vi fastholder det dejlige budskab om fisk mindst 2 gange om ugen. Kilde: Videnskab.dk WWF og Dansk Supermarked sætter fokus på bæredygtighed Dansk Supermarked og WFF udvider samarbejdet om bæredygtighed gennem en ny tre årig samarbejdsaftale. Formålet er ifølge Dansk Supermarked, at det skal blive enklere og nemmere for kunderne at tage stilling til CSR begrebet (=Corporate Social Responsibility). Dansk Supermarkeds CSR-chef Helene Regnell sige om aftalen: Der er i dag en skov af miljømærker, og det kan være rigtig forvirrende og svært for forbrugeren at finde hoved og hale i, hvilke mærker man skal gå efter. Derfor vil vi gerne gøre det helt enkelt at være kunde hos os. I første omgang ved at sikre muligheden for at vælge bæredygtig fisk og på sigt vil vi sikre et 100 % dokumenteret bæredygtigt udvalg Det indebærer bl.a., at der skal skabes fuld transparens i forhold til, hvor og hvordan fiskene er fanget og produceret. Ambitionen er, at hele deres sortimentet af fisk og skaldyr skal gøres bæredygtigt. WWF påpeger, at akvakultur ofte er forbundet med betydelige miljøproblemer som følge af vandforurening, degradering af unik natur og landskab, samt anvendelse af ikke-bæredygtigt fiskefoder fra overudnyttede bestande af havfisk. Kilde: Detailfolk.dk formaliserede regler for behandlingen af spildevandet fra vores opskæringsvirksomheder, samt at der indføres et formelt lovgrundlag for IPN/BKD registreringen. Grundlæggende følger høringsudkastene de indstillinger, som foreningen tidligere har fremsendt til Fødevarestyrelsen. Foreningen har udarbejdet høringssvar, og de nye regler forventes indført i løbet af august. Afslag på opførelse af nyt enfamiliehus ved dambrug Natur- og Miljøklagenævnet traf den 13. juni 2013 afgørelse om at ændre Ikast-Brande Kommunes tilladelse til at opføre et enfamiliehus ved Kidmose Dambrug til et afslag. I sagen vurdere Natur- og Miljøklagenævnet, at dambrug er et erhverv, som naturligt placeres i landzone, samt at der er behov for overvågning af produktionen. Dog vurderer nævnet, at hensynet til overvågning af produktionen ikke er tilstrækkeligt tungtvejende til at give tilladelse til nyopførelse af en fritliggende bolig i det åbne land. Samlet vurderes, at opførelse af den ansøgte bolig vil være i strid med de hensyn, der skal varetages efter planlovens landzonebestemmelser. Der er herved også lagt vægt på, at en tilladelse i den konkrete sag kan få betydning for fremtidige lignede sager om opførelse af boliger ved bygningsløse dambrug. Afgørelsen kan ses på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Hvis du har spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at henvende dig til Lisbeth Jess Plesner på 89 21 22 66. Havbrug Eksisterende havbrug skal miljøgodkendes senest i 2014. For at smidiggøre miljøgodkendelsesprocessen er der i forbindelse med projekt Havbrug Miljø udarbejdet en række notater. Flg. notater kan ses på www.danskakvakultur.dk/images/ projektrapporter: Sedimentundersøgelser ved danske dambrug, DHI Høringer fra Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen har fremsendt høringsforslag om ændring af de to nuværende veterinære fiskebekendtgørelser samt en helt ny bekendtgørelse på IPN/BKD-området. Ændringerne har været længe ventet, og ud over nogle småjusteringer er det væsentligste, at der nu gennemføres Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved havbrug, DHI Havbrug: VVM-pligt og krav om habitatkonsekvensvurdering. Juridisk redegørelse fra Kromann Reumert Skabelon for ansøgning om miljøgodkendelse af havbrug 5

ASC Certificering I samarbejde med Bureau Veritas er der nu gennemført pilot certificering på 4 dambrug, og der er planlagt pilot certificering på yderligere 5 dambrug i august. Årsberetning for Natur- og Miljøklagenævnet Natur- og Miljøklagenævnet har udgivet deres årsberetning for 2012, hvor man kan se, at der i 2012 er kommet 16 nye dambrugs sager, og der er afgjort 36 dambrugs sager, samt at alle dambrug sagerne var formandsafgørelser. Af generelle vandindvindingssager er der kommet 37 nye sager og afgjort 101 sager. Det forventes, at en del af vandindvindingssagerne er dambrugssager. Erik Hansen og Sølvi Skarre ved Pilot Audit på Christiansminde Dambrug Mht. gennemsnitslig sagsbehandlingstid er dambrugsområdet desværre klart en topscorer med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 1633 dage i 2012 mod en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på alle sager på 333 dage. Så den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en dambrugssag var i 2012 omkring 4,5 år. Set fra venstre: Linda Rauff, Sølvi Skarre, Lars Rahbæk, Finn Truelsen og Lisbeth J. Plesner ved Pilot Audit på Kærhede Dambrug. NMKN: Gennemsnitslig sagsbehandlingstid 2011 Antal dage 2012 Antal dage Dambrugssager 1.411 1.633 Vandindvindingssager 1085 629 Gennemsnit for alle sager 369 333 Årsberetningen kan ses på www. nmkn.dk. Derudover vil der blive afholdt møde for æg- og sættefisk leverandører i starten af juli for gennemgang af krav til ægog sættefiskeleverandører. Det er sådan, at leverandører af sættefisk op til 10 g ikke skal certificeres men kun kunne dokumentere, at anlægget lever op til en række krav. Efter planen vil den endelige manual være klar i midten af august, hvorefter dambrugene kan begynde at blive ASC certificerede. Når den endelige manual foreligger, vil vi holde et møde om ASC certificering. For yderligere information se ASC hjemmesiden www.ascaqua.org. Vand- og Naturplaner Forslag til Vand- og Naturplaner (2010-2015) er igen i høring fra 23. juni 2013 til 23. december 2013. Vandplaneren kan ses på www.nst.dk. Vi vil gennemgå vandplanforslagene og indsende generelle bemærkninger. Såfremt du har spørgsmål til Vand- og Naturplanerne, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Jess Plesner på 89 21 22 66. Du er også velkommen til at kontakte Lisbeth Jess Plesner på 89 21 22 66 eller lisbeth@danskakavkultur.dk. 6

7

8