Er Du i Tvivl. TÆNKETANKEN EUROPAS AVIS OM FoLKEAFSTEMNINGEN

Transkript

1 Er Du i Tvivl? TÆNKETANKEN EUROPAS AVIS OM FoLKEAFSTEMNINGEN LÆS OM: EUROPOL FLYGTNINGE FAMILIER FORBRUGERE ARBEJDSMARKED & VIRKSOMHEDER SAMT LARS LØKKE RASMUSSEN & KRISTIAN THULESEN DAHL OM JA / NEJ ANNONCETILLÆG

2 SIDE / DET SKAL VI STEMME OM Valget er dit DET KAN DU LÆSE OM Om Tænketanken EUROPA Tænketanken EUROPA er en uafhængig dansk tænketank. Vi undersøger, hvordan Danmark kan indgå i det europæiske samarbejde, og formidler det med analyser og arrangementer og ved at deltage i den offentlige debat. Vi fokuserer på områder som arbejdsmarked, fri bevægelighed, det indre marked, indvandring og flygtninge samt danskernes holdning til EU. Vi prioriterer også store europapolitiske begivenheder i Danmark, som nu folkeafstemningen den 3. december. denne avis avisen er udgivet af Tænketanken EUROPA med støtte fra Europa-Nævnet. Oplag: Indholdet er udarbejdet af Tænketanken EUROPA. Ansvarshavende chefredaktør: Malte Kjems, Tænketanken EUROPA, mkj@thinkeuropa.dk Design og layout: Ironflag, ironflag.net Illustration: SANNE FREDIN CHRISTENSEN, sannefredin.dk Korrektur: Martin Lund, Retskrivningspolitiet. Foto: Colourbox, POLFOTO. Avisen er omdelt som indstik med Berlingske og BT 9. november Tænketanken EUROPA Amagertorv 29A, 4. sal 1160 København K Tlf.: thinkeuropa.dk kontakt@thinkeuropa.dk Tænketanken EUROPA er etableret i 2013 af CO-industri, der omfatter otte fagforbund, og af Dansk Industri samt med støtte fra Industriens Fond. Formålet er at fremme en saglig og faktabaseret debat i Danmark om EU. Tænketankens medarbejdere bruges ofte som talere og foredragsholdere og som eksperter i medierne. Bjarke Møller er direktør for tænketanken, og Danmarks fhv. EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen, er bestyrelsesformand. Læs mere om Tænketanken EUROPA på hvor du også kan læse tænketankens analyser af retsforbeholdet og tilvalgsordningen. LEDER BJARKE MØLLER, direktør i Tænketanken EUROPA Er du i tvivl om, hvad du skal stemme ved folkeafstemningen d. 3. december? Så har du det som mange andre danskere. Denne oplysningsavis er lavet for at hjælpe dig med at træffe valget. Helt grundlæggende er spørgsmålet, om Danmark skal omdanne sit 23 år gamle retsforbehold til en tilvalgsordning, så Folketinget fra sag til sag kan tage stilling til, hvilke af EU s love og regler på retsområdet det er i dansk interesse at deltage i. Det er en meget fleksibel ordning, som også Storbritannien og Irland har. Danmark kan få samme valgfrihed. Fem partier Venstre, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti anbefaler et ja til tilvalgsordningen. De foreslår, at danskerne tilvælger 22 EU-retsakter samt tre kommende retsakter, herunder det europæiske politisamarbejde, Europol. De fem partier har dog fravalgt mere end halvdelen af de gældende EU-regler inden for det retlige område, så de opretholder også noget af det gamle retsforbehold. Det gælder ikke mindst EU s asyl- og indvandringspolitik, som aftalepartierne har udstedt en gensidig vetoret imod at deltage i. Den betyder, at hvis der på et tidspunkt kommer forslag om at tilslutte sig en fælles asyl- og indvandringspolitik i EU, så kan blot ét af de fem partier blokere forslaget. For det andet har tre partier lovet vælgerne en ny, vejledende folkeafstemning, hvis spørgsmålet senere skulle blive aktuelt. Europol er den altoverskyggende årsag til, at et flertal i Folketinget nu beder befolkningen tage stilling til tilvalgsordningen. Det gamle retsforbehold betyder, at dansk politi ikke fortsat kan være med i det europæiske politisamarbejde, når Europol i løbet af 2016 overgår fra et mellem- til et overstatsligt samarbejde. Men tilvalgsordningen sikrer, at Danmark fortsat kan være fuldt med i Europol, og at vi kan få indflydelse på nye EU-regler. Politisamarbejdet er helt afgørende for at bekæmpe forbrydelser som børneporno, menneskesmugling, narkokriminalitet, organiserede tyvebander og andre former for grov kriminalitet på tværs af grænser. Det er alle enige om, også flere af de partier, der anbefaler et nej. Nej-partierne Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten har derfor fremlagt en alternativ løsning, fordi de ikke ønsker at afgive suverænitet. Deres foretrukne model er en parallelaftale, efter norsk forbillede, som de mener kan sikre Danmark i Europol, hvis vi stemmer nej. Realiteten er dog, at ingen med sikkerhed kan garantere, at Danmark kan få sådan en aftale. Det er Europa-Kommissionen, de 27 andre medlemslande i EU s Ministerråd og Europa-Parlamentet, der afgør, om de vil give Danmark en parallelaftale. Med et ja til tilvalgsordningen bestemmer Danmark selv, om vi skal være fuldgyldige medlemmer af Europol. Siger man nej den 3. december, overlader man det til EU at bestemme, om Danmark skal have en parallelaftale. Og vil EU-partnerne give os den, når Danmark i stedet kan vælge tilvalgsordningen? Danmark har i dag fire parallelaftaler med EU, men to gange er vores ønske om en parallelaftale blevet afvist. Der gives altså ingen forhåndsgarantier. Det tager tid at få en parallelaftale helt på plads. Erfaringerne fra tidligere aftaler siger 5-6 år. I dette tidsrum er det usikkert, hvordan dansk politi vil være stillet i Europol, og om politiet bliver sendt ud i kulden. Med en parallelaftale er dansk politi heller ikke sikker på at få de samme rettigheder og værktøjer som fuldgyldige medlemmer. Med en norsk model vil dansk politi f.eks. ikke længere kunne søge direkte i Europols informationssystem, EIS, hvilket dansk politi sidste år gjorde mere end gange. I stedet må politiet som i Norge anmode Europol om at få informationerne, hvilket typisk tager flere dage. Det er ikke optimalt, hvis politiet står med en mistænkt for organiseret kriminalitet eller terror. Derfor anbefaler Politiforbundet et ja til tilvalgsordningen. Og de er på linje med en lang række danske organisationer, der i deres høringssvar til Folketinget er positive over for tilvalgsordningen. Det gælder f.eks. Red Barnet, Børnerådet, Børns Vilkår, Røde Kors, Dansk Byggeri, Landbrug & Fødevarer, LO, FTF, Dansk Erhverv og Dansk Industri. Det er faktisk ganske tankevækkende, at der ikke er et eneste høringssvar, der anbefaler et nej. Denne avis handler om de vigtigste områder, på hvilke folkeafstemningen d. 3. december får betydning og et enkelt område, som den (næsten) ikke har betydning på. For nok vejer spørgsmålet om Danmarks fremtid i Europol tungt, men vores valg påvirker også danske forbrugeres beskyttelse på nettet og danske virksomheders mulighed for at konkurrere på lige vilkår. Det skal vi stemme om Ved folkeafstemningen den 3. december skal vi tage stilling til, om det danske retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. Tilvalgsordningen vil betyde, at Folketinget fremover fra sag til sag kan beslutte, om Danmark skal deltage i konkrete EU-retsakter i samarbejdet for retlige og indre anliggender. Det er samme slags tilvalgsordning, Storbritannien og Irland allerede benytter. Hvis ikke det nuværende danske retsforbehold ændres, kan Danmark blive tvunget til at forlade det europæiske politisamarbejde Europol, når det fra 2016 bliver overstatsligt. Det er en konsekvens af, at man i Lissabontraktaten fra 2009 besluttede, at hele EU s samarbejde om retlige og indre anliggender skal være overstatsligt. Retsforbeholdet tillader dog kun, at Danmark kan deltage i EU-samarbejdet, så længe det er mellemstatsligt. Fem partier Venstre, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har derfor besluttet, at der skal afholdes folkeafstemning. De fem partier anbefaler et ja til tilvalgsordningen, mens Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance anbefaler et nej. Ved overgangen til tilvalgsordningen afgiver Danmark suverænitet til EU på det retlige og indre område, men i praksis beslutter Danmark selv, hvilke retsakter (eller dele af samarbejdet) vi vil deltage i. Et flertal i Folketinget vil fremover kunne beslutte, om Danmark skal tilslutte sig nye retsakter. Ud over Europol, Eurojust og det kommende PNR-register har de fem aftalepartier foreslået, at tilvalgsordningen i første omgang kun skal omfatte 22 nye retsakter, som vi på nuværende tidspunkt ikke er en del af. Samtidig vil Danmark fortsat deltage i Schengen-grænsesamarbejdet, som vi allerede er med i på mellemstatslig vis. Aftalepartierne har på forhånd besluttet, at EU s fælles asyl- og indvandringspolitik ikke skal være en del af tilvalgsordningen, og givet hinanden vetoret mod at ophæve dette forbehold. En ændring af dette vil først ske efter en ny vejledende folkeafstemning. Retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning inden for EU s retlige og indre anliggender. Danmark tilslutter sig foreløbig 22 eksisterende EU-regler. Desuden siger vi ja til tre kommende EU-regler, bl.a. det europæiske politisamarbejde Europol. Danmark afgiver formelt set suverænitet til EU, men Folketinget får fremover mulighed for fra sag til sag at tage stilling til, om Danmark skal være med i nye EU-regler på området. Danmark vil stadigvæk stå uden for en del af EU s regler for retlige og indre anliggender. Det gælder f.eks. EU s fælles asyl- og indvandringspolitik. Til- og fravalgsordningen Den tilvalgsordning, som danskerne skal tage stilling til, omfatter 44 pct. af EU s regler på det retlige område. Resten har aftalepartierne valgt fra. Det gælder f.eks. asyl- og indvandringspolitikken. Tilvalgsordningen omtales undertiden som et tagselv-bord, fordi Danmark selv kan beslutte, hvilke af EU s direktiver og forordninger vi ønsker at deltage i. Sådan fungerer en tilvalgsordning Om godt tre uger skal danskerne beslutte, om det 23 år gamle retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. Men hvad er egentlig en tilvalgsordning, og hvordan fungerer den i praksis? Med en tilvalgsordning vil et flertal i Folketinget fra sag til sag få mulighed for at vælge, om Danmark skal gå med i konkrete dele af EU s overstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender. Tilvalgsordningen er i den forstand et tag-selv-bord, hvor Danmark selv bestemmer, hvilke retter vi ønsker at indtage. Storbritannien og Irland er de eneste andre EU-lande, der har en tilvalgsordning som den, Danmark har mulighed for at få. Selv om Folketinget fra sag til sag kan vælge, om vi skal deltage, er der formelt set tale om, at Danmark afgiver suverænitet på det retlige område. Med tilvalgsordningen har Danmark tre muligheder, hvis EU vil indføre nye regler: Vi kan deltage og få indflydelse: Senest tre måneder efter et nyt lovforslag er fremlagt af Europa-Kommissionen, kan Folketinget beslutte, at Danmark vil deltage i reglerne. Herefter får vi indflydelse i forhandlingerne om, hvordan de endelige regler skal se ud. Vi kan vente og se: Danmark kan vente og se, til de endelige regler skal vedtages, og herefter tilslutte os, hvis det er i dansk interesse. Herved får vi ikke indflydelse på reglernes udformning, men til gengæld kan vi suverænt afgøre, om vi vil deltage, når reglerne er på plads. EU kan aldrig tvinge Danmark til at deltage. Vi kan sige nej tak: Folketinget kan fra start vælge, at Danmark ikke skal deltage i de nye regler. Danmark kan bevare disse forbehold, så længe vi vil. Med tilvalgsordningen kan Folketinget fra sag til sag bestemme, om Danmark skal være med i EU s regler på retsområdet. Foto: knud erik christensen / colourbox Danmark bibeholder retsforbeholdet, men vi kan til gengæld ikke selv afgøre, om vi vil deltage i Europol eller andre dele af EU s retlige samarbejde. Danmark bevarer formelt set suverænitet over retspolitikken. Danmark kan ansøge EU om parallelaftaler på de områder, hvor vi ønsker at samarbejde. Vi kan dog ikke på forhånd vide, om EU vil godkende nye parallelaftaler med Danmark. Er du i tvivl, håber jeg, at avisen her kan inspirere dig til at tage stilling. Det er op til dig at træffe valget. God læselyst og god afstemning! Kilde: Tænketanken EUROPA på baggrund af oplysninger fra Justitsministeriet og Integrationsministeriet, 2015.

3 EUROPOL SIDE / EUROPOL Foto: Henrik rugaard / colourbox Danmark kan selv bestemme, om vi vil være med i Europol. Dansk politi er sikker på at forblive fuldgyldigt medlem af Europol, så det bl.a. kan søge direkte i Europols informationssystem. Dansk politi har ret til at være med i Europols fælles efterforskningsteams og får indflydelse på, hvilke former for kriminalitet Europol skal bekæmpe. Danmark får fuld indflydelse på, hvordan Europol skal udvikle sig i fremtiden. Dansk politi falder ud af Europol i løbet af 2016, når samarbejdet bliver overstatsligt. Danmark kan søge om en mellemstatslig parallelaftale eller en samarbejdsaftale. Det bliver op til Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet at afgøre, om Danmark kan få en aftale. Danmark får ikke indflydelse på beslutninger i Europol. Hvis Danmark får en aftale om Europol, der minder om Norges, vil dansk politi ikke kunne søge direkte i Europols informationssystem. 01 En dansk borger opdager børneporno på internettet. Hun kontakter dansk politi. Det grænseoverskridende politisamarbejde Usikkerheden om Danmarks fremtid i Europol er en af de vigtigste årsager til, at vi skal stemme ved folkeafstemningen d. 3. december. Spørgsmålet er, hvilke værktøjer dansk politi fremover skal have i kampen mod organiseret kriminalitet. Mere end personer blev anholdt, da politifolk fra EU s medlemslande i over ni intense dage i september 2014 iværksatte en fælles aktion mod organiserede kriminelle. I 300 europæiske byer, havne, lufthavne og grænsesteder slog politiet til i en koordineret operation ledet af Europol i Haag. Operation Archimedes omfattede også Danmark. To lettiske mænd blev anholdt i Sønderjylland for tyverier, og flere hundrede køretøjer blev undersøgt fra Sønderjylland til Lolland-Falster. Men det var kun toppen af isbjerget mistænkte blev anholdt under Europols operation. 30 rumænske børn blev reddet fra menneskehandlere, og flere ton narko, over en million cigaretter, luksusbiler og andet tyvegods blev beslaglagt. Der er tale om den største koordinerede indsats mod organiseret kriminalitet, som nogensinde er set i Europa, sagde Europols britiske topchef, Rob Wainwright, efter operationen. Hvert år gennemfører politifolk i det europæiske politisamarbejde omkring grænseoverskridende operationer under ledelse af hovedkontoret i Haag. Her sidder nationale forbindelsesofficerer fra alle medlemslande tæt op ad hinanden. De deler informationer og danner fælles efterforskningshold, der sætter ind mod organiserede tyvebander, narkokriminelle, menneskesmuglere, terrorister, rockere og pædofile. Europol gennemfører omkring grænseoverskridende operationer om året. Lige nu sidder en 48-årig mand på anklagebænken ved Retten i Randers. I juni blev han anholdt i sit hjem efter informationer fra Europol, tiltalt for at have forgrebet sig seksuelt på børn mellem 2 og 8 år, forsøg på menneskehandel med et barn i Rumænien og for at stå bag børnepornosider for pædofile i en række lande. Det er en af de seneste opsigtsvækkende sager, hvor Europol har spillet en nøglerolle. Storforbruger af Europol Med EU s næstlaveste antal betjente pr. indbygger har Danmark haft stor glæde af det europæiske politisamarbejde til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Danske politifolk kan søge direkte i Europols informationssystem, EIS, og i 2014 gjorde de det gange. Dansk politi er nogle af dem, der bruger EIS allermest, da det fører til hurtigere opklaring af forbrydelser. I 2014 søgte dansk politi gange i Europols informationssystem. Det gør dansk politi til nogle af de flittigste brugere af databasen. Indtil nu har Danmark kunnet deltage som fuldgyldigt medlem af Europol, fordi samarbejdet er mellemstatsligt. Men i 2016 bliver Europol en del af det overstatslige EUsamarbejde, og så aktiveres det danske retsforbehold, som udelukker Danmark i at deltage i et overstatsligt samarbejde. Dermed risikerer Danmark at falde ud af Europol. Et flertal i Folketinget Socialdemokraterne, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti ønsker derfor at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, så dansk politi kan fortsætte som fuldgyldigt medlem af Europol. Det vil juridisk set kræve, at Danmark afgiver suverænitet, og det er derfor, at der skal være folkeafstemning. Men med tilvalgsordningen er det stadigvæk Folketinget, der beslutter, hvornår Danmark skal deltage i det overstatslige EU-samarbejde og hvornår vi ikke skal. De fem partier bag folkeafstemningen har på forhånd sagt, at de vil tilslutte sig Europol og en række af de andre strafferetlige EU-aftaler, som har betydning for politiets arbejde. Kan Danmark få en parallelaftale? Tre partier Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance siger nej til at afgive suverænitet. De anbefaler i stedet en såkaldt parallelaftale om Europol. Ingen kan dog på forhånd garantere, at Danmark kan få en parallelaftale om Europol. Kommissionen skal først tage initiativet og vurdere, om en parallelaftale er i EU s interesse. Så skal der findes et kvalificeret flertal i Ministerrådet, og siden skal det forhandles på plads, indtil der kan skaffes et flertal i Europa-Parlamentet. Det tager desuden tid at opnå en parallelaftale. Faktisk vil det efter alt at dømme tage flere år at få en parallelaftale mellem Danmark og EU på plads. Erfaringen fra tidligere forhandlinger viser, at det har taget 5-6 år for Danmark at få parallelaftaler fra EU. Det kan derfor blive svært at afholde en hurtig folkeafstemning om en sådan parallelaftale, som nej-partierne ellers anbefaler. Det er uklart, om og hvordan det danske politi i mellemtiden kan indgå i Europol-samarbejdet. Kan vi bare gøre som Norge? Nej-partiernes alternativ til en tilvalgsordning er en parallelaftale, og de har flere gange henvist direkte til Norge og den norske model. Jeg ville løse denne konkrete sag med parallelaftaler. Det har Norge, og det skal vi naturligvis også have, har Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, udtalt. Norge er ikke medlem af EU, og nordmændene har en samarbejdsaftale med Europol som tredjeland. Aftalen giver ikke norsk politi lige så gode rettigheder som fuldgyldige medlemmer. De kan f.eks. ikke søge direkte i Europols informationssystem. I stedet må norsk politi først sende en anmodning om at få informationerne udleveret. Det tager typisk to dage. Norske myndigheder har heller ikke ret til at være med i de fælles efterforskningshold, men må krydse fingre for de andre medlemslandes velvilje. Og de har ingen indflydelse på Europols beslutninger. Derfor har norsk politi i praksis ringere vilkår og færre rettigheder i relation til Europol, end dansk politi har i dag. Danmark kan måske få en parallelaftale ligesom Norge, men jeg tror ikke, at den vil være noget værd. Det taler for sig selv, at Danmark sidste år brugte EIS (Europols informationssystem, red.) over gange, mens norsk politi brugte det gange, siger formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt. Han mener, at det er afgørende, at dansk politi har direkte adgang til Europols informationssystem. Danmark har gennem tiden søgt om seks parallelaftaler, men er blevet afvist af EU to gange bl.a. da vi søgte om den EU-forordning, der gør det muligt at retsforfølge konkursryttere. Se også side 10. Der findes ikke noget fortilfælde, hvor EU har lavet en mellemstatslig parallelaftale for et EU-agentur som Europol. Og samarbejdslande med parallelaftaler har aldrig fået lige så gode vilkår som de fuldgyldige medlemmer. Med tilvalgsordningen bestemmer Danmark selv, om vi skal være fuldt og helt med i Europol. EU-borgeren fængsles i Danmark, men overføres efterfølgende ved hjælp af rammeafgørelsen om overførsel af domfældte til sit hjemland for at afsone resten af dommen der. Dansk politi udsteder en europæisk arrestordre om at få en af de personer, der er anholdt i et andet EU-land, udleveret til retsforfølgelse for at have produceret børneporno i Danmark. I overensstemmelse med EU s regler finder udleveringen sted inden for et par uger. Danmark deltager fortsat i arrestordren, men vil på sigt også ryge ud af denne del, hvis vi ikke får en tilvalgsordning. Gennem direktivet om seksuelt misbrug af børn får de, der dømmes for samleje med børn under den seksuelle lavalder, minimum fem års fængsel En koordineret politiaktion iværksættes i fem lande. Operationen fører til en lang række anholdelser af personer i EU, der har købt materiale hos pædofiliringen. Det er utrolig vigtigt, at Danmark fortsat kan være en del af den store efterforskningsmaskine, som Europol er. Når en sag bevæger sig ud over vores grænser, så kan dansk politi lynhurtigt tage kontakt til myndighederne i de andre EUlande via hovedkontoret i Haag. I 99,9 pct. af tilfældene virker det som at knipse med fingrene. Det er et effektivt værktøj til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, og det må Danmark ikke melde sig ud af. Med en parallelaftale, som alene omfatter Europol, vil Danmark være afskåret fra de dele af EU s retssamarbejde, der er angivet med RØD. Sådan opklarer EU grænseoverskridende kriminalitet - et eksempel på, hvordan en række værktøjer spiller ind i EU s kamp mod grænseoverskridende kriminalitet EU s indsats mod kriminelle er mere end Europol Politisamarbejdet Europol er tæt forbundet med en række andre værktøjer, der samlet udgør EU s indsats mod grænseoverskridende kriminalitet. Danmark kan f.eks. via EU s arrestordre kræve forbrydere udleveret fra et andet EU-land, hvis de har begået alvorlig kriminalitet i Danmark. Og med efterforskningskendelsen er det f.eks. muligt at overvåge personer, der er under mistanke for at planlægge terror i Danmark. Disse værktøjer er sammen med Europol med til at sikre dansk politi bedre mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. EU s indsats mod grænseoverskridende kriminalitet handler dog ikke alene om forebyggelse og anholdelse. Mistænkte personer skal også kunne stilles for en dommer på en effektiv måde. Det sørger anklagemyndighederne for. I Danmark såvel som på europæisk plan er der et tæt samarbejde mellem politi og anklagemyndighed. Ved Eurojust, EU s samarbejde mellem anklagemyndigheder, har Danmark udstationeret en dansk anklager som bindeled mellem Danmark og de andre EU-landes myndigheder. I dag er der ved stort set alle større sager om grænseoverskridende kriminalitet tæt kontakt fra start mellem Europol og Eurojust, f.eks. om hvordan beviserne skal indsamles, og hvordan mistænkte skal retsforfølges. Med tilvalgsordningen vil Danmark få mulighed for at deltage i EU s samlede indsats mod Dansk politi undersøger billederne og får mistanke om, at de trækker tråde til et internationalt netværk, der opererer i en række andre lande Dansk politi søger på de indkomne oplysninger i Europols database EIS, der viser, at billederne har forbindelse til en række EU-lande, herunder Danmark. Relevante forbindelsesofficerer og analytikere i Europol kommer på sagen. De danske myndigheder udsteder en europæisk efterforskningskendelse for at få information fra en række EU-lande, hvor der er mistænkte i sagen. I overensstemmelse med efterforskningskendelsen leverer de pågældende landes myndigheder oplysningerne inden for en bestemt tidsfrist. Europol tager kontakt til Eurojust, der er et samarbejde mellem EU s anklagemyndigheder. Formålet er, at koordinere indsamlingen af bevismateriale. Europol og Eurojust opretter et Joint Investigative Team om sagen. De berørte lande deltager. Arbejdet ledes af dansk politi på baggrund af den danske vinkel i sagen og dansk politis særlige kompetence inden for deling af ulovligt materiale på nettet. grænseoverskridende kriminalitet. Hvis Danmark i stedet stemmer nej og søger om en parallelaftale om Europol, sådan som modstandere af tilvalgsordningen har anbefalet, vil dansk politi som de eneste i EU ikke have adgang til de øvrige værktøjer. Danmark kan i princippet søge om parallelaftaler for hver eneste af de elementer, som indgår i EU s kamp mod grænseoverskridende kriminalitet. Det er dog ikke sikkert, at vi kan få en aftale om Europol, og det er yderst usikkert, om EU vil acceptere en hel stribe af parallelaftaler. Foruden Europol omfatter EU s kamp mod grænseoverskridende kriminalitet: Eurojust et samarbejde mellem anklagemyndigheder. Den europæiske arrestordre som gør det muligt, at forbrydere kan udleveres til retsforfølgelse, hvor kriminaliteten er begået. Den europæiske efterforskningskendelse som gør det lettere at indsamle bevismateriale på tværs af EU s grænser. PNR-registret der registrerer flypassagerer med henblik på bekæmpelse af særlig grov kriminalitet og terrorisme. CEPOL der er med til at uddanne personer til at håndtere grænseoverskridende kriminalitet. En række direktiver om minimumregler, for at sikre fælles regler for, hvilke handlinger der er strafbare, f.eks. mht. seksuelt misbrug af børn og mht. cyberkriminalitet.

4 FLYGTNINGE SIDE / FLYGTNINGE Det handler (næsten) ikke om flygtninge Folkeafstemningen handler ikke om flygninge og indvandrere, selv om emnet naturligvis fylder meget i den danske debat. For os handler afstemningen om at beskytte børn mod seksuelt misbrug og udnyttelse. Dansk politi skal sikres de bedste værktøjer til at retsforfølge krænkere og kriminelle bagmænd. Det kræver et stærkt samarbejde med andre EU-lande og efterforskning via Europol. For os er samarbejdet på tværs af landegrænserne helt afgørende. Foto: Martin Lehmann / Polfoto Vi stemmer ikke om EU s fælles asyl- og indvandringsregler den 3. december. Men uanset om det bliver et ja eller nej, vil Danmark stadig berøres af de beslutninger, som de øvrige EU-lande tager. Europa har i år været vidne til den største flygtninge- og migrantstrøm i flere generationer. Ikke siden Anden Verdenskrig har så mange flygtninge været på flugt, og mange hundrede tusinde er søgt væk fra deres hjemlande for at nå til Europa. Uge for uge er krisen accelereret, og inden årets udgang ventes over en million asylansøgere at have krydset grænserne til Europa. Herhjemme har flygtningesituationen affødt en intens debat, som kulminerede, da billeder af vandrende flygtninge på de danske motorveje fyldte aviser og tv-medier i sommer. Et nyt forbehold Flygtninge- og indvandringsdebatten samt usikkerheden om, hvordan Danmark og de øvrige EU-lande løser udfordringen, er også blevet et bagtæppe for folkeafstemningen den 3. december. Mange vælgere er i tvivl om, hvorvidt afstemningen også handler om EU s asylog indvandringspolitik. I en meningsmåling fra september sagde hele 36 pct. af vælgerne, at deres ja- eller nej-stemme ved folkeafstemningen vil være påvirket af flygtningekrisen. Derfor vil det f.eks. ikke være op til EU at afgøre, hvor stramme de danske familiesammenføringsregler må være. Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti har også lovet, at der under alle omstændigheder vil blive udskrevet en ekstra, vejledende folkeafstemning, hvis partierne på et senere tidspunkt ønsker, at Danmark skal være med i EU s udlændingepolitik. Det er en ekstra garanti til vælgerne. Men folkeafstemningen handler ikke om dansk deltagelse i EU s fælles asyl- og indvandringspolitik i modsætning til hvad mange danskere måske har fået indtryk af. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde ved åbningen af Folketinget den 6. oktober, at EU ikke skal bestemme, hvor mange asylansøgere Danmark tager imod. Vi står og De fem partier bag folkeafstemningen Venstre, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har på forhånd sagt, at den nye tilvalgsordning ikke skal omfatte asyl- og indvandringspolitik. Danmark skal fortsat kunne føre sin egen udlændingepolitik, mener partierne, der har indført et nyt forbehold for udlændingeområdet i tilvalgsordningen og givet hinanden vetoret imod at ophæve det. vil fortsat stå uden for EU s fælles asyl- og udlændingepolitik. Også efter folkeafstemningen den 3. december. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har derimod opfordret til et nej ved folkeafstemningen, da retsforbeholdet ifølge formanden er den bedste garanti mod en fælles europæisk asylpolitik. Ledende kræfter fra både ja- og nej-siden ønsker altså at bevare udlændingepolitikken på danske hænder. Hverken ja eller nej kan holde Danmark helt ude Uanset om det bliver et ja eller et nej ved folkeafstemningen, kan Danmark dog ikke være sikker på at holde sig helt fri af de fælles beslutninger om fremtidens asyl- og indvandringspolitik, som de øvrige EUlande træffer. Men det skyldes hverken tilvalgsordningen eller retsforbeholdet. Danmark er nemlig i forvejen med i EU s grænsesamarbejde, Schengen, der sikrer fri bevægelighed over de indre grænser, og som gennem Frontex koordinerer kontrollen med EU s ydre grænser. Og uanset udfaldet af folkeafstemningen vil Danmark fortsat være med i denne del af EU-samarbejdet. Derfor vil vi være nødt til at forholde os til de forslag fra bl.a. Europa-Kommissionen, der f.eks. lægger op til styrket ydre grænsekontrol i EU. Danmark har desuden to parallelaftaler, der berører asylpolitikken i EU. Det drejer sig om de såkaldte Dublin-aftaler om hjemsendelse af asylansøgere til det første EU-land, de ankommer til. Og det drejer sig om Eurodacaftalen, hvor landene bl.a. har forpligtet sig til at registrere asylansøgerne og deres fingeraftryk. Bliver det et nej ved folkeafstemningen, vil Danmark stadig være en del af disse parallelaftaler. Vi vil ikke få indflydelse på fremtidige regler, men kan komme under pres for at acceptere dem. Bliver det derimod et ja den 3. december, vil Schengen-aftalen og Dublin- og Eurodacparallelaftaler overgå til den nye tilvalgsordning. Så vil Danmark få indflydelse på, hvordan reglerne i fremtiden udvikler sig. Det gælder f.eks. spørgsmålet om, hvorvidt EU skal indføre permanent kvotefordeling for asylansøgere. Danmark indfører en tilvalgsordning med forbehold for EU s fælles asyl- og indvandringspolitik. De fem partier bag afstemningen får vetoret mod at tilslutte sig en fælles asyl- Slaget om fremtidens asylregler og indvandringspolitik på et senere tidspunkt. V, S og K har desuden lovet en vejledende folkeafstemning, hvis denne vetoret skal opgives. Danmark vil fortsat være en del af Schengen, men får indflydelse på fremtidige regler. Danmarks parallelaftaler om Dublin og Eurodac overgår til tilvalgsordningen, og Danmark får indflydelse på nye regler eller revideringer. Danmark står uden for en overstatslig asyl- og indvandringspolitik i EU, men kan anmode om parallelaftaler på mellemstatslig basis. Danmark vil fortsat være med i Schengen-grænsesamarbejdet og vil fortsat have parallelaftaler for Dublin-asylreglerne og Eurodac-registreringen af asylansøgere. Danmark vil ikke have medindflydelse på reformer af Schengen, Dublinregelsættet og Eurodac, da vi kun kan samarbejde på mellemstatslig vis. Vi må acceptere alle de ændringer, som de øvrige EU-lande bliver enige om mht. Schengen, Dublin og Eurodac. Eller vi må forlade samarbejdet. Indtil nu har Danmark som følge af det såkaldte Dublin-regelsæt i EU været i stand til at hjemsende flere asylansøgere til andre EU-lande, end vi har modtaget. Danmark har nemlig en parallelaftale for Dublinregelsættet, som en bred kreds af partier Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i sin tid stemte for. Men årets store flygtningekrise truer med at få Dublin-asylsystemet til at bryde definitivt sammen, og Kommissionen og flere store medlemslande som Tyskland presser hårdt på for at få en reform. Hvis reglerne bliver en realitet, bringer det Danmark i en kattepine. Danmark vil nemlig være nødt til at acceptere de nye regler, hvis vi fortsat skal have mulighed for at sende asylansøgere retur, men accepterer vi reglerne, bliver vi en del af en permanent kvotefordeling. Det er et reelt dilemma. Såvel regeringen som Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti har på forhånd sagt, at de ønsker fortsat dansk deltagelse i Dublin-reglerne, men de tre partier har samtidig kategorisk afvist forslaget om en permanent kvotefordeling. En reform kan komme til at berøre Danmark. Et af de mere kontroversielle forslag er ideen om at lave en permanent kvotefordeling for asylansøgere i EU, så enkeltlande som f.eks. Italien og Grækenland ikke skal bære hele byrden. Med parallelaftaler har Danmark ikke indflydelse eller medbestemmelse i Rådet, der samler ministre fra EU-landene, og derfor kan vi hverken stoppe eller støtte forslaget fra Kommissionen.

5 Ud af limboet Med tilvalgsordningen vil andre EU-lande være tvunget til at anerkende danske afgørelser om forældremyndighed. Under en ferie i Spanien forelsker en dansk mand sig i en spansk kvinde. De bosætter sig efterfølgende i Danmark, hvor de bliver forældre til to børn. Efter fire år beslutter de at gå fra hinanden, og moderen flytter med børnene tilbage til Spanien. Det bliver indledningen på flere års juridisk tovtrækkeri. Eksemplet er tænkt, men faktisk har 16 millioner par i EU indgået ægteskab på tværs af nationaliteter. Hvert år vælger omkring par at gå hver til sit. Følelsesmæssigt er det som regel en hård omgang, men for par med forskellige nationaliteter kan skilsmissen udvikle sig til en kompliceret og langvarig kamp med myndigheder og domstole i flere lande ikke mindst, hvis der er børn at tage højde for. Hvem der skal have forældremyndigheden, og hvordan formuen skal fordeles, er blot nogle af de spørgsmål, som kan opstå. De kan være svære at få svar på, fordi det ikke ligger fast, hvilken domstol i eksemplet her en dansk eller en spansk der skal afgøre uenighederne. Og når afgørelsen er truffet, gælder den så både i Danmark og i Spanien? Ofte bliver børnene de store tabere, når familier ender i sådan et juridisk limbo. Tilvalgsordningen omfatter imidlertid tre retsakter på familieområdet, som har til formål at skabe større klarhed, så man undgår sager, der trækker ud i flere år eller måske aldrig bliver løst. EU s regler handler om, hvem der skal dømme, og ikke hvordan der skal dømmes. Eller sagt på en anden måde: Reglerne sikrer, at der kun er én domstol, som behandler sagen, men det vil stadigvæk være medlemslandenes egen lovgivning, der anvendes i sagerne. Det er eksempelvis domstolen i det land, som barnet normalt opholder sig i, der skal afgøre en sag om forældremyndighed. Hvis dette land er Danmark, vil det som udgangspunkt være de danske regler på området, som følges. Samtidig sikrer reglerne i tilvalgsordningen, at en skilsmisseafgørelse fra Danmark også gælder i de øvrige EU-lande. Hvis reglerne tilvælges, kommer det ikke til at ændre grundlæggende på, hvordan de danske domstole behandler grænseoverskridende sager. De danske regler svarer nemlig allerede i store træk til EU s. Til gengæld lettes fuldbyrdelsen af de danske afgørelser i de andre europæiske lande. Det har især betydning i sager, hvor den ene forælder har bortført barnet til et andet land. Her vil det andet land være tvunget til at anerkende den danske afgørelse om forældremyndighed. Danmark har søgt om at få en parallelaftale om reglerne (Bruxelles IIa), men fik afslag. Det er altså kun ved et ja den 3. december, at vi får mulighed for at deltage i reglerne. FamilieR Navnene på EU s regler (forordninger) er ikke altid lige mundrette. De tre retsakter på familieområdet er: Bruxelles IIa (forordning om skilsmisse og forældreansvar). Arveretsforordningen. Underholdspligtsforordningen. SIDE / Arv over grænser Arvesager på tværs af de europæiske grænser er også et område, som tilvalgsordningen har betydning for. Et eksempel kunne være en afdød, der har haft sin bopæl og sin formue i Danmark, men derudover et sommerhus i Grækenland og en bankkonto i Tyskland. I dag kan det være meget kompliceret at finde ud af, hvilke regler der så skal gælde, og dermed også hvordan arven skal komme til udbetaling. Som udgangspunkt betyder EU- reglerne, at en arvesag behandles samlet ved domstolen i det land, hvor afdøde boede. Hvis det er Danmark, er det altså den danske skifteret, der behandler sagen efter danske regler. Herefter skal de øvrige medlemslande respektere afgørelsen. Med tilvalgsordningen vil arvingerne kunne få udstedt et europæisk arvebevis, der kan anvendes direkte over for f.eks. den bank, hvor afdøde havde sin opsparing Lettere at få pengene retur Da Hans Petersen skal have nyt køleskab, opdager han, at der er penge at spare ved at købe det et fuldintegreret køle/fryseskab fra SMEG til en dansk listepris på kroner i en tysk butik. Han bestiller det over nettet, men da han få dage senere modtager køleskabet og installerer det i køkkenet, viser det sig at være defekt. Han tager straks kontakt til den tyske forhandler, der dog blankt afviser at tage køleskabet retur. Efter utallige henvendelser må Hans Petersen opgive at få løst problemet via de almindelige regler for forbrugerbeskyttelse. Forhandleren svarer ikke længere på hans henvendelser. Ifølge Foreningen for Dansk Internethandel købte danskerne i 2014 varer for 23,6 mia. kr. på udenlandske hjemmesider. Det svarer til knap en tredjedel af al e-handel. Det er i situationer som denne, at tilvalgsordningen vil styrke forbrugerens muligheder for at få sine penge retur. EU har allerede sikret forbrugerbeskyttelsen ved handler på tværs af grænserne, f.eks. med 14 dages returret for varer købt på nettet. Reglerne gælder også i Danmark, da de er en del det indre marked. Danmark deltager derimod ikke i de fælles regler, der sikrer forbrugerne i de europæiske retssystemer, hvis sælger f.eks. nægter at overholde reglerne. Det kan f.eks. være, hvis en forhandler nægter at tage en vare retur, og køberen derfor må gå til domstolene for at få sine penge igen. Disse regler falder ind under EU s retlige samarbejde, som Danmark ikke deltager i på grund af retsforbeholdet. Reglerne i Bruxelles I-forordningen hænger tæt sammen med forordningen for småkrav, da det er disse regler, der afgør, hvilken domstol der skal behandle sagen. Reglerne beskytter forbrugeren, således at sager i mange tilfælde kan anlægges i forbrugerens hjemland. Danmark har en parallelaftale til disse regler. Reglerne er vigtige, da et stadig stigende antal forbrugere handler på nettet med udenlandske virksomheder. Med tilvalgsordningen vil forbrugere kunne benytte de særligt smidige regler for småkrav, uanset hvilket lands domstol sagen anlægges ved. Med småkravsreglerne kan sagen klares, uden at parterne Forordningen for småkrav bliver en del af dansk ret. Dermed kan en borger eller en virksomhed fra Danmark anlægge en sag efter EU s forenklede småkravsregler, uanset om der i det andet land findes national lovgivning for småkrav. EU s direktiv om cyberkriminalitet, der indeholder minimumstandarder for straf, implementeres i dansk ret. Forbrugere skal være repræsenteret af en advokat, hvilket gør det væsentlig billigere og hurtigere at få sit krav igennem. Vinder forbrugeren sagen, kan kravet herefter gennemtvinges i andre EU-lande. I Danmark er der regler, der gør det nemt for forbrugere at føre retssager om beløb mindre end kroner. Men er varen købt i et andet EU-land, kan det være en besværlig og omkostningsfuld proces at få sine penge retur. Derfor har EU indført fælles regler for småkrav under euro (knap kroner). Beløbsgrænsen for småkrav forventes at blive hævet fra euro til euro. Dermed vil endnu flere kunne få gavn af reglerne. Siden småkravsproceduren er blevet indført, er udgifterne til at føre en sag til en værdi under euro faldet med 40 pct., mens sagsbehandlingstiden er mindsket fra et gennemsnit på to år og fem måneder til nu kun fem måneder. Der er altså tale om helt konkrete forbedringer for forbrugerne. Danmark kan søge om en mellemstatslig parallelaftale til EU s regler for småkravsproceduren. Det kan tage flere år at få en aftale på plads, og det er heller ikke sikkert, at EU og de øvrige medlemslande siger ja. Når der kommer nye regler på området, skal Danmark igen søge om en ny parallelaftale. Danmark kan tilpasse den danske lovgivning til reglerne i EU s direktiv for cyberkriminalitet. Citat. Annette Falberg, branchedirektør, DI Handel: Der er ingen tvivl om, at forbrugere i højere og højere grad agerer på nettet og på tværs af grænser. Derfor er det helt naturligt, at man forsøger at skabe fælles regler, som sparer omkostninger for både forbrugere og virksomheder. Med fælles regler for bl.a. småkrav er tilvalgsordningen med til at understøtte udviklingen og skabe tryghed, når der handles. Tre forordninger bliver en del af dansk ret (arveretsforordningen, Bruxelles IIa-forordningen og underholdspligtsforordningen). Danske arvesager skal behandles samlet i Danmark, også selv om der er værdier i andre EU-lande. En afgørelse om forældremyndighed i Danmark vil gælde i hele EU, hvilket f.eks. vil gøre det sværere for en far eller mor at bortføre deres barn til et andet EU-land. Danmark kan søge om en mellemstatslig parallelaftale til arveretsforordningen og underholdspligtsforordningen. Danmark har dog allerede fået afslag på en parallelaftale om forældreansvar og skilsmisse (Bruxelles IIa). Det er derfor ikke muligt at deltage i disse regler. Sagsbehandlingen mht. børnebortførelser vil være længere, da sagerne skal afgøres efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, hvilket tager længere tid. Danske arvesager skal under visse omstændigheder delvist afgøres i andre EU-lande, hvis der er aktiver i et andet land end Danmark. Sikkerhed i cyberspace Julehandlen vil være i fuld gang, når vi går til stemmeurnerne den 3. december. Efter alt at dømme vil danskerne igen i år sætte rekord i indkøb af julegaver på nettet, hvilket sidste år løb op i 2,2 milliarder kroner. Tilvalgsordningen vil give danske forbrugere bedre beskyttelse, når vi f.eks. handler julegaver på nettet. I 2014 handlede danskerne 132 millioner gange på nettet for i alt 74 milliarder kroner. Væksten i nethandlen ledsages nemlig af et stigende antal sager om svindel, som f.eks. når kreditkortoplysninger stjæles for at tømme konti, eller når tyveri af personfølsomme oplysninger fører til egentlig identitetstyveri. Oplysninger som CPR-nummer, Nem-ID og kontokort kan bruges af kriminelle til at oprette kviklån, telefonabonnementer eller afdragsordninger. I 2012 oplevede danskere at få stjålet personfølsomme oplysninger. Denne form for cyberkriminalitet foregår ofte på tværs af grænser, og det er vigtigt, at den bekæmpes effektivt, så forbrugerne kan handle sikkert på nettet. Med en tilvalgsordning vil de danske politimyndigheder få bedre muligheder for at efterforske cyberkriminalitet gennem politisamarbejdet Europol.

6 SIDE / ARBEJDSMARKED JA / NEJ Tryghed for danske virksomheder og ansatte Både lønmodtagere og virksomheder vil få bedre vilkår, hvis Danmark bliver en del af EU s fælles regler. Derfor anbefaler flere af de store fagforbund og erhvervsorganisationer, at vi indfører tilvalgsordningen. EU er det vigtigste marked for danske eksportvirksomheder. Faktisk går mere end 62 procent af vores eksport til det indre marked. Tyskland, Sverige og Storbritannien er vores største eksportmarkeder, og disse lande deltager, modsat Danmark, i det retlige samarbejde i EU. Med tilvalgsordningen får Danmark mulighed for at tilslutte sig regler, der er til fordel for danske virksomheder. Det gør det lettere for danske virksomheder at konkurrere. I sidste ende kan det betyde, at virksomhederne får lettere ved at fastholde og skabe nye arbejdspladser. regler. Men når tvisten omfatter flere lande, er det både dyrt og ressourcekrævende for danske virksomheder at gøre deres krav gældende. Det er især princippet om gensidig anerkendelse, der er afgørende. Helt lavpraktisk betyder det, at hvis en dansk virksomhed får en dansk domstols ord for, at den har penge til gode hos en skyldner i et andet EU-land, behøver virksomheden ikke anlægge en ny sag hos en domstol i det pågældende land. Den danske afgørelse er gældende i alle EU-lande. Ja eller NEJ Erhvervsorganisationer som Dansk Byggeri, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer anbefaler tilvalgsordningen. EU s regler handler bl.a. om, hvordan tvister, der på den ene eller anden måde opstår mellem virksomheder på tværs af grænser, kan blive løst. Det kan f.eks. være, hvis en udenlandsk virksomhed ikke leverer de aftalte varer til en dansk virksomhed, eller hvis en udenlandsk virksomhed ikke vil eller kan betale for en vare eller service, som en dansk virksomhed har leveret, f.eks. i forbindelse med konkurs. Hvis tvisten kun omfatter Danmark, afgøres sagen ved en dansk domstol og efter danske Med tilvalgsordningen vil danske virksomheder få nemmere ved at få deres tilgodehavende. Danmark kan søge om parallelaftaler om reglerne, men det usikkert, om vi kan få dem. EU har allerede sagt nej til en parallelaftale om forordningen for konkurser. Tilvalgsordningen kan meget vel vise sig at være en gevinst for mindre- og mellemstore virksomheder, der typisk ikke har kræfter til at føre sager ved udenlandske domstole. Dertil kommer de smidige regler om småkrav, der både for forbrugere og virksomheder gør det nemmere at få penge igen i sager om mindre end kroner. Du kan læse mere om småkrav her i avisen på side 9. Tilvalgsordningen giver os langt bedre muligheder for at gennemtvinge overenskomstmæssig aflønning over for udenlandske virksomheder. Samtidig får vi mere sikker grund under fødderne, når vi varsler blokade mod udenlandske virksomheder for at få overenskomst. Endelig mener jeg generelt, at Danmark får gavn af og indflydelse på samarbejdet på det retlige område i øvrigt ikke mindst Europol. Fagbevægelsen og forbeholdet Metrobyggeriet i København er et af Danmarks største infrastrukturprojekter og involverer underentreprenører fra flere andre EU-lande. I 2013 gjaldt det bl.a. den portugisiske virksomhed Cinterex, der via et dansk datterselskab udførte opgaver på byggeriet. Da datterselskabet i december 2013 blev erklæret konkurs, efterlod det medarbejdere med ubetalt løn for 11 millioner kroner. En række af de store fagforbund anbefaler, at Danmark indfører tilvalgsordningen. Det gælder LO, FTF, AC og CO-industri. I sager som denne, hvor virksomheder opererer på tværs af grænser og går konkurs, kan det være særlig svært for lønmodtagerne og deres organisationer at sikre deres tilgodehavender. Med tilvalgsordningen vil udenlandske virksomheder få væsentligt sværere ved at omgå krav, f.eks. ved at flytte penge til udlandet eller hæve pengene for at undgå at betale det skyldige beløb. Reglerne giver Arbejdsretten i Danmark mulighed for at anmode myndighederne i et andet EU-land om at spærre det skyldige beløb på en virksomheds konto. Det betyder, at Arbejdsretten kan dømme en udenlandsk virksomhed til at betale den løn, den skylder. Det er med til at sikre, at danske lønmodtagere kan få de penge, de har krav på. Fire af retsakterne i tilvalgsordningen giver danske lønmodtagere bedre vilkår: Kontosikringsforordningen Betalingspåkravsforordningen Konkursforordningen Rom II-forordningen Danmark tiltræder 14 retsakter, der har betydning for virksomheder. Danske virksomheder ligestilles med virksomheder i de andre EU-lande. Det bliver lettere at forfølge konkursryttere fra andre EU-lande, der går konkurs med deres selskaber i Danmark. Det bliver lettere at gøre danske krav gældende over for skyldnere fra andre EU-lande. Ligeledes vil danske skyldnere få sværere ved at undslå sig at betale til udenlandske kreditorer. Danmark kan søge parallelaftaler, så reglerne alligevel kommer til at gælde i Danmark. Det tager dog erfaringsmæssigt flere år, og det er usikkert, om EU vil sige ja til en aftale. Danmark vil sandsynligvis ikke komme med i reglerne om konkurs, da EU allerede en gang har afvist at lave en særlig aftale med Danmark på området. Danmark vil fortsat deltage i reglerne i Bruxelles I-forordningen om anerkendelse og fuldbyrdelse af civilretlige afgørelser, for her har vi en parallelaftale. LARS LØKKE RASMUSSEN DANMARKS STATSMINISTER og Formand for VENSTRE Derfor ja Forbrydere stopper ikke ved grænserne. Det må politiets arbejde heller ikke gøre. Siden 1998 har Danmark været medlem af det europæiske politisamarbejde Europol. Det giver os enorme fordele. Bare sidste år foretog dansk politi over direkte søgninger i Europols informationssystem over mistænkte og sigtede. Det er tæt på 200 søgninger hver dag. Europol hjælper Danmark til at opklare sager om seksuelt misbrug af børn og organiseret narkokriminalitet. Europol hjælper også medlemslandene med fælles politiindsatser for at efterforske kriminalsager på tværs af grænserne, f.eks. om menneskehandel, terror, bedrageri og skattesvindel. Men nu risikerer vi at ryge ud af Europol. Jeg mener, at det vil være dybt ulykkeligt for dansk politi. Og dermed for danskerne. Vores politi skal kunne samarbejde effektivt med kolleger i andre lande om at fange forbrydere. Derfor skal danskerne til stemmeurnerne den 3. december. Hvis det bliver et ja, så kan vi blive i Europol. Hvis det bliver et nej, så gambler vi med danskernes sikkerhed. Men kan Danmark ikke bare få en aftale om Europol, som den Norge har? Måske kan Danmark få en eller anden form for aftale med Europol. Men det er der bestemt ingen, der kan garantere. Og selv hvis det skulle lykkes, så er Norges ordning ikke god. Den er dårligere end et fuldt medlemskab. Det siger nordmændene selv. De har ikke direkte adgang til Europols database. De er ikke med til at fastlægge Europols prioriteter. Det kan dansk politi ikke være tjent med. Europol er årsagen til, at vi skal stemme nu. Men folkeafstemningen drejer sig også om andre ting. Hvis det bliver et ja den 3. december, vil Danmark få den samme fordelagtige ordning, som Storbritannien og Irland har i dag. Og som de er meget tilfredse med. En tilvalgsordning betyder, at Danmark kan vælge de ting til, som er i vores interesse, og vælge andre dele fra. Vi kan deltage i de kommende regler om europæiske flypassagerlister. Regler, som er vigtige for at bekæmpe terror og anden alvorlig kriminalitet. Et dansk tilhold over for en voldelig eks-kæreste vil komme til at gælde i de andre EU-lande. Det er vigtigt for borgernes tryghed. Danske virksomheder vil få lige konkurrencevilkår, når de skal inddrive gæld på tværs af grænserne. Og det vil blive mindre besværligt for danskere, der f.eks. arver noget i et andet EU-land. Der er flere gode grunde til at stemme ja den 3. december. Når man skræller al teknikken væk, handler folkeafstemningen om, hvorvidt vi stoler på, at vi selv er i stand til at forsvare Danmarks interesser. Vil vi være dem, der fastlægger reglerne? Eller vil vi overlade det til andre at bestemme for os? Uden tilvalgsordningen skal vi gå med hatten i hånden, hver gang vi ønsker at deltage i samarbejdet på det retlige område. Og vi har ingen indflydelse på, hvordan reglerne kommer til at se ud. Med tilvalgsordningen bestemmer vi selv. Derfor giver tilvalgsordningen Danmark mere selvbestemmelse ikke mindre. Og så til sidst, for en god ordens skyld: Folkeafstemningen handler ikke om asyl og indvandring. Hvis Danmark på noget tidspunkt i fremtiden skulle ønske at være en del af den europæiske asylpolitik, vil det kræve en ny folkeafstemning. Kristian Thulesen Dahl Formand for Dansk Folkeparti Nej tak den 3. december! Det er som om, der er et mønster, når det kommer til EU-afstemninger. Hver gang får vi at vide, at hvis bare vi liiige stemmer ja til det her så stopper det dér! Sig ja til medlemskabet i 1972 det handler kun om flæskepriser... Sig ja til det indre marked i 1986 Unionen er stendød, som daværende statsminister Poul Schlüter sagde. Sig ja til euroen det handler bare om at slippe for vekslingsgebyrer. Og nu: Sig ja den 3. december det handler KUN om Europol. Hvornår forstår flertallet på Christiansborg, at denne metode avler mistillid? At rigtig mange danskere er dødtrætte af det spil? Sig tingene som de er! EU har som formål: En stadig snævrere Union. Det handler om, at stadig flere beslutninger skal træffes i Bruxelles og ikke i nationalstaterne. Er man tilhænger af det, skal man sige det klart. Så når ja-partierne har lavet en politisk aftale, der er baggrunden for folkeafstemningen den 3. december om, at Danmark skal være så tæt på kernen i EU, så betyder det, at stadig flere beslutninger skal flyttes fra Folketinget til EU-systemet. Er man tilhænger af det skal man stemme ja den 3. december. Er man ikke, skal man stemme nej. Afstemningen handler nemlig grundlæggende om, hvorvidt hele det retslige område herunder også asyl- og udlændingepolitik kan blive en del af det overstatslige EU-samarbejde, hvor landene kan blive stemt ned. Vi har et forbehold over for et sådant overstatsligt samarbejde på det retslige område det fik vi i 1993 efter, at et flertal af danskerne havde stemt nej tak til Maastricht-traktaten den 2. juni Når ja-partierne taler om, at vi stemmer om en tilvalgsordning en buffet, som vi kan vælge fra er den afgørende pointe, at det fremover er dem selv, der vælger fra buffeten. I dag er de tvunget til at spørge befolkningen efter et ja er det op til dem selv. Op til de politikere som selv siger, de ønsker, at Danmark skal være så tæt på kernen i EU! Betryggende? De bruger Europol som løftestang. Påstår at vi ikke kan være med i Europol, hvis der stemmes nej den 3. december. Men det er faktuelt forkert. Danmark kan fortsat være med i Europol enten gennem en såkaldt parallelaftale eller ved at tilvælge (og dermed afgive suverænitet) alene i forhold til Europol. Men det er svært at få en parallelaftale, siges det så. Det kan tage lang tid, siges det. Men hvorfor egentlig det? Hvis alle er så interesserede i, at Danmark stadig er med i Europol og man i øvrigt ser at komme i gang med at forhandle en parallelaftale hvorfor skulle det så ikke kunne komme forholdsvist hurtigt på plads? Mon ikke det snarere handler om, at Europol bruges som anledning til at få hele retsforbeholdet fjernet og så skal det naturligvis se ud som om, der ikke er alternativer... Med et ja den 3. december er det op til et almindeligt flertal i Folketinget, hvad Danmark skal tilsluttes i EU. Hvor stiller det asyl- og udlændingepolitikken? Flere af ja-partierne har jo som mål, at EU skal styre også den del. Men for mange danskere er det helt afgørende, at det er noget, vi selv bestemmer! Men det kræver i givet fald et NEJ den 3. december!