Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE
|
|
- Amanda Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som Anneks til Domkirkepræbendet Bethlehem 1, ogsaa kaldet Greve, tidligere præbenda Sancti Jacobi, og havde fra 1555 fælles Præst med Spedelskirken (S. Jørgensbjerg) 2. Ifølge Kapitlets Jordebog 1648 havde Domkapitlet Jus patronatus. Kirken omtales første Gang 1291, da Kristine Hvide i Trelleborg gav sin Ven, Roskildeborgeren Jon Lange i Windebothæ, Fuldmagt til at skøde en hende tilhørende Gaard, beliggende ved Siden af S. Ibs Kirke, til Søstrene i S. Clare 3. Windebode var aabenbart det middelalderlige Navn paa en spredt Bebyggelse, bestaaende af Gaarde, Huse og Boder, omkring S. Ibs Kirke; Navnet nævnes sidste Gang Januar 1574 udgik der Kongebrev om, at S. Ibs Kirke skulde nedbrydes, dens Sten, Kalk, Tømmer m. m. skulde anvendes til Bedste for S. Jørgens Kirke paa Bjerget, og Sognefolket fremtidig søge til denne Kirke. Samme Dag fik Kristoffer Walkendorf Befaling til at bryde Kirken ned 5. Da Sognefolkene imidlertid søgte om at beholde deres Kirke, tillod et Kongebrev af 26. Februar dem at holde den ved Magt. Kirken var nu Sognekirke til 1. April 1808, da det ved kgl. Reskript blev bestemt, at S. Ibs Menighed skulde henlægges til S. Jørgensbjerg Kirke, samt at Kirken tilligemed dens Inventarium blev at sælge til Nedbrydning ved offentlig Auktion, mens Kirkegaarden vedblivende skulde benyttes 6. Bygningen blev imidlertid ikke solgt, men blev i Stedet omdannet til Lazaret for de spanske Soldater, som 1808 laa i Kantonnement i Roskilde 6.
2 48 ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 2. Roskilde S. Ib. Plan. 1:300. Maalt af C. G. S Ved Resolution af 18. Oktober 1815 approberede Kongen et Auktionsbud paa 5300 Rbd. for Bygning og Kirkegaard. Den nye Ejer, en Købmand, lod Aaret efter Kirken nedbryde undtagen Skibet, som nu blev anvendt til Pakhus med Indkørsel gennem Korbuen overtoges Kirke og Kirkegaard af Sjællands Stiftslandsbykirker i Henhold til Ministerialskrivelse af 2. November Ind til Kirkegaardsmuren laa S. Ibs Kilde (senere kaldet Dr. Holgers Kilde) 7. Kirken ligger paa en svag Højning i det lave Forland mellem Fjorden og Byplateauet, i Vinkelen mellem Frederiksborgvej, den gamle Alfarvej Nord paa i Forlængelse af S. Olsgade, og den nyere S. Ibsvej, der fører til Havnepladsen vestligt i Fjordvigen. Langs begge Veje er der nu moderne Villabebyggelse, men endnu i Begyndelsen af 1800 rne laa Kirken ganske ensomt. Kirkegaarden, som 1808 blev planeret og indrettet til Teltlejr for de spanske Tropper, benyttedes fra 1884 i ret stor Udstrækning, mest af Beboere fra S. Jørgensbjerg, der fra 1836 (S. Jørgensbjerg Rgsk.) havde en tilstødende Begravelsesplads i Nord, men er i den nyeste Tid atter nedlagt. Den hegnes af Hække; 1645 og o fandtes der Kampestendiger (Rgsk.), af hvilke der endnu staar Rester. Ang. Kirkens Beliggenhed i Byen, se S Indtil Nedbrydningen 1816 bestod Bygningen af romansk Kor og Skib, et endnu i romansk Tid tilføjet Vaabenhus samt et vistnok senromansk Taarn; tilbage staar nu kun Skibet, hvis Orientering har svag nordlig Afvigelse. Det nedbrudte Kors Langmure og Tag spores endnu i Form af ommurede Pletter og Aftryk i Skibets Østgavl (Fig. 1), af hvilke det fremgaar, at dets udvendige Bredde har været o. 7,45 m, Længden kan med nogen Sikkerhed maales til o. 6,30 m paa Bykortet af Koret har altsaa været saa stort, at Kirken næppe kan have haft Apsis. Skibet, hvis Murhøjde er o. 5,70 m, er opført af Fraadsten. I Langmurene veksler Partier, som næsten udelukkende bestaar af tynde Fraadstensflager
3 ROSKILDE S. IBS KIRKE 49 E. M Fig. 3. Roskilde S. Ib. Nicher til Vievandskar i Sydvæggen og Syddørens østre Karm (S. 49 og 52). i jævne Skifter, uregelbundent med Bælter af betydeligt større, kvaderlignende Sten. Over det vestligste af de oprindelige Nordvinduer ses et Tilløb til»opus spicatum«; lavt i Sydmuren er der anvendt nogle faa Kampesten. Nogen egentlig Sokkel synes der aldrig at have været, kun under en Del af Nordsiden, noget over Terrænhøjde, ses et forvitret, o. 8 cm fremspringende, retkantet Skifte. Af de oprindelige Døre, der begge er rundbuede, har Syddøren bevaret sit Stik af temmelig store Kilesten samt østre Karmanslag; det vestre er genfremstillet Dørens Inderparti er ligeledes rundbuet; i Østkarmen ses en rundbuet Niche (50 x 45 cm, 35 cm dyb), sikkert beregnet til et Vievandskar (Fig. 3), et Træk, til hvilket der ikke kendes Paralleller. I den tilsvarende Norddør er hele det ydre Stik og begge Karmanslagene Rekonstruktioner fra 1922, mens Inderpartiet, i hvilket der mod Øst findes et dybt Hul til en Spærrebom, men intet Spor af Niche, er velbevaret. De oprindelige Vinduer to i hver Langmur er alle bevarede (162 x 73 cm, 324 cm over Terræn). De udvendig noget omdannede Sydvinduer (sml. ndf.) er genaabnede, Nordvinduerne er derimod blændede, det østre indvendig, det vestre med Kvartstens Mur lidt uden for Lysningen, i hvilken der endnu sidder en oprindelig, af fire Egebrædder sammenføjet Ramme, udadtil med svag Glasfals og Spor af een lodret og to vandrette Træsprosser. I det Indre staar den med moderne Kvartstens Mur lukkede Triumfbue nu uden Kragbaand; Afhugninger og Flikmuringer i Buens nordre Vederlag tyder dog paa, at saadanne oprindelig ikke har manglet. Sydvangen og omtrent Halvdelen af Bueslagets Stiksten er nymuret af Fraadsten ved Istand- 4
4 50 ROSKILDE S. IBS KIRKE sætteisen (sml. nedenfor). Af Taggavlene, der begge er stærkt overkalkede indvendig, er den østre oprindelig, af Fraadsten, og med nyere Lugeaabning noget over Fodlinien, medens den vestre, af Munkesten iblandet en hel Del Kridt- og Fraadsten, er saa spinkel, at den ikke kan indeholde Rester af det nedbrudte Taarns Østmur og sandsynligvis stammer fra Skibets Indretning til Pakhus i Gulvets raa Kampestensbrolægning maa være lagt ved samme Lejlighed. Ændringer og Tilføjelser. Flere Smaatræk viser, at de udvendige Stik over Skibets to oprindelige Sydvinduer er blevet ommuret. Kilestenene, der er af Kridt, er meget lavere end de tilsvarende Nordvinduers Fraadstensstik. Det derved opstaaede Mellemrum er udfyldt med krumhuggede Kridtflækker liggende paa Fladen, maaske i bevidst Efterligning af samtidige romanske Teglstenskirkers Pyntestik af krumme Løbere, men kun nogenlunde gennemført i Østvinduet, hvor Flækkerne tilmed aftager i Tykkelse fra Vest mod Øst. Aarsagen til Forandringen er sandsynligvis, at man af een eller anden Grund (Glasmalerier?) har været nødt til at indsætte nye Egerammer. Da de indbyggede Hvælv tidligt har sat Vinduerne ud af Funktion (sml. nedennævnte Formstensfund), kan Ændringen være foretaget endnu i 1100 rne. Ogsaa det 1816 sløjfede Vaabenhus, af hvis Langmure og Tag der endnu ses Aftryk paa begge Sider af og over Syddøren (sml. Fig. 1), maa være rejst inden Hvælvslagningen. Mens man nemlig i Forbindelse med Overhvælvningen uhindret har kunnet indsætte tre nye Vinduer paa Nordsiden, eet midt i hvert Hvælvingsfag, saa fik Sydsiden kun to, og Grunden hertil maa være, at Vaabenhuset allerede dengang var til og gjorde det umuligt at anbringe et Vindue i det vestligste Fag. Aftrykkene viser, at Vaabenhusets Bredde var o. 5,80 m 9, at dets Murhøjde var temmelig lav, o. 2,60 m, og at dets Tagværk er blevet fornyet senere i Middelalderen. Der skimtes Spor af to Tagværker, et lavt, romansk, med en Hældning paa henved 45 Grader, og et stejlere, gotisk, hvis Tagryg har ligget højere end Skibets Gesims. Vestgavlen, paa hvis Yderside Flikmuringer minder om det nedbrudte Taarns Langmure, og Skibets Nordmur fra Nordvesthjørnet frem til Døren er ommuret; Materialet er her Kridtkvadre, hvori der hist og her ses et enkelt Munkestensskifte. Hele den nordre Del af Vestgavlen har indvendig ogsaa hvor den i sin Tid har været dækket af den nordvestre Hvælvingspille et retkantet, fremspringende Fodskifte, der viser, at Ommuringen maa være sket inden Hvælvingernes Indbygning. Da endvidere intet tyder paa, at den i Gavlen staaende, spidsbuede Arkade kan være en senere Gennembrydning, maa man regne med, at Taarnet var ældre end Skibets Hvælv; sandsynligvis er det blevet tilføjet noget ind i 1200 rne. Ifølge Taksationen 1815 var det
5 ROSKILDE S. IBS KIRKE 51 Fig. 4. Roskilde S. Ib. *Profilsten. 1:10. Maalt af C. G. S. a c. Ribbesten. d. Kapperundstav. e. Konsolhoved. forneden af Kalk- og Kridtsten, kun Hvælvingen, der maaske har haft trekløverprofilerede Ribber af senromansk Type (sml. nedenfor), og det øverste af Taarnet var af Mursten ɔ: Munkesten. Af det sidste maa vel fremgaa, at det senere er blevet forhøjet, maaske stammede Klokkestokværket fra sengotisk Tid. Der synes ikke at have været nogen muret Taarntrappe, i hvert Fald omtaler Taksationen et Bræddeskur paa Nordsiden, hvori der var Opgang til Taarnet. Taarntaget var endnu dengang tækket med Munketagsten i Modsætning til Resten af Kirken, der var hængt med Vingetegl. Hvælv. En løst funden Ribbesten af Tegl med 18 cm bredt Trekløverprofil (Fig. 4a) viser, at eet af Kirkens Bygningsafsnit allerede o maa være blevet overhvælvet. Stenen stammer maaske fra Taarnet, men kunde ogsaa hidrøre fra Koret, af hvis Hvælv den spidse, østre Skjoldbue tegner sig tydeligt omkring Triumfbuen; paa Grund af dette Spors Forløb maa man vistnok antage, at Hvælvet enten har haft ganske spinkle Hjørnepiller, eller at saadanne helt har manglet. Sikkert er, at der o er indbygget Hvælv i Skibet, hvor der ses ret skarpe Spor af tre Fag. I Østhjørnerne staar der endnu korte Stumper af Helstens, ufalsede Hvælvingspiller af Munkesten, men efter de spidse Gjordbueaftryk at dømme, har Langsidernes Hvælvingspiller været meget anselige, o cm brede, og de vestlige Hjørnepiller maa ogsaa have været temmelig kraftige. De østre Piller er maaske holdt spinklere af Hensyn til eksisterende eller samtidigt opførte Sidealterborde; Maalene paa de øvrige tyder paa falsede Piller og gammeldags, brede Gjordbuer. Af Taksationen fra fremgaar, at Hvælvingerne hovedsagelig var muret af Munkesten, og de bevarede Formsten giver Oplysninger om deres Enkeltheder. Tre o. 14 cm brede Ribbesten med Trekløverprofil, de to af Kridt (Fig. 4b), den tredje af Tegl (Fig 4c), stammer fra Tilmuringen i et af de ældste Vinduer paa Skibets Sydside og maa altsaa være indmuret ved Hvælvslagningen. En enkelt, løst fundet Kridtsten angiver, at der har været Rundstave af Kridt i Sammenstødene mellem Hvælvingskapper og Skjold- og 4*
6 52 ROSKILDE S. IBS KIRKE Gjordbuer (Fig. 4d), og et kridtskaaret Mandshoved har sandsynligvis siddet under et af Ribbenedløbene (Fig. 4e). Som omtalt har man samtidig med Overhvælvningen givet Kirken et helt nyt Sæt Vinduer, tre mod Nord, to mod Syd. De er rundbuede og af Munkesten, men deres ydre Smige synes hovedsagelig frembragt ved Udhugning i og Overpudsning af Fraadstenskvadrene. I Lysningerne er der Kvartstens Glasfals, muret af Munkesten staaende paa Endefladen, og indvendig er der Halvstens Fals. Denne mangler dog i det nordvestligste Vindue, der desuden, af Hensyn til den derunder værende Dør, er noget mindre end de øvrige. En rundbuet, noget uregelmæssig Niche (Fig. 3), sikkert ogsaa til Vievandskar, er formentlig ved denne Tid indrettet i Væggen tæt Øst for Syddøren. Skibets Østgavl har glat Kam samt Top- og Fodtinder, alt af Munkesten i Munkeskifte, vistnok gotisk. Fra Tiden efter Reformationen stammede sandsynligvis en Omdannelse, foretaget med Munkesten, af det østligste af de sekundære Vinduer paa Sydsiden, ved hvilken Lejlighed dette var blevet gjort bredere og fladbuet. To gamle Fremstillinger af Kirken, et Roskildeprospekt fra o og et romantisk Maleri fra , er ganske upaalidelige; i hvert Fald er de Enkeltheder, der kan kontrolleres, alle forkerte blev Kor, Vaabenhus og Taarn nedbrudt og Skibet indrettet til Pakhus, hvilket medførte, at Hvælvene maatte nedtages og et fladt Bjælkeloft, støttet af to Rækker Stolper med Dragere, indlægges i Stedet. I Korbuen, der udvidedes noget mod Syd, og i Taarnarkaden, hvis Vanger udvendig fik en lille Fals, og hvis Bueslag udfyldtes med Murværk, blev der hængt store Bræddeporte. Endvidere tilmurede man Dørene og alle Vinduer, med Undtagelse af det store Sydøstvindue og det midterste af de sekundære paa Nordsiden. Efter lang Tids Forfald 13 undergik Kirkeskibet 1922 en haardt tiltrængt, nænsom Istandsættelse (Arkitekt Mogens Clemmensen). Minderne om Pakhustiden fjernedes, i Korbue, Døre og Vinduer suppleredes det manglende Murværk; i Sydmuren genaabnedes de to oprindelige Vinduer, i Nordmuren de tre sekundære. Langsiderne fik ny Murstensgesims med tre Udkragninger, Vestgavlen Top- og Fodtinder, svarende til Østgavlen. Skibets Mure har nu et malerisk, spættet Udseende, idet nogle Partier snarest staar blanke, andre dækkes af gamle Pudsrester eller af tynd, moderne Berapning, under hvilken Skiftegangen anes. Det omsatte Tagværk er af gammel Eg med Bladforbindelser. Konstruktionen er lidt ualmindelig, men kan dog være oprindelig i Hovedtrækkene. Der er Spærsko med korte, lodrette Stivere og to Lag Hanebaand, det underste med Skraabaand, som maaske ikke er gamle. Ingen Nummerering, bortset fra enkelte nye Romertal. Bjælkeloftet er nyt. Tag, Gavlkamme og Tinder er hængt med Vingetegl.
7 ROSKILDE S. IBS KIRKE 53 Fig. 5. Roskilde S. Ib. Kalkmalerier paa Triumfvæggens Vestside. Efter Akvarel af Kornerup 1900 (S. 54). KALKMALERIER Nu er der kun sørgelige Spor tilbage af de eengang saa farverige, romanske Kalkmalerier i Kirken, bedst bevaret paa Korbuens nordre Vange og paa Triumfmurens Vestvæg, hvor Akvareller af Kornerup fra 1860 og 1900 (i Nationalmuseet) viser to Sæt Malerier, eet fra o og eet fra o. 1250; derimod er Behandlingen af Triumfbuens Østvæg med grov Mørtel og efterfølgende Udhugning af store Huller til Binding af den fine, glittede Mørtel, der skulde danne Grundlag for Kalkmalerierne, det eneste Vidnesbyrd paa Stedet om, at der ogsaa her har været romanske Kalkmalerier. En Akvarel af Zeuthen fra 1858 (ligeledes i Nationalmuseet), da Vejrliget endnu havde sparet nogle udviskede Figurbilleder, synes at vise, at disse har været samtidige med Vestvæggens ældste Sæt. Østvæggen havde over Triumfbuen en Medaillon med et Brystbillede af en Kvinde med Hovedlin, iført blaa Kjortel; i hver Haand holder hun en rød Kugle. Medaillonen flankeres mod Nord af en Gruppe paa tre Personer; den nærmeste synes at staa ved en Stol; han er iført en rød Kappe, han bærer Hjælm og strækker begge Arme frem; foran ham ses en halvtknælende Mandsperson, vistnok en Kriger, med blaa Kappe og Skjold; den tredje Person, der vender Ryggen til de andre, kan ikke nøjere bestemmes. Paa Medaillonens Sydside ses to staaende Personer ved et Træ, den ene en Kvinde med Glorie, den anden vistnok en Mand. Over disse Fremstillinger, der ifølge Zeuthen var malet paa graa Baggrund, saas svage Rester af en smuk, perspek
8 54 ROSKILDE S. IBS KIRKE tivisk Mæanderbort holdt i røde, gule og blaa Farver. En lignende har sikkert afsluttet Feltet forneden. Paa Triumfbuens Underside mod Nord er endnu bevaret et Maleri paa blaa Bund af en kronet Mandsskikkelse i gul Kjortel og rødt Slag; i højre Haand holder han et Liljeseepter, venstre er fremstrakt; da han ingen Glorie har, er det næppe en bibelsk Figur. Buens Isse optages af en Cirkelmedaillon med Brystbilledet af en Kvinde med Glorie 14. Baade Buens og Østvæggens Billeder er vanskelige at forklare. Mens Grundlaget for Zeuthens Gengivelse har været svagt og udvisket, har Kornerup haft bedre Betingelser for sine Akvareller. Allerede 1859 afdækkede han selv en Del af Malerierne paa Østvæggen og 1900 dem alle. Hans Gengivelse (Fig. 5) viser et til Korvæggen svarende Felt i hele Væggens Bredde, foroven og forneden afsluttet med en lignende, flerfarvet, perspektivisk Mæanderbort den øverste med smaa Medailloner af Martyrer eller lign. mens Triumfbuen følges af en elegant Palmetbort, holdt i gule, brune og grønne Farver. Fremstillingens Centrum er Kristus som Verdensdommer i en afbleget, trefarvet Mandorla, mod Nord flankeret af tre Engle, der bærer Korset; en fjerde Figur var allerede paa Kornerups Tid ødelagt af de senere indbyggede Hvælv. Yderst sidder Abraham med Lazarus paa Skødet, parat til at modtage de opstandne, salige, som ses i Feltet nedenunder i Færd med at staa ud af Kisterne. Syd for Mandorlaen har Kornerup gengivet en Engel med en stor Fisk. Med den næste, halve Figur, ligeledes en Engel, standser den ældre, romanske Fremstilling brat og erstattes af yngre Malerier, endnu romanske, fra o. 1250, men før Indbygningen af Hvælvene. Malerierne, der nedadtil begrænses af en senromansk Bølgeranke, forestiller en Korsfæstelsesgruppe og Kristus i et Firpasfelt omgivet af vingede Evangelisttegn. Figurerne har haft (endnu bevarede) plastiske Stukglorier med smaa, ovale Fordybninger, saaledes at Guldet kunde fange Lysenes Glans. De to Malerier har sikkert bl. a. erstattet en Fremstilling af Helvede (sml. Herslev, Sømme Hrd.). Bundfarven for begge Sæt Malerier er blaa. INVENTAR Da Kirken 1808 omdannedes til Sygehus for de spanske Soldater, blev Altertavle, Prædikestol og Stolestader revet ned; de sidste blev anvendt som Gulvbrædder i Sygehuset. I Alterbord fandtes en Helgengrav, hvis *Relikviegemme indsendtes til Nationalmuseet 1808,»en sammenfaldet Blyæske med Reliqvier og et lidet Stykke Pergament med Skrift«. Samtidig indsendtes ogsaa *Dækstenen, en
9 ROSKILDE S. IBS KIRKE 55 Fig. 6. Roskilde S. Ib. Altertavlens *Midtfelt Fig. 7. Roskilde S. Ib. Fontekumme, opstillet (S. 55). Øst for Skibet (S. 55). E. M.1943 lille Plade af verde antico. Ved Nedbrydningen af Alteret fandtes desuden»6 smaa Kobbermynter og en Sølvmynt, noget malet Glas og en Svinetand; og bag Alteret fandtes en Steen med et fiirkantet Hul i«. Disse Mønter 15 er nu forsvundet. Altertavle. Efter den ublide Skæbne, der blev Tavlen til Del 1808, solgtes den senere ved Auktionen, og Midtfeltet var nu opslaaet paa Væggen i private Hjem, indtil det 1876 skænkedes til Nationalmuseet. Tavlen bar følgende Indskrift:»Denne Alter-Tafle haver erlig og velagt Mand Søvren Jensen Møller af sin egen gode Villie givet St. Ibs Kirke, Gud til Ære. Og er stafferet paa Kirkens egen Bekostning Patrono R. D. Augustino Sand og Pastore Mag. Severino Nicolai«16. Bevaret er nu kun *Midtfeltet (Fig. 6) med bruskbarok Ramme om et tarveligt Oliemaleri paa Træ af Nadveren. Rammen er grønmalet. Alterstager, der vog 30 Pund (Rgsk.), bar Indskriften:»T. M. H. templi D. Jacobi Roeskild p. t. Patronus 1664«16 (»Thomas Michelsen Hein for Tiden Patron for S. Ibs Kirke i Roskilde«). Døbefont. Kun Kummen (Fig. 7) er bevaret, romansk, af Granit, 67 cm i Tvm. og med Midtafløb. Den er dekoreret med en øvre og en nedre, flad Rundstav, der forbindes af trapezformede Led. Om den er Kirkens oprindelige Font eller hidført andet Steds fra, er usikkert 17. Opstillet Øst for Kirken. Krucifiks 1645.»For det nye Krucifiks, efter det gamle faldt ned og sloges
10 56 ROSKILDE S. IBS KIRKE sønder, givet Casper Snedker 10 Dlr. og Hans Maler 6 Sldlr.«(Rgsk.). Vedlagt to Kvitteringer underskrevet Casper Lubbeke Snitcher egen Haand og Hans Maler. Prædikestol omtales den nye Prædikestols Staffering 18. Klokker. Da det 1574 blev bestemt, at Kirken skulde nedbrydes, blev Klokkerne nedtaget og ført til København for at bruges til»den ny tyske Kirke«(S. Petri); da imidlertid kun den ene Klokke fandt Anvendelse der, mens den anden laa ubrugt paa Slottet, bestemte Kongen, at den skulde leveres tilbage til Kirken, saafremt den stadig fandtes paa Slottet var der dog 2 Klokker i Kirken, begge uden Indskrift, den ene med Støbermærke. De solgtes samme Aar til Kanonstøberierne paa Frederiksværk for 252 Rdl. (Rgsk. 1810). GRAVMINDER O Søren Jensen, Møller i S. Klare Mølle,»som af Roeskilde Raadmand, Marcus Matzen, blev uskyldigen dræbt«, idet denne slog ham en Sølvkande i Hovedet i hans Hus 1638.»En stor, blaa Sten«. 19 KILDER OG HENVISNINGER Roskilde Domkapitels Kirkers Regnskaber (LA), Regnskaber (RA), , , div. Aar (LA). Præsteindberetninger til Thura Bl. 85 (NM). Museumsindberetninger af Aage H. Mathiesen 1896, E. Moltke og C. G. Schultz H. Behrmann: Grundrids til en Beskrivelse af Boeskilde S J. B. Løffler: Sjællands Stiftslandsbykirker S J. Magnus-Petersen: Kalkmalerier S. 82. J. Kornerup: Om St. Ibs Kirke i Roskilde og dens Vægmalerier, i Aarb. f. nord. Oldkynd S , optrykt i Sa.: Roskilde Minder S A. Poulsen: Fra det gamle Roskilde (Særtryk af Roskilde Tidende) S V. Hermansen: S. Ibs Kirke i Roskilde, i AarbKbh S Arthur Fang: St. Ibs Kirkes Restaurering, smst S. 117 f. Poul Nørlund og Egmont Lind: Danmarks romanske Kalkmalerier (under Trykning 1944) Katalognr. 8. C. Zeuthen: Akvareller af Kalkmalerier 1858 og 1860 (NM). J. Kornerup: Akvareller af Kalkmalerier 1860, 1866 og 1900 (NM). Sa. Indberetning om Kalkmalerier til Prof. Hans I. Holm 1900 (NM), sml. Ny Kirkehist. Saml. II, 585 f. J. O. Arhnung: St. Ibs Kirke, MS S. (NM). 1 Roskildegaards Lens Regnskab H. F. Rørdam: Danske Kirkelove I, Repertorium Arhnung S Kancelliets Brevbøger 26. Febr. 1580, Københavns Diplomatarium IV, Hermansen S Aug. F. Schmidt: Danmarks Helligkilder S C. Ehlers: Grundtegning over den nordre Part af Roskilde By Matrikelarkivet, Fotokopi i NM og i Roskilde Museum. 9 Iflg. Ehlers Kort har dets Længde været o. 4,70 m, noget mindre end Bredden. 10 Hermansen S Roskilde set fra Nordøst, Tegning i München Nationalmuseum; gengivet som Helhed i AarbKbh S. 36, Udsnit med S. Ib hos Hermansen S. 52.
11 ROSKILDE S. IBS KIRKE S. Ips Kapel ved Roskilde, sign. Mygind (Fot. NM). 13 Tilstanden før Restaureringen fremgaar af Løffler og Fotografier i NM. 14 Paa Zeuthens Akvarel fra 1860 har Kvinden brunt Haar, glat, gul Glorie og hvid Klædning. Kornerups fra 1866 viser derimod hvidt Hovedlin og grøn Klædning, og paa hans Akvarel fra 1900 er Glorien blevet en Korsglorie. 15 Behrmann S. 166:»nogle Brakteater«, G. Galster i AarbKbh S Marmora Danica II, Om en anden romansk Font, af Roskildetype, som henføres til S. Ib, se P. Linde i AarbKbh S Indberetning om Kirkernes Beholdning... i Henhold til kgl. Missive af 14. Nov (RA). 19 Thura Bl. 85. Fig. 8. Roskilde. S. Ib
Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereFig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober
Læs mereFig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen
Læs mereKirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger
134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mere2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.
2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereKirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE
Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre
Læs mereSkt. Peders kirke - kalkmalerier
Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereFig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.
Læs mereRUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning
RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereNationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis
Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.
Læs mere2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.
2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold
Læs mereFig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.
Læs mereFig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereAFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT
AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,
Læs mereRapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.
Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans
Læs mereKØGE S. NICOLAI KIRKE
Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereHuset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster
Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereKirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE
P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereFig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereFig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under
Læs mereKirken, der var indviet til Johannes Døberen og første Gang omtales 13021, udmærkede 124 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. HANS KIRKE
124 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER Fig. 1. Roskilde S. Hans. Plan med indtegnede romanske Grave. 1:300. Maalt af C. G. S. og El. M. 1941 42. S. HANS KIRKE Kirken, der var indviet til Johannes Døberen og første
Læs mereM. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED
M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den
Læs mereFig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east.
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. NYKØBING KIRKE Nykøbing eller den ny handelsplads, som navnet må tolkes, omtales tidligst 1349, da Jakob Karlsen af Højby
Læs mereDøbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.
Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen
Læs mereV. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken
Læs mereDEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG
DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereBlovstrød Præstegård gennem 800 år
Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.
Læs mereKirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.
Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende
Læs mereOpdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken
Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereBILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden
BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske
Læs mereUdgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens
Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye
Læs mereGuldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense
Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg
Læs mereKirker og ødekirker rundt om Horsens
Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget
Læs mereMariagers middelalderlige sognekirke
56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne
Læs mereTilstandsvurdering ÆBELHOLT KLOSTER
Tilstandsvurdering 30-01-2008 CHA ÆBELHOLT KLOSTER Fr.nr.2728:11 HISTORIE Æbelholt kloster blev stiftet omkring 1175 som et Augustinerkloster. Biskop Absalon havde omkring 1165 kaldt abbed Vilhelm fra
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereNHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.
SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereKLOKKETÅRNET RUTS KIRKE
KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs mereSØBORG KIRKE* HOLBO HERRED
Fig. 1. Søborg. Ydre set fra nordøst med den udtørrede sø i forgrunden. SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED S øborg voksede i den tidlige middelalder op i nær tilknytning til den stærke borg af samme navn (jfr.
Læs mereTilstandsvurdering. Højerup kirke HISTORIE SIGNIFIKANS - BEVARINGSVÆRDI ADMINISTRATION ADGANGSFORHOLD KBV/CHA. Besøg.
Tilstandsvurdering 17-03-2015 KBV/CHA Højerup kirke Fr.nr. 3729:10 HISTORIE Kirken er sandsynligvis opført i slutningen af 1200- tallet. Tårnet, våbenhuset og sakristiet et tilføjet i slutningen af 1400-tallet.
Læs mereKirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE
Fig. 1. Elsø. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 ELSØ KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra 1939 Anneks til Lødderup. Tienden tilskødedes
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur
Læs mereMjølner Verk. - Moduler. Endeprofiler
Endeprofiler bestaar at 4 moduler, og det er kun de 2 yderste ende profiler der skal være kompatibel med FREMO. De 6 interne ende profiler fremstilles saa de passer til sporforløbet og landskabet paa Mjölner
Læs mereOPLÆG til RESTAURERING af Falkoner Alle 114B, 2000 Frederiksberg 28. februar 2018
OPLÆG til RESTAURERING af Falkoner Alle 114B, 2000 Frederiksberg 28. februar 2018 Rekvirent: Jens Henrik Johansen Falkonergårdsvej 15, st. 1959 Frederiksberg C Tlf. 53 77 70 04 E-mail jenshenrikjohansen@gmail.com
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereFig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne
Læs mereTilstandsvurdering GL. BARRITSKOV
Tilstandsvurdering 08-03-2016 JFR GL. BARRITSKOV F.nr.3112:8 HISTORIE Barritskov nævnes første gang i 1261. De bevarede ruiner af Gl. Barritskov stammer fra 1500-tallet og var oprindeligt et firelænget
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november
Læs mereFig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs
Læs mereSTÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen
for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde
Læs mereVALLEKILDE KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west.
Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west. VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED 6. september 1315 blev kirken af biskop Oluf af Roskilde henlagt til det samtidigt
Læs mereFig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.
Læs mere