KOMITEEN AF DIREKTIONSFORMÆND FOR CENTRALBANKERNE I DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS MEDLEMSSTATER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMITEEN AF DIREKTIONSFORMÆND FOR CENTRALBANKERNE I DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS MEDLEMSSTATER"

Transkript

1 KOMITEEN AF DIREKTIONSFORMÆND FOR CENTRALBANKERNE I DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS MEDLEMSSTATER APRIL 1993

2 ISSN (PRINT), ISBN (ONLINE) ISSN

3 CENTRALBANKCHEFKOMITEENS MEDLEMMER A. Verplaetse E. Hoffmeyer H. Schlesinger E. Christodoulou Nationale Bank van Belgiel Banque Nationale de Belgique Danmarks Nationalbank Deutsche Bundesbank Bank of Greece Banco de Espaiia J. de Larosikre M. Doyle C. Ciampi P. Jaans W. Duisenberg ** M. Beleza R. Leigh-Pemberton Banque de France Central Bank of Ireland Banca d' Italia Institut Monétaire Luxembourgeois De Nederlandsche Bank Banco de Portugal Bank of England Et medlem af EF-Kommissionen indbydes som regel til at deltage som observat~r i Centralbankchefkomiteens marder. * ** Efterfulgte M. Rubio med virkning fra den 18. juli Efterfulgte J. Tavares Moreira med virkning fra den 4. maj 1992.

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OG VURDERING... 1 I. 1. Pengepolitik med spændinger på valutamarkedet som baggrund Målszetningerne for pengepolitikken i Forberedende arbejde for overgangen til anden og tredje fase af Den Dkonomiske og Monetære Union... 6 DEN OKONOMISKE UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF PENGEPOLITIKKEN Den okonomiske baggrund for pengepolitikken Den monetzere udvikling og valutakursudviklingen Dkonomiske udsigter og sporgsmål for pengepolitikken Udviklingen på markedet for den private ECU II. PENGEPOLITISKE INSTRUMENTER OG PENGEPOLITISK STYRING I MEDLEMSLANDENE Hovedinstrumenter Hovedprocedurer Signalering af pengepolitiske hensigter III. INSTITUTIONELLE RAMMER FOR MEDLEMSLANDENES CENTRALBANKER Statutter og uafhængighed Centralbankernes mål og opgaver Udforelsen af penge- og valutakurspolitik Udnævnelsesprocedurer for centralbankchefer Fremtidige ændringer i centralbanklovgivningen IV. CENTRALBANKCHEFKOMITEENS AKTIVITETER OG FOR- BEREDELSE AF OVERGANGEN TIL 0MU Centralbankchefkomiteens aktiviteter Forberedelse af overgangen til anden og tredje fase af 0MU ANNEKS I: ÆNDRINGER I PENGEPOLITISKE INSTRUMENTER OG PROCEDURER SIDEN BEGYNDELSEN AF F0RSTE FASE ANNEKS II: FÆLLESSKABETS CENTRALBANKERS INSTITU- TIONELLE STATUS FORKORTELSER OG SYMBOLER... 90

6

7 Oversigt over tabeller. figurer og bokse (Forkortelser og symboler anvendt i tabeller og figurer er anfurt på side 90) Tabeller (a) Teksttabeller 1. 0konomiske og finansielle indikatorer for Fællesskabet Produktionsgab og cykliske forskelle Monetzre aggregater: Målsætning og resultat Indikatorer for kumulative ændringer i konkurrenceevne Finansielle markeder for ECU Pengepolitiske instrumenter og procedurer Institutionelle rammer for medlemslandenes centralbanker Centralbankfinansiering af offentlig sektor Figurer Referencetabeller BNP i faste priser Arbej dsl0shedsprocenter Forbrugerpriser bnomkostninger pr. beskæftiget Den offentlige sektors balance Betalingsbalancens Irabende poster Monetære aggregater i bred forstand Realvækst og inflation i Fællesskabet Kursen på US-dollar og japanske yen over for D-mark Den offentlige sektors budgetmæssige stilling Korte rentesatser Lange rentesatser Officielle eller centrale rentesatser Valutakurser over for D-mark Organisationsdiagram for Centralbankchefkorniteen Bokse 1. Den private sektors gældsætning i EF-landene Inflationsudviklingen på sektorniveau Indlån over landegrænserne Skæringsdatoen for data. der fremgår af denne rapport. var 28. februar 1993.

8

9 INDLEDNING OG VURDERING Dette er Centralbankchefkomiteens anden årsberetning, som beskriver Komiteens aktiviteter samt de monetzre og finansielle forhold i Fzllesskabet i Arsberetningen er udarbejdet i overensstemmelse med Komiteens mandat som angivet i den zndrede Rådsbeslutning af 12. marts Det seneste år har vzret et af de mest udfordrende for samarbejdet mellem centralbankerne i EF's medlemsstater. Udviklingen på penge- og kapitalmarkederne, iszr i forbindelse med turbulensen på valutamarkederne i andet halvår 1992, har domineret arbejdet og drraftelserne i Komiteen. Samtidig har Komiteen efter underskrivelsen i februar sidste år af Traktaten om Den Europziske Union i Maastricht taget de frarste skridt med henblik på at fastlzgge betingelserne for implementeringen af Traktaten på det monetzre område. Dette ar- bejde har iszr vedrrart forberedelse af etableringen af Det Europziske Monetzre Institut (EMI), som vil overtage opgaverne fra Centralbankchefkomiteen, når denne opl~ses ved udgangen af PENGEPOLITIK MED SPÆNDINGER PÅ VALUTAMARKEDET SOM BAGGRUND Som understreget i årsberetningen fra sidste år konkluderede Centralbankchefkomiteen i forbindelse med den årlige fremadrettede vurdering af intentionerne for pengepo- litikken i 1992, at de nationale myndigheders planlagte pengepolitik sigtede mod en yderligere reduktion af inflationen i Fzllesskabet. Selv om den gennemsnitlige forbrugerprisstigning i Fzllesskabet faldt fra 5,1% i 1991 til 4,3% i 1992, ville man normalt have forventet en mere markant reduktion givet gunstige ydre påvirkninger og den fortsat svage aktivitetsud- vikling i Fzllesskabet (se tabel 1 og figur 1). Produktionen i Fzllesskabet under ét steg kun 1,1% i 1992, hvilket delvis afspejlede den uventede forlængelse af afmatningen i resten af verden, men også den svage indenlandske eftersprargsel i de fleste af F~llesskabets lande. På tidspunktet for den årlige vurdering af intentionerne for den nationale politik noterede Komiteen en række potentielle risici, hvoraf nogle efterfralgende hurtigt realiseredes, herunder isavr at forhåbningerne om en tidlig opgang i den rakonomiske aktivitet fortone- de sig, at planerne om budgetmzssig konsolidering ofte viste sig svære at realisere, og at lran- omkostningerne i nogle lande fortsatte med at stige i et forholdsvist hurtigt tempo. Endvidere gjorde den accelererende vzkst i pengemavngden og det vedvarende indenlandske pres på prisniveauet det nradvendigt at stramme pengepolitikken i Tyskland ved udgangen af I den frarste del af 1992 ogedes pengernzngdevavksten i Favllesskabet, og de monetzre aggregater afveg fra deres målsztning i en r~kke af landene. Mens renteforskellene forblev små, var der en tendens til, at niveauet for de korte renter bevzgede sig opad.

10 -2- TABEL 1 : 0KONOMISKE OG FINANSIELLE INDIKATORER FOR FÆLLESSKABET BNP i faste priser (b) Kilde: Nationale data, BIS. (a) Skmn. (b) Beregnet på basis af 1989 BNP-vægte udtrykt i 1989 PPP-valutakurser. (c) Beregnet på basis af 1989 forbrugsvagte udtrykt i 1989 PPP-valutakurser. (d) 3-måneders indenlandsk pengemarkedsrente. (e) Rente på statsobligationer eller offentlig sektors obligat~oner. Med den fortsat svage okonomiske aktivitet steg bekymringen for, om den pengepolitiske stramningsgrad var passende i lande, som havde opnået markante fremskridt med hensyn til at begrænse inflationen, og hvor arbejdslosheden steg hurtigt. Et vendepunkt blev nået i begyndelsen af juni 1992, da den snævre danske forkastelse af Maastricht-traktaten udlarste stigende uro på valutamarkederne i Fællesskabet. Forholdene på pengemarkedet blev hurtigt mere uensartede. I Tyskland forblev pengepolitikken stram, og markedsrenterne formindskedes forst fra midten af september i forbindelse med justeringen af den italienske lire. Med henblik på at opretholde den tætte valutakursbinding til D-marken afspejlede ændringerne i Belgien og Holland i centralbankernes pengemarkedsrenter bevægelserne i de tyske rentesatser. Alle andre lande i fastkurssamarbejdet (ERM) var i lobet af andel halvdel af året konfronteret med et - til tider alvorligt - pres på deres valutaer. Med henblik på at imodegå valutakursspændingerne hævede landene i varierende omfang og på forskellige tidspunkter de officielle rentesatser. Resultatet af den danske folkeafstemning i juni var kun en katalysator for de folgende begivenheder, som kulminerede i september 1992 med den mest alvorlige krise for det Europæiske Monetære System (EMS) siden systemets begyndelse. Inden for kort tid gen- nemfortes to valutakursjusteringer og suspension for to valutaer fra fastkurssamarbejdet. De foregående års bemærkelsesværdige stabilitet i valutakursforventningerne forsvandt inden for en kort periode og blev fulgt af omfattende valutamarkedsspekulationer. I forste omgang blev valutaer, som forekom sårbare i lyset af den indenlandske okonomiske situation, udsat for et stærkt pres. Da spændingerne imidlertid spredte sig til andre valutaer, begyndte situationen på valutamarkedet at vise tegn på et rent spekulativt betonet pres, hvor kortsigtede uberettigede valutakursforventninger virkede selvforstærkende.

11 FIGUR 1: REALVÆKST OG INFLATION I FÆLLESSKABET Procent ) - 5 Realvzkst i BNP Procent I I I I I I I \ \ -+---N \ - \ N 0 \ \ 0 -\ \- ----A ----_ Forbrugerprisstigning o ) Sk0n for realvzckst i BNP i 1992 Der er ingen tvivl om, at den stigende turbulens på valutamarkedet efter den danske afstemning blev forstærket af en række sammenfaldende begivenheder, herunder at dollaren faldt betydeligt i forhold til europæiske valutaer, at uroen voksede på de nordiske valutamarkeder, og at markederne tilsyneladende blev mere opmzrksomme på myndigheder- nes håndtering af spændingerne på valutamarkedet, der blev opfattet som utilstrækkelig koor- dineret. Mere fundamentalt var der to væsentlige faktorer bag krisen på valutarnarkedet. For det forste var perioden på fem år med stabile valutakurser ikke udnyttet tilstrække- ligt til at underbygge de eksisterende centralkurser gennem en korrektion af akonomiske uba- lancer og stærkere tiltag i retning af storre okonomisk konvergens. Tværtimod gav betydelige budgetunderskud i et stort antal af Fzllesskabets lande anledning til fortsat mangel pa balance mellem finans- og pengepolitikken, og den utilstrækkelige konvergens mod et lavt inflations- niveau havde forårsaget markante ændringer i landenes konkurrenceevne. Med tegn på svin- dende folkelig opbakning til Maastricht-traktaten i tiden op til den franske folkeafstemning afsvækkedes markedernes tillid til myndighedernes forpligtelse til at opretholde de eksisteren- de centralkurser og til opnåelse af konvergens i overensstemmelse med traktatens kriterier. Den franske folkeafstemning blev således en referencedato for en mulig kursjustering.

12 Den anden grundlzggende årsag til krisen på valutamarkedet var, at i lobet af 1992 blev den vedvarende svage konjunkturudvikling og de forringede udsigter til en opgang i stigende grad anset som en forvzrring af det dilemma for den okonomiske politik, som fandtes i de lande, hvor inflationen var blevet reduceret markant, men hvor forholdene på ar- bejdsmarkedet var forvzrret. I disse tilfzlde blev det renteniveau, som var nodvendigt for at opretholde valutaens centralkurs i ERM, i stigende grad anset for at vzre i modstrid med den indenlandske okonomis behov, iszr eftersom realrenten steg i takt med forbedringen af udsigterne for inflationen. Konflikten mellem den eksterne og den interne målsztning blev illustreret ved gentagne opfordringer til lavere renter, både i de pågzldende lande og i Tyskland som folge af sidstnzvntes betydning for penge- og valutakurssituationen andre steder i Fzllesskabet. Givet pris- og lonudviklingen samt finanspolitikken blev det dog i Tyskland anset, at der var begrznset mulighed for rentenedszttelser. På den anden side var der en opfattelse i markedet af, at der var grænser for nogle landes myndigheders villighed til at hæve renterne i forsvaret af pariteterne - iszr i de tilfzlde, hvor den svage okonomiske situation og et hojt niveau af privat ogleller offentlig g ~ld gjorde okonomierne folsomme over for zndringer i renterne. Alle fzllesskabslande, hvis valutaer var udsat for pres, anvendte en kombination af tre instrumenter: Muligheden for bevzgelser inden for ERM-båndene blev i vidt omfang udnyttet, intervention blev foretaget i et hidtil uset omfang, og renterne blev tilpasset, dog i varierende omfang og på forskellige tidspunkter. Nogle lande strammede administrationen af eksisterende kapitalrestriktioner, og i et enkelt tilfzlde gennemf~rtes midlertidige tiltag med henblik på at straffe "short-selling" af valutaer finansieret gennem "swaps". Selv om vurderingen af den seneste turbulens på valutamarkedet endnu ikke er afsluttet, er der i Centralbankchefkomiteen enighed om, at EMS - som en mekanisme til fremme af et tzttere monetzrt samarbejde forende til en zone af monetzr stabilitet - er en fordel for alle Fzllesskabets lande, og at genskabelse og opretholdelse af trovzrdighed i systemet er et meget vigtigt mål. For at nå dette mål skal to forudsztninger vzre opfyldt. For det forste er det nodvendigt for at opretholde centralkursernes trovzrdighed, at den underliggende okonomiske situation er sund, og at den overbevisende bliver understottet gennem den nuvzrende og fremtidige makrookonomiske politik. Systemet skal forblive fleksibelt, og valutakursjusteringer kan vzre nodvendige, hvis der opstår stiarre okonomiske ubalancer. En kursjustering er dog ingen patentlosning, og den vil derfor ikke fjerne behovet for en underbyggende stabilitetsorienteret politik. For det andet har erfaringen vist, at med fuldstzendig frie kapitalbev~gelser kan der opstå et massivt spekulativt pres, selv i situationer hvor centralkurserne er understottet af en sund og stabil indenlandsk okonomi. I sådanne tilfzlde må forsvaret af valutakurserne hvile på tzt samarbejde i overensstemmelse med de enkelte landes pengepolitiske forpligtelse til prisstabilitet, som er en foruds~tning for vedvarende valutakursstabilitet. De institutionelle skridt, som er taget i en rzkke medlemsstater med henblik på at 0ge deres centralbankers uafhzngighed, kan blive et meget nyttigt element til forogelse af

13 pengepolitikkens trovzerdighed. På denne baggrund vil Centralbankchefkomiteen fortszette sine drraftelser om EMS-samarbejdet. Da Centralbankchefkomiteen i december 1992 vurderede intentionerne for den nationale pengepolitik i 1993, var der ikke alene meget usikre udsigter for verdensrakonomien samt for vzeksten og det inflationzere pres i Fzellesskabet, men tillige fornyede spzendingerne på valutamarkederne som viste, at en mere vedvarende ro endnu ikke var blevet genoprettet i EMS. Det blev skrannet, at Fzellesskabets reale BNP ville vokse med stort set den samme lave vzkstrate som for de foregående to år, og til trods for denne svage aktivitet forventedes inflationen i Fzllesskabet kun at ville falde moderat. Der var fuldstzendig enighed i Centralbankchefkomiteen om, at pengepolitik- ken fortsat må være rettet mod det mellemfristede mål om at opnå og opretholde prisstabilitet i hele Fzellesskabet. Pengepolitikken kan kun nå dette mål, hvis den bliver udfrart håndfast. Erfaringen har vist, at effekten for den rakonomiske vzkst af en for tidlig lempelse af pengepolitikken hurtigt forsvinder og opvejes af byrdefulde rakonomiske omkostninger på langt sigt. Derfor har Centralbankchefkomiteen understreget behovet for en mellemfristet orientering af pengepolitikken, der sikrer en yderligere nedgang i inflationen, uden at begrzense mu- lighederne for en bzeredygtig opgang i vzeksten. Som understreget i årsberetningen fra sidste år afhaenger effektiviteten af pengepolitikken i vcesentlig grad af tilstrækkelig stratte fra finanspolitikken og lranudviklingen. Der er et presserende behov for at forbedre balancen mellem finanspolitikken og pengepolitikken i en rzekke af medlemslandene. Til trods for de forringede vzekstudsigter for 1993 brar sigtet mod budgetmzessig konsolidering ikke tabes. Dette er iszr vigtigt i lyset af Maastricht-traktaten, som understreger behovet for finanspolitisk disciplin, og som fastlcegger en referencevzerdi for budgetunderskuddet på 3% af BNP til at hjzelpe i vurderingen af, om finanspolitikken er bæredygtig. Ifralge det seneste offentliggjorte skran fra EF-Kommissionen forventes budgetunderskuddet i hele Fællesskabet at stige til 5 314% af BNP i 1993, hvilket er et halvt procentpoint over sidste års niveau, som allerede dengang var uholdbart. De nradvendige skridt i retning af budgetmzessig konsolidering skal tages nu, hvis trovzerdigheden af medlemslandenes politik og kravene ifralge Traktaten skal opretholdes, og overbelastningen af pengepolitikken skal undgås. Isser i lande med uforholdsmzessigt store budgetunderskud må man forstzerke indsatsen med henblik på at mindske de strukturelle underskud. I andre lande brar den afdcempede rakonomiske vzkst ikke resultere i stigninger i underskuddene ud over de normale automatiske effekter fra faldende indtcegter og hrajere sociale udgifter. Hertil kommer, at selv om nogle fzellesskabslande havde succes med at begrzense lranstigningerne i 1992, er en markant reduktion af lranstigningstakten stadig nradvendig i de tilfzelde, hvor ar- bejdsomkostningerne stiger i et hurtigt tempo. Desuden må alle medlemslandene fortszette

14 indsatsen for at reducere de strukturelle stivheder på arbejdsmarkederne. Med henblik på at fremme den nardvendige tilpasning af den arkonomiske politik har de fleste af landene efter drarftelser i Fzllesskabet fremlagt konvergensprogrammer. Vigtigheden af hurtigt at opnå en bedre balance mellem finans- og pengepolitikken samt af at styrke den udbudsorienterede politik blev på dramatisk vis understreget af den skuffende arkonomiske og finansielle udvikling i Afgarrende fremskridt på disse områder er nardvendige, ikke kun for at styrke fundamentet for en bzredygtig vzkst, men også for at genoprette trovzrdigheden til valutakursrelationerne mellem Fzllesskabets valutaer. Selv om ansvaret for pengepolitikken forbliver hos de nationale myndigheder, barr styrkelsen i Centralbankchefkomiteen af koordineringen af pengepolitikken også bidrage til en genetablering af trovzrdigheden i ERM, uden hvilken det vil blive meget svzerere varigt at ind- snzvre renteforskellene. De seneste kursjusteringer og bevzgelser i kurserne for de valutaer, som har suspenderet deres ERM-forpligtelse, burde have hjulp.et med til at korrigere effekterne af tidligere ubalancer. Ændringerne i valutakurserne, og især den midlertidige flydning af valutaer, må dog ikke fejlagtigt blive opfattet som havende elimineret begrznsningerne på den indenlandske arkonomiske politik. Den tztte sammensvejsning af Fzllesskabets okonomier og den voksende gensidige afhængighed som farlge af virkeliggarrelsen af det indre marked for personer, varer, tjenesteydelser og kapital efterlader intet alternativ til samarbejde og en tzt koordineret politik. 3. FORBEREDENDE ARBEJDE FOR OVERGANGEN TIL ANDEN OG TREDJE FASE AF DEN OKONOMISKE OG MONETÆRE UNION Efter anmodning fra Rådet for De Europziske Fællesskaber har Centralbank- chefkomiteen ivzrksat det forberedende arbejde med henblik på at etablere betingelserne for implementeringen af Maastricht-traktaten på det monetzre område. Dette forberedende arbejde fokuserer delvis på opgaven med at oprette Det Europziske Monetære Institut og delvis på visse specifikke områder, som er forbundet med det mere fjerne mål om en fzlles pengepolitik, men som krzver en betragtelig forberedelsesperiode. Indtil videre har forberedelserne vedrarrende EM1 primært koncentreret sig om opgaverne for denne nye institution. Nogle af disse opgaver ligger inden for det ansvarsområ- de, som i arjeblikket horer ind under Centralbankchefkomiteen, såsom koordination af penge- politikken, eller som harrer ind under Den Europziske Fond for Monetzrt Samarbejde, såsom administration af EMS-mekanismerne. Målsztningen er inden for disse områder at sikre en gnidningslars overgang til EMI. Desuden overvejer Centralbankchefkomiteen i ojeblikket, hvorledes EM1 bedst kan udfnre sine operationelle funktioner. Disse inkluderer ifarlge statutten for EMI: Funktioner, der for tiden varetages af EMCF; nye funktioner såsom forvaltningen af valutareserver som agent for, og efter anmodning fra, nationale centralbanker; og op-

15 gaver i relation til ECU'en. Med hensyn til det forberedende arbejde med et lzngere tidsperspektiv har Centralbankchefkomiteen identificeret fem hovedområder, som fortjener tidlig opmærksomhed: Statistik, sprargsmål vedrrarende betalingssystemer, trykning og udstedelse af europæiske pengesedler, regnskabsm~ssige sprargsmål og etableringen af informationssystemer. For hver af disse specifikke områder har man etableret nye arbejdsgrupper. Indledningsvis er arbejdet i disse grupper hovedsagelig et sprargsmål om at udveksle oplysninger og vurdere situationen med henblik på at forberede grundlaget for fremtidige beslutninger om, hvorledes man skaber det ngdvendige grundlag for et fælles system. Endelig har man påbegyndt overvejelser med henblik på at klarlægge de væsentligste sprargsmål relateret til hovedlinjerne, instrumenterne og de operationelle procedurer ved en fremtidig fzlles pengepolitik. Det f~rste kapitel i beretningen gennemgår den iakonomiske udvikling og implementeringen af pengepolitikken i I det andet kapitel beskrives de pengepolitiske instrumenter og den pengepolitiske styring, mens det tredje kapitel giver en oversigt over de institutionelle rammer for medlemslandenes centralbanker. Det sidste kapitel gennemgår Centralbankchefkomiteens aktiviteter og forberedelse af overgangen til 0MU.

16

17 I. DEN 0KONOMISKE UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF PENGEPOLITIKKEN 1. DEN 0KONOMISKE BAGGRUND FOR PENGEPOLITIKKEN Efter en stzrk stigning i slutningen af 1980'erne afdzmpedes den rakonomiske vzkst i Fzllesskabet mzrkbart i 1991 og forblev underdrejet i Den dzmpede aktivitetsudvikling afspejlede ugunstige ydre forhold kombineret med svag indenlandsk eftersprargsel. I gennemsnit faldt inflationen yderligere i Fzllesskabets lande i 1992, idet situationen dog fortsat er langt fra det mellemfristede mål om prisstabilitet. Endvidere var omfanget af reduktionen i inflationen forholdsvis begrznset til trods for den udprzgede svage udvikling i EF's importpriser og den mere beskedne vzkst i produktionen end forventet. Inflationens standhaftighed skyldes iszr indenlandske forhold, herunder ikke mindst de stzrke prisstigninger inden for de sektorer af rakonomien, der er beskyttet mod international konkurrence. Forskellene i inflationsraterne mellem Fzellesskabets lande indsnzvredes yderligere i 1992, men denne udvikling kunne delvis henfrares til en reduktion i England og til en stigning i Tyskland, der traditionelt er et lavinflationsland. 1.1 Ydre påvirkninger Vzksten i Fzellesskabets vzsentligste eksportmarkeder forbedredes kun svagt i 1992, hvilket var skuffende i forhold til de tidligere forventninger om en stzrkere eftersprargse1 fra resten af verdenen. Produktionen fortsatte med at stige i USA, selvom vzkstraten var vzsentlig mindre end det, som ville vzre normalt på dette sted i konjunkturcyklen, og opgangen forekom til tider skrrabelig. I lyset af de blandede signaler med hensyn til opsvingets styr- ke og holdbarhed lempede Federal Reserve pengepolitikken ved flere lejligheder i lrabet af året. Usikkerheden vedrrarende den relative styrke af opgangen i USA, og som f~lge heraf den fremtidige udvikling for rentesatserne, bidrog til kraftige udsving i dollarkursen. Tegnene i de frarste måneder af 1992 på stzrkere vzkst gav anledning til en markant stigning i dollaren, men da opsvinget tervede, og den amerikanske pengepolitik blev yderligere lempet, faldt dollaren i forhold til D-marken med 15% mellem april og september. Derefter styrkedes dollaren frem til udgangen af 1992 med 14% efter oplysninger om en stzrkere konjunkturopgang i USA og efter reduktionen i de tyske renter i september (se figur 2). Vzeksten i Japan aftog betydeligt i l~bet af 1992, og priserne på en rzkke formuegoder faldt markant. Pengepolitikken blev på baggrund heraf lempet yderligere, og en finanspolitisk ekspansion blev annonceret i august. EFTA-landene, som aftager omkring en fjerdedel af eksporten fra medlemslandene under ét, var fortsat i recession i 1992 som fralge af effekterne af h ~je realrenter og afdzmpet global eftersprargsel. Råvarepriserne ekskl. olie var i gennemsnit stort set uzndret i 1992 regnet i

18 FIGUR 2: KURSEN PA US-DOLLAR OG JAPANSKE YEN OVER FOR D-MARK Januar 1990 = 100 dollar, og prisen på olie var ligeledes svag. De lave råvarepriser bidrog sammen med den svage eftersprargselssituation til en yderligere reduktion af den internationale inflation. Desuden bidrog den fælles stigning af EF-valutakurserne i forhold til ikke-fællesskabsvalutaer gennem det meste af året til at reducere det inflationære pres i Fællesskabet. Importpriserne faldt i seks fællesskabslande, og i de andre var stigningen mindre end i BNP-deflatoren konomisk udvikling og konvergens i Fællesskabet V~ksten i BNP var fortsat svag i 1992, og den faldt en anelse til 1,1% for EF under ét (se tabel R1 på side 34). Som nævnt ovenfor afspejlede trægheden i den rakonomiske aktivitet til dels den fortsatte globale konjunkturnedgang. Foruden opbremsningen i den eksterne eftersprargsel var den indenlandske eftersprargsel i Fællesskabet også afdæmpet som fralge af afmatningen af de private investeringer og i forbrugseftersprargselen. Tilliden hos forbrugerne og i erhvervslivet faldt på baggrund af hraje realrenter i de fleste fællesskabslande. Opbremsningen var især synlig i Tyskland, hvor aktiviteten i den vestlige del af landet efter et godt frarste kvartal faldt i den resterende del af året, mens der i den rastlige del kun var tale om en beskeden fremgang. Aftagende eftersprargselsvækst i Tyskland bidrog til nedgangen andre steder i Fællesskabet, hvilket var i skarp kontrast til den stzrke handelsfremgang efter genforeningen. Blandt de andre lande, som havde haft en relativ hurtig vækst i 1991, oplevede Spanien og Holland en markant opbremsning. Derimod var der en lille opgang i Frankrig hovedsagelig som fralge af eksportfremgang, idet væksten dog fortsat var et godt

19 stykke under den potentielle. Andre steder i Fællesskabet var aktiviteten fortsat meget svag. I England bidrog det hoje niveau for den private sektors gzeld kombineret med faldende ejendomspriser til en yderligere produktionsnedgang, som dog var mindre end i 1991 (se boks 1). Det svage okonomiske klima i Fællesskabet havde en negativ effekt på forholdene på arbejdsmarkedet, og som et resultat heraf steg arbejdslosheden i næsten alle medlemsstaterne og nåede ved udgangen af året næsten op på 10% i gennemsnit (se tabel R2 på side 34). Forskellene i væksten mellem medlemsstaterne var noget mindre udtalte end i det foregående år, men forskellen mellem niveauet for den faktiske og den trendmæssige produktion forargedes yderligere i 1992 (se tabel 2). TABEL 2: PRODUKTIONSGAB OG CYKLISKE FORSKELLE Kilder: Nationale data, OECD. (a) Uvægtede standardafvigelser. (b) Skan. Den gennemsnitlige inflation i Fællesskabet faldt yderligere fra 5,1% i til 4,3% i 1992 (se tabel R3). Trzegheden i inflationen skyldtes hovedsagelig harjere indenlandske omkostninger og prisstigninger på varer og tjenesteydelser, der ikke handles over landegrzenserne. I disse sektorer af arkonornien er det konkurrencemzessige pres generelt svagere (se boks 2 på side 14). Selv om lonstigningerne i Fællesskabet under ét afdæmpedes, forblev de over 5% i de fleste af medlemslandene (se tabel R4). Desuden fortsatte profitmargenen med at udvides i en r ~kke medlemslande. Endvidere bidrog stigninger i de indirekte skatter eller i taksterne på offentlige tjenesteydelser til et opadgående pres på forbrugerpriserne, især i Tyskland, Grækenland, Spanien, Holland og Portugal. Inflationsforskellene i Fællesskabet blev i 1992 indsnzevret på ny. I lighed med det foregående år var en del af denne indsnævring dog forårsaget af en stigning i Tyskland, hvor inflationen i den vestlige del af landet i gennemsnit var 4% mod 3,5% året for. I den ostlige del var prisstigningerne markant harjere efter en tilpasning af huslejer og andre priser i retning af et mere markedsbestemt niveau. I modsætning hertil faldt inflationen væsentligt i England, fra 5,9% til 3,7%, idet recessionen fortsatte, og arbejdslarsheden steg markant.

20 Boks 1: DEN PRIVATE SEKTORS GÆLDSÆTNING I EF-LANDENE Strukturen i husholdningernes og virksomhedernes aktiver og passiver har vigtige implikationer for forbrugeradfærden og investeringerne og for den aggregerede eftersp~rgsels f~lsomhed for ændringer i renterne. Tallene viser, at der er betydelige variationer i niveauet for den private gzld mellem Fællesska- bets lande. Niveauet for hushoidningernes gældsætning i England er signifikant hajere end i andre EF-lande. Husholdningernes gæld androg i England 78% af bruttoindkomsten i 1990, efter at gælden var steget stærkt i 1980'erne på baggrund af finansiel deregulering, positive indkomstforventninger og stærkt stigen- de priser på aktiver. Meget af denne kort- og langsigtede låntagning var til variable renter. I modsætning hertil androg husholdningernes lån 45 % af indkomsten i Frankrig og 37 % i Tyskland. I begge disse lande er hovedparten af lånene langsigtede og til faste renter. En konsekvens af den h~je gældsrate for hushold- ningerne i England - som i 1990 blev forværret af h0je nominelle rentesatser - er et niveau for rentebetalin- ger i forhold til indkomsten et godt stykke over niveauet andre steder i Fællesskabet og markant over 1 niveauet i slutningen af 1970'eme (se figuren nedenfor). Husholdningernes rentebetalinger På aktivsiden har bevægelser i ejendomsværdien - en vigtig del af husholdningernes samlede formue - også varieret betragteligt. Huspriserne er steget betragteligt i Tyskland i de seneste år, med omkring 30% siden I Frankrig er priserne faldet noget i 1991 og 1992 efter h0j vækst i de tidligere år. I England har kombinationen af h~je renter og afdæmpet aktivitet resulteret i store fald i huspriseme, som er faldet med 14% siden hajdepunktet i Over 1 million husholdninger er nu i en situation, hvor værdien af deres ejendom er mindre end den udestående prioritetsgæld.

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK 18. december 2003 STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK I. GENERELLE PRINCIPPER Ved tiltrædelse af Den Europæiske Union

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union Amsterdam, den 16. juni 1997 (97/C 236/03) På grundlag af den enighed, der blev

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2016 COM(2016) 294 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Spanien ikke har truffet

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2011

ECB Månedsoversigt Marts 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. marts 2011 at fastholde s officielle renter. De data, som er blevet tilgængelige siden mødet

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2011

ECB Månedsoversigt September 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. september 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj og vil

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2014

ECB Månedsoversigt September 2014 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.10.2004 KOM(2004) 690 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN KONVERGENSBERETNING 2004 (udarbejdet

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Årets investeringsforening 2014

Årets investeringsforening 2014 Nykredit Invest i 2014 Investeringsforeningen Nykredit Invest blev Årets investeringsforening 2014 Kåret af Morgenavisen Jyllands-Posten i samarbejde med Dansk Aktie Analyse Nykredit Invest i 2014 Nomineret

Læs mere

UDVALGET AF DIREKTIONSFORMÆND FOR CENTRALBANKERNE I DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS MEDLEMSSTATER. ARSBERETNING (juli 1990 - december 1991)

UDVALGET AF DIREKTIONSFORMÆND FOR CENTRALBANKERNE I DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS MEDLEMSSTATER. ARSBERETNING (juli 1990 - december 1991) UDVALGET AF DIREKTIONSFORMÆND FOR CENTRALBANKERNE I DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS MEDLEMSSTATER ARSBERETNING (juli 1990 - december 1991) APRIL 1992 ISBN 92-9166-204-6 (PRINT), 92-9166-205-4 (ONLINE) CENTRALBANKCHEFKOMITEENS

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Økonomiudvalget til orientering

Økonomiudvalget til orientering Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING?

ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING? ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING? Oplæg ved høring i Fællessalen, Christiansborg, 21. marts 2009 Niels Thygesen* *Professor i økonomi, Københavns Universitet (emeritus), dr. polit., Medlem af Delors-udvalget

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Læs mere

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser 87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) 10793/16 ECOFIN 675 UEM 261 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Spanien

Læs mere

løbende balancetilpasning i forskellige sektorer, forventningen om en lav kapacitetsudnyttelse og svage udsigter for arbejdsmarkederne.

løbende balancetilpasning i forskellige sektorer, forventningen om en lav kapacitetsudnyttelse og svage udsigter for arbejdsmarkederne. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. maj 2010 at fastholde s officielle renter. s aktuelle renter er fortsat passende. Tages alle

Læs mere

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet.

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 7. oktober 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 295 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern DA DA

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) 10796/16 ECOFIN 678 UEM 264 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Portugal

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi DANSK Kvartalsrapport for 3. kvartal 2007 Udvikling i 3. kvartal 2007 Aktieindeks Værdi Værdi 29.06.07 28.09.07 Ændring i 3.kvt. Afkast i 3.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 476,08 485,83 9,75 2,05% 14,74% OMX

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2007

ECB Månedsoversigt August 2007 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 2. august 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig siden

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK C 345/6 DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK AFTALE af 1. september 1998 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles

Læs mere

D ET EUROPÆISKE MONETÆRE INSTITUT. KONVERGENSRAPPORT Udarbejdet i henhold til artikel 109j i Traktaten om Det Europæiske Fællesskab

D ET EUROPÆISKE MONETÆRE INSTITUT. KONVERGENSRAPPORT Udarbejdet i henhold til artikel 109j i Traktaten om Det Europæiske Fællesskab D ET EUROPÆISKE MONETÆRE INSTITUT KONVERGENSRAPPORT Udarbejdet i henhold til artikel 109j i Traktaten om Det Europæiske Fællesskab Marts 1998 Det Europæiske Monetære Institut, 1998 Postfach 16 03 19, D-60066

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK

DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) omfatter ECB og alle EUmedlemsstaternes centralbanker. Hovedmålet for ESCB er at fastholde prisstabilitet. For at nå sin primære

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DET TALTE ORD GÆLDER Verdensøkonomien er i fremgang. Opsvinget er forsigtigt, og selv om nøgletallene

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk 20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten

Læs mere