KOMITEEN AF DIREKTIONSFORMÆND FOR CENTRALBANKERNE I DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS MEDLEMSSTATER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMITEEN AF DIREKTIONSFORMÆND FOR CENTRALBANKERNE I DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS MEDLEMSSTATER"

Transkript

1 KOMITEEN AF DIREKTIONSFORMÆND FOR CENTRALBANKERNE I DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS MEDLEMSSTATER APRIL 1993

2 ISSN (PRINT), ISBN (ONLINE) ISSN

3 CENTRALBANKCHEFKOMITEENS MEDLEMMER A. Verplaetse E. Hoffmeyer H. Schlesinger E. Christodoulou Nationale Bank van Belgiel Banque Nationale de Belgique Danmarks Nationalbank Deutsche Bundesbank Bank of Greece Banco de Espaiia J. de Larosikre M. Doyle C. Ciampi P. Jaans W. Duisenberg ** M. Beleza R. Leigh-Pemberton Banque de France Central Bank of Ireland Banca d' Italia Institut Monétaire Luxembourgeois De Nederlandsche Bank Banco de Portugal Bank of England Et medlem af EF-Kommissionen indbydes som regel til at deltage som observat~r i Centralbankchefkomiteens marder. * ** Efterfulgte M. Rubio med virkning fra den 18. juli Efterfulgte J. Tavares Moreira med virkning fra den 4. maj 1992.

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OG VURDERING... 1 I. 1. Pengepolitik med spændinger på valutamarkedet som baggrund Målszetningerne for pengepolitikken i Forberedende arbejde for overgangen til anden og tredje fase af Den Dkonomiske og Monetære Union... 6 DEN OKONOMISKE UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF PENGEPOLITIKKEN Den okonomiske baggrund for pengepolitikken Den monetzere udvikling og valutakursudviklingen Dkonomiske udsigter og sporgsmål for pengepolitikken Udviklingen på markedet for den private ECU II. PENGEPOLITISKE INSTRUMENTER OG PENGEPOLITISK STYRING I MEDLEMSLANDENE Hovedinstrumenter Hovedprocedurer Signalering af pengepolitiske hensigter III. INSTITUTIONELLE RAMMER FOR MEDLEMSLANDENES CENTRALBANKER Statutter og uafhængighed Centralbankernes mål og opgaver Udforelsen af penge- og valutakurspolitik Udnævnelsesprocedurer for centralbankchefer Fremtidige ændringer i centralbanklovgivningen IV. CENTRALBANKCHEFKOMITEENS AKTIVITETER OG FOR- BEREDELSE AF OVERGANGEN TIL 0MU Centralbankchefkomiteens aktiviteter Forberedelse af overgangen til anden og tredje fase af 0MU ANNEKS I: ÆNDRINGER I PENGEPOLITISKE INSTRUMENTER OG PROCEDURER SIDEN BEGYNDELSEN AF F0RSTE FASE ANNEKS II: FÆLLESSKABETS CENTRALBANKERS INSTITU- TIONELLE STATUS FORKORTELSER OG SYMBOLER... 90

6

7 Oversigt over tabeller. figurer og bokse (Forkortelser og symboler anvendt i tabeller og figurer er anfurt på side 90) Tabeller (a) Teksttabeller 1. 0konomiske og finansielle indikatorer for Fællesskabet Produktionsgab og cykliske forskelle Monetzre aggregater: Målsætning og resultat Indikatorer for kumulative ændringer i konkurrenceevne Finansielle markeder for ECU Pengepolitiske instrumenter og procedurer Institutionelle rammer for medlemslandenes centralbanker Centralbankfinansiering af offentlig sektor Figurer Referencetabeller BNP i faste priser Arbej dsl0shedsprocenter Forbrugerpriser bnomkostninger pr. beskæftiget Den offentlige sektors balance Betalingsbalancens Irabende poster Monetære aggregater i bred forstand Realvækst og inflation i Fællesskabet Kursen på US-dollar og japanske yen over for D-mark Den offentlige sektors budgetmæssige stilling Korte rentesatser Lange rentesatser Officielle eller centrale rentesatser Valutakurser over for D-mark Organisationsdiagram for Centralbankchefkorniteen Bokse 1. Den private sektors gældsætning i EF-landene Inflationsudviklingen på sektorniveau Indlån over landegrænserne Skæringsdatoen for data. der fremgår af denne rapport. var 28. februar 1993.

8

9 INDLEDNING OG VURDERING Dette er Centralbankchefkomiteens anden årsberetning, som beskriver Komiteens aktiviteter samt de monetzre og finansielle forhold i Fzllesskabet i Arsberetningen er udarbejdet i overensstemmelse med Komiteens mandat som angivet i den zndrede Rådsbeslutning af 12. marts Det seneste år har vzret et af de mest udfordrende for samarbejdet mellem centralbankerne i EF's medlemsstater. Udviklingen på penge- og kapitalmarkederne, iszr i forbindelse med turbulensen på valutamarkederne i andet halvår 1992, har domineret arbejdet og drraftelserne i Komiteen. Samtidig har Komiteen efter underskrivelsen i februar sidste år af Traktaten om Den Europziske Union i Maastricht taget de frarste skridt med henblik på at fastlzgge betingelserne for implementeringen af Traktaten på det monetzre område. Dette ar- bejde har iszr vedrrart forberedelse af etableringen af Det Europziske Monetzre Institut (EMI), som vil overtage opgaverne fra Centralbankchefkomiteen, når denne opl~ses ved udgangen af PENGEPOLITIK MED SPÆNDINGER PÅ VALUTAMARKEDET SOM BAGGRUND Som understreget i årsberetningen fra sidste år konkluderede Centralbankchefkomiteen i forbindelse med den årlige fremadrettede vurdering af intentionerne for pengepo- litikken i 1992, at de nationale myndigheders planlagte pengepolitik sigtede mod en yderligere reduktion af inflationen i Fzllesskabet. Selv om den gennemsnitlige forbrugerprisstigning i Fzllesskabet faldt fra 5,1% i 1991 til 4,3% i 1992, ville man normalt have forventet en mere markant reduktion givet gunstige ydre påvirkninger og den fortsat svage aktivitetsud- vikling i Fzllesskabet (se tabel 1 og figur 1). Produktionen i Fzllesskabet under ét steg kun 1,1% i 1992, hvilket delvis afspejlede den uventede forlængelse af afmatningen i resten af verden, men også den svage indenlandske eftersprargsel i de fleste af F~llesskabets lande. På tidspunktet for den årlige vurdering af intentionerne for den nationale politik noterede Komiteen en række potentielle risici, hvoraf nogle efterfralgende hurtigt realiseredes, herunder isavr at forhåbningerne om en tidlig opgang i den rakonomiske aktivitet fortone- de sig, at planerne om budgetmzssig konsolidering ofte viste sig svære at realisere, og at lran- omkostningerne i nogle lande fortsatte med at stige i et forholdsvist hurtigt tempo. Endvidere gjorde den accelererende vzkst i pengemavngden og det vedvarende indenlandske pres på prisniveauet det nradvendigt at stramme pengepolitikken i Tyskland ved udgangen af I den frarste del af 1992 ogedes pengernzngdevavksten i Favllesskabet, og de monetzre aggregater afveg fra deres målsztning i en r~kke af landene. Mens renteforskellene forblev små, var der en tendens til, at niveauet for de korte renter bevzgede sig opad.

10 -2- TABEL 1 : 0KONOMISKE OG FINANSIELLE INDIKATORER FOR FÆLLESSKABET BNP i faste priser (b) Kilde: Nationale data, BIS. (a) Skmn. (b) Beregnet på basis af 1989 BNP-vægte udtrykt i 1989 PPP-valutakurser. (c) Beregnet på basis af 1989 forbrugsvagte udtrykt i 1989 PPP-valutakurser. (d) 3-måneders indenlandsk pengemarkedsrente. (e) Rente på statsobligationer eller offentlig sektors obligat~oner. Med den fortsat svage okonomiske aktivitet steg bekymringen for, om den pengepolitiske stramningsgrad var passende i lande, som havde opnået markante fremskridt med hensyn til at begrænse inflationen, og hvor arbejdslosheden steg hurtigt. Et vendepunkt blev nået i begyndelsen af juni 1992, da den snævre danske forkastelse af Maastricht-traktaten udlarste stigende uro på valutamarkederne i Fællesskabet. Forholdene på pengemarkedet blev hurtigt mere uensartede. I Tyskland forblev pengepolitikken stram, og markedsrenterne formindskedes forst fra midten af september i forbindelse med justeringen af den italienske lire. Med henblik på at opretholde den tætte valutakursbinding til D-marken afspejlede ændringerne i Belgien og Holland i centralbankernes pengemarkedsrenter bevægelserne i de tyske rentesatser. Alle andre lande i fastkurssamarbejdet (ERM) var i lobet af andel halvdel af året konfronteret med et - til tider alvorligt - pres på deres valutaer. Med henblik på at imodegå valutakursspændingerne hævede landene i varierende omfang og på forskellige tidspunkter de officielle rentesatser. Resultatet af den danske folkeafstemning i juni var kun en katalysator for de folgende begivenheder, som kulminerede i september 1992 med den mest alvorlige krise for det Europæiske Monetære System (EMS) siden systemets begyndelse. Inden for kort tid gen- nemfortes to valutakursjusteringer og suspension for to valutaer fra fastkurssamarbejdet. De foregående års bemærkelsesværdige stabilitet i valutakursforventningerne forsvandt inden for en kort periode og blev fulgt af omfattende valutamarkedsspekulationer. I forste omgang blev valutaer, som forekom sårbare i lyset af den indenlandske okonomiske situation, udsat for et stærkt pres. Da spændingerne imidlertid spredte sig til andre valutaer, begyndte situationen på valutamarkedet at vise tegn på et rent spekulativt betonet pres, hvor kortsigtede uberettigede valutakursforventninger virkede selvforstærkende.

11 FIGUR 1: REALVÆKST OG INFLATION I FÆLLESSKABET Procent ) - 5 Realvzkst i BNP Procent I I I I I I I \ \ -+---N \ - \ N 0 \ \ 0 -\ \- ----A ----_ Forbrugerprisstigning o ) Sk0n for realvzckst i BNP i 1992 Der er ingen tvivl om, at den stigende turbulens på valutamarkedet efter den danske afstemning blev forstærket af en række sammenfaldende begivenheder, herunder at dollaren faldt betydeligt i forhold til europæiske valutaer, at uroen voksede på de nordiske valutamarkeder, og at markederne tilsyneladende blev mere opmzrksomme på myndigheder- nes håndtering af spændingerne på valutamarkedet, der blev opfattet som utilstrækkelig koor- dineret. Mere fundamentalt var der to væsentlige faktorer bag krisen på valutarnarkedet. For det forste var perioden på fem år med stabile valutakurser ikke udnyttet tilstrække- ligt til at underbygge de eksisterende centralkurser gennem en korrektion af akonomiske uba- lancer og stærkere tiltag i retning af storre okonomisk konvergens. Tværtimod gav betydelige budgetunderskud i et stort antal af Fzllesskabets lande anledning til fortsat mangel pa balance mellem finans- og pengepolitikken, og den utilstrækkelige konvergens mod et lavt inflations- niveau havde forårsaget markante ændringer i landenes konkurrenceevne. Med tegn på svin- dende folkelig opbakning til Maastricht-traktaten i tiden op til den franske folkeafstemning afsvækkedes markedernes tillid til myndighedernes forpligtelse til at opretholde de eksisteren- de centralkurser og til opnåelse af konvergens i overensstemmelse med traktatens kriterier. Den franske folkeafstemning blev således en referencedato for en mulig kursjustering.

12 Den anden grundlzggende årsag til krisen på valutamarkedet var, at i lobet af 1992 blev den vedvarende svage konjunkturudvikling og de forringede udsigter til en opgang i stigende grad anset som en forvzrring af det dilemma for den okonomiske politik, som fandtes i de lande, hvor inflationen var blevet reduceret markant, men hvor forholdene på ar- bejdsmarkedet var forvzrret. I disse tilfzlde blev det renteniveau, som var nodvendigt for at opretholde valutaens centralkurs i ERM, i stigende grad anset for at vzre i modstrid med den indenlandske okonomis behov, iszr eftersom realrenten steg i takt med forbedringen af udsigterne for inflationen. Konflikten mellem den eksterne og den interne målsztning blev illustreret ved gentagne opfordringer til lavere renter, både i de pågzldende lande og i Tyskland som folge af sidstnzvntes betydning for penge- og valutakurssituationen andre steder i Fzllesskabet. Givet pris- og lonudviklingen samt finanspolitikken blev det dog i Tyskland anset, at der var begrznset mulighed for rentenedszttelser. På den anden side var der en opfattelse i markedet af, at der var grænser for nogle landes myndigheders villighed til at hæve renterne i forsvaret af pariteterne - iszr i de tilfzlde, hvor den svage okonomiske situation og et hojt niveau af privat ogleller offentlig g ~ld gjorde okonomierne folsomme over for zndringer i renterne. Alle fzllesskabslande, hvis valutaer var udsat for pres, anvendte en kombination af tre instrumenter: Muligheden for bevzgelser inden for ERM-båndene blev i vidt omfang udnyttet, intervention blev foretaget i et hidtil uset omfang, og renterne blev tilpasset, dog i varierende omfang og på forskellige tidspunkter. Nogle lande strammede administrationen af eksisterende kapitalrestriktioner, og i et enkelt tilfzlde gennemf~rtes midlertidige tiltag med henblik på at straffe "short-selling" af valutaer finansieret gennem "swaps". Selv om vurderingen af den seneste turbulens på valutamarkedet endnu ikke er afsluttet, er der i Centralbankchefkomiteen enighed om, at EMS - som en mekanisme til fremme af et tzttere monetzrt samarbejde forende til en zone af monetzr stabilitet - er en fordel for alle Fzllesskabets lande, og at genskabelse og opretholdelse af trovzrdighed i systemet er et meget vigtigt mål. For at nå dette mål skal to forudsztninger vzre opfyldt. For det forste er det nodvendigt for at opretholde centralkursernes trovzrdighed, at den underliggende okonomiske situation er sund, og at den overbevisende bliver understottet gennem den nuvzrende og fremtidige makrookonomiske politik. Systemet skal forblive fleksibelt, og valutakursjusteringer kan vzre nodvendige, hvis der opstår stiarre okonomiske ubalancer. En kursjustering er dog ingen patentlosning, og den vil derfor ikke fjerne behovet for en underbyggende stabilitetsorienteret politik. For det andet har erfaringen vist, at med fuldstzendig frie kapitalbev~gelser kan der opstå et massivt spekulativt pres, selv i situationer hvor centralkurserne er understottet af en sund og stabil indenlandsk okonomi. I sådanne tilfzlde må forsvaret af valutakurserne hvile på tzt samarbejde i overensstemmelse med de enkelte landes pengepolitiske forpligtelse til prisstabilitet, som er en foruds~tning for vedvarende valutakursstabilitet. De institutionelle skridt, som er taget i en rzkke medlemsstater med henblik på at 0ge deres centralbankers uafhzngighed, kan blive et meget nyttigt element til forogelse af

13 pengepolitikkens trovzerdighed. På denne baggrund vil Centralbankchefkomiteen fortszette sine drraftelser om EMS-samarbejdet. Da Centralbankchefkomiteen i december 1992 vurderede intentionerne for den nationale pengepolitik i 1993, var der ikke alene meget usikre udsigter for verdensrakonomien samt for vzeksten og det inflationzere pres i Fzellesskabet, men tillige fornyede spzendingerne på valutamarkederne som viste, at en mere vedvarende ro endnu ikke var blevet genoprettet i EMS. Det blev skrannet, at Fzellesskabets reale BNP ville vokse med stort set den samme lave vzkstrate som for de foregående to år, og til trods for denne svage aktivitet forventedes inflationen i Fzllesskabet kun at ville falde moderat. Der var fuldstzendig enighed i Centralbankchefkomiteen om, at pengepolitik- ken fortsat må være rettet mod det mellemfristede mål om at opnå og opretholde prisstabilitet i hele Fzellesskabet. Pengepolitikken kan kun nå dette mål, hvis den bliver udfrart håndfast. Erfaringen har vist, at effekten for den rakonomiske vzkst af en for tidlig lempelse af pengepolitikken hurtigt forsvinder og opvejes af byrdefulde rakonomiske omkostninger på langt sigt. Derfor har Centralbankchefkomiteen understreget behovet for en mellemfristet orientering af pengepolitikken, der sikrer en yderligere nedgang i inflationen, uden at begrzense mu- lighederne for en bzeredygtig opgang i vzeksten. Som understreget i årsberetningen fra sidste år afhaenger effektiviteten af pengepolitikken i vcesentlig grad af tilstrækkelig stratte fra finanspolitikken og lranudviklingen. Der er et presserende behov for at forbedre balancen mellem finanspolitikken og pengepolitikken i en rzekke af medlemslandene. Til trods for de forringede vzekstudsigter for 1993 brar sigtet mod budgetmzessig konsolidering ikke tabes. Dette er iszr vigtigt i lyset af Maastricht-traktaten, som understreger behovet for finanspolitisk disciplin, og som fastlcegger en referencevzerdi for budgetunderskuddet på 3% af BNP til at hjzelpe i vurderingen af, om finanspolitikken er bæredygtig. Ifralge det seneste offentliggjorte skran fra EF-Kommissionen forventes budgetunderskuddet i hele Fællesskabet at stige til 5 314% af BNP i 1993, hvilket er et halvt procentpoint over sidste års niveau, som allerede dengang var uholdbart. De nradvendige skridt i retning af budgetmzessig konsolidering skal tages nu, hvis trovzerdigheden af medlemslandenes politik og kravene ifralge Traktaten skal opretholdes, og overbelastningen af pengepolitikken skal undgås. Isser i lande med uforholdsmzessigt store budgetunderskud må man forstzerke indsatsen med henblik på at mindske de strukturelle underskud. I andre lande brar den afdcempede rakonomiske vzkst ikke resultere i stigninger i underskuddene ud over de normale automatiske effekter fra faldende indtcegter og hrajere sociale udgifter. Hertil kommer, at selv om nogle fzellesskabslande havde succes med at begrzense lranstigningerne i 1992, er en markant reduktion af lranstigningstakten stadig nradvendig i de tilfzelde, hvor ar- bejdsomkostningerne stiger i et hurtigt tempo. Desuden må alle medlemslandene fortszette

14 indsatsen for at reducere de strukturelle stivheder på arbejdsmarkederne. Med henblik på at fremme den nardvendige tilpasning af den arkonomiske politik har de fleste af landene efter drarftelser i Fzllesskabet fremlagt konvergensprogrammer. Vigtigheden af hurtigt at opnå en bedre balance mellem finans- og pengepolitikken samt af at styrke den udbudsorienterede politik blev på dramatisk vis understreget af den skuffende arkonomiske og finansielle udvikling i Afgarrende fremskridt på disse områder er nardvendige, ikke kun for at styrke fundamentet for en bzredygtig vzkst, men også for at genoprette trovzrdigheden til valutakursrelationerne mellem Fzllesskabets valutaer. Selv om ansvaret for pengepolitikken forbliver hos de nationale myndigheder, barr styrkelsen i Centralbankchefkomiteen af koordineringen af pengepolitikken også bidrage til en genetablering af trovzrdigheden i ERM, uden hvilken det vil blive meget svzerere varigt at ind- snzvre renteforskellene. De seneste kursjusteringer og bevzgelser i kurserne for de valutaer, som har suspenderet deres ERM-forpligtelse, burde have hjulp.et med til at korrigere effekterne af tidligere ubalancer. Ændringerne i valutakurserne, og især den midlertidige flydning af valutaer, må dog ikke fejlagtigt blive opfattet som havende elimineret begrznsningerne på den indenlandske arkonomiske politik. Den tztte sammensvejsning af Fzllesskabets okonomier og den voksende gensidige afhængighed som farlge af virkeliggarrelsen af det indre marked for personer, varer, tjenesteydelser og kapital efterlader intet alternativ til samarbejde og en tzt koordineret politik. 3. FORBEREDENDE ARBEJDE FOR OVERGANGEN TIL ANDEN OG TREDJE FASE AF DEN OKONOMISKE OG MONETÆRE UNION Efter anmodning fra Rådet for De Europziske Fællesskaber har Centralbank- chefkomiteen ivzrksat det forberedende arbejde med henblik på at etablere betingelserne for implementeringen af Maastricht-traktaten på det monetzre område. Dette forberedende arbejde fokuserer delvis på opgaven med at oprette Det Europziske Monetære Institut og delvis på visse specifikke områder, som er forbundet med det mere fjerne mål om en fzlles pengepolitik, men som krzver en betragtelig forberedelsesperiode. Indtil videre har forberedelserne vedrarrende EM1 primært koncentreret sig om opgaverne for denne nye institution. Nogle af disse opgaver ligger inden for det ansvarsområ- de, som i arjeblikket horer ind under Centralbankchefkomiteen, såsom koordination af penge- politikken, eller som harrer ind under Den Europziske Fond for Monetzrt Samarbejde, såsom administration af EMS-mekanismerne. Målsztningen er inden for disse områder at sikre en gnidningslars overgang til EMI. Desuden overvejer Centralbankchefkomiteen i ojeblikket, hvorledes EM1 bedst kan udfnre sine operationelle funktioner. Disse inkluderer ifarlge statutten for EMI: Funktioner, der for tiden varetages af EMCF; nye funktioner såsom forvaltningen af valutareserver som agent for, og efter anmodning fra, nationale centralbanker; og op-

15 gaver i relation til ECU'en. Med hensyn til det forberedende arbejde med et lzngere tidsperspektiv har Centralbankchefkomiteen identificeret fem hovedområder, som fortjener tidlig opmærksomhed: Statistik, sprargsmål vedrrarende betalingssystemer, trykning og udstedelse af europæiske pengesedler, regnskabsm~ssige sprargsmål og etableringen af informationssystemer. For hver af disse specifikke områder har man etableret nye arbejdsgrupper. Indledningsvis er arbejdet i disse grupper hovedsagelig et sprargsmål om at udveksle oplysninger og vurdere situationen med henblik på at forberede grundlaget for fremtidige beslutninger om, hvorledes man skaber det ngdvendige grundlag for et fælles system. Endelig har man påbegyndt overvejelser med henblik på at klarlægge de væsentligste sprargsmål relateret til hovedlinjerne, instrumenterne og de operationelle procedurer ved en fremtidig fzlles pengepolitik. Det f~rste kapitel i beretningen gennemgår den iakonomiske udvikling og implementeringen af pengepolitikken i I det andet kapitel beskrives de pengepolitiske instrumenter og den pengepolitiske styring, mens det tredje kapitel giver en oversigt over de institutionelle rammer for medlemslandenes centralbanker. Det sidste kapitel gennemgår Centralbankchefkomiteens aktiviteter og forberedelse af overgangen til 0MU.

16

17 I. DEN 0KONOMISKE UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF PENGEPOLITIKKEN 1. DEN 0KONOMISKE BAGGRUND FOR PENGEPOLITIKKEN Efter en stzrk stigning i slutningen af 1980'erne afdzmpedes den rakonomiske vzkst i Fzllesskabet mzrkbart i 1991 og forblev underdrejet i Den dzmpede aktivitetsudvikling afspejlede ugunstige ydre forhold kombineret med svag indenlandsk eftersprargsel. I gennemsnit faldt inflationen yderligere i Fzllesskabets lande i 1992, idet situationen dog fortsat er langt fra det mellemfristede mål om prisstabilitet. Endvidere var omfanget af reduktionen i inflationen forholdsvis begrznset til trods for den udprzgede svage udvikling i EF's importpriser og den mere beskedne vzkst i produktionen end forventet. Inflationens standhaftighed skyldes iszr indenlandske forhold, herunder ikke mindst de stzrke prisstigninger inden for de sektorer af rakonomien, der er beskyttet mod international konkurrence. Forskellene i inflationsraterne mellem Fzellesskabets lande indsnzvredes yderligere i 1992, men denne udvikling kunne delvis henfrares til en reduktion i England og til en stigning i Tyskland, der traditionelt er et lavinflationsland. 1.1 Ydre påvirkninger Vzksten i Fzellesskabets vzsentligste eksportmarkeder forbedredes kun svagt i 1992, hvilket var skuffende i forhold til de tidligere forventninger om en stzrkere eftersprargse1 fra resten af verdenen. Produktionen fortsatte med at stige i USA, selvom vzkstraten var vzsentlig mindre end det, som ville vzre normalt på dette sted i konjunkturcyklen, og opgangen forekom til tider skrrabelig. I lyset af de blandede signaler med hensyn til opsvingets styr- ke og holdbarhed lempede Federal Reserve pengepolitikken ved flere lejligheder i lrabet af året. Usikkerheden vedrrarende den relative styrke af opgangen i USA, og som f~lge heraf den fremtidige udvikling for rentesatserne, bidrog til kraftige udsving i dollarkursen. Tegnene i de frarste måneder af 1992 på stzrkere vzkst gav anledning til en markant stigning i dollaren, men da opsvinget tervede, og den amerikanske pengepolitik blev yderligere lempet, faldt dollaren i forhold til D-marken med 15% mellem april og september. Derefter styrkedes dollaren frem til udgangen af 1992 med 14% efter oplysninger om en stzrkere konjunkturopgang i USA og efter reduktionen i de tyske renter i september (se figur 2). Vzeksten i Japan aftog betydeligt i l~bet af 1992, og priserne på en rzkke formuegoder faldt markant. Pengepolitikken blev på baggrund heraf lempet yderligere, og en finanspolitisk ekspansion blev annonceret i august. EFTA-landene, som aftager omkring en fjerdedel af eksporten fra medlemslandene under ét, var fortsat i recession i 1992 som fralge af effekterne af h ~je realrenter og afdzmpet global eftersprargsel. Råvarepriserne ekskl. olie var i gennemsnit stort set uzndret i 1992 regnet i

18 FIGUR 2: KURSEN PA US-DOLLAR OG JAPANSKE YEN OVER FOR D-MARK Januar 1990 = 100 dollar, og prisen på olie var ligeledes svag. De lave råvarepriser bidrog sammen med den svage eftersprargselssituation til en yderligere reduktion af den internationale inflation. Desuden bidrog den fælles stigning af EF-valutakurserne i forhold til ikke-fællesskabsvalutaer gennem det meste af året til at reducere det inflationære pres i Fællesskabet. Importpriserne faldt i seks fællesskabslande, og i de andre var stigningen mindre end i BNP-deflatoren konomisk udvikling og konvergens i Fællesskabet V~ksten i BNP var fortsat svag i 1992, og den faldt en anelse til 1,1% for EF under ét (se tabel R1 på side 34). Som nævnt ovenfor afspejlede trægheden i den rakonomiske aktivitet til dels den fortsatte globale konjunkturnedgang. Foruden opbremsningen i den eksterne eftersprargsel var den indenlandske eftersprargsel i Fællesskabet også afdæmpet som fralge af afmatningen af de private investeringer og i forbrugseftersprargselen. Tilliden hos forbrugerne og i erhvervslivet faldt på baggrund af hraje realrenter i de fleste fællesskabslande. Opbremsningen var især synlig i Tyskland, hvor aktiviteten i den vestlige del af landet efter et godt frarste kvartal faldt i den resterende del af året, mens der i den rastlige del kun var tale om en beskeden fremgang. Aftagende eftersprargselsvækst i Tyskland bidrog til nedgangen andre steder i Fællesskabet, hvilket var i skarp kontrast til den stzrke handelsfremgang efter genforeningen. Blandt de andre lande, som havde haft en relativ hurtig vækst i 1991, oplevede Spanien og Holland en markant opbremsning. Derimod var der en lille opgang i Frankrig hovedsagelig som fralge af eksportfremgang, idet væksten dog fortsat var et godt

19 stykke under den potentielle. Andre steder i Fællesskabet var aktiviteten fortsat meget svag. I England bidrog det hoje niveau for den private sektors gzeld kombineret med faldende ejendomspriser til en yderligere produktionsnedgang, som dog var mindre end i 1991 (se boks 1). Det svage okonomiske klima i Fællesskabet havde en negativ effekt på forholdene på arbejdsmarkedet, og som et resultat heraf steg arbejdslosheden i næsten alle medlemsstaterne og nåede ved udgangen af året næsten op på 10% i gennemsnit (se tabel R2 på side 34). Forskellene i væksten mellem medlemsstaterne var noget mindre udtalte end i det foregående år, men forskellen mellem niveauet for den faktiske og den trendmæssige produktion forargedes yderligere i 1992 (se tabel 2). TABEL 2: PRODUKTIONSGAB OG CYKLISKE FORSKELLE Kilder: Nationale data, OECD. (a) Uvægtede standardafvigelser. (b) Skan. Den gennemsnitlige inflation i Fællesskabet faldt yderligere fra 5,1% i til 4,3% i 1992 (se tabel R3). Trzegheden i inflationen skyldtes hovedsagelig harjere indenlandske omkostninger og prisstigninger på varer og tjenesteydelser, der ikke handles over landegrzenserne. I disse sektorer af arkonornien er det konkurrencemzessige pres generelt svagere (se boks 2 på side 14). Selv om lonstigningerne i Fællesskabet under ét afdæmpedes, forblev de over 5% i de fleste af medlemslandene (se tabel R4). Desuden fortsatte profitmargenen med at udvides i en r ~kke medlemslande. Endvidere bidrog stigninger i de indirekte skatter eller i taksterne på offentlige tjenesteydelser til et opadgående pres på forbrugerpriserne, især i Tyskland, Grækenland, Spanien, Holland og Portugal. Inflationsforskellene i Fællesskabet blev i 1992 indsnzevret på ny. I lighed med det foregående år var en del af denne indsnævring dog forårsaget af en stigning i Tyskland, hvor inflationen i den vestlige del af landet i gennemsnit var 4% mod 3,5% året for. I den ostlige del var prisstigningerne markant harjere efter en tilpasning af huslejer og andre priser i retning af et mere markedsbestemt niveau. I modsætning hertil faldt inflationen væsentligt i England, fra 5,9% til 3,7%, idet recessionen fortsatte, og arbejdslarsheden steg markant.

20 Boks 1: DEN PRIVATE SEKTORS GÆLDSÆTNING I EF-LANDENE Strukturen i husholdningernes og virksomhedernes aktiver og passiver har vigtige implikationer for forbrugeradfærden og investeringerne og for den aggregerede eftersp~rgsels f~lsomhed for ændringer i renterne. Tallene viser, at der er betydelige variationer i niveauet for den private gzld mellem Fællesska- bets lande. Niveauet for hushoidningernes gældsætning i England er signifikant hajere end i andre EF-lande. Husholdningernes gæld androg i England 78% af bruttoindkomsten i 1990, efter at gælden var steget stærkt i 1980'erne på baggrund af finansiel deregulering, positive indkomstforventninger og stærkt stigen- de priser på aktiver. Meget af denne kort- og langsigtede låntagning var til variable renter. I modsætning hertil androg husholdningernes lån 45 % af indkomsten i Frankrig og 37 % i Tyskland. I begge disse lande er hovedparten af lånene langsigtede og til faste renter. En konsekvens af den h~je gældsrate for hushold- ningerne i England - som i 1990 blev forværret af h0je nominelle rentesatser - er et niveau for rentebetalin- ger i forhold til indkomsten et godt stykke over niveauet andre steder i Fællesskabet og markant over 1 niveauet i slutningen af 1970'eme (se figuren nedenfor). Husholdningernes rentebetalinger På aktivsiden har bevægelser i ejendomsværdien - en vigtig del af husholdningernes samlede formue - også varieret betragteligt. Huspriserne er steget betragteligt i Tyskland i de seneste år, med omkring 30% siden I Frankrig er priserne faldet noget i 1991 og 1992 efter h0j vækst i de tidligere år. I England har kombinationen af h~je renter og afdæmpet aktivitet resulteret i store fald i huspriseme, som er faldet med 14% siden hajdepunktet i Over 1 million husholdninger er nu i en situation, hvor værdien af deres ejendom er mindre end den udestående prioritetsgæld.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union Amsterdam, den 16. juni 1997 (97/C 236/03) På grundlag af den enighed, der blev

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

UDVALGET AF DIREKTIONSFORMÆND FOR CENTRALBANKERNE I DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS MEDLEMSSTATER. ARSBERETNING (juli 1990 - december 1991)

UDVALGET AF DIREKTIONSFORMÆND FOR CENTRALBANKERNE I DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS MEDLEMSSTATER. ARSBERETNING (juli 1990 - december 1991) UDVALGET AF DIREKTIONSFORMÆND FOR CENTRALBANKERNE I DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS MEDLEMSSTATER ARSBERETNING (juli 1990 - december 1991) APRIL 1992 ISBN 92-9166-204-6 (PRINT), 92-9166-205-4 (ONLINE) CENTRALBANKCHEFKOMITEENS

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

NYHEDSBREV JANUAR 2014

NYHEDSBREV JANUAR 2014 NYHEDSBREV JANUAR 2014 MARKEDSKOMMENTAR JANUAR 2014 PFA INVEST - NYHEDSBREV JANUAR 2014 CENTRALBANKERNE SATTE SCENEN FOR DE FINANSIELLE MARKEDER I 2013 2013 blev et år der igen var præget af centralbankernes

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Finans & Råvarer. Specialer:

Finans & Råvarer. Specialer: Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller) Specialist i

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2007 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2007 Aktieindeks Udvikling i 1. kvartal 2007 Værdi Værdi 29.12. 30.03.07 Ændring i 1.kvt. Afkast i 1.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 423,43 443,92 20,49 4,84% 4,84% OMX C20*

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

OECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80. OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr.

OECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80. OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr. OECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80 Summary in Danish OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr. 80 Sammendrag på dansk LEDER JÆVN GENSKABELSE AF BALANCE?

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003O0002 DA 17.02.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 6. februar 2003 om visse krav

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere