Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.
|
|
- Hanne Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk
2 Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende faktor
3 Hvor er vi? Ca. 20% af de unge har ingen ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet folkeskole Mere end 80% vælger en gymnasial uddannelse efter folkeskolen Andelen der begynder en erhvervsuddannelse falder - og et stigende antal gennemfører ikke
4 Samlet set Langt de fleste unge begynder en ungdomsuddannelse efter folkeskolen Langt de fleste, der begynder, færdiggør en gymnasial uddannelse Ca. halvdelen af de, der begynder, færdiggør ikke deres (første) erhvervsuddannelse Målgruppen for de fleste indsatser ift. uddannelse er mindre end 20% af en årgang
5 Reglerne Unge har pligt til at være i uddannelse eller i en aktivitet, der sigter imod, de gennemfører uddannelse. Hvis ikke kan de og deres forældre straffes, fx økonomisk Unge (og ældre) kan pålægges uddannelse
6 Og lidt erfaringer.. På Egtved Skole i Vejle har skolens voksne arbejdet med relationskompetence. I praksis handler det om, at anerkende eleverne og se dem, hvor de er, i stedet for at gå i konflikt, fordi de ikke gør som man ønsker. Det har rykket rigtig meget hos lærerne og pædagogerne, og retorikken har forandret sig. Nogle kan ikke selv se det, fordi de er midt i det, men som leder er jeg ikke i tvivl. Hvor udgangspunktet før kunne være, at der var noget galt med den og den elev, taler man nu om, hvad man selv kan gøre for at få bedre relationer til eleverne
7 Med andre ord Vi ved, at en motivation og anerkendelse er grundlæggende for at kunne lære. Alligevel opererer regelsættet med en udstrakt brug af tvangsforanstaltninger
8 Vores forskning viser, at en mulig konsekvens er, at unge mennesker bliver presset ind i uddannelser, som de ikke ønsker eller som de ikke har forudsætninger for at gennemføre
9 Retorikken om Unge uden uddannelse Det er et individuelt anliggende på alle måder Det er den enkelte unge, det er galt med Der er fokus på de unges mangler Refleksreaktion: De har brug for treatment Det skal være individuelt udformet og formidlet Grundlæggende tankefigur: De unge skal tilpasses de eksisterende forhold Fejl og mangler i systemet selv, er sjældent på dagsordenen
10 Spørgsmålet er, om det er en adækvat tilgang, hvis målet er, at unge skal bringes til at foretage et kvalificeret uddannelsesvalg For: Hvor sidder motoren i uddannelsesvalget?
11 Rational choice v. Coleman ( ) Mennesket foretager sine valg efter en bevidst kalkule over, hvordan det objektivt set får den største fordel Mennesket er individualistisk i forfølgelsen af egne mål Valg skal forstås i forlængelse af økonomi: Investeringer skal give størst muligt afkast Mennesket er et homo economicus
12 Rational choice v. Coleman (fortsat) Valg og fravalg er altid bevidste og rationelle Mennesket er i stand til at overskue alle valgmuligheder og alle deres konsekvenser Teorien opererer ikke med, at der kan være drivkræfter i aktørens valg, der ikke er umiddelbart tilgængelige for bevidstheden Den sociale verdens funktionsmåde er fuldstændig gennemskuelig
13 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Mål for vejledning 1. Vejledningen efter denne lov skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Stk. 2. Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. Stk. 3. Vejledningen skal inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige forudsætninger, herunder uformelle kompetencer og hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesforløb, som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende. Stk. 4. Vejledningen skal bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den enkelte elev eller studerende fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte.
14 - eller med andre ord Det antages, at de unge med skyldig hensyntagen til deres egne objektive potentialer og arbejdsmarkedets objektive behov kan bringes til en bevidst afklaring af deres uddannelsesvalg før det foretages
15 Kulturel frisættelse v. Ziehe Traditionen har ingen værdi Kulturen skal skabes Identiteten skal afprøves og skabes Det kan forstås som en mulighed og det er en nødvendighed Valget uddannelsesvalget kan forstås som en udfordring af en prøverealitet
16 Simonsens fortolkning af Ziehe Nutidens unge føler ikke, at de har et sikkert ståsted, der giver dem en fast identitet. De bruger megen energi og tid på at fundere over, hvem de er. Deres konstante søgen efter identitet afspejler sig også i deres valg af uddannelse. De vælger uddannelse efter dens potentialer til at give dem en identitet snarere end efter dens faglige indhold. Det skaber nye udfordringer for uddannelsesinstitutionerne (Birgitte Simonsen i tidskriftet Ungdomsforskning, september 2000)
17 Uddannelsesvalget Skal bidrage til udvikling af individuel identitet ikke nødvendigvis en faglig Skal bidrage til at skabe orden i en verden, der af den unge opleves som kaotisk og uoverskuelig Skal tilfredsstille individuelle behov Skal få tilfredsstille her-og-nu behov
18 Uddannelsessystemet må tilpasses den enkelte elev så: Det kan tilfredsstille de unges umiddelbare behov Det kan bidrage til det individuelle identitetsarbejde Det skal bidrage til den unges behov for selvrealisering og selvaktualisering Reform 2000
19 Pratikteoretisk tilgang til forståelse af uddannelsesvalget v. Bourdieu ( ) En illustration: Kender du til en uddannelse, som du aldrig har tænkt på at søge? Hvorfor har du aldrig tænkt på at søge den uddannelse?
20 Uddannelsesvalget skal forstås på baggrund af de unges habitus : Der findes klasser af livsomstændigheder, der producerer klasser af opførsel (uddannelsesvalg, vurderinger af det mulige hhv. det umulige, smag, sprog etc.) Klasse er et spørgsmål om praktikker. Valg og fravalg er et spørgsmål om habitus
21 Konsekvenser ift. uddannelsvalget: Valget af uddannelse er en funktion af klassetilhørsforhold Uddannelsesvalget sker som praktisk - og ikke et rationelt valg (forstået i forlængelse af rational choice) Dermed er uddannelsesvalget resultat af en proces For den enkelte kan valget være helt rationelt. Rationalitet er relationel
22 Opsamling Mennesket er et objektivt rationelt handlende væsen. Uddannelsesvalget er baseret på objektive kalkuler, og det kan dirigeres ved hjælp af passende stimuli (Coleman). Mennesket vælger uddannelse fordi valget bidrager til identitetsarbejdet og giver øjeblikkelig subjektiv tilfredsstillelse (Simonsen) Mennesket er et socialt væsen, og uddannelsesvalget er funderet i et praktisk levet liv habitus (Bourdieu)
23 Kombinationsprojektet ( ) Samarbejde mellem højskoler, erhvervsskoler og UU For unge der gentagne gange er faldet fra Højskoleophold som middel til at komme i gang igen Evalueringen viser, at 84% er kommet i gang med uddannelse eller arbejde efter højskoleopholdet Se
24 Kombinationsprojektet - kontekst 95 % målsætning Ungepakke II: Pligt til uddannelse og beskæftigelse i Vejledningslov: politisk instrument stok : fratagelse af ungdomsydelse Lovpligtig uddannelsesplan Lovpligtig vejledning Lovpligtig opfølgning på uddannelsesplan i fald de unge dropper ud af ungdomsuddannelse 24
25 Om TID som faktor i uddannelsesvalg Hvilke opfattelser af tid er der på spil og for hvem? Politisk forståelse af tid Levende tid Med inspiration fra Momo af Michael Ende 25
26 Reaktion på politisk forståelse af tid I Problemet er også, altså Vi bliver simpelthen presset ud i at skulle vælge alt, alt for tidligt, synes jeg. Og vi bliver presset og presset og presset og presset. Og det hjælper ikke noget, fordi det koger over i hovederne på os, og vi kan ikke tage stilling til det, når vi er år gamle. Altså Det er urimeligt! (Højskoleelev) 26
27 Reaktion på politisk forståelse af tid II Altså selvfølgelig skal man finde ud af, hvad man vil. Og det er også, altså selvfølgelig, det er jo en vigtig ting. Det er jo resten af vores liv, ikke? Men det er ligesom om, at presset bare bliver lettet [på højskolen], bare en lille smule. Fordi at det fylder så meget. Og folk omkring en, får det til at fylde så meget for en. Altså, at det er en bekymring for dem, at man ikke ved, hvad man vil om 10 år. Altså, slap dog af! (Højskoleelev) 27
28 Reaktion på politisk forståelse af tid III Højskoleelev om uddannelsesplaner: Hader dem! Fordi, de er simpelthen så ubehagelige. Vi er blevet mødt med dem siden 7. klasse, og jeg har hadet det så meget, fordi når man ikke ved det, og man skal fortælle, hvad man skal lave fem år frem, så er det bare shit! Jeg har fandeme fældet mange tårer over de der uddannelsesplaner (Højskoleelev) 28
29 Hvordan kan vi forstå tid i uddannelsespolitikken? Linearitet uddannelsesvalget kan styres og planlægges via rational planlægning (uddannelsesplan) Orientering mod fortid og fremtid 29 Evaluere fortiden (den tid som er gået) Fastlægge mål for fremtiden (den tid som kommer) Tidsmonitorering (UU vejledere som controllere af uddannelsesprojektet) Tid som en knap ressource
30 Politisk tid - logikker Rational choice Economic man Ydre motivation (nytte cost-benefit) Effektivitet som underliggende værdi Målrationalitet Taylorisme i forhold til mennesker? 30
31 En anden elev om tid Det er bare som om, at man kan åbne sig mere for dem (de voksne) her. De er altid opmærksomme på, hvordan man har det. Og det føler jeg, at det er ved alle personer, at de har det sådan. Er der det mindste, så griber de fat om det, som det er og hjælper og gør alt, hvad de kan. Sætter deres tid af for at gøre det så godt for os som muligt. (Elev) 31
32 Fordybelse Tidslomme? Generhvervelse af nu et? Legitimeret mellemrum (pause retreat) At blive mødt hvor man er og som man er (Mulighed for at være til stede uden at skulle redegøre for tidligere roller og fremtidige planer) Fællesskab 32
33 Tidslomme - logikker Humanistisk psykologi Kreativitet Fri vilje Vækst Indre motivation Dannelse gennem deltagelse i fællesskab 33
34 Betydninger Målrationalitet: >< Tidslomme Ængstelse >< Glæde Stress >< Flow Ydre pres >< Indre Motivation 34
35 Under alle omstændigheder Resultaterne fra Kombinationsprojektet peger på, at en grundlæggende forudsætning for at unge mennesker bliver i stand til at kunne foretage et kvalificeret uddannelsesvalg er, at det ikke sker under pres Uddannelsesvalget må forstås som en proces ikke en enkeltstående hændelse
36 Hvad skal man dog stille op? Skabe forudsætninger for, at de unge bliver i stand til at foretage et kvalificeret uddannelsesvalg Indebærer at man må anerkende, at valget er en proces Undersøge om det altid er de unge, den er helt gal med Overveje på hvilken forestilling om valg og tid, man agerer som professionel
37 Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk
Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk
Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne
Læs mereUnge uden uddannelse hvorfor, og hvem er de?
Unge uden uddannelse hvorfor, og hvem er de? Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Nogle udgangspunkter Om tid At forstå uddannelsesvalget Erhvervsuddannelsesreformen Hvad er det reformen vil
Læs mereFlere unge i erhvervsuddannelse
Flere unge i erhvervsuddannelse Smartskills.nu Kick off-seminar Viborg 3. oktober 2016 Docent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda Udgangspunkter Ambitionerne Uddannelsesvalg et elevperspektiv
Læs mereBourdieu inspireret forskning der. Unge, valg og vejledning
Bourdieu inspireret forskning der omhandler: Unge, valg og vejledning Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU/Aarhus Universitet Tre aktuelle teoretiske perspektiver
Læs mereElevrekruttering unges valg og søgemønstre i erhvervsuddannelse
Elevrekruttering unges valg og søgemønstre i erhvervsuddannelse BYDÆKKENDE NETVÆRK for Uddannelsesansvarlige. Københavns Kommune, SUF Docent Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Dagens program
Læs mereERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk
ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af
Læs mereTilbud om undervisning i 10. Klasse
Selvevaluering - kapitel 6 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Tilbud om undervisning i 10. Klasse Ifølge friskolelovens
Læs mereUnges valg af erhvervsuddannelse - eller fravalg af samme
Unges valg af erhvervsuddannelse - eller fravalg af samme Kommunernes landsforening Uddannelsestræf 29. og 30 november 2016 Docent Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Dagens program Status
Læs mereDropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?
Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre
Læs mereForskningsbaggrund. Kombinationsprojektet overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse -
Forskningsbaggrund Kombinationsprojektet overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - http://ffd.dk/paedagogiskudvikling/kombinationsprojektet 2 Kombinationsprojektet TID Forskellige tidsopfattelser
Læs mereElevtrivsel og fastholdelse
Elevtrivsel og fastholdelse Temadag om erhvervsrettet uddannelsesmiljø. Februar 2016 Docent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Et helikopterperspektiv Agenda Rammesætning Om Tid Om Overgange Om
Læs mereElevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet
Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,
Læs mereKUU- hverdag og praksis Seminar for kontaktpersoner og KUU-ledere 19.-20. april 2016
KUU- hverdag og praksis Seminar for kontaktpersoner og KUU-ledere 19.-20. april 2016 Docent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Om oplægget Agenda KUU - Erhvervsuddannelsesreformen Situationen
Læs mereMUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år
MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereWORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE?
WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE? Peter Koudahl Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU koudahl@dpu.dk
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereDen uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser
Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereErhvervsuddannelsesreform hvorfor nu det?
Erhvervsuddannelsesreform 2013 - hvorfor nu det? Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Dagens oplæg Facts Problemer og deres løsninger historisk Dilemmaer At forstå uddannelsesvalg Frafald og fastholdelse
Læs merelyst til at lære arbejde
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse 3. KVARTAL 2014 Kvartalsrapport 3. kvartal 2014 Kvartalsrapporten for 3. kvartal kan give
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereGør fleksuddannelsen mere fleksibel
Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget
Læs mereHvad virker i erhvervsuddannelserne?
Hvad virker i erhvervsuddannelserne? Konference: Ny Viden om Erhvervsuddannelserne 1. og 2. marts 2016 Docent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet FoU-miljøet på Nationalt Center for Erhvervspædagogik
Læs mereUU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes
Læs mereBILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE
PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.
Læs mereEfterspørgselsorienteret uddannelse og kvalitet
Efterspørgselsorienteret uddannelse og kvalitet Skab fremtid Konference om uddannelsesindsatsen 3.-4. september 2008, Nuuk Jørgen Rafn Roskilde Universitetscenter rafn@ruc.dk Oplæggets indhold Livslang
Læs mereMålsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011
Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereUDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE
UDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE PROCEDUREBESKRIVELSE - HVAD, HVEM & HVORNÅR Denne folder er et opslagsværk, hvor du kan orientere dig om opmærksomhedsområder, vurderingskriterierne, mulige tiltag
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål November 2016
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereDelegations- og kompetenceplan for Beskæftigelses- & Integrationsudvalgets område
Delegations- og kompetenceplan for Beskæftigelses- & s område Vedtaget på Beskæftigelses- & s møde d. 22. januar 2018. Hensigtserklæringer og målsætninger Kompetence skal i videst muligt omfang delegeres
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Kvartalsrapport for 4. kvartal 2016
Ungdommens Uddannelsesvejledning Kvartalsrapport for 4. kvartal 2016 1 UU Rebild udarbejder hvert kvartal en kvalitetsrapport over den aktuelle vejledningsindsats, der ydes. Rapporterne indeholder de samme
Læs mereIdentifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.
Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og
Læs mereFRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.
FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereNotat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU
Notat 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering Modtager(e): BSU Orientering om uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale
Læs mereElevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen
Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk
Læs mereDenne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte
Denne Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier Barrierer - Støtte Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Vurdering af uddannelsesparathed... 4 Elevens faglige forudsætninger:... 4 Elevens personlige forudsætninger:...
Læs mereBrobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018
Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle
Læs mereStrategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015
Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (uddrag)
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mereHVAD ER PLANEN? KUI-konference 27. november. Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk CVR:
HVAD ER PLANEN? KUI-konference 27. november Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk uudk@uudanmark.dk CVR: 32 91 78 01 BEDRE VEJE TIL UDDANNELSE OG JOB EKSPERT- UDVALGET LOV OM KOMMUNAL UNGEINDSATS
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 05-10-2016 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereCHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER
CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mere10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV
10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV 10. Aabenraa finder det vigtigt, at alle elever får de bedste betingelser for at starte og fuldføre en ungdomsuddannelse efter 10. klasse.
Læs mereReferat. Dimensioneringsudvalg. Møde nr.: 2 Dannet den: Fredag den 04-10-2013 Mødedato: Tirsdag den 01-10-2013 Mødetidspunkt: 12:00-13:00 Mødested:
Referat Dimensioneringsudvalg Møde nr.: 2 Dannet den: Fredag den 04-10-2013 Mødedato: Tirsdag den 01-10-2013 Mødetidspunkt: 12:00-13:00 Mødested: Inkaværelset Sct. Bendtsgade 1, 4100 Ringsted Medlemmer
Læs mereDebatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig
1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får
Læs mereFrafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?
IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning
Læs mereDifferentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC
Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Validering af uddannelsesparathed Regeringens ungepakke 2 er vejledningens største udfordring siden de psykotekniske
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Get2Ed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Rasmus Brandt Lauridsen E-mail: rabla@aarhus.dk Telefon: 41857299 Arbejdssted:
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mereHvad karakteriserer de gode skoler?
Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode
Læs merePlacering af unge mellem 15 og 17 år Denne tabel viser, hvad den samlede sum af unge mellem 15 og 17 år i kommunen er i gang med pt.
Kvartalsrapport UU Rebild udarbejder hvert kvartal en rapport over den aktuelle vejledningsindsats, der ydes. Kvalitetsrapporten er en del af den lovbundne kvalitetsudvikling af vejledningsindsatsen. Rapporterne
Læs mereFlere unge i EUD. Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (eud), der giver fodfæste på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse
Flere unge i EUD Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (EUD), der giver fodfæste på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse. Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (eud), der giver
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereKvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Unge på offentlig forsørgelse 4. Tema Uddannelsesparathedsvurdering
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Unge på offentlig forsørgelse 4. Tema Uddannelsesparathedsvurdering 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereAnsøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus
Ansøgningsskema 1 Projektets titel Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse 2 Højskolen Navn: Idrætshøjskolen Århus 4 Baggrund fyldig beskrivelse påkrævet Idrætshøjskolen
Læs merelyst til at lære arbejde
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse 3.KVARTAL 1 Kvartalsrapport 3. kvartal Kvartalsrapporten for 3. kvartal kan give et overblik
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereUddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.
Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed
Læs mereDA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love
Undervisningsministeriet Simon Kjølby Larsen Vester Voldgade 123 1552 København V efu-vej@uvm.dk DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige
Læs mereUnge med særlige behov for. vejledningsindsats. vejledning/særlig. Projekt 2.1.a. og 2.1.b
Unge med særlige behov for vejledning/særlig vejledningsindsats Projekt 2.1.a. og 2.1.b 1 Lov om vejledning (LBK 770) Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge med særlige behov for vejledning om
Læs merePartnerska bsafta le
Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 01-08-2013 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereUDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET
UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER FAKTA OM UDDANNELSE I ODENSE 1. Unge skal bevidst vælge ungdomsuddannelse, der fører til beskæftigelse 2.
Læs mereUddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
Uddannelsesplan 2016 Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd. Samtidig
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereFørste del: indsatsen
Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb
Læs mereDet danske vejledningssystem på Oslobåden
Det danske vejledningssystem på Oslobåden Mette Marie Callesen/Søren H. Sørensen Forlaget Studie og Erhverv E-post: mmc@se.dk Tlf. 48485505 Stærkt inspireret af dias made by Steffen Jensen fra UVM s hjemmeside.
Læs meremed særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge
Rinze van der Goot, masterstuderende i specialpædagogik, arbejdet 1. januar 2008 1. marts 2011 med Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov som Pædagogisk Konsulent i Undervisningsministeriet. Om
Læs merePartnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM
Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Oversigt over, og behovsafdækning af, praktikpladssøgende
Læs mereBrug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser
Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens
Læs mereMåler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?
Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse
Læs mereVirksomhedsplan 2018
Virksomhedsplan 2018 Indholdsfortegnelse 1: Kort om Daghøjskolen... 3 2: Vision... 3 3: Daghøjskolens strategi... 3 4: Daghøjskolens mission... 4 5: Organisation... 4 6: Daghøjskolens formål... 5 7: Forventede
Læs mereForældreinformation 8. - 10. klasse
Forældreinformation 8. - 10. klasse UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre. Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen. Et valg, der har stor betydning for fremtiden.
Læs mereProjekt Ung på vej og Social Helpdesk
Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereHvad vil vi med 10. klasse i Halsnæs?
Hvad vil vi med 10. klasse i Halsnæs? Formål: Løfte eleverne fagligt, personligt og socialt. Give oplevelsen af at det er fedt at gå i skole. Afklaring og uddannelsesparathed. Opleve glæden ved at gå i
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereNye initiativer på. vejledningsområdet. Steffen Jensen
Nye initiativer på vejledningsområdet Steffen Jensen sj@uvm.dk 33925135 Dialogkonference 28. marts 2007 Baggrund Regeringens globaliseringsstrategi april 2006 Velfærdsforliget mellem regeringen, DF, S
Læs mereHermed fremsendes høringssvar fra UU DANMARK. Hoslagte er fremsendt på til
København d. 28. januar 2019 Høringssvar - Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. samt
Læs mereMÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY
MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august
Læs mereUnge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør
Læs mereForståelser af begrebet vejledning
Forståelser af begrebet vejledning Konferencen: Vejledning af kortuddannede på kanten af arbejdsmarkedet 16.1.2013 Carla Tønder Jessing Forståelser og definitioner 1. De mest anvendte definitioner i Danmark
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereRetningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg
Læs mereKvartalsrapport 3. kvartal erhvervsuddannelse. ung. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik
Kvartalsrapport 3. kvartal 2018 efterskole engagement erhvervsuddannelse ung lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan Kvartalsrapport 3. kvartal 2018 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING...3
Læs mereUdskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse
Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole
Læs mereDen uddannelsespolitiske strategi
Den uddannelsespolitiske strategi 20.02 2017 Uddannelsesudvalget Et stående udvalg, der er nedsat den 1. januar 2016 Fredericia Byråd ønsker at bygger bro mellem uddannelser og erhvervsliv og understøtter
Læs mereHvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre?
Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Karl Kristian Olsen/Carsten Petersen Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Forordningen 17, stk. 4. Eleven udarbejder
Læs mereStatus på vejledningen mv. v/ pædagogisk konsulent, Jørgen Brock. Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK)
Status på vejledningen mv. v/ pædagogisk konsulent, Jørgen Brock Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) Side 1 Indhold FGU den kommunale ungeindsats Udskoling Praksisfaglighed
Læs mere