Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner."

Transkript

1 Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl

2 Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende faktor

3 Hvor er vi? Ca. 20% af de unge har ingen ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet folkeskole Mere end 80% vælger en gymnasial uddannelse efter folkeskolen Andelen der begynder en erhvervsuddannelse falder - og et stigende antal gennemfører ikke

4 Samlet set Langt de fleste unge begynder en ungdomsuddannelse efter folkeskolen Langt de fleste, der begynder, færdiggør en gymnasial uddannelse Ca. halvdelen af de, der begynder, færdiggør ikke deres (første) erhvervsuddannelse Målgruppen for de fleste indsatser ift. uddannelse er mindre end 20% af en årgang

5 Reglerne Unge har pligt til at være i uddannelse eller i en aktivitet, der sigter imod, de gennemfører uddannelse. Hvis ikke kan de og deres forældre straffes, fx økonomisk Unge (og ældre) kan pålægges uddannelse

6 Og lidt erfaringer.. På Egtved Skole i Vejle har skolens voksne arbejdet med relationskompetence. I praksis handler det om, at anerkende eleverne og se dem, hvor de er, i stedet for at gå i konflikt, fordi de ikke gør som man ønsker. Det har rykket rigtig meget hos lærerne og pædagogerne, og retorikken har forandret sig. Nogle kan ikke selv se det, fordi de er midt i det, men som leder er jeg ikke i tvivl. Hvor udgangspunktet før kunne være, at der var noget galt med den og den elev, taler man nu om, hvad man selv kan gøre for at få bedre relationer til eleverne

7 Med andre ord Vi ved, at en motivation og anerkendelse er grundlæggende for at kunne lære. Alligevel opererer regelsættet med en udstrakt brug af tvangsforanstaltninger

8 Vores forskning viser, at en mulig konsekvens er, at unge mennesker bliver presset ind i uddannelser, som de ikke ønsker eller som de ikke har forudsætninger for at gennemføre

9 Retorikken om Unge uden uddannelse Det er et individuelt anliggende på alle måder Det er den enkelte unge, det er galt med Der er fokus på de unges mangler Refleksreaktion: De har brug for treatment Det skal være individuelt udformet og formidlet Grundlæggende tankefigur: De unge skal tilpasses de eksisterende forhold Fejl og mangler i systemet selv, er sjældent på dagsordenen

10 Spørgsmålet er, om det er en adækvat tilgang, hvis målet er, at unge skal bringes til at foretage et kvalificeret uddannelsesvalg For: Hvor sidder motoren i uddannelsesvalget?

11 Rational choice v. Coleman ( ) Mennesket foretager sine valg efter en bevidst kalkule over, hvordan det objektivt set får den største fordel Mennesket er individualistisk i forfølgelsen af egne mål Valg skal forstås i forlængelse af økonomi: Investeringer skal give størst muligt afkast Mennesket er et homo economicus

12 Rational choice v. Coleman (fortsat) Valg og fravalg er altid bevidste og rationelle Mennesket er i stand til at overskue alle valgmuligheder og alle deres konsekvenser Teorien opererer ikke med, at der kan være drivkræfter i aktørens valg, der ikke er umiddelbart tilgængelige for bevidstheden Den sociale verdens funktionsmåde er fuldstændig gennemskuelig

13 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Mål for vejledning 1. Vejledningen efter denne lov skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Stk. 2. Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. Stk. 3. Vejledningen skal inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige forudsætninger, herunder uformelle kompetencer og hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesforløb, som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende. Stk. 4. Vejledningen skal bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den enkelte elev eller studerende fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte.

14 - eller med andre ord Det antages, at de unge med skyldig hensyntagen til deres egne objektive potentialer og arbejdsmarkedets objektive behov kan bringes til en bevidst afklaring af deres uddannelsesvalg før det foretages

15 Kulturel frisættelse v. Ziehe Traditionen har ingen værdi Kulturen skal skabes Identiteten skal afprøves og skabes Det kan forstås som en mulighed og det er en nødvendighed Valget uddannelsesvalget kan forstås som en udfordring af en prøverealitet

16 Simonsens fortolkning af Ziehe Nutidens unge føler ikke, at de har et sikkert ståsted, der giver dem en fast identitet. De bruger megen energi og tid på at fundere over, hvem de er. Deres konstante søgen efter identitet afspejler sig også i deres valg af uddannelse. De vælger uddannelse efter dens potentialer til at give dem en identitet snarere end efter dens faglige indhold. Det skaber nye udfordringer for uddannelsesinstitutionerne (Birgitte Simonsen i tidskriftet Ungdomsforskning, september 2000)

17 Uddannelsesvalget Skal bidrage til udvikling af individuel identitet ikke nødvendigvis en faglig Skal bidrage til at skabe orden i en verden, der af den unge opleves som kaotisk og uoverskuelig Skal tilfredsstille individuelle behov Skal få tilfredsstille her-og-nu behov

18 Uddannelsessystemet må tilpasses den enkelte elev så: Det kan tilfredsstille de unges umiddelbare behov Det kan bidrage til det individuelle identitetsarbejde Det skal bidrage til den unges behov for selvrealisering og selvaktualisering Reform 2000

19 Pratikteoretisk tilgang til forståelse af uddannelsesvalget v. Bourdieu ( ) En illustration: Kender du til en uddannelse, som du aldrig har tænkt på at søge? Hvorfor har du aldrig tænkt på at søge den uddannelse?

20 Uddannelsesvalget skal forstås på baggrund af de unges habitus : Der findes klasser af livsomstændigheder, der producerer klasser af opførsel (uddannelsesvalg, vurderinger af det mulige hhv. det umulige, smag, sprog etc.) Klasse er et spørgsmål om praktikker. Valg og fravalg er et spørgsmål om habitus

21 Konsekvenser ift. uddannelsvalget: Valget af uddannelse er en funktion af klassetilhørsforhold Uddannelsesvalget sker som praktisk - og ikke et rationelt valg (forstået i forlængelse af rational choice) Dermed er uddannelsesvalget resultat af en proces For den enkelte kan valget være helt rationelt. Rationalitet er relationel

22 Opsamling Mennesket er et objektivt rationelt handlende væsen. Uddannelsesvalget er baseret på objektive kalkuler, og det kan dirigeres ved hjælp af passende stimuli (Coleman). Mennesket vælger uddannelse fordi valget bidrager til identitetsarbejdet og giver øjeblikkelig subjektiv tilfredsstillelse (Simonsen) Mennesket er et socialt væsen, og uddannelsesvalget er funderet i et praktisk levet liv habitus (Bourdieu)

23 Kombinationsprojektet ( ) Samarbejde mellem højskoler, erhvervsskoler og UU For unge der gentagne gange er faldet fra Højskoleophold som middel til at komme i gang igen Evalueringen viser, at 84% er kommet i gang med uddannelse eller arbejde efter højskoleopholdet Se

24 Kombinationsprojektet - kontekst 95 % målsætning Ungepakke II: Pligt til uddannelse og beskæftigelse i Vejledningslov: politisk instrument stok : fratagelse af ungdomsydelse Lovpligtig uddannelsesplan Lovpligtig vejledning Lovpligtig opfølgning på uddannelsesplan i fald de unge dropper ud af ungdomsuddannelse 24

25 Om TID som faktor i uddannelsesvalg Hvilke opfattelser af tid er der på spil og for hvem? Politisk forståelse af tid Levende tid Med inspiration fra Momo af Michael Ende 25

26 Reaktion på politisk forståelse af tid I Problemet er også, altså Vi bliver simpelthen presset ud i at skulle vælge alt, alt for tidligt, synes jeg. Og vi bliver presset og presset og presset og presset. Og det hjælper ikke noget, fordi det koger over i hovederne på os, og vi kan ikke tage stilling til det, når vi er år gamle. Altså Det er urimeligt! (Højskoleelev) 26

27 Reaktion på politisk forståelse af tid II Altså selvfølgelig skal man finde ud af, hvad man vil. Og det er også, altså selvfølgelig, det er jo en vigtig ting. Det er jo resten af vores liv, ikke? Men det er ligesom om, at presset bare bliver lettet [på højskolen], bare en lille smule. Fordi at det fylder så meget. Og folk omkring en, får det til at fylde så meget for en. Altså, at det er en bekymring for dem, at man ikke ved, hvad man vil om 10 år. Altså, slap dog af! (Højskoleelev) 27

28 Reaktion på politisk forståelse af tid III Højskoleelev om uddannelsesplaner: Hader dem! Fordi, de er simpelthen så ubehagelige. Vi er blevet mødt med dem siden 7. klasse, og jeg har hadet det så meget, fordi når man ikke ved det, og man skal fortælle, hvad man skal lave fem år frem, så er det bare shit! Jeg har fandeme fældet mange tårer over de der uddannelsesplaner (Højskoleelev) 28

29 Hvordan kan vi forstå tid i uddannelsespolitikken? Linearitet uddannelsesvalget kan styres og planlægges via rational planlægning (uddannelsesplan) Orientering mod fortid og fremtid 29 Evaluere fortiden (den tid som er gået) Fastlægge mål for fremtiden (den tid som kommer) Tidsmonitorering (UU vejledere som controllere af uddannelsesprojektet) Tid som en knap ressource

30 Politisk tid - logikker Rational choice Economic man Ydre motivation (nytte cost-benefit) Effektivitet som underliggende værdi Målrationalitet Taylorisme i forhold til mennesker? 30

31 En anden elev om tid Det er bare som om, at man kan åbne sig mere for dem (de voksne) her. De er altid opmærksomme på, hvordan man har det. Og det føler jeg, at det er ved alle personer, at de har det sådan. Er der det mindste, så griber de fat om det, som det er og hjælper og gør alt, hvad de kan. Sætter deres tid af for at gøre det så godt for os som muligt. (Elev) 31

32 Fordybelse Tidslomme? Generhvervelse af nu et? Legitimeret mellemrum (pause retreat) At blive mødt hvor man er og som man er (Mulighed for at være til stede uden at skulle redegøre for tidligere roller og fremtidige planer) Fællesskab 32

33 Tidslomme - logikker Humanistisk psykologi Kreativitet Fri vilje Vækst Indre motivation Dannelse gennem deltagelse i fællesskab 33

34 Betydninger Målrationalitet: >< Tidslomme Ængstelse >< Glæde Stress >< Flow Ydre pres >< Indre Motivation 34

35 Under alle omstændigheder Resultaterne fra Kombinationsprojektet peger på, at en grundlæggende forudsætning for at unge mennesker bliver i stand til at kunne foretage et kvalificeret uddannelsesvalg er, at det ikke sker under pres Uddannelsesvalget må forstås som en proces ikke en enkeltstående hændelse

36 Hvad skal man dog stille op? Skabe forudsætninger for, at de unge bliver i stand til at foretage et kvalificeret uddannelsesvalg Indebærer at man må anerkende, at valget er en proces Undersøge om det altid er de unge, den er helt gal med Overveje på hvilken forestilling om valg og tid, man agerer som professionel

37 Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne

Læs mere

Unge uden uddannelse hvorfor, og hvem er de?

Unge uden uddannelse hvorfor, og hvem er de? Unge uden uddannelse hvorfor, og hvem er de? Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Nogle udgangspunkter Om tid At forstå uddannelsesvalget Erhvervsuddannelsesreformen Hvad er det reformen vil

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

Tilbud om undervisning i 10. Klasse

Tilbud om undervisning i 10. Klasse Selvevaluering - kapitel 6 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Tilbud om undervisning i 10. Klasse Ifølge friskolelovens

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

Unges valg af erhvervsuddannelse - eller fravalg af samme

Unges valg af erhvervsuddannelse - eller fravalg af samme Unges valg af erhvervsuddannelse - eller fravalg af samme Kommunernes landsforening Uddannelsestræf 29. og 30 november 2016 Docent Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Dagens program Status

Læs mere

Elevtrivsel og fastholdelse

Elevtrivsel og fastholdelse Elevtrivsel og fastholdelse Temadag om erhvervsrettet uddannelsesmiljø. Februar 2016 Docent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Et helikopterperspektiv Agenda Rammesætning Om Tid Om Overgange Om

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE?

WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE? WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE? Peter Koudahl Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU koudahl@dpu.dk

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

KUU- hverdag og praksis Seminar for kontaktpersoner og KUU-ledere 19.-20. april 2016

KUU- hverdag og praksis Seminar for kontaktpersoner og KUU-ledere 19.-20. april 2016 KUU- hverdag og praksis Seminar for kontaktpersoner og KUU-ledere 19.-20. april 2016 Docent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Om oplægget Agenda KUU - Erhvervsuddannelsesreformen Situationen

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreform hvorfor nu det?

Erhvervsuddannelsesreform hvorfor nu det? Erhvervsuddannelsesreform 2013 - hvorfor nu det? Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Dagens oplæg Facts Problemer og deres løsninger historisk Dilemmaer At forstå uddannelsesvalg Frafald og fastholdelse

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Hvad virker i erhvervsuddannelserne?

Hvad virker i erhvervsuddannelserne? Hvad virker i erhvervsuddannelserne? Konference: Ny Viden om Erhvervsuddannelserne 1. og 2. marts 2016 Docent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet FoU-miljøet på Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål November 2016

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål November 2016 Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Efterspørgselsorienteret uddannelse og kvalitet

Efterspørgselsorienteret uddannelse og kvalitet Efterspørgselsorienteret uddannelse og kvalitet Skab fremtid Konference om uddannelsesindsatsen 3.-4. september 2008, Nuuk Jørgen Rafn Roskilde Universitetscenter rafn@ruc.dk Oplæggets indhold Livslang

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love Undervisningsministeriet Simon Kjølby Larsen Vester Voldgade 123 1552 København V efu-vej@uvm.dk DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 05-10-2016 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge Rinze van der Goot, masterstuderende i specialpædagogik, arbejdet 1. januar 2008 1. marts 2011 med Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov som Pædagogisk Konsulent i Undervisningsministeriet. Om

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Aalborg Kommunes Unge-strategi

Aalborg Kommunes Unge-strategi Aalborg Kommunes Unge-strategi Fælles konference d.13. april 2012 på Tech College Aalborg Formålet med dagen Kort opsamling på Unge-strategien, hvor vi trækker nogle særlige områder frem Tema Frafald i

Læs mere

I Aalborg kommune blev drøftelserne i høj grad taget på det bagtæppe af samarbejde om de unge, som udgøres af vore lokale Ungestrategi.

I Aalborg kommune blev drøftelserne i høj grad taget på det bagtæppe af samarbejde om de unge, som udgøres af vore lokale Ungestrategi. Der var engang en lille reform Da de første udspil til kontanthjælpsreformen kom tidligere i 2013, skabte de naturligt nok livlig aktivitet i kommunerne. Hvad var egentlig meningen? Hvad er det nye og

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

En endnu bedre udskoling, i Kerteminde Kommune.

En endnu bedre udskoling, i Kerteminde Kommune. En endnu bedre udskoling, i Kerteminde Kommune. Processen frem mod en endnu bedre udskoling er skudt godt i gang og der iværksættes forskellige tiltag på de enkelte overbygningsskoler i løbet af de kommende

Læs mere

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (uddrag)

Læs mere

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte Denne Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier Barrierer - Støtte Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Vurdering af uddannelsesparathed... 4 Elevens faglige forudsætninger:... 4 Elevens personlige forudsætninger:...

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

Uddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.

Uddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Ansøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus

Ansøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus Ansøgningsskema 1 Projektets titel Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse 2 Højskolen Navn: Idrætshøjskolen Århus 4 Baggrund fyldig beskrivelse påkrævet Idrætshøjskolen

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2

Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2 Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2 BAGGRUND Nye reformer og vilkår for folkeskolen, en koordineret vejledingsindsats, samt en ny EUD-reform skaber en ny virkelighed for folkeskoleelever, der

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Unge med særlige behov for. vejledningsindsats. vejledning/særlig. Projekt 2.1.a. og 2.1.b

Unge med særlige behov for. vejledningsindsats. vejledning/særlig. Projekt 2.1.a. og 2.1.b Unge med særlige behov for vejledning/særlig vejledningsindsats Projekt 2.1.a. og 2.1.b 1 Lov om vejledning (LBK 770) Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge med særlige behov for vejledning om

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Efter UU-Center Himmerland

Efter UU-Center Himmerland Efter UU-Center Himmerland Kommunalbestyrelsen i Vesthimmerlands Kommune har meddelt Mariagerfjord Kommune, at man opsiger samarbejdsaftalen omkring UU Center Himmerland. En konsekvens heraf er afvikling

Læs mere

lyst til at lære arbejde

lyst til at lære arbejde efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse 3. KVARTAL 2013 1 Kvartalsrapport 3. kvartal 2013 Kvartalsrapporten for 3. kvartal kan give

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Referat. Dimensioneringsudvalg. Møde nr.: 2 Dannet den: Fredag den 04-10-2013 Mødedato: Tirsdag den 01-10-2013 Mødetidspunkt: 12:00-13:00 Mødested:

Referat. Dimensioneringsudvalg. Møde nr.: 2 Dannet den: Fredag den 04-10-2013 Mødedato: Tirsdag den 01-10-2013 Mødetidspunkt: 12:00-13:00 Mødested: Referat Dimensioneringsudvalg Møde nr.: 2 Dannet den: Fredag den 04-10-2013 Mødedato: Tirsdag den 01-10-2013 Mødetidspunkt: 12:00-13:00 Mødested: Inkaværelset Sct. Bendtsgade 1, 4100 Ringsted Medlemmer

Læs mere

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Get2Ed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Rasmus Brandt Lauridsen E-mail: rabla@aarhus.dk Telefon: 41857299 Arbejdssted:

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 01-08-2013 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Aalborg s Unge-strategi

Aalborg s Unge-strategi Aalborg s Unge-strategi Beskæftigelseskonference 12. april 2012 Ved Thomas Krarup Næstformand i Beskæftigelsesudvalget i Aalborg Vinkler på mit oplæg Hvorfor skal vi have en Unge-strategi? Hvad indeholder

Læs mere

Forældreinformation 8. - 10. klasse

Forældreinformation 8. - 10. klasse Forældreinformation 8. - 10. klasse UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre. Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen. Et valg, der har stor betydning for fremtiden.

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre?

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Karl Kristian Olsen/Carsten Petersen Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Forordningen 17, stk. 4. Eleven udarbejder

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt Punkt 6. Orientering og Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver - herunder særligt om Kombineret UngdomsUddannelse (KUU), ErhvervsGrundUddannelse (EGU) og produktionsskoler 2016-051127 Skoleforvaltningen

Læs mere

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole

Læs mere

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur - Unges tilgange til valg af videregående uddannelse Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Rationalet

Læs mere

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle

Læs mere

Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010

Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010 Politisk baggrund Aftalen om Flere Unge i Uddannelse og Job af 5. november 2009 mellem regeringen (V og K), DF, S og R Ungepakke 1 (praktikpladser), ungepakke 2 (UVM) og ungepakke 2 (BM) Aftale om ungeydelse

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010 Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,

Læs mere

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Vejledning til alle borgere

Vejledning til alle borgere Vejledning til alle borgere Formål Formålet med papiret Vejledning til alle borgere er dels at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne og strukturen og dels at udpege

Læs mere

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne

Læs mere

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet Projektbeskrivelse: Evaluering af kombinationsprojektet et samarbejde mellem højskoler og erhvervsuddannelser Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

Læs mere

Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC

Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Validering af uddannelsesparathed Regeringens ungepakke 2 er vejledningens største udfordring siden de psykotekniske

Læs mere

Hvordan vurderer man uddannelsesparathed?

Hvordan vurderer man uddannelsesparathed? Hvordan vurderer man uddannelsesparathed? Af Marianne Tolstrup, lektor, UCL, Projektmedarbejder i Nationalt Videncenter for Realkompetencer (NVR), mato1@ucl.dk Udfordringer At vurdere et ungt menneskes

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Forståelser af begrebet vejledning

Forståelser af begrebet vejledning Forståelser af begrebet vejledning Konferencen: Vejledning af kortuddannede på kanten af arbejdsmarkedet 16.1.2013 Carla Tønder Jessing Forståelser og definitioner 1. De mest anvendte definitioner i Danmark

Læs mere

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune 16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem

Læs mere

UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER

UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER Især industrien vil mangle 20.000 faglærte i 2020. Sådan skriver DI Indsigt i november 2013. Ledighedstal fra Dansk Metal bekræfter denne udvikling. Tallene er

Læs mere