Hvem er de unge, som har brug for en mentor?

Transkript

1 Hvem er de unge, som har brug for en mentor?

2 Hvad skal barnet hedde? Restgruppe Bogligt svage unge Udsatte unge Udtrykket kan pege på flere ting: - sat ud/udenfor skubbet ud - selv sat sig ud - forsinkede - skrøbelige - en proces

3 Udsatshedsdimensioner, statistisk set: Social arv Køn Etnicitet Geografi Social og kulturel kapital Risikofaktorer: forældres grad af selvforsørgelse boligsituation selvværd skoletrivsel læsefærdighed

4 Mette Pless s afsæt De unges fortællinger ses ikke blot som individuelle erfaringer, men også som udtryk for allerede eksisterende kulturelle diskurser Således vil hun undersøge hvordan de unges fortællinger skriver sig ind i bredere samfundsmæssige diskurser omkring skole og uddannelse hvordan disse magtfulde diskurser skaber bestemte rammer for, hvilkefortællinger det er muligt for de unge at fortælle om dem selv i relation til skole og uddannelse hvilke fortællinger der forbliver tavse og hvilken betydning dominerende uddannelsesdiskurser har for de unges positionsmuligheder i skolen

5 Storylines (Dorthe Marie Søndergaard): Kulturelle fortællinger, der er med til at rammesætte vores forståelse/selvforståelse En selvfølgelig fortælling, der ofte anvendes som fortolkningsramme for egen og andres handlinger Et eksempel Fortællingen om uddannelse som en nødvendighed for at klare sig i det moderne Storylinen konstituerer hermed også andetheden anderledesheden

6 Udvalgte pointer Den lille og den store skoletræthed Selv-diagnostisering og selv-stigmatisering Klog/ ikke klog Uddannelse som et nødvendigt onde Non-lineære karriereforløb Udfordring af normal-biografien turning points der skaber brud og forandringer de kan være strukturelle eller selv-initierede Den tætte voksenrelation:

7 Den tætte voksenrelation: Solidarisk Udviser respekt og forståelse Er tilstede i deres hverdagsliv Viden om den unges liv, der ikke kun knytter sig til uddannelse Tager den unges perspektiv og tager det alvorligt sted-mor

8 Mette Pless ser i arbejdet med sin afhandling De unges livsudkast og livsforløb i stigende grad er uforudsigelige og fragmenterede Der er en bevægelse væk fra normelbiografien i retning mod0 valgbiografier og yoyo-overgange Uddannelsesvalget opleves som et eget ansvar og dermed et individualiseret projekt Ejerskabet til uddannelsesvalget er vigtigt for de unge Forestillingen om det frie valg er blevet en del af deres selvforståelse Forældrenes indflydelse vurderes dog som betragtelig af de unge

9 Forældre-indflydelse Socialisering - Unge der kommer fra familier med lav uddannelsesgrad er i højere grad orienteret mod arbejdsmarkedet- - Unge der kommer fra familier med tradition for uddannelse lægger i højere grad vægt på uddannelsens selvrealiseringsaspekt Direkte påvirkning - Forældrenes kontakt og interaktion med skolen - Videnssamfundet forudsætter i stigende grad at forældre agerer støttesystem for børn og unge, jfr Lars Olsen Forældrenes interesse for uddannelsesvalget falder proportionalt med forældrenes uddannelsesniveau

10 Kategoriseringen Uddannelsesparat ikke uddannelsesparat

11 At blive vurderet Ikke-uddannelsesparat: Dreng: Det er også det, jeg synes er en rigtig dårlig ting med det der med egnet og ikke-egnet. Lige så snart du får at vide, at man ikke er egnet, så hele ens verden, den forsvinder bare. Og så har man ikke mere at kæmpe for. Så tænker man jo, jamen hvorfor skal jeg komme i skole i morgen, fordi jeg er ikke-egnet, hvad har jeg mere at kæmpe for her?

12 Man bliver stemplet Dreng 1: Du er ikke egnet/egnet, stemplet, altså Pige 2: Det er lidt sådan; du er dårlig og du er god, altså Dreng 1: Sådan bliver man bare stemplet altså Pige 2: Ja. Og man bliver næsten sur på sig selv, synes jeg. Og man lukker sig sådan lidt inde Dreng 1: Man bliver næsten sådan helt forvirret oppe i hovedet. Man bliver sådan en helt anderledes person, når man får at vide at man ikke er egnet. Man bliver indebrændt. Man bliver rigtig rigtig sur, og man kan tænde af på alt lige den første måned, der hvor man går med det inde i sig selv hele tiden, at man blev ikkeegnet. Man føler sig faktisk fortabt på en måde. Fuldstændig fortabt Pige 1: Jeg synes man bliver lidt mere usikker. Fordi man føler sig på en måde lidt dårlig, synes jeg. Fordi man får sådan et brev om, at man ikke kan klare gymnasiet. Jeg synes ikke det er så fedt at få sådan et brev

13 Pierre Bourdieu - Et teoretisk bidrag til hvad uddannelsessystemet har for med os

14 Ifølge Bourdieu er uddannelsessystemet grundlæggende en konservativ kraft: Det belønner/priveligerer de elever som tilhører de dominerende klasser De dominerende klassers kultur betragtes som samfundets legitime kultur og det er den der videregives i uddannelsessystemet Det drejer sig i uddannelsessystemet ikke bare om at have gode faglige kundskaber, men også i høj grad at besidde sproglig kapital, gode manerer og positiv indstilling og forventning til uddannelsessystemet Elever bedømmes således reelt set i forhold til deres evne til at mestre de dominerende klassers koder og kompetencer

15 Bourdieu ønsker at overskride den klassiske skelnen mellem det fænomenologiske og det strukturalistiske, mellem det det subjektive og det objektive, (det voluntaristiske og det deterministiske) - mellem 1. opfattelsen af mennesket som viljesløst og determineret af de historiske og sociale vilkår 2. opfattelsen af, at mennesket selv skaber sit eget liv og skæbne i en meningsfuld virkelighed

16 Bourdieu udvikler en praxeologisk teori et andet teoretisk standpunkt, hvor det objektive sociale rum konstrueres, hvorefter det subjektive inddrages i form af individets praktiske sans. Individet er således bærer af nogle udefrakommende dispositioner som sætter rammer for hendes valg

17 Bourdieu beskriver selv sin tilgang som en eksperimenterende videnskab om dialektikken mellem internaliseringen af det eksterne og eksternaliseringen af det internaliserede Han benævner sig konstruktivistisk strukturalist

18 HABITUS Menneskers forståelser af virkeligheden og dermed også deres valg og handlinger er i overvejende grad skabt at internaliserede dispositioner for at føle, tænke og handle på bestemte måder Habitus er et produkt af socialisering. Tidlig socialisering i barndommen sker en ubevidst og ureflekteret internalisering af objektive strukturer primært gennem erfaring (konventioner og normer). Denne tidlige socialisering tilpasses og ændres livet igennem Habitus og denne tidlige socialisering er i høj grad kropsbåren. Vi husker meget med kroppen rygmarvsviden

19 HABITUS fortsat Habitus er varige dispositioner som er træge, men foranderlige Habitus vil som hovedregel medvirke til at reproducere de sociale forhold, hvorunder sociale agenter lever men forandring er mulig muligheden er størst hvis de ydre omgivelser ændrer sig Habitus kan være harmonisk men også splittet hvis mennesker oplever pludselige brud ex ledighed, sygdom, flugt, kultursammenstød hvor deres habitus ikke er tilpasset den sociale virkelighed

20 Habitus er en slags transformerende maskine, som får os til at reproducere de sociale forhold vi selv har skabt, men på en relativ uforudsigelig måde, så man ikke bare kan bevæge sig simpelt og mekanisk fra en viden om produktionsmidlerne til en viden om produktet ( ) Det er som et computerprogram (.) (Habitus) udgøres af et system af simple og delvist ombyttelige principper, på baggrund af hvilke et uendeligt antal løsninger kan opfindes Bourdieu, citat fra Bourdieu for begyndere

21 DOXA Alt det som tages for givet i et samfund eller i et felt det selvindlysende det uudtalte det, som ikke er til diskussion Den grundlæggende sandhed, som den sociale orden bygger på

22 KAPITAL Bourdieu har en dikotomisk samfundsopfattelse: De dominerende og de dominerede Han identificerer fire overordnede kapitalformer, som kan give adgang til indflydelse og magt: Økonomisk magt Kulturel magt Social kapital Symbolsk kapital

23 Økonomisk kapital: Materiel rigdom Værdipapirer Ejendomme Jord og skøder

24 Kulturel kapital: udbyttet af de kulturelle investeringsstrategier som nogle familier foretager, og som gør deres børn bedre i stand til at profitere af uddannelsessystemet Kulturel kapital findes i tre former: i kropslig form i objektiveret form i institutionaliseret form

25 I kropslig form er kulturel kapital en del af habitus. Kulturel kapital erhverves gennem socialisering værdier, manerer, sprogbrug, smag I objektiveret form: malerier, bøger. I institutionaliseret form: eksamensbeviser, titler, hædersbevisninger.. (Legitimeringer) Besiddelse af økonomisk kapital gør det lettere at akkumulere kulturel kapital

26 Social kapital: De fordele, man kan få gennem de sociale netværk, man er en del af, og de sociale forbindelser, man har Kapitalværdien af ens sociale relationer er afhængig af mængden af de sociale relationer man har og mængden af de kapitaler de hver især besidder Social kapital er således relateret til både økonomisk og kulturel kapital og forstærker disse kapitalformers værdi

27 Symbolsk kapital - Kvaliteter som moral, ære, ry, prestige, anerkendelse, berømmelse og symbolsk værdi - kvaliteter, som vi ikke umiddelbart forstår som en profit af en investering, men det er i virkeligheden profit i forklædning når ex overklassen donerer til velgørende formål konverterer de økonomisk kapital til moral,.. når virksomheder sponsorerer ect

28 Om uddannelsessystemet Funktioner: at lære borgere de kulturelle teknikker mhp at klare sig og sikre sin eksistens Sikre reproduktionen af samfundets kulturelle og ideologiske grundlag den sociale orden og den kulturelle integration Uddannelsessystemet er i denne forstand selvreproducerende og formidler af kulturel kapital Uddannelsessystemet legitimerer den sociale orden i samfundet og de sociale forskelle fremtræder som uddannelsesmæssige forskelle

29 Symbolsk vold er Bourdieu s bud på den mekanisme, der får de fleste agenter til at acceptere systemets grundlæggende karakter, uanset hvor de er placeret i det Symbolsk magt magten til at konstruere virkeligheden magten til at få folk til at se og forstå verden på en bestemt måde Ikke en fysisk magt men en usynlig, umærkelig og ikke-erkendt magt

30 Symbolsk vold udøves gennem symbolsk magt Symbolsk vold erkendes ikke som vold Den udøves gennem navngivning og klassifikation af den sociale virkelighed, hvorved der etableres social grupperinger og sociale grænser Eksempler på navngivning : - uddannelsesparat/ikke uddannelsesparat - gymnasiefremmed - matchgrupper

31 Ifølge Bourdieu spiller uddannelsessystemet en central rolle i den sociale konstruktion af virkeligheden: Det er i høj grad i uddannelsessystemet at vi som borgere får de tankekategorier, som gør kommunikationen i samfundet mulig og hvor vi får en forståelse af hvordan den sociale virkelighed fungerer Det sker både gennem den formelle undervisning og gennem de krav og forventninger uddannelsessystemet har til elevernes adfærd Uddannelsessystemet er således ligesom familien en habitus skabende institution tankekategorier overføres, internaliseres og bliver en del af elevernes måde at opfatte verden på

32 En lang række reformer og omfattende udbygninger af uddannelsessystemet har haft fokus på at bidrage til social mobilitet og dermed et fundament for skabelse af social retfærdighed men Bourdieu påpeger at, uddannelsessystemet bliver ved med at reproducere kulturel og social ulighed, samtidig med at det producerer en ideologi om, at alle har lige muligheder, og at sortering/forskellige karrierer er baseret på evner, indsats og talent