Transkript

1 Pagina 1 di 6 19 postkort fra Langhe VinAvisens Mariette har været på en tur til vinområdet Langhe i det italienske Piemonte. Her deltog hun i Nebbiolo Prima, den store årlige smagning af den nye årgang af rødvine på Nebbiolo-druen fra appellationerne Barolo, Barbaresco og Roero. Men hun kom også rundt til en håndfuld af Langhes mange gode vingårde. Såvel smagningen som vingårdsbesøgene er blevet til en serie på i alt 19 postkort. 1. Postkort fra Langhe Et mekka for livsnydere Piemonte, der ligger i det nordvestlige Italien, er et smørhul, når det gælder store vine og høj gastronomi. Og noget af det bedste af begge dele finder man i regionen Langhe, der var målet for denne rejse. Her er man så afgjort i rødvinsland - ligesom i resten af Piemonte, selv om der også fremstilles lidt hvidvin og mousserende vin. Langhe, hvis hovedby er Alba, er blandt andet hjemsted for de berømte DOCG er (Denominazione di Origine Controllata Garantita) Barolo og Barbaresco - samt den mindre kendte DOCG Roero. Vine, der ikke lever op til de strenge produktionskrav i disse appellationer, må sætte det mindre fine Langhe DOC (Denominazione di Origine Controllata) på etiketterne. Det kan fx være, at druerne til vinene dyrkes uden for appellationens grænser, eller at fremstillingsmetoden ikke lever op til kravene for en DOCG-vin. Det giver til gengæld vinproducenterne mulighed for at eksperimentere med forskellige druer og teknikker, hvilket der bestemt kan komme spændende vine ud af. Barolo og Barbaresco i Langhe er måske nok Piemontes mest berømte appellationer, men de er ikke store i forhold til naboen Monferrato, Piemontes største appellation, der er vist med en blå stiplet linje. De mange rødvine er linet op til dagens smagning. De smages blindt og er derfor pakket ind i sorte poser. 2. postkort fra Langhe Vinsmagning med 90 vine hver morgen Når VinAvisen var inviteret til Langhe, var det frem for alt for at deltage i den store årlige smagning, Nebbiolo Prima. Her smages den netop frigivne årgang af rødvinene på Nebbiolo-druen fra Barolo, Barbaresco og Roero. Arrangøren er vinproducentforeningen Albeisa, og i alt var 92 vinskribenter fra 24 forskellige lande inviteret til smagningen, der strækker sig over fem dage. De ugentlige vinsmagninger, VinAvisen afholder på hjemmebane, er peanuts i forhold til det antal vine, der smages hver dag under Nebbiolo Prima. Smagningen foregik fra kl til 12, og VinAvisens udsendte havde meldt sig til det "bløde program", der bestod af cirka 60 vine hver dag - altså godt og vel 240 vine i løbet af de fire dage. Det "hårde program" omfattede mere end 90 vine dagligt 3. postkort fra Langhe Dygtige tjenere med styr på smagerækken Vinene blev skænket i glassene fem ad gangen. Og det var op til tjenerne at holde øje med, hvor langt de enkelte vinskribenter var kommet i smagningen. Nogle tog sig jo lidt mere tid til morgenkaffen, før det hårde smage-arbejde, og startede derfor senere end andre. Det eneste, der adskilte de mange indpakkede flasker fra hinanden, var en lille rund mærkat for oven med et tal på, så tjenerne kunne se, hvilke vine, der skulle i glassene. Nu skal man jo ikke tro, at de mange rødvine, som blev smagt hver formiddag, var

2 Pagina 2 di 6 bløde og afrundede og klar til servering til en god bøf. Det var ikke de store og herlige modne baroloer og barbarescoer, som man med glæde skænker i glasset. Det var jo de nye årgange - Barolo 2010 og Barbaresco og Roero Det var unge og stadig umodne vine, hvor frugt, syre, eg, tanniner og alkohol endnu ikke havde indgået det store kompagniskab. Med sikker hånd skænker tjeneren den næste "flight" i glassene fra de anonyme flasker. I alt blev der i de fem dage, Nebbiolo Prima varede, brugt 2300 vinglas - sikke en opvask Hver dag bød på en ny liste over vine, som blev krydset af, efterhånden som man arbejdede sig gennem den. De "blå vine" var de ekstra vine, som skribenterne på det "hårde program" skulle smage. Fra byen La Morra i Barolo er der en fantastisk udsigt over landskabet, der er inddelt i et kludetæppe af vinmarker. Det var forår, da vi besøgte Langhe, og de små spæde blomsterknopper gemte sig under vinstokkenes grønne løv. 4. postkort fra Langhe Som at stå med et nyfødt barn De 92 vinskribenter - heriblandt italienere, briter, franskmænd, svenskere, asiater, amerikanere, polakker, en inder og en tyrker - smagte, spyttede og gav karakterer i ét væk. Munden fik et grundigt tanninbad af de unge vine, og når man nåede til vin nummer 30, begyndte det at blive svært at finde de finere nuancer. Efter dagens smagning kunne man så hente en liste, der afslørede, hvilke vine man havde smagt. Meningen med den fem dage lange smagning er jo, at de mange vinskribenter skal udbrede budskabet om, hvordan de nye årgange af Barolo, Barbaresco og Roero er - hvilke vine, der er værd at satse på. Men det er jo lidt som at stå med et nyfødt barn og skulle fortælle om, hvordan ungen bliver som voksen - en nærmest umulig opgave 5. postkort fra Langhe Et kludetæppe af vinmarker Selv om tanninerne stadig buldrede frem i de fleste af de rødvine, vi smagte, var det alligevel overraskende, så store forskelle der kunne være i smagsnuancerne på de unge vine fra ét og samme vinområde. Årsagen er blandt andet de rigt varierede jordbunds- og klimaforhold, som præger ikke bare Langhe men også de enkelte appellationer og kommuner. Alene i Barolos i alt 11 kommuner er der betydelige forskelle mellem vinene. Der er fx de kraftigt krydrede og aromatiske baroloer fra Serralunga d Alba og de elegante og frugtrige vine fra kommunen Castiglione Falletto. Der kan endda være forskel fra vinmark til vinmark - og der er rigtig mange vinmarker i Langhe. Områdets navn kommer af langa - der på piemontesisk betyder en lang lav bakke, og Langhe består da også af bølgende bakker beklædt med et kludetæppe af vinmarker - lidt à la Bourgogne. Det oplevede vi, da vi hver dag efter den store smagning tog ud i vinlandskabet for at besøge nogle af de vingårde, der havde skabt vinene. Ugens STORE billede viser endnu en udsigt, nemlig fra vinhuset Ceretto i Alba. 6. postkort fra Langhe Nebbiolo, regionens vigtigste drue I Langhes store kludetæppe af grønne vinmarker dyrkes der flere forskellige lokale rødvinsdruer, hvoraf den vigtigste er Nebbiolo - den, der lægger most til både Barolo og Barbaresco vinene. Nebbia betyder tåge på italiensk, og nogle påstår, at druen har fået sit navn, fordi tågen ofte hænger lavt over markerne, mens andre mener, at gærsvampene, der ligger som rim på druerne, er ophav til det tågede navn. Derudover er der Barbera, der er den mest udbredte drue i Piemonte - hvilket blandt andet hænger sammen med, at den er let dyrkelig og giver et stort udbytte. Barbera lægger most til uhøjtidelige rødvine med god struktur - vine, som piemonteserne gerne selv nyder til den lokale gastronomi. Og så er der Dolcetto, som giver relativt friske og frugtrige rødvine. 7. postkort fra Langhe Barolos højest beliggende vinhus

3 Pagina 3 di 6 Med vinstokke i 540 meters højde kan vinhuset Serredenari prale med at lave "verdens højeste Barolo". Vinhuset ligger i Barolos største kommune, La Morra, med en formidabel udsigt over en stor del af Piemonte, og - på en klar dag - alpernes sneklædte toppe. Serradenari kommer af sara d nè, som på lokal dialekt betyder "pengebjerget". Navnet har rødder tilbage til middelalderen, hvor den sorte død tvang bønderne i La Morra til at forlade deres hjem og søge op i højderne, hvor der var renere luft. Med sig tog de deres penge og kostbareste ejendele, som de skjulte ved at grave dem ned i jorden. Blandt de lokale beboere tales der meget om, at der nok stadig ligger skatte gemt rundt omkring i højderne Der er mange betagende udsigter i Langhe - en af de mest betagende er den fra vinhuset Serradenari. I baggrunden ses alpernes sneklædte toppe. Gabriella Spallino tog imod hos Serradenari og kørte os i traktor ad bumleveje op til den højest beliggende vinmark i Barolo. Claudio Viberti trak den ene vidunderlige rødvin op efter den anden og fortalte stolt undervejs om sine ideer omkring vinfremstilling. 8. postkort fra Langhe Familieejet vinhus med egen trøffelskov Det er Gabriella Spallino og hendes ex-mand, Giovanni Negri, der bor i Rom, som ejer Serradenari. Til vinhuset hører 13 hektar jord, hvoraf de 7,4 ha består af Langhes bedste trøffelskov. I gamle dage brugte man grise til at opspore den underjordiske delikatesse, men som Gabriella Spallino fortalte, er man gået over til hunde, da grisene havde det med spise trøflerne. Serradenari fremstiller flasker vin om året - heriblandt interessante rødvine på Pinot Nero (Pinot Noir) og hvidvine på Chardonnay. Vinhuset tog for nogle år siden den anerkendte italienske vinmager Roberto Cipresso med på råd. Han mente, det var oplagt, da Serradenaris vinmarker ligger højt og køligt, at forsøge at lave vine i Bourgogne-stil - derfor disse to druer, Pinot og Chardonnay. Vi smagte begge vine, og det var elegante vine - som gode, fyldige Bourgogner. Disse vine er ikke på det danske marked, men det er til gengæld Serradenaris lige så glimrende Barolo, som forhandles af AVinstouw. 9. postkort fra Langhe Ung vinmager med klare holdninger Vi forlader højderne, men bliver i Barolo, hvor vi besøger det familieejede vinhus Viberti. Det var yngste generation, Claudio Viberti, der viste rundt i vinhus og vinmarker, og det var en ung mand med klare meninger om vinfremstilling. Han brød sig bestemt ikke om dominerende eg i vinene, hvorfor fadene i vinkælderen heller ikke var toastede indvendigt. Ved at toaste - eller svide - fadet indvendigt kan man fremhæve visse aromaer fra egetræet. Rødvinene på Barbera og Nebbiolo modnes også i store fade til 5000 liter. Resultatet er elegante, aromatiske rødvine med mange facetter - og meget lidt eg. Herhjemme fås Vibertis vine hos Vinotheket. Især Barolo Buon Padre 2009 kan varmt anbefales. Claudio Vibertis mor fremviste stolt en bakke med nyskåret tajarin. Om aftenen fik vi denne hårtynde pasta serveret på en anden restaurant, Rabaya i Barbaresco, der bestemt kan anbefales. Manden på billedet bad om en anelse mere - sådan er det i Langhe postkort fra Langhe Hårtynde pastastrimler skåret i hånden Hos Viberti begyndte det hele med en restaurant, Al Buon Padre, som Antonio Viberti købte i Barolo omkring år Der skulle vin på bordet til maden, og han gik derfor selv i gang med at fremstille vinen. I dag er det Claudio Vibertis mor, der regerer i restaurantens køkken, og hun er berømt i området for sin tajarin - de nærmest hårtynde pastabånd, som typisk serveres med smør og trøfler (tajarin ai tartufi). I 40 år har hun lavet pastaen og skåret strimlerne ud i hånden - et arbejde, som hun nu er ved at oplære to andre kokke i, så de kan tage over. Vi spiste ikke i restauranten, der er Barolos ældste. Men der emmede af atmosfære, og næste gang vi kommer på de kanter, skal vi ind og have en omgang tajarin., 11. postkort fra Langhe Spændende besøg hos ønologiskolen i Alba Flere af de vinmagere og -producenter - unge som ældre - som vi mødte på turen til Langhe fortalte stolt, at de var uddannede på ønologiskolen i byen Alba. Så den

4 Pagina 4 di 6 skole måtte vi jo lige besøge - og det besøg blev en stor oplevelse. Skolens rigtige navn er Istituto Superiore Umberto I, og vi blev vist rundt af Edoardo Monticelli, der har undervist i agronomi i de sidste 30 år. Han er også selv uddannet på skolen - ligesom hans far og farfar. For det er nemlig en meget gammel skole. Den blev grundlagt i 1881 og er dermed Italiens ældste ønologiskole. Eleverne starter som 14-årige og afslutter skolen fem år senere. I gamle dage var dette den eneste skole for ønologi; i dag fungerer den som en grundskole med en uddannelse, der giver eleverne adgang til at læse videre på universitetet på diverse vinøse studier. En af skolens lærere, Edoardo Monticelli, viste os blandt andet en lang gang med skabe fyldt med patentglas med gamle stiklinger fra vinplanter, drueklaser og andre plantedele i formaldehyd. Et af klasseværelserne på ønologiskolen i Alba. Intet ser ud til at være ændret i de sidste hundrede år. 12. postkort fra Langhe Eleverne elsker atmosfæren I skolens gange og klasselokaler var tiden skruet hundrede år tilbage. Tidens tand havde bidt sig godt fast i pulte, skabe og katedre, der havde været brugt af mange generationer af spirende vinmagere. Også skolens laboratorium var en ren tidslomme. Edoardo Monticelli viste os nogle meget gamle og slidte mikroskoper - men som han sagde med et glimt i øjet: - Det kan ikke betale sig at købe nye - eleverne ødelægger dem jo alligevel. Men man skal ikke lade sig narre af rammerne. Unge mennesker valfarter fra hele Italien - ja, endda fra andre lande - for at studere ønologi på netop denne skole. Lærerkapaciteten er nemlig i top, og eleverne elsker de atmosfærefyldte omgivelser. Vi talte med flere unge vinmagere, som havde gået på skolen, og som absolut ikke ønskede ændringer af nogen art. Ønologiskolens egen vinmark leverer hvert år 50 tons druer, som eleverne forvandler til vin i skolens vineri. 13. postkort fra Langhe Skole med egen vinmark og vineri De cirka 30 elever, der årligt uddannes på skolen, kan lære at fremstille vin fra a til z. Al den teoretiske lærdom foregår i klasselokalerne og i laboratoriet. Den praktiske viden om vindyrkning får eleverne derimod i skolens egen vinmark, hvor de blandt andet undervises i forskellige opbindings- og beskæringsteknikker. Men ikke kun det - eleverne høster også druerne, fremstiller deres egne vine i skolens vineri, designer etiketter, tapper på flasker, laver projekter for markedsføring osv. Til sidst sælges deres vine i skolens egen lille butik. Med denne lærdom i bagagen gik eleverne i gamle dage direkte ud og fik job - og det gør flere af dem stadig. En del af de vinproducenter, vi snakkede med, foretrak ligefrem at ansætte de unge mennesker fra skolen i Alba som vinmagere i stedet for de, der havde taget en universitetsuddannelse i ønologi. Godt og vel 30% af eleverne fra skolen i Alba går videre på universitetet. < En af de mere end hundrede år gamle mapper med tørrede planter, som Edoardo Monticelli viste frem. Mappen blev lukket med et stofbælte. 14. postkort fra Langhe De leder og søger i gamle bøger Kun cirka 7% af eleverne i ønologiskolen i Alba er piger. Sådan er det bare i Piemonte - at være vinmager er et mandejob. Edoardo Monticelli stoppede pludselig op. - Nu skal I se noget ganske særligt, sagde han, og åbnede et skab, hvor der lå stakke af meget gamle dokumentmapper. Han tog en af dem ud, og den var fyldt med fine, tørrede planter - såvel vinplanter som andre planter - og alle var de blevet plukket og tørret i En rem af stof holdt sammen på de mange ark med planterne. I forbindelse med skolen er der også et laboratorium, hvor omegnens vinproducenter får undersøgt deres vine for at se, om de lever op

5 Pagina 5 di 6 til appellationernes krav... Vittoria Allessandria skænkede i glassene og fortalte livligt om livet i det familieejede vinhus og om sin søster, som hun håber at kunne lave vin sammen med i en ikke så fjern fremtid. 15. postkort fra Langhe Flotte kraftige vine fra "det stærke bjerg" Monforte d Alba er en af Barolos elleve kommuner. Navnet kommer af "mons fortis", der betyder "det stærke bjerg". Barolo-vinene herfra er typisk kraftige med masser af lakrids og tanniner og med en meget lang levetid. Det gælder fx for de cirka dejlige vine, der hvert år fremstilles hos det familieejede vinhus Gianfranco Allessandria. Familien var oprindelig drueavlere, der så engang i 1920 erne selv begyndte at tappe vinen på egne flasker. En almindelig forhistorie også i dag. I de sidste tredive år har der ligefrem været et boom af avlere i Langhe, der efter i generationer at have afleveret druerne til et kooperativ, er sprunget ud som vinproducenter - ofte med produktioner på under flasker årligt. Denne udvikling er kun med til at gøre vinens verden i Langhe endnu mere broget og spændende. Den ene af Gianfranco Allesandrias døtre, Vittoria, er ved at blive sat godt ind i alle arbejdsgange i vinmarken og vineriet, mens hendes søster læser ønologi på den gamle skole i Alba, som vi fortalte om i sidste uge. Det er også herfra, pigernes far blev fik sin ønologi-uddannelse. Bedstemoderen på 78 år arbejder også med og er som regel at finde i vinmarken. Vinhusets vine forhandles herhjemme af Adriat Vinimport. Vi var en lille gruppe vinskribenter, der var til smagning hos Malvirà. Smagningen blev forestået af den ene af ejerne, Massimo Damonte, og hans norske medarbejder Karen Thomsen. I baggrunden kan man ane den formidable udsigt fra terrassen. 16. postkort fra Langhe Fantastisk hvidvin fra det mindre kendte Roero Nu tager vi til appellationen Roero, der ikke er nær så kendt som Langhes to andre DOCG er, Barolo og Barbaresco. Men det forhindrer ikke Roeros 290 vinproducenter i at fremstille fortræffelige vine, hvor priserne endnu ikke helt er fulgt med kvaliteten. En af appellationens mest anerkendte vinhuse er Malvirà - der med en årlig produktion på flasker og 20 forskellige vinmærker også er et af Roeros største. Selv om Malvirà, der ejes af brødrene Massimo og Roberto Damonte, fremstiller glimrende rødvine på Nebbiolo samt andre blå druer, er vinhuset bedst kendt for sine hvidvine på Arneis. Denne grønne drue var på vej retur i Piemonte i forrige århundrede - i dag er det den mest plantede hvidvinsdrue i regionen. Og det skyldes ikke mindst vinproducenter som Malvirà, der har vist, hvor delikate, sprøde og spændende hvidvine, druen kan forvandles til. Såvel disse hvidvine som Malviràs rødvine fås herhjemme hos Theis Vine og Vino Vicino Karen Thomsen tog os med op i Villa Tiboldos tårn, hvorfra der var en storstilet udsigt ud over Malviràs marker. 17. postkort fra Langhe Agroturismo med eget tårn For flere år siden tog norske Karen Thomsen til Italien for at arbejde med i et års tid på en vingård. Men hun blev hængende, og i dag står hun for salg og marketing af Malviràs vine. Som hun fortalte, så skal der stadig arbejdes ihærdigt for at øge eksportmarkedernes kendskab til Roero, men netop i Danmark er salget af vinhusets vine støt stigende. For at gøre sig bemærket over for omverdenen er det vigtigt, at Roero ikke prøver at konkurrere med Barolo og Barbaresco, når det gælder rødvine på Nebbiolo-druen, men skaber sin egen vinstil, mener Karen Thomsen. Roero har nu omsider - til stor glæde for appellationens producenter - fået sit eget konsortium, der skal hjælpe med at markedsføre Roero-vinene. Karen Thomsen viste os også rundt i Malviràs agroturismo, hvis ramme er en herlig gammel ejendom, Villa Tiboldo, med tolv fine og hyggelige værelser. Her kan man overnatte, nyde god vin og mad - og en fantastisk udsigt ud over Roeros vinmarker. Og så fortalte hun os historien bag navnet Malvirà. Det stammer fra det tidligere vinhus s beliggenhed. Herfra var der udsigt mod nord i stedet for mod syd - hvilket var stik imod alle traditioner i området. Mal betyder "dårlig" og virà "beliggenhed". Men det med beliggenheden er der siden hen rettet op på ved opførelsen af et nyt vinhus. Ugens STORE billede viser endnu en udsigt fra Villa Tiboldi. 18. postkort fra Langhe Albeisa - en flaske og en forening

6 Pagina 6 di 6 Præget i relief er flasken prydet med et "Albeisa", der på italiensk betyder "Alba-flaske". På rigtig mange af rødvins-flaskerne fra Langhe ser man ordet "Albeisa" (Albaflaske) i relief - et ord, der har rødder tilbage til begyndelsen af 1700-tallet. Dengang som nu var vinproducenterne i området omkring Langhes hovedby, Alba, stolte af deres vine og ivrige for på enhver måde at adskille dem fra andre vine. De vedtog derfor at tappe deres vine på en særlig flasketype, som de døbte Albeisa. Efter Napoléons invasion af Piemonte i 1796 blev Alba-flasken gradvist erstattet af de kendte Bordeaux- og Bourgogne-flasker. Men i 1973 besluttede 16 vinproducenter i Alba-området, at genopvække den gamle flaske og samtidig præge ordet "Albeisa" i relief i flasken. I samme åndedrag grundlagde producenterne foreningen Unione Produttori Vini Albesi. Og det var denne forening, der havde inviteret til den store Nebbiolo Prima smagning, som vi fortalte om i uge 23. I dag tappes der årligt vin fra Langhe på 2,4 milliarder Albeisa-flasker. I 2012 gik man over til en udgave af den historiske flaske, der var 30% lettere. Det har betydet, at man har sparet 1 million kg glas - og har skåret ned for CO2-udslippet. Alba er en hyggelig gammel by. Billedet er taget i hovedgaden Via Vittorio Emanuele, der er spækket med gode delikatesse- og vinforretninger. 19. postkort fra Langhe Alba, et godt udgangspunkt for sightseeing Hvis man vil udforske Langhe, er det en rigtig god idé at gøre det med hovedbyen Alba som udgangspunkt. Det er en hyggelig by med krogede gader, der munder ud i fine pladser, som er omkranset af smukke gamle huse. Der er også et væld af butikker, hvor man kan købe hvide trøfler på glas, pesto og lokale vine. Og så er der caféer på hvert et gadehjørne, så der er aldrig langt til den nærmeste espresso. Der er heller ikke langt mellem en god omgang pasta. Det kan varmt anbefales at bestille en sådan omgang hos Ristorante La Piola på Piazza Doumo - og selvfølgelig lade pastaen ledsage af et godt glas Nebbiolo- eller Barbera-vin. Med dette gode råd vil vi afslutte vores serie af postkort fra Langhe. Samtlige 19 postkort er nu lagt ind på en særlig side.