Præmature børns pasningsmuligheder i Gentofte Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Præmature børns pasningsmuligheder i Gentofte Kommune"

Transkript

1 Præmature børns pasningsmuligheder i Gentofte Kommune Udarbejdet af: Sundhedsplejerske Birgitte Martiny Sundhedsplejerske Kirsten Hilligsøe Thomsager Høre/tale konsulent Sanne Thoudahl Lundqvist Høre/tale konsulent Anne Grandberg Bonné Økonomimedarbejder Tanja Thisted Alle ansatte i Gentofte Kommune, Børn, Unge og Fritid

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 3 2. Formål Mål Succeskriterier.4 3. Rammer for dataindsamling Definition af et præmaturt barn Mulige konsekvenser ved en præmatur fødsel Samarbejde og krævet til de involverede vuggestuer Deltagende børn 6 4. Dataindsamling Data om sygefravær Perioden Alderen Data for interviewundersøgelsen Diskussion og graffremstilling af interview Særlige forhold Konklusion Litteraturliste Bilag..32 2

3 1. Baggrund Gentofte kommune tilbyder en særlig indsats til børn født for tidligt og deres familier. Sundhedsplejen har udvalgt to sundhedsplejersker til denne specialist funktion. Dette særlige tilbud indeholder hyppige besøg af sundhedsplejersken, særlige screeningsbesøg ved 1½ års alderen, 2½ års alderen og 4 år. Desuden et tilbud om en vuggestueplads i en udvalgt institution. Det præmature barn kan være et sårbart barn og kan have behov for en særlig opmærksomhed. Gentofte kommune har som landets eneste, valgt at præmature børn, ved institutionsstart tilbydes plads i en vuggestue. En vuggestue som er udvalgt til særligt at varetage opgaven med præmature børn. Der er i kommunen udvalgt fire vuggestuer. Udvælgelsen af vuggestuerne er sket i et samarbejde mellem kommunens institutionsteam og sundhedsplejen. Det har ikke været muligt for os at finde en tidligere undersøgelse som kan dokumenter om det er forsvarligt at sende det præmature barn i en vuggestue. I mange år har man fra hospitalets side anbefalet dagpleje frem for vuggestue. Vi er derfor nysgerrige på om de præmature børn er mere syge end de andre børn i vuggestuen. Samt om de præmature børn kan indgå i dagligdagen på lige fod med de andre børn i vuggestuen set ud fra pædagogens synspunkt. 2. Formål Vi vil indhente viden om, hvordan de præmature børns sygefravær er i forhold til de øvrige børn i institutionen. Gennem et år vil vi registrere sygefravær blandt alle børnene i de fire vuggestuer. Vi vil interviewe pædagogerne som arbejder med de præmature børn. Et interview som skal belyse pædagogens vurdering af det enkelte præmature barns fysiske, psykiske og sociale udvikling i vuggestuen. Udfra de opstillede succeskriterier vil vi gerne vurdere om det er god løsning at de præmature børn tilbydes vuggestue. 3

4 2.1 Mål at undersøge hvor stort et sygefravær det enkelte præmature barn har mens barnet er tilknyttet vuggestuen at undersøge hvor stort et sygefravær, der er blandt de andre børn i de pågældende vuggestuer i samme tidsrum at foretage en sammenligning af sygefraværet blandt de præmature børn og de andre børn i vuggestuen ud fra en interviewguide foretage interviews af det pædagogiske personale i vuggestuerne om deres vurdering af det enkelte præmature barns fysiske, psykiske og sociale udvikling i vuggestuen. 2.2 Succeskriterier At det enkelte præmature barn ikke har en fraværsprocent fra vuggestuen på mere end 20 procent At de øvrige børn i vuggestuen ikke har en fraværsprocent på mere end 15.6 procent. At vi tillader, at det præmature barn har et sygefravær på ca. 5 procent mere end de øvrige børn i vuggestuen At det præmature barn er i stand til at indgå i vuggestuens dagligdag 80 procent af tiden. 3. Rammer for dataindsamling 3.1 Definition af et præmaturt barn: Et præmaturt barn er et barn som er født for tidligt. Jo tidligere et barn er født, jo større er risikoen for, at det kan få konsekvenser for barnets udvikling. Børn født før udgangen af 37. svangerskabsuge betegnes som for tidligt fødte. Børn født før udgangen af 32. svangerskabsuge betegnes som meget tidligt fødte. 4

5 Børn født før udgangen af 28. svangerskabsuge betegnes som ekstrem tidligt fødte. I Gentofte kommune har vi valgt at inkludere børn før uge 36 i det særlige tilbud, nemlig at få en vuggestueplads i en af de udpegede institutioner som har et særligt kendskab til præmature børn. 3.2 Mulige konsekvenser ved en præmatur fødsel: Præmature børn er lige så forskellige som børn født til tiden, men de præmature børn kan have nogle kendetegn som flg.: Koncentrationsbesvær og indlæringsproblemer Spastiske lammelser Syns- og hørehandicap Problemer med mave/tarm system, herunder spiseforstyrrelser Gentagne lungebetændelser og mellemørebetændelser Astma og astmatisk bronkitis Svækket immunforsvar Ustabilt søvnmønster Sen motorisk udvikling Problemer med at integrere sanseindtryk Hyperaktivitet Hypoaktivitet/passivitet Sproglige forstyrrelser ADHD og andre hjernedysfunktioner Skrøbelig og ustabil psyke Følelsesmæssige problemer Separationsangst Grundlæggende angst og utryghed Nedsat immunforsvar 3.3 Samarbejde og kravet til de involverede vuggestuer Et samarbejde med pladsanvisningen om visitation til vuggestue Samarbejdsmøde mellem forældre, sundhedsplejerske og institution ved institutionsstart Kravet: Struktureret, genkendelig, forudsigelig hverdag Mulighed for små grupper 5

6 Indgående kendskab til og fokus på det for tidligt fødte barns udfordringer på alle udviklingsområder Deltage i kurser udbudt af sundhedsplejerskerne Deltage i fællesmøder i forvaltningsregi Udarbejde handlingsplan ved start og statusrapport ved overgang til andet tilbud Opkvalificering af personalegruppe Være tovholder på det udvidede forældresamarbejde Sundhedsplejen afholder 2 årlige samarbejdsmøder med institutionsledere, dagplejekonsulenter samt pædagogiske konsulenter Sundhedsplejen er tovholder for familien i fht. samarbejde med sagsbehandler, hospital, fysioterapi, ergoterapi og PPR Sundhedsplejen er ansvarlig for og arrangerer undervisning som led i opkvalificering af det pædagogiske personale 3.4 Deltagende børn: 222 børn har deltaget i undersøgelsen heraf var 28 børn præmature. De præmature børn er født fra 25. gestationsuge til 36. gestationsuge. Vuggestuerne har i dataindsamlingsperioden fungeret, som de altid fungere og det betyder at børn er indskrevet og udskrevet løbende. Dvs. vi har valgt at registrere de børn som er indskrevet i institutionen den pågældende måned. Der skulle indhentes tilladelse fra alle forældre om at deres børn måtte deltage i undersøgelsen. Der blev sendt breve ud inklusiv en samtykkeerklæring til samtlige indregistrerede børns forældre i de pågældende vuggestuer i perioden marts april De nyindskrevne børn efter 1. maj 2009 har fået udleveret samme brev samt samtykkeerklæring fra personalet i vuggestuerne. Samtykkeerklæringen er senere afleveret til projektgruppen. Hver af de fire vuggestuer fik ved projektets start udleveret en mappe med en kort projektbeskrivelse samt en kopi af de breve som var sendt ud til forældrene. Dataindsamlingen af sygefravær er sket på ens udleveret registreringsskemaer. Registreringsskemaerne er løbende indsamlet, dog med undtagelse af en vuggestue hvor alle registreringsskemaer blev afleveret ved projektperiodens afslutning. Vi har valgt at inddele sygefraværet i forhold til børnenes alder 1 2 år og 2-3 år, da vi ved at børn statistisk set er mest syge i alderen 1-2 år. 6

7 Tre familier sagde nej til at deltage, hvoraf en familie havde et præmaturt barn. 25 familier sendte aldrig samtykkeerklæringen retur, trods en rykker. 4. Dataindsamling Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 1. maj 2009 til 1. maj De fire vuggestuer, der har deltaget og registreret sygefravær er placeret i Ordrup/Charlottenlund, Gentofte, Hellerup og Dyssegaard. For at opnå tilstrækkelig datamateriale forventer vi: at der er indsamlet sygefraværsdata for min. 90% af de præmature børn, som er indskrevet i de 4 vuggestuer. at der er indsamlet sygefraværsdata for min. 50% af de øvrige børn, som er indskrevet i de 4 vuggestuer. at der er foretaget interview for min. 90% af de præmature børn. Indsamlet data fra alle fire årstider sommer, efterår, vinter og forår Som vurderingsgrundlag for projektet kortlægges sygefraværet hos alle børn i 4 udvalgte institutioners vuggestuegrupper gennem et år for: at registrere hvor stort et sygefravær, det enkelte præmature barn har på et år. at registrere hvor stort et sygefravær, der er blandt de øvrige børn i de pågældende vuggestuer. at sammenligne sygefraværet hos de præmature børn med de øvrige børn i vuggestuen, samt vuggestuerne imellem. At dataindsamlingen sker således at alle fire årstider er med I efteråret 2009 og foråret 2010 er alle fire vuggestuer besøgt af projektets sundhedsplejersker og talehørekonsulenter. Interview skemaer på de præmature børn er blevet udfyldt i et samarbejde mellem projektets sundhedsplejersker og høre/talekonsulent samt de involverede pædagoger. Hos 10 af de præmature børn er interviewskemaet udfyldt to gange, dvs. efterår og forår. Vi har valgt kun at medtage sidst udfyldte skema på disse børn i opgørelsen af interview. Vi har valgt det sidste skema, da personalet har fået et langt større kendskab til det enkelte præmature barn og har identificeret nogle af 7

8 de problemstillinger det enkelte præmature barn måtte have. Vi har valgt ikke at opgøre interviewskemaerne institutionsvis, da der kun er få præmature børn i hver institution og anonymiteten derved vil forsvinde. 4.1 Data om sygefravær Sammenlagt for perioden fra til : Fig årige *Antal inst. Dage Antal sygedage Sygefravær i % præmature ,94 **øvrige ,96 Fig årige *Antal inst. Dage Antal sygedage Sygefravær i % præmature ,48 **øvrige ,14 Sammenlagt for perioden fra til : Fig årige *Antal inst. Dage Antal sygedage Sygefravær i % præmature ,10 **øvrige ,53 Fig årige *Antal inst. Dage Antal sygedage Sygefravær i % præmature ,96 **øvrige ,40 Sammenlagt for hele den samlede periode fra til : Fig årige *Antal inst. Dage Antal sygedage Sygefravær i % 8

9 præmature ,41 **øvrige ,81 Fig årige *Antal inst. Dage Antal sygedage Sygefravær i % præmature ,05 **øvrige ,19 * Med antal institutionsdage menes: antal børn x åbningsdage ** Øvrige er kontrolgruppen, som er de andre børn i vuggestuen Vi har valgt at opdele resultaterne i to aldersgrupper, 1-2 årige og 2-3 årige samt i to tidsperioder De to tidsperioder er en sommerperiode og en vinterperiode. Samlet for alle børn i hele perioden: Alle børn *Antal inst. Dage Antal sygedage Antal raske dage Sygefravær i % præmature ,05 **øvrige ,02 i Alt , Ud fra en beregning af signifikansniveauet på 5 % det konkluderes, at der er 95 % sandsynlighed for at tallene er sande, hvilket betyder at der ikke stor sandsynlighed for at tallene er tilfældige. Det kan derfor konkluderes at svarene i høj grad er valide. Overordnet betyder det at præmature børn der går i vuggestue ikke er mere syge end de øvrige børn i vuggestuerne. Det betyder, at præmature børn ligeså vel, kan tilbydes plads i vuggestuer som er indstillet på opgaven som de kan tilbydes plads i dagpleje, hvilket hospitalet anbefaler. 4.2 Perioden Ud fra tallene om sygefraværet for hele den et årige periode (1. maj 30.april), kan det konkluderes at sygefraværsprocenten for både de 9

10 præmature og de øvrige børn var størst fra oktober til april måned. For de 1-2 årige præmature børn 13,10 % og for de 1-2 årige øvrige børn 10,53 %, for de 2-3 årige præmature børn var procenten på 7,96 % og for de 2-3 årige øvrige børn på 8,40 %. Den høje sygefraværsprocent skyldes i høj grad, at det var i vinterhalvåret. I sommerhalvåret er sygefraværsprocenten halvt så stor. 4.3 Alderen Overordnet set for begge perioder er sygefraværsprocenten blandt de 1-2 årige både for præmature og de øvrige børn større end for de 2-3 årige børn. Sygefraværsprocenten for de 1-2 årige præmature børn 8,41 % og for de øvrige 1-2 årige øvrige børn på 7,81 %. For de 2-3 årige er sygefraværsprocenten på 6,05 % og for de 2-3 årige øvrige børn på 6,19 %. Det ses altså at de 1-2 årige børn, både præmature og øvrige børn er mere syge end de 2-3 årige børn. Alt i alt kan det konkluderes at de præmature børn følger det samme sygdomsmønster som de øvrige børn i vuggestuerne. Samlet set er forskellen i fraværsprocent mellem de præmature og de øvrige meget lille 7,05 % og 7,02 %, og derfor kan de præmature børn i samme grad tilbydes vuggestue plads, som de øvrige børn. 4.4 Data for interviewundersøgelse. Der er foretaget 38 interview. I efteråret 2009 er der fortaget 23 interview og i foråret 2010 er der foretaget 15 interview. Der er foretaget interview om 10 af børnene to gange. Interview har fundet sted ude i de enkelte vuggestuer og besvarelserne rummer pædagogernes subjektive og faglige vurderinger af de enkelte børn. I data som beskrives nedenfor har børnene en alder fra 14 måneder og op til 47 måneder. Årsagen til at enkelte børn er mere end tre år skyldes behovet for ekstra støtte og manglende modenhed til at kunne starte børnehave. På interview tidspunktet har nogle af børnene været tilknyttet vuggestuen et år eller mere og enkelte har kun været tilknyttet vuggestuen i kortere tid. Der er medtaget 28 interview, da vi har valgt kun at medtage et interview skema pr. barn. Ved de børn hvor der er fortaget to interview har vi valgt kun at medtage det sidste interview. 10

11 Vurdering af præmature børn i institutionen sammenlignet med andre børn i Procent Hvor stort er det præmature barns sygefravær i forhold til de andre børns? Meget mindre Mindre Samme Mere Mere Meget / Større 0 7, ,41 3,7 Hvordan er varigheden af det præmature barns sygefraværs perioder sammenlignet med de andre børns? Hvor ofte er det præmature barn pylret og uoplagt sammenlignet med de andre børn? Hvor længe (antal timer) er barnet i institutionen i forhold til andre børn? Hvordan er barnets pausebehov i forhold til de andre børns (sovetid, trække sig fra gruppen osv.) Hvordan er barnets krav til en struktureret dag sammenlignet med andre børns? 0 3,7 85,19 11, ,71 39,29 14, ,52 48,15 33, ,57 42,86 39,29 14, ,43 39,29 14,29 Hvordan er behovet for mindre grupper? ,86 32,14 25 Hvor meget kan barnet deltage i de almindelige aktiviteter i huset (oplæsning, samling m.v.) Hvor meget kan barnet deltage i de almindelige aktiviteter ud af huset (ture, fødselsdagsbesøg m.v.) Hvordan er personalebehovet i gruppen med det præmature barn? 3,7 33,33 62, ,7 29,63 66, ,71 14,29 Hvordan er støttebehovet til barnet? ,43 35,71 17,86 I hvor høj grad gives der individuel træning til barnet (motorik og sprog)? I hvor hvøj grad tager barnet initiativ til selv at aktivere sig sammenlignet med de andre børn? ,86 39,29 17,86 10,71 21,34 57,14 10,71 0 Hvor meget imiterer barnet de andre børn? 3,57 17,86 71,43 7,14 0 Hvor meget deltager barnet i hverdagsrutinerne (vaske hænder, deltage i borddækning osv.)? I hvor høj grad kan barnet vente på tur og sidde stille sammenlignet med andre børn? 3,7 0 96, ,14 17,86 60,71 3,

12 5.0 Diskussion og Graffremstilling af interviews Hver graf er et spørgsmål som er stillet pædagogen. (se 4.4, interviewskema) Spørgsmål nr. 1 Hvor stort er det præmature barns sygefravær sammenlignet med andre børn? Hvor stort er det præmature barns sygefravær sammenlignet med andre børn (procent) meget mindre mindre samme mere meget mere Som det fremgår af grafen er 89 procent af de præmature børn ikke mere syge end de andre børn i institutionen set ud fra pædagogernes vurdering. 7 procent af de præmature børn vurderes som værende mindre syge end andre børn. 12

13 Spørgsmål nr. 2 Hvordan er varigheden af sygeperioder Hvordan er varigheden af sygeperioder meget mindre mindre samme mere meget mere Varigheden af de præmatures sygefravær vurderes ligeledes ikke som værende af længere end de øvrige børns. Konklusion af 1 og 2 Personalet oplever ikke og tænker ikke at de præmature børn er mere syge end de øvrige. I denne overvejelse skal vi dog indtænke at de præmature børn som regel er ældre ved institutionsstart end gennemsnittet. 13

14 Spørgsmål nr. 3 Hvor ofte er det præmature barn pylret og uoplagt sammenlignet med de andre børn? Hvor ofte er det præmature barn pylret og uoplagt sammenlignet med de andre børn (procent) meget mindre mindre samme mere meget mere Pædagogerne oplever at 55 procent af de præmature er ofte mere uoplagte og pylret end de øvrige børn, 14

15 Spørgsmål 4 Hvor længe er barnet i institution i forhold til andre børn? Hvor længe er barnet i institution i forhold til andre børn meget mindre mindre samme mere meget mere Personalet oplever at de præmature børn er lige så længe eller hos 33 procent at de tilbringer længere tid i vuggestuen end de øvrige børn, 18 procent oplever de dog som værende der i kortere tid. 15

16 Spørgsmål 5 Hvordan er barnets pause behov i forhold til de andre børn? Hvordan er barnets pause behov i forhold til de andre børn (procent) procent IS5 meget mindre mindre samme mere meget mere Her vurderer pædagogerne at 53 procent af de præmature børn opleves som havende et større behov for pauser end de øvrige børn 16

17 Spørgsmål nr. 6 Hvordan er barnets krav til en struktureret dag sammenlignet med de andre børns? Hvordan er barnets krav til en struktureret dag sammenlignet med de andre børns (procent) IS6 meget mindre mindre samme mere meget mere 53 procent af de præmature børn opleves som havende et større behov for en struktureret hverdag, mod 46 procent som vurderes til at have de samme behov som de øvrige børn. 17

18 Spørgsmål nr. 7 Hvordan er behovet for mindre grupper? Hvordan er behovet for mindre grupper (procent) IS7 meget mindre mindre samme mere meget mere 57 procent af de præmature har større behov for mindre grupper mod 43 procent som er det samme som de øvrige børn. 18

19 Spørgsmål 8 Hvor meget kan barnet deltage i de almindelige aktiviteter i huset? Hvormeget kan barnet deltage i de almindelige aktiviteter i huset meget mindre mindre samme mere meget mere 63 procent deltager i de almindelige aktiviteter i vuggestuen 19

20 Spørgsmål 9 Hvor meget kan barnet deltage i de almindelige aktiviteter ud af huset? Hvor meget kan barnet deltage i de almindelige aktiviteter ud af huset meget mindre mindre samme mere meget mere 67 procent deltager i de almindelige aktiviteter ud af vuggestuen. Ud fra Graferne 3 til 9 kan vi konkludere at en stor del af børnene har behov for en struktureret hverdag hvor der er styring og støtte. I interviewene gav pædagogerne samtidig i deres fortælling udtryk for at de det var ofte dem som voksne der havde det præmature barn i hånden, på skødet eller også var det, det præmature barn der sad i klapvognen. 20

21 Spørgsmål 10 Hvordan er personale behovet i gruppen med det præmature barn? Hvordan er personale behovet i gruppen med det præmature barn meget mindre mindre samme mere meget mere 50 procent har samme personalebehov og 50 procent har mere personalebehov. Ingen af de præmature børn vurderes til at have et mindre personalebehov end de øvrige børn. 21

22 Spørgsmål 11 Hvordan er støttebehovet til barnet? Hvordan er støttebehovet til barnet meget mindre mindre samme mere meget mere Pædagogerne vurderer at 53 procent af de præmature børn har behov for mere støtte end de øvrige børn. Dertil skal siges at 25 procent af de præmature børn enten er bevilget ekstra støtte i form pædagogtimer eller anden faglig bistand. 22

23 Spørgsmål 12 I hvor høj grad gives der individuel træning til barnet (motorik og sprog)? I hvor høj grad gives der individuel træning til barnet (motorik og sprog) meget mindre mindre samme mere meget mere 57 procent af de præmature børn får individuel træning i motorik og eller sprog. Denne ekstra træning tilbydes af talehørekonsulent der er tilknyttet vuggestuen og den motoriske træning tilbydes enten i vuggestuen eller i kommunens særlige motorik tilbud. 23

24 Spørgsmål 13 I hvor høj grad tager barnet initiativ til selv at aktivere sig sammenlignet med de andre børn? I hvor høj grad tager barnet initiativ til selv at aktivere sig sammenlignet med de andre børn meget mindre mindre samme mere meget mere 32 procent tager mindre initiativ til selv at aktivere sig i forhold til de øvrige børn. 11 procent vurderes til at tage mere initiativ end de øvrige børn. Ud fra graferne 10 til 13 konkluderes at de præmature børn i højere grad har behov for ekstra voksen støtte, dette gælder både i form af ekstra støttetimer og sprogstimulation. Det viser samtidig at de præmature kræver en særlig opmærksomhed for at blive set og støttet undervejs. Idet 32 procent af de præmature tager mindre initiativ til at aktivere sig kræver dette en større opmærksom fra pædagogerne til stimulation af de præmature børn. 24

25 Spørgsmål 14 Hvor meget imiterer barnet de andre børn? Hvor meget imiterer barnet de andre børn meget mindre mindre samme mere meget mere 22 procent af de præmature børn imiterer mindre andre børn end de øvrige børn i vuggestuen. Hvor syv procent af de præmature børn imitere mere end de øvrige børn. 25

26 Spørgsmål 15 Hvor meget deltager barnet i hverdagsrutinerne (vaske hænder, deltage i borddækning osv.)? Hvor meget deltager barnet i hverdagsrutinerne (vaske hænder, deltage i borddækning osv.) meget mindre mindre samme mere meget mere 96 procent af de præmature deltager i lige så høj grad i hverdagsrutinerne som de øvrige børn. 26

27 Spørgsmål 16 I hvor høj grad kan barnet vente på tur og sidde stille sammenlignet med de andre børn? I hvor høj grad kan barnet vente på tur og sidde stille sammenlignet med de andre børn meget mindre mindre samme mere meget mere 61 procent af de præmature børn kan som de andre børn vente på tur og sidde stille. 14 procent af de præmature sidder stille eller venter på tur i højere grad end de øvrige. Om de mestrer at vente på tur eller om det skyldes mangel på initiativ eller passivitet er svært at vurdere. 25 procent af børnene kan i mindre grad vente på tur og sidde stille hvor Ud fra graferne ses det at 96 procent af præmature børn kan deltage i hverdagsrutinerne i vuggestuen. Det vil sige, at de kan inkluderes i vuggestuerne, dog kræver de en særlig opmærksomhed. 27

28 6.0 Særlige forhold I projekt perioden var det en vinter med megen sne og kulde. Det var et efterår hvor den såkaldte svineinfluenza fik sit indtog i Danmark. Om dette har haft en indflydelse på sygelighed blandt børnene ved vi ikke. Sundhedsplejerskerne i Gentofte kommune hjælper forældrene med at finde den rette pasning til deres præmature børn. Det betyder samtidig at de præmature børn som er særlig meget udsatte og som ikke tåler sygdom, typisk RS virus og som bliver vaccineret for denne virus via hospitalet, de har været tilbudt en special dagpleje i eget hjem. Havde disse børn været tilbudt en vuggestueplads, kunne vi have forventet, at de havde rykket på sygeprocent, således at den blev højere. Med den lave sygeprocent har sundhedsplejerskerne været gode til at udpege de børn som de vurderede kun magte ophold i vuggestuen. 7.0 Konklusion: De præmature børn følger det samme sygdomsmønster som de øvrige børn i vuggestuerne. Samlet set er forskellen i fraværsprocent mellem de præmature og de øvrige meget lille 7,05 % og 7,02 %. Undersøgelsen bekræfter at de 1-2 årige har større sygefravær end de 2-3 årige, ( ugeskrift for læger ) Som forventet findes det største sygefravær blandt børnene i perioden fra oktober til april. I den periode var sygefraværet dobbelt så højt som i sommerperioden. Dvs. i den kolde periode er der størst sandsynlighed for smitte i vuggestue, da der er størst sygelighed og man må derfor overveje om det er et godt tidspunkt at starte i en vuggestue, hvis barnet er særlig sårbar over for virus og infektioner. Vores resultat af sygefraværsprocenten er en lav sygefraværs procent sammenlignet med hvad projektgruppen havde som succeskriterie nemlig 15,6 procent blandt de øvrige børn og 20 procent for de præmature børn. Hvorfor sygeprocenten var så lav generelt i forhold til vores opsatte succeskritierie ved vi ikke. En overvejelse kunne være at sundhedsstyrelsen var meget i medierne i dataindsamlingsperioden og fortælle om håndhygiejne pga. svineinfluenzaen. Eller en anden overvejelse kunne være at den lave sygeprocent blandt de præmature skyldtes at sundhedsplejerskerne har været gode til at udpege de præmature børn som de vurderede kunne magte ophold i vuggestuen. Et 28

29 sidste bud kunne være at de pågældende institutioner har en høj hygiejnestandard. Vores undersøgelse viser, at det er forsvarligt at sende præmature børn i vuggestue set ud fra helbredssynspunkt. Vores succeskriterie hed om det præmature barn er i stand til at indgå i vuggestuens daglig 80 procent af tiden. Svaret er ja de kan indgå og hvorvidt de kan indgå 80 procent af tiden fik vi ikke svaret på. Til gengæld fandt vi, at de præmature børn kan inkluderes i almindelige vuggestuer hvor pædagogikken bliver tilrettelagt med vægt på fast struktur i de daglige gøremål samt en pædagogisk opmærksomhed for at se og handle efter det præmature barns behov. At modtage det præmature barn i vuggestuen kræver indgående kendskab til og fokus på det for tidligt født barns udfordringer på alle udviklingsområder. Det kan ikke vides på forhånd hvilke ekstra problemstillinger der kommer hos det præmature barn og det tager en rum tid at identificere eventuelle problemstillinger. Pædagogerne vurderer, at halvdelen af børnene har behov for ekstra støtte, hvor det kun er 25 procent, som reelt får tildelt ekstra støttetimer. Heraf fremgår at de præmature børn i starten af deres institutionsliv er ressourcekrævende i forhold til afdækning af deres behov. 57 procent af de præmature børn får individuel træning i motorik og eller sprog. Denne ekstra træning tilbydes af talehørekonsulent der er tilknyttet vuggestuen og den motoriske træning tilbydes enten i vuggestuen eller i kommunens særlige motorik tilbud. Vi kan konkludere, at når de præmature børn inkluderes i vuggestuerne kræver det en særlig indsats og opmærksomhed fra pædagogerne til at få disse børn til at profitere af deres ophold i vuggestuen. Vi kan konkludere at over halvdelen børnene har behov for ekstra støtte i forhold til individuel træning i motorik eller sprog. 29

30 8. Litteraturliste Karin Stjernqvist. För tidigt födda barn. Karin Stjenqvist er psykolog samt forskningsaktiv og har gennem mange år arbejdet på neonatalafdelingen i Lund i Sverige. Hovedformålet med bogen er at give et bredt billede af hvordan det er at blive forældre til et meget tidligt født barn og hvordan det går børnene hvad angår udvikling, adfærd, kammerater samt skolegang Meget små børn - beretninger om for tidligt fødte børn. Munksgaard Bogen består af 10 forældreberetninger skrevet af forældre til børn født i uge 24 til 31. Børnenes skæbner er meget forskellige, men fælles for beretningerne er en gribende ærlighed. Målgruppen er først og fremmest forældre til for tidligt fødte børn og deres nære pårørende. Birgit Kirkebæk, Hans Clausen, Karin Storm og Birgit Dyssegaard. Skrøbelig kontakt. Fortidligt fødte børn og deres samspil med omgivelserne. Dansk Psykologisk Forlag Bogen er et resultat af et forsknings- og udviklingsarbejde på neonatalafdelingen på Glostrup Amtssygehus i starten af 1990 erne. Den beskriver en særlig neonatal pleje, som har til formål at sikre samstemthed i kontakten og samspillet mellem det for tidligt fødte barn og dets forældre. Konsensus-rapport: Ekstremt tidligt fødte børn. Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd i samarbejde med Dansk Sygehus Institut Rapporten er resultatet af en medicinsk konsensus-konference med titlen: Ekstremt tidligt fødte børn. Konferencen blev afholdt i Odd Fellow Palæet i København i Formålet med konferencen var at opnå en samlet vurdering af de kliniske, psykologiske, sociale, økonomiske og etiske aspekter vedrørende emnet. Hansen Mølholm B, Hoff B, Greisen G. Treatment of extremely preterm infants: parents attitude. Acta Pædiatr 2003; 92 (6): Studie af holdning til behandling af ekstremt tidligt fødte børn blandt forældre, som selv har et barn født meget tidligt. Deltagerne i studiet stammer fra et dansk landsdækkende studie om meget tidligt fødte børn, ETFOL 5 års undersøgelse. Dinesen SJ, Greisen G. Quality of life in young adults with very low birth weight. Arch.Dis.Child Fetal Neonatal Ed 2001;85(3):F165-F169. En undersøgelse af livskvalitet blandt unge voksne (samme spørgeskema som Bjergager M 1995). Deltagerne i studiet 30

31 bestod af 3 grupper af unge inddelt på baggrund af deres fødselsvægt: 1) fødselsvægt < 1500 g 2) fødselsvægt < g 3) fødselsvægt >2500 g. Deltagerne blev født eller behandlet på Rigshospitalet i og havde alle deltaget i en undersøgelse 4 år gamle (Petersen et al. 1990). 31

32 9. Bilag Information om Projekt Præmature børn i Børn og Forebyggelse. En projektgruppe i Børn og Forebyggelse er nu gået i gang med at undersøge, hvordan sygefraværet er for de for tidligt fødte børn, når de går i vuggestue, i forhold til de øvrige børn i vuggestuen. Herudover vil vi gennem spørgeskemaer til personalet få svar på, hvordan børnene indgår i de daglige rutiner i vuggestuen. I den forbindelse har vi brug for at indsamle data om sygefraværet både hos de for tidligt fødte børn og de øvrige børn i vuggestuen. Daginstitutionen vil i perioden fra d. 1. maj 2009 til d. 30. april 2010 registrere det enkelte barns fravær på samme vilkår som det allerede sker i dag. Registreringen bliver sendt i anonymiseret form til projektgruppen. For at overholde formalia vil vi bede jer underskrive og returnere vedlagte samtykkeerklæring senest d. 3. april 2009 i vedlagte svarkuvert. Ved evt. spørgsmål er I velkomne til at kontakte undertegnede. Vi håber, at I har lyst til at deltage i dette projekt. Med venlig hilsen Anina Wegeberg Ledende tale-hørekonsulent Børn og Forebyggelse Tlf

33 Information til for tidligt fødte børns forældre En projektgruppe i Børn og Forebyggelse er nu gået i gang med at undersøge, hvordan sygefraværet er for de for tidligt fødte børn, når de går i vuggestue, i forhold til de øvrige børn i vuggestuen. Herudover vil vi gennem spørgeskemaer til personalet få svar på, hvordan børnene indgår i de daglige rutiner i vuggestuen. I den forbindelse har vi brug for at indsamle data om sygefraværet både hos de for tidligt fødte børn og de øvrige børn i vuggestuen. Daginstitutionen vil i perioden fra d. 1. maj 2009 til d. 30. april 2010 registrere det enkelte barns fravær på samme vilkår som det allerede sker i dag. Personalet vil 2 gange i løbet af projektets gennemførelse skulle udfylde et skema for det enkelte barn. Til orientering vedlægges en kopi af de spørgsmål, vi vil stille til personalet. Svarene vil blive behandlet anonymt i det videre forløb. For at overholde formalia vil vi bede jer underskrive og returnere vedlagte samtykkeerklæring senest d. 3. april 2009 i vedlagte svarkuvert. Projektgruppen består af sundhedsplejersker, tale-hørekonsulenter og en psykolog. Ved evt. spørgsmål er I velkomne til at kontakte: Sundhedsplejerske Birgitte Martiny eller sundhedsplejerske Kirsten Thomsager Vi håber at I har lyst til at deltage i dette projekt. Med venlig hilsen Anina Wegeberg Ledende tale-hørekonsulent Børn og Forebyggelse Tlf

34 Projektet Præmature børns pasningsmuligheder TILLADELSE TIL VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER ØVRIGE BØRN Efter lovgivningen skal forældrene give skriftligt samtykke, før der kan videregives fortrolige og private oplysninger på tværs af faggrænserne. Det skriftlige samtykke skal sikre, at I som forældre ved, hvilke oplysninger der bliver givet videre. Samtykket gælder så længe barnet er tilknyttet institutionen. Undertegnede giver hermed institutionen lov til at videregive oplysninger vedrørende : Fraværsregistrering af mit barn til Projektgruppen i projekt Præmature børns pasningsmuligheder i Børn og Forebyggelse i Gentofte Kommune. Dato: Institutionens navn: Barnets navn: Mors navn: Forældreunderskri ft: 34

35 Projektet Præmature børns pasningsmuligheder TILLADELSE TIL VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER FOR TIDLIGT FØDTE BØRN Efter lovgivningen skal forældrene give skriftligt samtykke, før der kan videregives fortrolige og private oplysninger på tværs af faggrænserne. Det skriftlige samtykke skal sikre, at I som forældre ved, hvilke oplysninger der bliver givet videre. Samtykket gælder så længe barnet er tilknyttet institutionen. Undertegnede giver hermed følgende fagpersoner tilladelse til drøftelser: Personale i institutionen. Projektgruppen i projekt Præmature børns pasningsmuligheder i Børn og Forebyggelse i Gentofte Kommune. Drøftelsernes indhold: Registrering af oplysninger i forbindelse med fravær, herunder sygefravær samt oplysninger om hvorledes barnet indgår i institutionens dagligdag. Dato: Institutionens navn: Barnets navn: Mors navn: Forældreunderskri 35

36 ft: Institutionens navn: Præmaturt barn Navn Måned: Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Fødsels-dato M Ti O To F M Ti O To F M Ti O To F M Ti O To F M 36

37 Barnets navn Fødselsdato Indskrivningsdato Vurdering af præmature børn i institutionen sammenlignet med andre børn Meget mindre Mindre Samme Mere Mere Meget / Større Hvor stort er det præmature barns sygefravær i forhold til de andre børns? Hvordan er varigheden af det præmature barns sygefraværs perioder sammenlignet med de andre børns? Hvor ofte er det præmature barn pylret og uoplagt sammenlignet med de andre børn? Hvor længe (antal timer) er barnet i institutionen i forhold til andre børn? Hvordan er barnets pausebehov i forhold til de andre børns (sovetid, trække sig fra gruppen osv.) Hvordan er barnets krav til en struktureret dag sammenlignet med andre børns? Hvordan er behovet for mindre grupper? Hvor meget kan barnet deltage i de almindelige aktiviteter i huset (oplæsning, samling m.v.) Hvor meget kan barnet deltage i de almindelige aktiviteter ud af huset (ture, fødselsdagsbesøg m.v.) Hvordan er personalebehovet i gruppen med det præmature barn? Hvordan er støttebehovet til barnet? I hvor høj grad gives der individuel træning til barnet (motorik og sprog)? 37

38 I hvor hvøj grad tager barnet initiativ til selv at aktivere sig sammenlignet med de andre børn? Hvor meget imiterer barnet de andre børn? Hvor meget deltager barnet i hverdagsrutinerne (vaske hænder, deltage i borddækning osv.)? I hvor høj grad kan barnet vente på tur og sidde stille sammenlignet med andre børn? Udfyldt af 38

39 Data om sygefravær Analyse af tal til præmature projekt: Sammenlagt for perioderne hver for sig med både præmatur børn og de øvrige. Tal fra Rapporten Første periode (majsep) Antal Inst. Dage Antal Sygedage Sygefravær i % 1-2 Årige ,94 **øvrige ,96 Anden Periode (oktapril) 1-2 Årige ,1 **øvrige ,53 Total 1-2 Årige ,41 **øvrige ,81 Første periode (maj sep) 2-3 Årige ,48 **øvrige ,14 Anden Periode (oktapril) 2-3 Årige ,96 **øvrige ,4 Total 2-3 Årige ,05 **øvrige ,19 Samlet for alle børn i perioden: Total Antal Inst. Dage Antal Sygedage Sygefravær i % Antal raske dage Præmature , Øvrige , i Alt , Beregning af signifikans: *** Signifikansniveau i % 5 5 Procent Stikprøve nr. : vs. 2 Sign.? 1 og 2 *** Stikprøvestørrelse *** Procent 1 0, , ,00033 NEJ 0,07 39

40 Statistisk usikkerhed 0,08 0,03 0,09 0,03 Nedre grænse -0,01 0,04-0,09 0,04 Øvre grænse 0,15 0,10 0,09 0,10 *** Procent NEJ 0 Statistisk usikkerhed Nedre grænse Øvre grænse Multiplikatons-faktor 1,96 Hjælpestørrelse 0,0003 Ud fra det ovenstående kan der grundet en beregning af signifikansniveauet på 5 % konkludere, at der er 95 % sandsynlighed for at tallene er sande, hvilket betyder at der kke stor sandsynlighed for at tallene er tilfældige. Det kan derfor konkluderes at svarene i høj grad er valide. Overordnet betyder det at præmature børn der går i vuggestue ikke er mere syge end de øvrige børn i vuggestuerne. Det betyder, at præmature børn ligeså vel, kan tilbydes plads i vuggestuer som er indstillet på opgaven som de kan tilbydes plads i dagpleje, hvilket hospitalet anbefaler. Periode Ud fra tallene om sygefraværet for hele den 1 årige periode (1. maj 30.april), kan det konkluderes at sygefraværsprocenten for både de præmature og de øvrige børn var størst fra oktober til april måned. For de 1-2 årige præmature børn 13,10 % og for de 1-2 årige øvrige børn 10,53 %, for de 2-3 årige præmature børn var procenten på 7,96 % og for de 2-3 årige øvrige børn på 8,40 %. Den høje sygefraværsprocent skyldes i høj grad, at det var i vinterhalvåret. I sommerhalvåret er sygefraværsprocenten halvt så stor. Alderen Overordnet set for begge perioder er sygefraværsprocenten blandt de 1-2 årige både for præmature og de øvrige børn større end for de 2-3 årige børn. Sygefraværsprocenten for de 1-2 årige præmature børn 8,41 % og for de øvrige 1-2 årige øvrige børn på 7,81 %. For de 2-3 årige er sygefraværsprocenten på 6,05 % og for de 2-3 årige øvrige børn på 6,19 %. Det ses altså at de 1-2 årige børn, både præmature og øvrige børn er mere syge end de 2-3 årige børn. Alt i alt kan det konkluderes at de præmature børn følger det samme sygdomsmønster som de øvrige børn i vuggestuerne. Samlet set er forskellen i fraværsprocent mellem de præmature og de øvrige er meget lille 7,05 % og 7,02 %, og derfor kan de præmature børn i samme grad tilbydes vuggestue plads, som de øvrige børn. 40

41 41

Til institutioner og dagplejere

Til institutioner og dagplejere Født for tidligt? Til institutioner og dagplejere Født for tidligt I Danmark fødes ca. 7,3% af en årgang for tidligt, dvs. ca. 4500 børn. Flere og flere af de ekstremt for tidligt fødte overlever, og dermed

Læs mere

PRÆSENTATION AF ARBEJDSGRUPPENS FUND VEDR. PRÆMATURE. Børn og Unge 23.10.15

PRÆSENTATION AF ARBEJDSGRUPPENS FUND VEDR. PRÆMATURE. Børn og Unge 23.10.15 PRÆSENTATION AF ARBEJDSGRUPPENS FUND VEDR. PRÆMATURE Børn og Unge 23.10.15 INFO OM PROJEKTGRUPPE Siden 10. april 2015 er der arbejdet målrettet med, at: Indhente viden om præmature og small for date Indhente

Læs mere

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015 Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Rådhusparken 2 2600 Glostrup Tlf. 43 23 65 50 ppr@glostrup.dk Følgende spørgsmål bedes besvaret,

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

om præmature og andre sarte børn

om præmature og andre sarte børn efterår 2010 foredragskatalog om præmature og andre sarte børn foredragsholdere anne-marie aaen (psykolog & forfatter) anne olin (klinisk diætisk) hannah harboe (børnefysioterapeut) patricia egge (talehørepædagog)

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet.

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Projekt B Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Januar 2015 Afsluttende statusrapport Region Hovedstaden

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk Født for tidligt Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. oplag 2007 Oplag: 5.000 eksemplarer

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema.

Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema. Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema. For at sikre hurtigst mulig sagsbehandling og bedst mulig kommunikation må I gerne være opmærksomme på: 1. HUSK alle underskrifter! Der skal

Læs mere

Født for tidligt? Til dagplejere og institutioner For tidligt fødte børn i alderen 0-6 år

Født for tidligt? Til dagplejere og institutioner For tidligt fødte børn i alderen 0-6 år Født for tidligt? Til dagplejere og institutioner For tidligt fødte børn i alderen 0-6 år Indhold Forord....................................... s. 3 Født for tidligt................................ s.

Læs mere

De Gode Overgange. Sundhedspleje dagpleje/vuggestue. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

De Gode Overgange. Sundhedspleje dagpleje/vuggestue. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK De Gode Overgange Sundhedspleje dagpleje/vuggestue Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle

Læs mere

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3

Læs mere

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema.

Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema. 1 Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema. For at sikre hurtigst mulig sagsbehandling og bedst mulig kommunikation må I gerne være opmærksomme på: 1. HUSK alle underskrifter! Der

Læs mere

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Rævestuens målsætning og profil

Rævestuens målsætning og profil Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre

Læs mere

De Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

De Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK De Gode Overgange Børnehave Skole Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle og indbyrdes

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Til. Svalegruppen. Indholdsfortegnelse:

Til. Svalegruppen. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Velkommen til Svalegruppe: 2 Svalegruppens personale: 2 Visitering til Svalegruppen 2 Start i Svalegruppe: 3 Primærpædagogens rolle: 3 Forældresamarbejde 4 Opfølgningssamtale og handleplan:

Læs mere

De gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart.

De gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart. Breve til kommende forældre i eget skoledistrikt Tidspunkt: Inden Web-indskrivningen starter. Formål: At byde nye forældre velkomne og fortælle om indskrivningen. Ansvarlig: Skolen. Samtaler i børnehaven

Læs mere

Født for tidligt? Til sygehuspersonale

Født for tidligt? Til sygehuspersonale Født for tidligt? Til sygehuspersonale 1 Hvem er vi? Dansk Præmatur Forenings formål er at støtte og rådgive forældre til for tidligt fødte børn, voksne der er født for tidligt, pårørende til begge grupper

Læs mere

Født for tidligt. Relevant sociallovgivning. www.praematur.dk

Født for tidligt. Relevant sociallovgivning. www.praematur.dk Født for tidligt Relevant sociallovgivning Dansk præmatur Forening www.praematur.dk vant sociallovgivning.indd 1 24-05-2007 18:57:55 Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 3. udgave.

Læs mere

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Udarbejdet af visitationsudvalget i 2012 Revideret nov. 2013 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Daginstitutionerne Børnehaven Bækdalen

Daginstitutionerne Børnehaven Bækdalen Daginstitutionerne Børnehaven Bækdalen Sagsid 12/2938 1 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Sagsid 12/2938 Daginstitutionerne Delrapport Børnehaven Bækdalen Baggrund Syddjurs Kommune ønsker, at borgerne

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Sept. 2013 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen.

Læs mere

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov Specialpædagogisk Team Drivhuset 2 Specialpædagogisk Team er en del af den tidlige og forebyggende indsats på dagtilbudsområdet. Målgruppen er børn,

Læs mere

Daginstitutionerne NaturbørnehavenMolsBjerge

Daginstitutionerne NaturbørnehavenMolsBjerge Daginstitutionerne NaturbørnehavenMolsBjerge Sagsid 12/2938 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Sagsid 12/2938 Daginstitutionerne Delrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge Syddjurs Kommune ønsker, at borgerne

Læs mere

INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN

INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN Modtaget i BUR: Dato, stempel Skemaet anvendes som visitationsgrundlag, når der ønskes: Pædagogisk, psykologisk rådgivning, jf. Folkeskoleloven Rådgivning, vejledning

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) April 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen.

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

FORTROLIGT Modtaget: J.nr.: INDSTILLING TIL Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Fredericia. Udgave 2014 BARNET. Barnets fulde navn. Cpr.

FORTROLIGT Modtaget: J.nr.: INDSTILLING TIL Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Fredericia. Udgave 2014 BARNET. Barnets fulde navn. Cpr. INDSTILLING TIL Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Fredericia Udgave 2014 FORTROLIGT Modtaget: J.nr.: BARNET Barnets fulde navn Cpr.nr Barnets adresse Mobilnr Skole/Daginstitution (Navn og adresse) Klasse/gruppe/stue

Læs mere

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave SKAL OPGAVE: Samtaler i dagpleje/vuggestue. Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Formål: At få afklaret om der er områder hvor der skal være særlig fokus frem mod starten i børnehaven.

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Kortlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn i Skive Kommune

Kortlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn i Skive Kommune Kortlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn i Skive Kommune - Målgruppe, ydelse, proces og bevilling Specialpædagogisk bistand til småbørn Ét af formålene med dagtilbudsloven er at forebygge

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn.

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Kvalitetsstandard Område Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. 120.

Læs mere

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet X - APKORT En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik

Læs mere

Servicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015

Servicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015 Praktiske oplysninger Dr. Sellsvej 23, 4293 Dianalund Tlf.: 58 27 12 30 Daglig leder: Jesper Thor Olsen Hjemmeside: www.boerneskolen.dk E-mail: boerneskolen@filadelfia.dk Servicedeklaration for Børneskolen,

Læs mere

En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder

En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder Hvis du har spørgsmål til skemaet eller undersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte Susan Ishøy Michelsen, Statens Institut for Folkesundhed, på e-mail:

Læs mere

Forældrenes. Beskrivelse af den aktuelle situation til. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Syddjurs kommune

Forældrenes. Beskrivelse af den aktuelle situation til. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Syddjurs kommune Barnets navn: cpr. nr. Barnets skole/ institution:. Forældrenes Beskrivelse af den aktuelle situation til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Syddjurs kommune Beskrivelsen skal bruges som oplæg til samarbejde

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

overgang fra børnehave til skole

overgang fra børnehave til skole overgang fra børnehave til skole 99 15 32 50 97 52 46 36 99 15 34 00 Skolefritidsordningen 99 15 34 20 INDHOLD s. 2: Brobygning i Dalgas-området s. 3: Er mit barn skolemodent? Hjælpeskema s. 4: En god

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Projekt Aktiv Fritid. Forhold og spørgsmål til nærmere belysning?

Projekt Aktiv Fritid. Forhold og spørgsmål til nærmere belysning? Projekt Aktiv Fritid Forhold og spørgsmål til nærmere belysning? Kære deltagere i kick-off mødet omkring projekt Aktiv Fritid. Allerførst vil vi gerne sige tak for alle jeres bidrag i forbindelse med gruppearbejdet.

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Kontekstualisering Børn & Barndomsliv Moderne barndomsvilkår Dobbeltsocialisering Sommerfuglemodellen Forældresamarbejde Børne(sam)arbejde

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Indstilling. Permanentgørelse af Fars Legestue. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Permanentgørelse af Fars Legestue. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 11. maj 2010 Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge 1. Resume Det blev på byrådsmødet den 5. december 2007 besluttet at etablere en

Læs mere

Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune

Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune Hvad er Skiftesporet? Skiftesporet et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år, som har behov for

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Hverdagen med præmature børn

Hverdagen med præmature børn Hverdagen med præmature børn Af Jonna Jepsen Mange familier med for tidligt fødte børn oplever, at børnenes adfærd er væsentligt anderledes end andre børns. Det er naturligvis ekstra tydeligt i familier

Læs mere

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. September 2010 Kære forældre Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Det er noget stort at

Læs mere

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Roskilde, d. 17. maj 2011 Notat fra Dagplejens Forældrebestyrelse vedrørende Dagplejeressourcen input til evaluering af Ressourcemodellen.

Roskilde, d. 17. maj 2011 Notat fra Dagplejens Forældrebestyrelse vedrørende Dagplejeressourcen input til evaluering af Ressourcemodellen. Roskilde, d. 17. maj 2011 Notat fra Dagplejens Forældrebestyrelse vedrørende Dagplejeressourcen input til evaluering af Ressourcemodellen. 1. Dagplejen hvorfor er den så speciel og så vigtig? Hvad tilbyder

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Projekt Sund Mad og Bevægelse 2005-2007

Projekt Sund Mad og Bevægelse 2005-2007 Del 1 1 1. Indledning I denne rapports 1. kapitel kan du læse om baggrunden for projekt Sund Mad og Bevægelse, om projektets formål, mål, indhold, succeskriterier og projektets målgruppe. Kapitel 2 handler

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Ekstremt tidligt fødte børn og børn med ekstremt lav fødselsvægt

Ekstremt tidligt fødte børn og børn med ekstremt lav fødselsvægt 1/12 Ekstremt tidligt fødte børn og børn med ekstremt lav fødselsvægt af læge Bo Mølholm Hansen Følgende beskrivelse er baseret på resultater fra et dansk landsdækkende studie af børn født i 1994-95 med

Læs mere

Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre

Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre Analyse for Ældre Sagen: Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre Delrapport 2 -Forhold mellem hjælp og familieliv - Forhold mellem hjælp og arbejdsliv September 2009 Baggrund, formål, metode

Læs mere

Den røde tråd i børn og unges liv

Den røde tråd i børn og unges liv Den røde tråd i børn og unges liv Bornholms Regionskommune 2015 Indhold Hvad er Den røde tråd?... 3 Hjernen og Hjertet... 3 Dialogværktøjet:... 3 Sprogvurdering:... 4 TOPI... 4 Overgang... 4 Overgangen

Læs mere

Indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Tønder Kommune Børn Skole Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 6 Indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Modtaget på PPR: Sags.nr.: Indstillingen sendes til og drøftes i PPR s team, som består af

Læs mere

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre 1. lag: Omsorg og tryghed 2. lag: nærværende voksne, nære relationer, fællesskaber respektere det enkelte barn skabe rum og tid til nærvær give barnet

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Dagplejen 2 Indholdsfortegnelse Baggrund s.4 Mål s.4 Metode s.4 Opfølgning s.5 Sammenligninger med andre kommuner s.5 Svarprocenten s.5 Undersøgelsens konklusioner s.5

Læs mere

Oplysningsskema til driftsorienteret tilsyn sociale tilbud

Oplysningsskema til driftsorienteret tilsyn sociale tilbud Oplysningsskema til driftsorienteret tilsyn sociale tilbud Socialtilsynet fører driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud for at sikre, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet, jf. 6 i lov om

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere