Hvidbog med indkomne bemærkninger til forslag til Faxe Kommuneplan 2013

Transkript

1 Hvidbog med indkomne bemærkninger til forslag til Faxe Kommuneplan 2013 Den offentlige høring om forslag til Faxe Kommuneplan 2013 sluttede den 1. april Vi har modtaget i alt 40 høringssvar fra borgere, organisationer, virksomheder og andre myndigheder. Svarene er samlet i denne hvidbog, der indgår i byrådets behandling af den endelige plan. Følgende emner omtales i mange af de modtagne høringssvar: - Landbrugsområder - Store husdyrbrug - Potentiel ny natur, naturnetværk - Landskabsområder - Karise by, udvikling og idræt - Liv i Faxe Ladeplads Naturstyrelsen har fremsat en indsigelse indeholdende 5 punkter, der betyder at kommuneplanen ikke kan vedtages, før der er opnået enighed. Høringssvar fra godserne og landbruget i øvrigt er på flere punkter i direkte modstrid med indsigelsen fra Naturstyrelsen. Med hvidbogens indstillinger til ændringer i den endelige plan er der tilstræbt en balance mellem udviklingsmuligheder for landbruget mfl. og natur- og miljøinteresser, som der er et lokalt politisk ønske om. Konkret er der lagt vægt på: at imødekomme flest mulige, lokale indsigelser, at opfylde statens krav og lovgivningen, at sikre fortsat faglig sammenhæng i de enkelte plantemaer og indbyrdes mellem fx landbrug, landskab og natur. Hér i starten af hvidbogen ses en samlet kommentar til emnerne i det åbne land. Under Løsning ses de indstillinger til byrådet, der ikke fremgår af hvidbogens skema. Jordbrugsinteresser Statens krav: 1. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). 2. Kommuneplanen kan endvidere indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering landbrugets driftsbygninger og anlæg i øvrigt inden for de særligt værdifulde landbrugsområder. 3. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug (500 DE). 1

2 Sådan har vi gjort i forslag til KP2013: 1. Vi har en række retningslinjer, der sikrer jordbruget generelt, og vi har udpeget store dele af kommunen til SVL-områder. 2. Vi har fravalgt denne mulighed (Regulering finder sted i forbindelse med den konkrete sagsbehandling.) 3. Vi har udpeget en række, mindre områder til store husdyrbrug primært ud fra afstandskrav til naboer. Indsigelserne: 1. Forslag om at tydeliggøre, hvad der kan tillades (byggeri mv.) Enkelte ønsker om at ændre potentielle naturområder til SVL. Modsat mener DN m.fl., at vi allerede med forslaget har imødekommet landbruget for meget. 2. Flere landmænd mener vi har forsømt at vise, at de mellemstore, eksisterende husdyrbrug kan udvides. Dvs. ensidig fokus på de meget store produktioner over 500 DE. 3. Bregentved ønsker områderne opretholdt af hensyn til deres konkrete ansøgninger. Landbruget generelt og flere godser ønsker flere områder udpeget, eller alternativt et sæt retningslinjer, der anviser lovgivningens gældende muligheder. Ifølge Naturstyrelsen kan der ikke udlægges områder til store husdyrbrug i bevaringsværdige landskaber, hvilket er tilfældet med tre af områderne. Der er i øvrigt kan om at redegøre for forholdet til OSD- og NFI-områder, når der udlægges områder til store husdyrbrug. Løsning: 1. Som konsekvens af, at vi foreslår at indsnævre områder til potentiel ny natur vil vi supplere SVL-områderne tilsvarende. Der er tale om mindre arealer med høj bonitet og uden væsentlige beskyttelsesinteresser. 2. Vi vil skrive mulighederne ind i retningslinjer og redegørelse for at tydeliggøre spillereglerne for nyetablering og udvidelse af eksisterende brug. 3. Vi har overfor Naturstyrelsen argumenteret for, at et område både kan være udpeget som bevaringsværdigt landskab og til store husdyrbrug. Vi forudsætter, at der ved konkrete ansøgninger arbejdes med placering, arkitektur, materialevalg og beplantning for at varetage landskabshensyn som det er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning. Naturstyrelsen fastholder deres vurdering. I forhold til grundvandshensynet mangler den midterste del af kommunen - det tidligere Rønnede Kommune at blive kortlagt. Hertil kommer, at mange af de udpegede områder ligger i gl. Haslev Kommune. Naturstyrelsen meddelte i foråret 2014, at der i denne del af kommunen er store NFI områder. Faxe Kommune har ikke haft den fornødne tid til at redegøre for Trin-modellen i disse NFI områder. Samtidig finder kommunen, at planøvelsen bør ses samlet for hele kommunen, og ikke for to delgeografier; hhv. den vestlige og den østlige del af kommunen. En planlægning på det nuværende grundlag ville i praksis medføre en forskelsbehandling af eksisterende og nye husdyrproduktioner. Det er derfor aftalt med Naturstyrelsen, at Faxe Kommune kan undlade at udpege positivområder til store husdyrbrug i Kommuneplan I stedet må kommunen forpligte sig til at udarbejde et kommuneplantillæg for dette plantema i løbet af de næste to år. Arbejdet indledes dog tidligst, når statens grundvandskortlægning er fuldført i hele kommunen. Landskabsinteresser Statens krav: 1. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi. 2. Kommuneplanlægningen skal sikre og bevare større, sammenhængende landskaber. 2

3 Sådan har vi gjort i forslag til KP2013: 1. Vi har udpeget bevaringsværdige landskaber på baggrund af landskabsanalysen. 2. Vi har udpeget to sammenhængende landskaber; kystlandet og højlandet. Indsigelserne: 1. Bregentved har forslag om at fjerne landskabsbeskyttelsen på to arealer, hvor der er søgt om nye svineproduktioner. Naturstyrelsen har stillet en lang række spørgsmål vedrørende uoverensstemmelse mellem landskabsanalysen og kommuneplanens bevaringsværdige landskaber. De ønsker en redegørelse for de til- og fravalg der er foretaget ved oversættelse fra analysen til planen. 2. Ingen væsentlige indsigelser. Løsning: Når det gælder landskabsbeskyttelse vil vi udbygge afsnittet med en redegørelse for, hvordan landskabsanalysen helt konkret har ført til udpegning af bevaringsværdige landskaber. Visse steder har dialogen med Naturstyrelsen ført til udpegning af flere områder. Det gælder kystområder og andre områder med særlige, landskabelige værdier, som har været beskyttet i tidligere planer. I samme dialog har vi argumenteret for at fjerne beskyttelsen for enkelte områder af hensyn til husdyrinteresser. Uanset om der i den endelige plan tilføjes eller fjernes områder fra landskabsudpegningen er der argumenteret ud fra landskabsanalysen. Se indstillinger til byrådet og redaktionelle ændringer under Naturstyrelsens indsigelse i skemaet herunder. Naturinteresser Statens krav 1. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Med særlige interesser menes Natura 2000-områder, generelt beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslovens 3, klitfredede områder og naturfredede områder. 2. Naturområderne og de økologiske forbindelser udgør et naturnetværk, og de skal udpeges og indtegnes på kort. 3. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelse og etablering af beskyttelsesinteresserne med hensyn til beliggenheden af økologiske forbindelser og beliggenheden af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. 4. Der skal fastlægges retningslinjer, som sikrer, at det samlede naturnetværk beskyttes mod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg med videre. Sådan har vi gjort i forslag til KP2013: 1. Vi har udpeget 3 arealer, Natura 2000 områder samt naturfredede arealer som naturområder med et samlet sæt retningslinjer. 2. Dette er sket. 3. Vi har integreret potentielle økologiske forbindelser i potentiel ny natur. Denne udpegning er foretaget på baggrund af lavbundsområder, potentielle vådområder, skovrejsningsområder og arealer, der ifølge vores klimahandlingsplan vil være påvirket af 10-års regnhændelser. På denne måde har vi tegnet et sammenhængende netværk, der forbinder alle større skove, natur- og vådområder. 4. Dette er sket. Indsigelserne: 3

4 1. Vi har mødt kritik af, at kommuneplanen dermed opstiller et nyt sæt spilleregler for arealer, der allerede er gennemreguleret af særlovgivning. Det er særligt de landbrugsarealer inde i Natura 2000 områder, der udelukkende er udpeget på baggrund af fx en fugleart, hvor det er svært at argumentere for natur-retningslinjerne. Hertil kommer fejl i grundkort; 3 natur, fredskove, Natura 2000 langs Susåen. 2. Flere indsigelser kritiseret Naturnetværket for at være for omfattende eller misvisende som begreb. 3. Flere indsigere frygter mulige, fremtidige konsekvenser af, at vi nu udlægger landbrugsjord som potentiel ny natur. Naturstyrelsen efterlyser udpegning af potentielle økologiske forbindelser. Løsning 1. Vi vil fortsat vise 3 arealer, Natura 2000 områder samt naturfredede arealer, men vi vil differentiere i retningslinjerne så de relaterer direkte til beskyttelsesniveauet i de respektive særlovgivninger. Samtidig vil vi i redegørelsen tydeliggøre hensigten med naturafsnittet, hvor vi især er blevet kritiseret for unødigt at have indført supplerende bindinger for Natura 2000 områder. I denne forbindelse er hele afsnit indarbejdet i afsnit Dette vil fortsat ske. 3. Vi vil reducere områder til potentiel ny natur de steder, hvor udpegningen alene bygger på kommunens klimakortlægning eller skovrejsning. Det betyder, at en del områder indsnævres eller helt erstattes med økologiske forbindelser eller potentielle økologiske forbindelser. Samtidig vil vi ændre retningslinjerne for potentiel ny natur, så de svarer til det statslige krav om beskyttelse mod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg med videre. Endelig vil vi gennemskrive afsnittet om Potentiel ny natur for at tydeliggøre formålet og sammenhængene til de øvrige naturafsnit, herunder de forskellige retningslinjer. 4

5 Indsendt af: Indsigelsen Forvaltningens bemærkninger Indstilling til Byrådet (Markeret med FED tekst.) Forslag til redaktionelle ændringer er understreget. Naturstyrelsen Naturstyrelsen gør indsigelse efter planlovens 29, stk. 1, mod forslag til Kommuneplan 2013 for Faxe Kommune. Naturstyrelsen gør opmærksom på, at styrelsen ikke har foretaget legalitetskontrol af planforslaget ud over de forhold, der vedrører de overordnede statslige interesser. Naturstyrelsen har således alene vurderet de skønsmæssige og retlige mangler i forhold til de statslige interesser. Indsigelse har den virkning, at kommuneplanen ikke kan vedtages endeligt, før der er opnået enighed med de statslige myndigheder om de nødvendige ændringer, og Naturstyrelsen skriftligt har frafaldet indsigelsen. Indsigelser, der har karakter af veto er begrundet i følgende forhold: Drikkevandsinteresser I planforslaget er der ikke redegjort for drikkevandsinteresserne efter trinmodellen. Det gælder: Udlæg af et nyt boligområde syd for Haslev på omkring 20 ha er omfattet af OSD og NFI. Reservation til et biogasanlæg inden for NFI-område. Udpegninger til store husdyrbrug, hvor der er sammenfald med NFI-områder. Landskab I planforslaget vurderes der at være sket en væsentlig reduktion i forhold til det areal, der i kommuneplan 2009 var udpeget som bevaringsværdige landskaber. Detailhandel Retningslinjerne mangler oplysninger om det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for hver by. Der skal oplyses om både det eksisterende areal og nye byggemuligheder for hvert område. Butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer, kan ikke placeres i bymidter og lokalcentre. Planforslaget, herunder retningslinje 3 for lokalcenter Grønlandsgade samt retningslinje 6 for bymidter, skal revideres i overensstemmelse hermed. De enkelte rammer for områder, hvor det er muligt at placere butikker, mangler oplysninger om de maksimale butiksstørrelser og om den resterende rummelighed for nybyggeri og omdannelse til butiksformål. Kommunen har afholdt tre møder med Naturstyrelsen og udvekslet flere arbejdspapirer for at nå frem til de løsninger, der følger herunder. Det har været en udfordring for kommunen at forhandle på et politisk mandat med statens embedsmænd. Dette er en af årsagerne til at hvidbogen indeholder mange detaljerede forhold. Kommunen finder, at flere af de rejste spørgsmål ikke synes lige vigtige i forhold til statslige interesser. Alle løsninger forudsætter selvfølgelig, at byrådet kan vedtage dem, men som de er præsenteret vil statens indsigelser kunne trækkes tilbage. 5

6 Naturinteresser Planforslaget indeholder ikke retningslinjer for varetagelse og etablering af potentielle økologiske forbindelser. Statens indsigelsespunkter og øvrige bemærkninger For øvrige forhold finder Naturstyrelsen ikke anledning til at gøre indsigelse under forudsætning af, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den endelige vedtagelse indarbejder de ændringer og suppleringer i kommuneplanen, som fremgår af Naturstyrelsens notat af 15. november Ved eventuelle væsentlige ændringer i forslaget ud over det, der fremgår af ovennævnte notat om aftalte ændringer og suppleringer skal Naturstyrelsen have lejlighed til at udtale sig før endelig vedtagelse. Byvækst i Haslev, rummelighed, arealudlæg til 12 års forbrug Af planforslaget fremgår det, at Faxe Kommune udlægger et nyt boligområde på 20 ha syd for Haslev. Da det er en statslig interesse at begrænse arealforbruget, ønsker Naturstyrelsen at drøfte omfanget af dette udlæg ift. det faktiske behov. Faxe Kommune forventer kun at anvende ca ha til bolig. På mødet redegjorde kommunen for, at Haslev kun kunne udvikle sig i en retning, da byen er omgivet af henholdsvis skov og værdifulde landskaber. Ved planforslagets udarbejdelse var ca. 2 ha mod sydøst omfattet af NFI kortlægningen (Nitratfølsomt Indvindingsområde). I april 2014 modtog kommunen statens nyeste kortlægning, hvoraf det fremgår, at hele området er NFI område. NST er sindet, at kommunen kan udlægge det nye boligområde syd for Haslev under forudsætningen, at der kan redegøres efter trinmodellen trin 2 (Byudvikling inden for NFI). Se endvidere afsnit om OSD. Byrammer og grundvand NST kræver, at kommunen i forbindelse med nyudlæg og justeringer i kommuneplanens rammeområder indenfor områder, der er omfattet af OSD eller NFI, skal udarbejde en grundvandsredegørelse. I planforslaget ændres afgrænsningerne af rammerne, og dermed anvendelsesbestemmelserne for nogle områder indenfor H-B3, H-B4, H-C5, H-T1, D-B2, D- B3, D-BE1, D-O5, F-B2,R-C1, R-E1, FL-R6, K-C2. Hvis kommunen ændrer anvendelsesbestemmelserne til en anvendelse, der er mindre grundvandstruende, end det der tidligere har været planlagt for, skal der ligge en redegørelse herfor. Alternativt skal trinmodellen anvendes. I nedenstående ses indstillinger til større ændringer samt mindre redaktionelle ændringer, der er aftalt med staten. Kommunen har henvist til side 28 i planforslaget, hvor der er redegjort for det vurderede boligbehov i Haslevområdet. Samlet set er der udlagt 20,5 ha i Haslev fordelt på 20 ha i Troelstrup-området og 0,5 ha ved Nordskovvej. Da vi ønsker en større grøn kile og en støjbufferzone mod jernbanen i Troelstrup-området, har vi foreslået en disponering af arealer, der muliggør opførelse af ca. 130 nye boliger. Selv med en tættere udnyttelse af arealet, fx ved opførelse af 200 parcelhuse, vil de samlede byggemuligheder i Haslev ligge under det vurderede behov. Kommunen arbejder på en redegørelse, der forventelig kan resultere i en ophævelse af indsigelsen. Kommunen har argumenteret for, at alle de nævnte rammeområder kun er justeret i ubetydelig grad, og at anvendelsesbestemmelserne ikke er ændret til en mere grundvandstruende anvendelse. Rammeområde H-T1 er udlagt med henblik på etablering af solcelleanlæg ved Haslev Fjernvarmeværk. Området ligger indenfor NFI. I forbindelse med nyudlæg indenfor NFI, fastholder NST, at der skal redegøres i henhold til trinmodellen, jf retningslinje 40 og 41. 6

7 Jordbrugsparceller I planforslaget giver ramme H-B17 mulighed for udstykning af jordbrugsparceller. Begrebet jordbrugsparceller udgik af dansk lovgivning i 2010 ved ændringen af Fødevareministeriets cirkulære for varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen. OSD Faxe Kommune er i høj grad omfattet af særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Den statslige grundvandskortlægning er afsluttet for Gl. Fakse Kommune, og kortlægningen af resten af kommunen er færdigt i Selvom vandplanerne er ophævet, varetages statens interesser i planlægning i forhold til rent drikkevand - sammen med de øvrige statslige interesser i kommunernes planlægning. Derfor opretholder Naturstyrelsen planlægningsprincipperne i den statslige udmelding (retningslinje 40 og 41) med baggrund i den statslige interesse om rent drikkevand. Kommunerne skal derfor fortsætte med at følge fremgangsmåden (trinmodellen) i den statslige udmelding fra oktober Hovedreglen er, at OSD-områder og indvindingsoplande så vidt muligt bør friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse og NFIområder bør friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Udpegninger til fælles biogasanlæg ligger indenfor OSD Ifølge vandplanernes retningslinjer 40 og 41 klassificeres fælles biogasanlæg som potentielt grundvandstruende. Der er som følge heraf krav om redegørelse i overensstemmelse med trinmodellen. Store husdyrbrug Alle områder til lokalisering af store husdyrbrug, med undtagelse af to, ses at ligge indenfor OSD. Ifølge vandplanernes retningslinjer 40 og 41 klassificeres store husdyrbrug som mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg. Der er, som følge heraf, krav om redegørelse i overensstemmelse med trinmodellen. NST vurderer, at OSD redegørelsen ikke er fyldestgørende i henhold til trinmodellen. Virksomheder i det åbne land I retningslinjerne for erhverv i åbent land giver planforslaget mulighed for at etablere erhvervsvirksomheder i landzone. Planloven giver mulighed for etablering og en mindre udbygning af virksomheder i overflødiggjorte Faxe Kommune er bekendt med, at jordbrugsparceller ikke længere eksisterer som juridisk begreb. Nu er parcellerne bebygget med boliger og udhuse til bl.a. hobbymæssig husdyrhold. Redaktionel ændring: I rammeområde H-B17 vil Faxe Kommune ændre Jordbrugsparceller til Store parceller med boliger og bygninger til ikke-erhvervsmæssigt husdyrhold. Kommunen efterlyste i foråret 2014 en præcisering fra NST af, hvor ved redegørelsen ikke er fyldestgørende i forhold til trinmodellen. Siden er det kommet frem, at hele området vest for Haslev er NFI område, og at kommunen derfor skal redegøre for dette efter Trin-modellen. Se nedenstående bemærkninger vedr. biogasanlæg. Se nedenstående bemærkninger vedr. store husdyrbrug. I planforslaget er det forsøgt på pædagogisk vis at opstille brugbare retningslinjer for landzoneadministrationen uden dermed at gengive hverken planloven eller statens 7

8 landbrugsbygninger, men det er en statslig interesse at hindre spredt bebyggelse i det åbne land og sikre, at egentlig bymæssig udvikling sker i tilknytning til bymæssig bebyggelse i byzone. Kommunen har en række retningslinjer, der muliggør erhverv i det åbne land. Det blev drøftet, hvorvidt retningslinjerne kan præciseres, så det klarere fremstår, hvad der er muligt i det åbne land med og uden tilladelse. NST opfordrer Faxe Kommune til at præcisere beskyttelseshensynene ved at tilføje kun i retningslinjerne 4 og 5, således at retningslinjerne (side 36) lyder: 4. Eksisterende virksomheder, som er placeret uden for planlagte erhvervsområder, kan kun udvides, hvis det godtgøres og sikres, at udvidelsen ikke strider imod de planlægningsmæssige hensyn. 5. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav, som ikke kan placeres i almindelige by- og erhvervsområder, kan kun etableres på baggrund af tillæg til kommuneplanen Detailhandel Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævede varer samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og de enkelte butikker. Naturstyrelsen kan ikke i planforslagets retningslinjer for detailhandel finde oplysninger om det maksimale bruttoetageareal til butiksareal i de enkelte områder til butikker for pladskrævende varer. Styrelsen har heller ikke fundet entydig afgrænsning af de områder uden for bymidterne, hvor der må etableres butikker, og ønsker i den forbindelse desuden at drøfte detailhandel i Terslev. Styrelsen ønsker desuden at drøfte afgrænsning af bymidten i Karise. udmærkede vejledning på området. I redegørelsen på side opridser vi kort landzonebestemmelsernes opbygning med bl.a. tilladelser efter 35 og anmeldelser efter 37. Vi finder ikke, at kommuneplanen skal detaljeres yderligere på dette punkt. De retningslinjer om erhverv i afsnit 2.4, der berører landzonen, er rettet mod undtagelserne; dels de tilfælde, hvor eksisterende virksomheder ønsker mindre udvidelser dels de typer af virksomheder, der pga. miljøforhold ikke kan placeres i planlagte erhvervsområder. Redaktionel ændring: Der indsættes gensidige henvisninger mellem afsnit 2.4 og 4.1. Indstilling: Der indsættes et kun i retningslinje og Tilføjelse af et kun i retningslinje 4 er ubetydelig, da der altid skal foretages et konkret skøn. Tilføjelse af et kun i retningslinje 5 er uheldig, da det signalerer, at der ikke er plads til et konkret skøn om hvorvidt en planproces er nødvendig. Da vi imidlertid altid skal foretage det konkrete skøn ved administration af retningslinjer, indstilles denne præciserende tilføjelse, som ønsket af NST. 8

9 Maksimale bruttoetageareal til butikker Retningslinjerne mangler oplysninger om det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for hver bymidte, hvert lokalcenter og hvert område til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævede varer. Det er kun restrummeligheden, der er opgjort i retningslinje nr. 9 på side 33, men det er det samlede butiksareal, der skal oplyses for hvert område. Indstilling: Kommunen vil supplere skemaet i retningslinje på side 33 med følgende tal for det eksisterende bruttoetageareal og dermed de samlede rammer for de enkelte byområder: Indstilling: Kommunen vil indsætte et skema i retningslinje på side 33 med følgende rammer for butikker til særlig pladskrævende varegrupper Særlig pladskrævende varer Butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer, kan ikke placeres i bymidter og lokalcentre. Områder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer skal udlægges særskilt. Planforslaget, herunder retningslinje 3 for lokalcenter Grønlandsgade samt retningslinje 6 for bymidter, skal revideres i overensstemmelse hermed. Mht. retningslinje følger det af planloven, at butikker primært skal placeres i de afgrænsede bymidter. Muligheden for at planlægge for områder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævede varer, har af kommunen været tolket som en undtagelse fra hovedreglen. Dvs. en mulighed uden for bymidten og ikke en begrænsning i bymidten. Retningslinjer foreslås ændret som krævet af staten. Samtidig foreslås retningslinjen ændret, så der ikke kan være pladskrævende butikker i F-E8, F-E9 og F-E10, da der er stor rummelighed i de øvrige erhvervsområder i Faxe by. Til gengæld indsættes er- 9

10 hvervsområdet i Karise K-E1. Indstilling: Retningslinje ændres til: Butikker, der sælger pladskrævende varegrupper kan placeres i følgende erhvervsområder:h-e3, H-E4, H-E7, R- E1, R-BE1, F-E4, F-E5, og K-E1. Nye butikker kan have et maksimalt bruttoetageareal på m². I lokalcentret Grønlandsgade ligger både butikker med pladskrævende varer og dagligvarebutikker. Disse kan ikke ligge indenfor den samme ramme. Kommunen vil derfor at dele området op i to rammeområder; et til lokalcenter, og et til butikker med særlig pladskrævende varegrupper. Lokalcentret i Grønlandsgade er omfattet af lokalplan A. Lokalplanens delområde I må foruden erhverv anvendes til butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Lokalplanens delområde IV må anvendes til m² dagligvarebutikker og 1500 m² butikker til særlig pladskrævende varegrupper. Det samlede bruttoetageareal for butikker til særligt pladskrævende varegrupper i delområde I og IV, må højest tilsammen udgøre m². Indstilling: Kommunen vil reducere rammeområde H-C7, så det kun omfatter matr.nr. 5c og 5fv Troelstrup by, Haslev med en ramme på m² butiksareal til dagligvarer. Matr.nr. 5fy Troelstrup by, Haslev med et byggemarked vil herefter ligge i rammeområde H-E7. Rammer for områder til butiksformål skal angive det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, samt maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker. Naturstyrelsen finder ikke, at der i alle rammer, hvor der må etableres butikker, er fastsat bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale butiksstørrelser. Dette gør sig også gældende for rammer, der tillader butikker med særlig pladskrævende varegrupper og rammer for campingpladser, hvor der kan etableres butikker. Naturstyrelsen ønsker desuden at drøfte detailhandelsrammerne for de afgrænsede landsbyer. Karise har efter reduceringen af bymidten/detailhandelszonerne fået to bymidter, hvilket ikke er en mulighed. Det blev drøftet, hvorvidt den sydlige del af bymidten med Superbrugsen og butikkerne i det nedlagte mejeri kunne udlægges som lokalcenter. Det er tæt på bymidten, men der kan redegøres for at lokalcentret tidligere har været en del af bymidten. Redaktionel ændring: Kommunen vil angive muligheden for butikker i de specifikke rammer og henvise til skema med bruttoetageareal under de generelle rammer. Vi er betænkelige ved at kalde området med Superbrugsen (2130 m²) i Karise for et lokalcenter pga. reglen om max butiksstørrelse på m². Af hensyn til udbygningsmulighed for byens største dagligvarebutik vil vi derfor opretholde den hidtidige, omfattende bymidteafgrænsning. Det er dog kun bymidten og området om- 10

11 I landzonelandsbyerne kan der efter planloven etableres butikker med en maksimal butikstørrelse på 250 m2. Hvis der på et tidspunkt kommer ønske om større butikker til lokalområdets daglige forsyning, bør der på det tidspunkt laves en ramme for det. I Terslev giver retningslinjerne mulighed for dagligvarer på m2/ udvalgsvarer på 500 m2. Der er en eksisterende dagligvarebutik på over m2, som kan indgå i ny planlægning, men der er ikke udpeget nogen bymidte eller lokalcenter. Hvis kommunen ønsker at give mulighed for yderligere butikker ud over den eksisterende, kan det evt. ske ved, at der afgrænses et lokalcenter. Ferie- og fritidsanlæg og turisme Planforslaget muliggør feriecentre og hoteller i forbindelse med sommerhusområder samt en udvidelse af lystbådehavnen i Faxe Ladeplads. Begge områder er beliggende indenfor kystnærhedszonen. Ved lokalisering af nye ferie- og fritidsanlæg indenfor kystnærhedszonen, skal der foretages en samlet turistpolitisk redegørelse. Landskabsinteresser Der er ved kommuneplanrevisionen sket en væsentlig reduktion i forhold til det areal, der i kommuneplan 2009 var udpeget som bevaringsværdige landskaber. Naturstyrelsen vurderer, at der er sket en lempelse af retningslinjerne for bevaringsværdige landskaber sammenholdt med retningslinjer for bevaringsværdige landskaber i kommuneplan Jf. Planloven 11 a, stk. 1 nr. 16 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større sammenhængende landskaber. I oversigt over de statslige interesser præciseres at der må som udgangspunkt ikke ske en reduktion af de værdifulde landskaber, og gældende retningslinjer må ikke svækkes. Retningslinjer NST nævnte, at retningslinjerne er meget benyttelsesorienteret ikke beskyttelsesorienteret, hvilket umiddelbart fremstår som en svækkelse af beskyttelsen. Faxe Kommune vil vurdere, om der kan tilføjes en indledenkring Superbrugsen, der er centerområde, mens området imellem er boligområde. Kommunen har ikke fundet det hensigtsmæsigt at udpege lokalcenter i en del af byen. Faxe Kommune har oplyst, at der ikke er tale om nyudlæg, men udlæg fra På den baggrund har NST ikke yderligere at bemærke. Overordnet set har Faxe Kommune fulgt LKA ens landskabsstrategier, således at de områder, der bør beskyttes, er udpeget som bevaringsværdige landskaber i kommuneplanen. Staten oplister ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber, som områder der er værdifulde. Ud fra LKA og statens oplistede interesser er der i enkelte tilfælde rettet på beskyttelsen af bevaringsværdige landskaber i forslaget til Faxe Kommuneplan 2013, hvor kommunen har vurderet, at disse er særligt interessante/mindre interessante i forhold til kommunens landskaber. Analysens strategi tager kun udgangspunkt i landskabet i de enkelte karakterområder. Udover landskabsinteresserne skal kommunen også sikre sig, at de øvrige statslige interesser varetages. Faxe Kommune er fuldt ud klar over den forpligtigelse vi har om at varetage de landskabelige interesser. Derfor vil vi som aftalt indstille til byrådet, at der i afsnit ind- 11

12 de retningslinje om beskyttelse i retningslinje Udpegninger af bevaringsværdige landskaber Da Faxe Kommune har valgt at reducere i de områder, der udlagt til bevaringsværdige landskaber skal der redegøres for, hvorfor nogle områder er taget ud. I nogle tilfælde findes redegørelsen i den landskortlægning, der er gennemført, men NST har umiddelbart konstateret, at der er eksempler på område, der ikke længere er beskyttet, selv om de i kortlægningen fremstår beskyttelsesværdige. sættes en ny retningslinje med de samme intentioner som i retningslinje De retningslinjer, der er knyttet til udpegningen i KP 2009 varetages generelt i kommunens landzoneadministration, og er videreført meget nøgternt og sagligt i afsnit 4.1 i forslaget til KP I forhold til varetagelse af de landskabelige interesser er retningslinjerne desuden skærpet i afsnit og for de (færre/mindre) arealer, der nu er udpeget som større sammenhængende og særligt bevaringsværdige landskaber. Med en lokalt forankret landskabsanalyse, der på et langt mere oplyst grundlag beskriver kommunens landskaber end regionplanerne gjorde, er det kommunens klare holdning, at landskabsinteresserne kan varetages langt bedre end hidtil. Samlet set er det kommunens påstand, at der er arbejdet meget seriøst med landskabsbevaring både ud fra landskabsinteressen og ud fra hensynet til det komplicerede samspil, der er mellem bl.a. landbrugs- og landskabshensynene. På baggrund af forhandlinger med Naturstyrelsen har kommunen foreslået konkrete ændringer i planforslagets kortudpegninger og der er foreslået nye tekster, der skal tilføjes planens redegørelse i afsnit / På denne måde tilføjes planen en mere tydelig redegørelse for, hvordan LKA en er implementeret i kommuneplanen når det gælder særligt bevaringsværdige landskaber. Efterfølgende foreslås det, at planforslagets afsnit og flyttes om bag afsnit LK-område 1 Teestrup issølandskab med morænebakker NST ønsker dialog med kommunen omkring baggrunden for ikke at medtage landskaberne omkring Indelukket samt udsigterne fra Skulderløse over det lavereliggende dalstrøg som bevaringsværdigt landskab i KPF13. NST s ønske imødekommes delvist. Indstilling: Området syd for Skuderløse medtages som bevaringsværdigt landskab. Tilføjelse til redegørelsen i afsnit Karakterområde 1: Delområde M3 langs Susåen er i planforslaget udlagt som bevarings-værdigt landskab på grund af landskabets tætte sammenhæng til naturgrundlaget. I den endelige 12

13 plan udvides det bevaringsværdige landskab med området mellem Rødebrovej, Skuderløse og Stoksbjergvej, da dette skrånende område har en direkte, visuel sammenhæng med delområde M3. Analysen nævner desuden de to husmandsudstykninger Skuderløse Indelukke og Rækken som særlige oplevelsesrige delområder. Dette område er ikke en del af det bevaringsværdige landskab. Til gengæld er de begge udpeget som kulturmiljø, da kommunen anser det mest hensigtsmæssigt at fremhæve dette områdes kulturhistoriske værdier frem for de landskabelige. LK-område 2, Terslev landbrugslandskab med randmoræne NST ønsker dialog med kommunen om baggrunden for afgrænsningen af bevaringsværdigt landskab i KPF13, samt begrundelsen for ikke at medtage Terslev Overdrev, Sofiendal samt landskaberne nord for Terslev som bevaringsværdigt landskab. Disse er i karakteranalysen vurderet at rumme visuelle oplevelsesmuligheder. NST s ønske imødekommes ikke. Indstilling: En mindre del af landskabsbeskyttelsen fjernes syd for Køgevej. Tilføjelse til redegørelsen i afsnit Karakterområde 2: Karakterområdets delområde M4 er i planforslaget udlagt som bevaringsværdigt landskab. Hér bevirker randmorænen, at natur-grundlaget stadig dominerer landskabet, mens det i det øvrige karakter-område er den landbrugsmæssige udvikling, der i dag præger landskabet. Den sydligste del af delområde M4, der grænser op til motorvejen og karakterområde 4, udtages i den endelige plan som bevaringsværdigt landskab. Randmorænen er ikke til stede, og området vurderes i højere grad at have sammenhæng til delområde M2 i karakterområde 3 på grund af motorvejens påvirkning. Samtidig ønsker kommunen at fremme muligheden for en ny, stor husdyrproduktion i området tæt på motorvejen. De særlige visuelle oplevelsesmuligheder, der i analysen er konstateret omkring Terslev Overdrev og Sofiedal, er ikke udlagt som bevaringsværdige landskaber. Terslev Overdrev fremstår særlig i karakterområdet på grund af de mange husmandssteder og de små veje og hegn, der tilfører landskabet en lille skala. Kommunen finder ikke, at denne landskabstype er særligt bevaringsværdig på lige fod med ådale, kystområder mv. Da der i kommunen er andre og mere markante eksempler på overdrevsbebyggelse, herunder Rækken i den sydvestli- 13

14 ge del af kommunen, er dette område ikke udpeget som kulturmiljø. Landskabet omkring Sofiendal ligner med sin større skala et godslandskab, men er dog ikke vurderet bevaringsværdigt på lige fod med landskaberne omkring kommunens store godser. Kommunen som helhed rummer mange andre herregårdslandskaber, som er mere markante og velbevarerede end dette, hvor alleer, store markflader og få boliger er meget karakteristisk. LK-område 3, Turebyholm herregårdslandskab NST er ikke kommet med bemærkninger. Indstilling: En mindre del af landskabsbeskyttelsen fjernes i den nordlige del af området ved Turebylille. Tilføjelse til redegørelsen i afsnit Karakterområde 3: Delområde M1, der består af Grevindeskov vest for motorvejen samt det åbne herregårdslandskab omkring Turebyholm og Turebylille er i planforslaget udlagt som bevaringsværdigt landskab. I den hidtidige planlægning har området været udlagt som jordbrugsområde dvs. uden særlige, landskabelige bevaringsværdier. Kommunen har valgt at medtage området i planforslaget for at tydeliggøre de værdier, der ligger i herregårdslandskabet både landskabeligt og kulturmiljømæssigt. Landskabsanalysen påpeger, at nye, moderne landbrugsbygninger bør tilpasses og opføres med respekt for kulturmiljøet med fokus på beliggenhed og arkitektur. I planforslaget er der også udlagt områder til store husdyrproduktioner ved Turebylille og Turebyholm. NST har meddelt, at udpegning som bevaringsværdigt landskab ikke er foreneligt med en samtidig udpegning til store husdyrbrug. Kommunen er ikke enig i denne holdning og henviser til, at der i regelsættet for godkendelse af nye husdyrproduktioner anvises løsnings-muligheder for at tillade store husdyrbrug i områder med landskabelige bevaringsværdier. Løsningerne omfatter brug af visualiseringer samt eventuelle krav til beliggenhed, arkitektur, materiale- og farvevalg samt beplantning. I den endelige plan fjernes landskabsbeskyttelsen på en mindre del af området omkring Turebylille ud mod Vordingborgvej (Se ovenstående kort.). Dette område er i lighed med landskabet langs motorvejen og Vording- 14

15 borgvej præget af de to store vejanlæg og bebyggelsen langs hovedvejen, herunder avlsgården Turebylille med de store driftsbygninger. Dette nordvestlige hjørne af karakterområdet indeholder ikke de karakteristiske landskabselementer, som fx alleer, der ellers præger herregårdslandskabet. Med denne justering har kommunen fremmet muligheden for en ny, stor husdyrproduktion på ejendommen Turebylille. Den ændrede landskabsudpegning er afstemt med tilsvarende udpegninger i hhv. Køge og Stevns Kommuner. Mod nord i Køge Kommune er landskabet udpeget som jordbrugsområde, mens det mod øst i Stevns Kommune er udpeget som landskabsområde. LK-område 4, Gisselfeld- Bregentved dødis- og herregårdslandskab NST ønsker nærmere dialog omkring baggrunden for ikke at inddrage det lavtliggende areal i delområde M3, i de bevaringsværdige landskaber i KPF13. LK-område 5, Lystrup Moræne- og herregårdslandskab NST er ikke kommet med bemærkninger. NST s ønske imødekommes. Indstilling: Delområde M3 medtages som bevaringsværdigt landskab. Tilføjelse til redegørelsen i afsnit Karakterområde 4: Delområderne M1 og M2, der udgør hovedparten af karakterområdet, er i planforslaget udlagt som bevaringsværdigt landskab. Da analysens strategi for delområde M3 er vedligeholdelse og ikke beskyttelse og da dette delområde er fladt i modsætning til det generelt kuperede karakter-område, er det ikke udlagt som beskyttet landskab. I den endelige plan medtages det lavtliggende eng- og moseområde M3 som bevaringsværdigt landskab, da området ligger midt i bunden af det store trugformede landskab mellem Ulse og Vester Egede. Beskyttelsen skal sikre den fortsatte, visuelle sammenhæng i landskabet. Tilføjelse til redegørelsen i afsnit Karakterområde 5: En stor del af delområde M1 er i planforslaget udpeget som bevaringsværdigt landskab, skønt analysens strategi kun er vedligeholde. I analysen er området nævnt som et oplevelsesrigt delområde. Udpegningen er foretaget pga. landskabets herregårdspræg, som kommunen ønsker at bevare. Udpegningen svarer i store træk til den hidtidige landskabsbeskyttelse. 15

16 LK-område 6, Karise moræne- og landbrugslandskab NST ønsker nærmere dialog med kommunen om baggrunden for at landskaberne i dette karakterområde ikke udpeges som bevaringsværdigt landskab i KPF13. I den bagvedliggende karakteranalyse ses en stor del af landskaberne at være vurderet som særligt karakteristiske, i god tilstand og dele af landskabet at rumme særlige visuelle oplevelsesmuligheder. LK-område 7, Stevns ådal, moræne- og kystlandskab NST ønsker en nærmere dialog med kommunen omkring begrundelse for at delområde M3 mellem Store Torøje og kysten ikke indgår som bevarings-værdigt landskab i KPF13. LK-område 8, Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst NST s ønske imødekommes ikke. Tilføjelse til redegørelsen i afsnit Karakterområde 6: Landskabsanalysens strategi for delområde M1, der udgør langt hovedparten af karakterområde 6, er beskyttelse, og analysen nævner et mindre område ved Atterup Overdrev som et oplevelsesrigt delområde. På trods af dette er området ikke udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen. Området er gennemgående præget en ensartet struktur med små spredte husmandssteder og veje langs de gamle skelgrænser. Det interessante og i analysen beskyttelsesværdige - er den store geografiske udstrækning af denne struktur. Kommunen betragter dog ikke området som et særligt værdifuldt landskab i lighed med ådale, kystområder mv. Kommunen rummer andre, mere udprægede og velbevarede husmandsrækker end Atterup Overdrev, der er udpeget som kulturmiljø. NST s ønske imødekommes delvist. Indstilling: Den sydligste, kystnære del af delområde M3 medtages som bevaringsværdigt landskab. Tilføjelse til redegørelsen i afsnit Karakterområde 7: Karakterområdets delområde M2 er i planforslaget udlagt som bevarings-værdigt landskab pga. den tætte sammenhæng til naturgrundlaget, Stevns Å. Analysen nævner delområdet M3 som særligt oplevelsesrigt, dels pga. de mange blokudskiftede gårde, dels pga. kystoplevelsen mod syd. Analysens strategi for delområdet er vedligeholdelse, hvorfor dette område ikke er udpeget som bevaringsværdigt landskab i planforslaget. Kysten kan ikke fornemmes i det flade landskab og udover den kystnære placering ligner området store dele af Faxe Kommune. Den sydligste del indgår i det større sammenhængende kystlandskab. I den endelig plan medtages delområdets kystnære dele syd for Lille Torøje som bevaringsværdigt landskab. Dette svarer til den hidtidige landskabsbeskyttelse. Tilføjelse til redegørelsen i afsnit Karakterområde 8: Hovedparten af karakterområdet, delområde M1, er i 16

17 NST ønsker dialog med kommunen om varetagelsen af de landskabelige sammenhænge på tværs karakterområdegrænsen mellem delområde M2 samt nabokarakterområde 7. LK-område 9, Faxe kyst- og morænelandskab NST ønsker her dialog med kommunen om begrundelsen for at lade delområderne M4, ved Kissendrup, Faxe Ådal samt kystlandskabet syd for Strandegård Dyrehave og overgangen mellem karakterområde 11 og 10 udgå af landskabsbeskyttelsen. planforslaget udpeget som bevaringsværdigt landskab pga. analysens beskyttelsesstrategi og pga. kommunens ønske om at fokusere på og bevare det store, åbne herregårdslandskab omkring Vemmetofte Kloster. Delområde M2 har visuel sammenhæng med delområde M3 i karakterområde 7 mod øst. Analysens strategi for landskabet er i begge tilfælde vedligeholdelse. LKA en vil ligge til grund for sagsbehandlingen fremadrettet, hvilket vil sikre områdernes ensartede struktur. NST s ønske imødekommes delvist. Indstilling: Delområde M4 ved Kissendrup samt området mellem Strandegård Dyrehave og karakterområde 11 medtages som bevaringsværdigt landskab. Tilføjelse til redegørelsen i afsnit Karakterområde 9: Delområde M3, herregårdslandskabet omkring Rosendal Gods, er i planforslaget udpeget som bevaringsværdigt landskab. Analysens strategi er kun vedligeholdelse, men analysen nævner området som et oplevelsesrigt delområde. Området er udpeget i lighed med kommunens øvrige, større herregårdslandskaber og udpegningen understøttes af den hidtidige landskabsbeskyttelse. Netop fordi hele karakterområdet, bortset fra delområde M2 ved Faxe Kalkbrud, har været omfattet af landskabsbeskyttelse i den hidtidige planlægning, har NST ønsket beskyttelsen opretholdt flere steder. Delområde M4 er i analysen behandlet på samme måde som M3 vedligeholdelse og oplevelsesrigt. I planforslaget er dette delområde ikke udpeget som bevaringsværdigt landskab, da det ikke har herregårdspræg med bl.a. alleer. Delområdet har visse lighedstræk med det tilstødende Vemmetofte-landskab i form af store markflader og omkranset af skovbryn. Derfor medtages området som særligt bevaringsværdigt i den endelige plan. Faxe Ådal er ikke så markant i landskabet, at den er kommet til udtryk i delområder e.l. i LKA en. Ådalen indgår i planens naturnetværk, hvormed også landskabselementet er beskyttet. Bygningerne ved Blåbæk Mølle er desuden fredede. Området syd for Strandegård Dyrehave indgår i det stør- 17

18 re sammenhængende landskab, Kystlandet. I analysen fremtræder området ikke med særskilt strategi eller særlige oplevelser bortset fra de helt kystnære værdier. I den endelige plan medtages området mellem Strandegård, Roholte og Strandegård Dyrehave som bevaringsværdigt landskab. Begrundelsen er de store markflader omkring Strandegård Gods, der i sammenhæng med det langstrakte skovbryn indrammer godslandskabet. Hertil kommer den hidtidige beskyttelse og kystnærheden. LK-område 10, Kobanke Bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab NST ønsker dialog med kommunen om baggrunden for at udtage den sydlige og østlige del af karakterområdet af landskabsbeskyttelsen. LK-område 11, Feddet og bagland NST er ikke kommet med bemærkninger. NST s ønske imødekommes delvist. Indstilling: Den østlige del af delområde M1 medtages også som bevaringsværdigt landskab. Tilføjelse til redegørelsen i afsnit Karakterområde 10: Hele karakterområdet har i den hidtidige planlægning været jordbrugs- og beskyttelsesområde, hvilket bl.a. vil sige beskyttet landskab. I analysen er strategien for hele karakterområdet vedligeholdelse og kun et mindre område syd for Kongsted-Borup er nævnt som et oplevelsesrigt delområde (M3). I planforslaget er M3 og den største, vestlige del af delområde M1 udpeget som bevaringsværdigt landskab. Grænsedragningen følger landevejen fra Kongsted via Eskilstrup til Leestrup. Udpegningen er foretaget pga. landskabets karakter med meget kuperet terræn, en del skove samt mange søer og vandhuller. I den endelige plan flyttes grænsen for det bevaringsværdige landskab mod øst, så hele delområde M1 bliver bevaringsværdigt landskab. Den del af karakterområdet, der ikke udpeges som bevaringsværdigt landskab, er i højere grad præget af landbrug med større markflader. Hertil kommer, at terrænet går fra at være kuperet til jævnt skrånende mod hhv. sydøst og nordøst. De dele af M2, der har visuel sammenhæng til Præstø Fjord, er medtaget i det større sammenhængende landskab, Højlandet. Tilføjelse til redegørelsen i afsnit Karakterområde 11: 18

19 Potentielle økologiske forbindelser Planforslaget synes ikke, at udpege potentielle økologiske forbindelser. Det er et krav, jf. planlovens 11, stk. 3 og 11a, stk. 1, nr. 14, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelsen af potentielle økologiske forbindelser, og at de områder der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer skal fremgå af kort. Det er ikke tilstrækkeligt, når kommunen oplyser, at områder til potentiel ny natur (side 210) også dækker udpegninger af potentielle økologiske forbindelser. Store husdyrbrug, og særlige værdifulde landbrugsområder Planlægningen for store husdyrbrug har til formål at optimere beliggenheden af områder til lokalisering af store husdyrbrug med henblik på at sikre såvel erhvervets som andre erhvervs udviklingsmuligheder. Planlægningen skal sikre en hensigtsmæssig placering af brugenes bygninger mv. i forhold til infrastrukturen, herunder især i forhold til fælles biogasanlæg. Planlægningen skal samtidig bidrage til en hensigtsmæssig placering i forhold til beskyttelsesinteresserne i det åbne land, herunder særligt landskabs- natur- og miljøinteresserne. Enkelte områder til lokalisering af store husdyrbrug ses at ligge indenfor områder som samtidig er udpeget som særligt værdifulde landskaber. NST påpeger, at udpegning af store husdyrbrug indenfor områder med Hele karakterområdet er i planforslaget udpeget som bevaringsværdigt landskab. Analysens strategi er vedligeholdelse for de største delområder, M3, M4 og M5. Kun for de to mindre delområder, M1 og M2 er strategien beskyttelse pga. den direkte sammenhæng mellem landskab og naturgrundlag. Det lavtliggende område, Sivet er i analysen nævnt som et oplevelsesrigt delområde. Udpegningen som bevaringsværdigt landskab er foretaget pga. landskabets åbenlyse kvaliteter, præget af kystnærheden og det store naturindhold. Hertil kommer delvist et herregårdspræg, som kommunen ønsker at bevare. Udpegningen svarer i store træk til den hidtidige landskabsbeskyttelse. Kommunen indarbejder potentielle økologiske forbindelser i den endelige plan. Det sker typisk de steder, hvor områder til potentiel ny natur er indsnævret. Indstilling: I afsnit indsættes tre nye retningslinjer: 6. De potentielle økologiske forbindelser, der fremgår af kort 4.4.3A, skal i fremtiden udvikles til spredningskorridorer mellem naturområder. 7. I potentielle økologiske forbindelser skal større tekniske anlæg og byzoneudlæg undgås eller alternativt placeres så muligheden for at realisere forbindelsen ikke hindres. 8. Realisering af potentielle økologiske forbindelse vil ske af frivillighedens vej og i tæt samarbejde med berørte lodsejere. Vi har overfor styrelsen forsøgt at argumentere for, at et område godt kan være udpeget som bevaringsværdigt landskab og samtidig til store husdyrbrug, under forudsætning af at der ved konkrete ansøgninger arbejdes med placering, arkitektur, materialevalg og beplantning for at varetage landskabshensyn. Naturstyrelsen har stillet spørgsmål til områder til lokalisering af store husdyrbrug inden for bevaringsværdigt landskab dels inden for Turebyholm herregårdslandskab dels inden for Terslev landbrugslandskab med randmoræne. Se bemærkninger under Landskaber 19

20 landskabsbeskyttelse er problematisk, da der er tale om positivudpegninger. NST fastholder, at udpegning til store husdyrbrug ikke er foreneligt med en samtidig udpegning som værdifulde landskaber, da der dermed ikke nødvendigvis var tale om en positivudpegning. NST nævnte desuden, at en konkret planlægning uden for arealer udpeget til store husdyrbrug er mulig. Fælles biogasanlæg I kommuneplanforslaget udpeges et område til lokalisering af fælles biogasanlæg nordøst for Haslev. Område til lokalisering af fælles biogasanlæg ses delvist at ligge indenfor område udpeget som bevaringsværdigt landskab. Naturstyrelsen ønsker en drøftelse heraf. Faxe Kommune har foreslået NST og fået accept af, at vi undlader at udpege positivområder til store husdyrbrug i Kommuneplan I stedet vil kommunen forpligte sig til at udarbejde et kommuneplantillæg for dette plantema i løbet af de næste to år. Arbejdet indledes dog tidligst, når statens grundvandskortlægning er fuldført i hele kommunen. Begrundelsen for at udskyde planlægningen for store husdyrbrug er, at den midterste del af kommunen - det tidligere Rønnede Kommune endnu ikke er kortlagt. Denne del af kommunen er sammenfaldende med motorvejsbåndet, hvor det ud fra et trafikalt synspunkt kan vise sig hensigtsmæssigt at placere store husdyrbrug. Hovedparten af de områder, der blev udlagt i forslag til Kommuneplan 2013, ligger i gl. Haslev Kommune. Naturstyrelsen meddelte i foråret ved udløbet af planens offentlighedsperiode, at store dele af denne del af kommunen er NFI område. Faxe Kommune har ikke haft den fornødne tid til at redegøre for Trin-modellen i disse NFI områder. Samtidig finder kommunen, at planøvelsen bør ses samlet for hele kommunen, og ikke for to delgeografier; hhv. den vestlige og den østlige del af kommunen. En planlægning på det nuværende grundlag ville i praksis medføre en forskelsbehandling af eksisterende og nye husdyrproduktioner. Indstilling: Planlægningen vedr. store husdyrbrug over 500 DE tages ud af planen og udsættes til at kommuneplantillæg, der foreligger i I dialog med Bregentved Gods arbejder vi på en ny lokalisering af et biogasanlæg umiddelbart øst for motorvejen ved tilslutning 35. Dette område ligger uden for bevaringsværdige landskaber og uden for NFI område men inden for OSD område. Se indstilling under Bregentved Gods. NST har bekræftet, at området er færdigkortlagt, og at kommunen kan planlægge for biogasanlæg i det pågældende område, hvis der kan redegøres i henhold til trinmodellen. Denne redegørelse afventer ekstern rapport. 20