Turismeforskning - set i et erhvervsøkonomisk lys

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Turismeforskning - set i et erhvervsøkonomisk lys"

Transkript

1 Turismeforskning - set i et erhvervsøkonomisk lys Anne-Mette Hjalager Forskningslektor Handelshøjskolen i Århus, Institut for Organisation og Ledelse Telefon Maj 1998 Forskning, vidensspredning og erhvervsstruktur Samspillet mellem det videnskabelige system (primært de højere læreanstalter) og erhvervslivet har gennem mange år været genstandsområde for økonomisk og politologisk forskning. Erhvervslivets nyttiggørelse af forskningsresultater er centralt succeskriterium for (især anvendt) forskning, og et veludbygget forskningssystem anses normalt for en central medvirkende faktor i en progressiv økonomisk udvikling. Gennem nogle år har turismeforskningen nydt fremme, og satsningen fortsættes i den kommende tid, blandt andet med henblik på at professionalisere erhvervet og styrke indtjeningen. Selv om man fx fra politisk hold har ønske om en hurtig udslusning af forskningsresultater til en nødlidende erhvervsgren, kan der ligge mange sten på vejen. Barrierer og hindringer i videnspredningen og ønsket om at sætte større fart i nyttiggørelsen af forskning har intensiveret interessen for institutionelle forhold (Rogers 1983, Maskell 1998). Tanken er, at de sociale systemer, som virksomheder og forskere indgår i, på afgørende måder virker ind på videnspredningens effektivitet. I denne artikel præsenteres nogle kendetegn og udviklingstræk ved turisterhvervet. På det grundlag skal forskningens mulige rolle i forbindelse med turismens udvikling drøftes. 1

2 Strukturelle træk ved turisterhvervet På en lang række punkter adskiller turisterhvervet sig fra de erhverv, som i almindelighed indgår som målgruppe for videnspredning. Disse strukturelle forhold har været behandlet i mange anledninger (fx ressourceområdestudierne, Holm-Pedersen et al 1993), og skal kun kort berøres her. Tabellen nedenfor viser gennemsnitsstørrelsen for arbejdspladserne i nogle vigtige underbrancher i erhvervet. Det fremgår, at arbejdsstederne i turisterhvervet som gennemsnit er relativt små, og at dette især gør sig gældende i restaurant-, vandrerhjems- og campingsektoren. Akkumuleres aktiviteten i årsværk, er der tale om endnu mindre arbejdsomfang pr. arbejdssted. Virksomhedsstørrelse er i andre sammenhænge fundet at være en vigtig faktor i forbindelse med diffusion af viden fra forskning til målgruppen (Rogers 1983). Her ses, at turisterhvervet i den henseende er udstyret med meget åbenbare handicap. Selv om virksomheder i alle størrelser kan være endog meget tilpasningsdygtige over for ydre krav og muligheder, så skal forskningsresultater være meget praksisnære for umiddelbart at have appel i de mindste virksomheder. Tabel 1: Gennemsnitligt antal novemberansatte og gennemsnitligt antal årsværk på turisterhvervets arbejdssteder, 1994 Gennemsnitligt antal ansatte, novemtal årsværk Gennemsnitligt anber Restauranter Hoteller Vandrerhjem Campingpladser Feriecentre Museer Forlystelsesparker Kilde: Særkørsler på IDA-databanken, Danmarks Statistik 5,8 18,6 4,5 2,4 28,2 13,2 13,2 2,6 10,1 1,8 1,1 18,4 8,0 12,3 Inden for hver af de nævnte underbrancher findes der (ofte et fåtalligt) større virksomheder, dvs. virksomheder med op til omkring 100 ansatte. Det er formentligt her, at man først og fremmest skal finde pionererne, dvs. foretagender med en tilstrækkelig kapacitet til at lade sig involvere mere direkte i relationer med forskningsinstitutioner. Tabellen opridser tunge brancher i relation til turisme, men den kan med god ret siges at være ufuldstændig alligevel. Det skyldes, at også andre underbrancher er med til at servicere turisterne, fx er her ikke medtaget rejsebureauer, turistbureauer 2

3 og transportsektoren og detailhandlen. Hertil kommer, at dele af den offentlige sektors ydelser har en ikke uvæsentlig tilknytning til turisme, fx naturforvaltning, infrastruktur og kultursektor. Målgruppen for turismerelateret forskning er således meget bred og heterogen, og det er næppe sandsynligt, at alle virksomheders selvforståelse omfatter turisme i lige stort omfang. Motivationen for at deltage i eller drage nytte af forskningsprojekter under overskriften turisme kan forventes at være meget svingende. Overalt i samfundet er der strukturændringer på vej, også i turismen. Horisontale og vertikale samarbejder er i fremvækst, som det vises i tabel 2 for så vidt angår to underbrancher. Tabel 2: Andel af arbejdssteder (%) i turisterhvervet, som indgår i et ejerfællesskab med andre arbejdssteder, 1981 og Restauranter Hoteller og feriecentre 5,3 13,7 9,4 21,6 Kilde: Særkørsler på IDA-databanken, Danmarks Statistik Ud over disse ejerfællesskaber forekommer der andre og mindre tætte netværksrelationer, fx franchising og markedsføringssamarbejde. Der findes ingen samlede opgørelser over udviklingen i deltagelsen i denne form for fællesskaber. Med indgåelse i ejerfællesskaber og andre netværksdannelser styrkes ledelseskapaciteten, og der åbnes op for en professionalisering af fælles opgaver. Strukturudviklingen implicerer alt andet lige en potentielt større resonansbund i turisterhvervet for viden genereret i forskningsprojekter. Hovedkontorer, franchisors og fælles udviklings- og markedsføringsenheder vil være mere oplagte samarbejdspartnere for forskningshold end de enkelte operative enheder; de har alligevel opgaven at destillere information og videregive relevante bearbejdninger ud i systemet. Den sidste strukturelle faktor, som vi skal se på her, er turbulens og stabilitet blandt turisterhvervets virksomheder. En organisation kan ses som et lager af rutiner, færdigheder, viden, traditioner og arbejdskulturer (Hedberg 1981). Det tager tid at tilføre og bearbejde udefra kommende viden, indkorpere den og vedligeholde og dermed gennemføre en løbende organisatorisk læring. Stabile virksomheder, der eksisterer over mange år, er i denne henseende alt andet lige bedre rustede (Stinchcombe 1965). Det er de færreste turistvirksomheder, som ved lukning overgår til helt andet formål. Oftest kommer der en ny ejer og et nyt personale til, og virksomheden åbner igen. I denne proces går rutiner, færdigheder, traditioner og arbejdskulturer dog i 3

4 reglen tabt, og kun viden inkorporeret i fysiske investeringer består. Turbulensen i branchen kan således betragtes som en kritisk faktor i forbindelse med spredning af viden fra forskningen og ud i praksis. Tabel 3 viser overlevede virksomheder. Virksomheder er i denne sammenhæng defineret som arbejdspladser med lønnet beskæftigelse. Når vi taler om menneskebåret overførsel af nyttiggørelse af forskningsresultater og viden, er det arbejdsorganisationen, der er interessant som målgruppe. Tabel 3: Overlevelse (%, kun arbejdsgivere) for arbejdspladser i udvalgte dele af turisterhvervet fra 1993 til 1994 Overlevede (%) Restauranter Hoteller Campingpladser Kilde: Særkørsel ved IDA-databanken ved Danmarks Statistik 74,5 88,2 78,1 Især i restauranterhvervet er udskiftningen af virksomhedspopulationen meget omfattende, men også campingpladser er præget af en betydelig turbulens. Overlevelseschancerne kan vises at være kraftigt korreleret med størrelse og alder, men alligevel var der efter fx 4 år kun 50% af de oprindelige restauranter tilbage i populationen. I 1994 levede under 20% af de restauranter, som eksisterede 14 år tidligere. Når det gælder spredning og nyttiggørelse af forskningsbasereret viden, er der to konklusioner at drage af denne relativt hurtige omsætningshastighed i erhvervet. For det første er udvalget af virksomheder, hvor man kan regne med et længerevarende samarbejde med repræsentanter fra forskningen mindre end måske først antaget. For det andet, og formentlig vigtigere, vil virksomhedernes planlægningshorisont være kort, fordi de kender risikomomenterne i branchen. Man kan således ikke påregne, at indlejret viden får lov til at bundfælde sig og indgå i et langsigtet symbiotisk læringsprojekt. Vilkårene i turisterhvervet, som de skildres her, er selvfølgelig gammelkendte i branchen. I sagens natur er det noget, som virksomhederne tager bestik af og indretter sig efter. I sammenhæng med en forskningsindsats bør disse forhold ikke ignoreres; de er kernen i den udfordring, som forskningen står overfor. 4

5 Videnspredningskanaler Det vil være forkert at hævde, at turisterhvervet ikke orienterer sig mod ny viden, og at virksomhederne ikke løbende integrerer forskningsresultater i deres praksis. Sandsynligvis kan man betegne i hvert fald dele af turisterhvervet som innovative og dermed som målgrupper for traditionelt anlagte F&U initiativer, herunder samarbejder med forskningsenheder (Hjalager, 1994 og 1997). Men turisterhvervets særlige struktur og eksistensvilkår taget i betragtning, er det nødvendigt at se på spredningen af viden fra forskning til turisterhvervet i et lidt bredere perspektiv. Meget af den viden, som (måske) er forskningsbaseret, tilflyder slet ikke turisterhvervet direkte. Den destilleres igennem andre organisationer, som inkorporerer den i metoder, teknikker, teknologier. Først herefter og i en transformeret version kommer resultaterne til anvendelse i turisterhvervet. Figuren viser spredningskanaler for forskningsbaseret viden til turisterhvervet. Figur 1: Videnspredningskanaler til turisterhvervet Det branchesociale system m arkedsundersøgels er bes t practice certificering og standarder IT branches ystemer os v. Det teknologiske system produktionsteknologi præ-fabrikerede råvarer outsourcing osv. Turisterhvervet Det infrastrukturelle system attraktioner kultur natur trafik - transport os v. R egulerings sys temet s ikkerhedskontrol økonomisk kontrol arbejdsm arkedslovgivning os v. 5

6 Det branchesociale system. Dette system omfatter et bredt spektrum af brancheorganisationer, arbejdsgiverforeninger og fagforeninger. I Danmark har næsten alle undergrupper af turisterhvervet deres egen forening (i mange tilfælde flere foreninger). Endvidere findes der paraplyorganisationer og specialorganisationer. Gennem disse organisationer sker der en betydelig bearbejdning af forskningsbaseret og anden information. Centrale informationer videregives til medlemsvirksomhederne gennem fagpressen og ved møder, konferencer, messer o.l. Man kan med en vis ret hævde, at disse organisationer i mange tilfælde vil være konkurrenter til forskerne - de har en nemmere adgang til virksomheder både i forbindelse med indhentning af information og i forbindelse med spredning af den. Arbejdsdelingen i turismen raffineres, og det kan aflæses i det branchesociale systems vækst og udvikling. For eksempel repræsenterer Den grønne Nøgle en målretning og professionalisering af turisterhvervets miljøledelse. Organisationen fortolker viden og indlejrer den derefter i standarder og metoder. Etableringen af en sådan organisation kan sagtens stille nye (mere komplekse) krav til forskningen, men vil også selv kunne varetage opgaver, som forskerne måske troede var deres. Under alle omstændigheder er denne og andre organisationer af samme type meget vigtige filtre eller forstærkere i forbindelse med spredning af viden. Forskerne kan ikke undlade at forholde sig til dem. Et andet tungtvejende forhold er det branchesociale systems globalisering. Ritzer (1993) er en af de, som leverer en meget kritisk analyse af den diffusionsproces af viden og metoder, som ikke mindst vedrører turisterhvervet. Den formidles fra (specielt amerikanske) hovedsæder, og Ritzer kalder denne form for omsiggribende kodificering for McDonaldisering. Der er dog næppe tvivl om, at de globale branchesystemers udnyttelse og diffusion af forskningsbaseret viden er meget effektiv. Man kan tage ved lære heraf, også hvis formålet er at sikre danske profiler og dansk egenart i turismen. Det teknologiske system. Ikke al viden er eksplicit. Turisterhvervet benytter sig i stigende grad af tavs viden, dvs viden som er indlejret i teknologi. Erhvervelse af viden i denne form kan finde sted for at kompensere for mangel på et modtagerapparat for mere eksplicitte og menneskebaserede former for viden og mangel på kapacitet til at indgå i samarbejdsrelationer. En teknificering kan være et udtryk for en forskydning af virksomhedernes kernekompetencer fra et driftsområde til et andet. Restaurantsektoren kunne tjene som et eksempel. En massiv udvikling af præfabrikerede fødevarer og halvfabrikata har i de senere år givet restauranterne en større driftsmæssig fleksibilitet. Man er ikke længere afhængig på samme måde som tidligere af faglært kokkekompetence. Denne kompetence ligger nu hos leverandøren, dvs. uden for det, man normalt opfatter som turisterhvervet. Nogle af fødevareleverandørers systemer omfatter ikke kun madleverancer, men også dedikeret regeneringsteknik, og herved knyttes leverandør og restaurant tættere sammen i et afhængighedsforhold med dertil knyttet vidensoverførsel. Der er også eksempler på, at leverandørerne nærmer sig generelle ledelsesanliggender, fx ved som biydelser at 6

7 hjælpe med økonomikalkulationssystemer - traditionelt et meget svagt punkt i restaurantsektoren. Hvis man forestiller sig, at forskningen skal bidrage til at påvirke madkultur og ledelse af restauranter, er de enkelte virksomheder således ikke nødvendigvis den eneste eller den mest centrale målgruppe. Med outsourcing og underleverancer kan det være, at turisterhvervets virksomheder er noget helt andet end det, forskerne regner med: en hotelvirksomhed er mere en markedsføringsorganisation end en operativ enhed. En restaurant leverer oplevelser snarere end mad. En forlystelsespark samler komponenter snarere end at foretage en selvstændig udvikling. Det infrastrukturelle system. Store dele af det, som turismen baserer sig på, er fælles goder : naturen, offentligt ejede kulturelle attraktioner, bymiljøer, trafiksystemer osv. Organisationer, som repræsenterer disse fælles goder, kan godt opfatte sig selv om en del af turisterhvervet. Men de er alligevel noget andet og mere. Under alle omstændigheder udgør indretningen af det fælles en meget stor vidensbalast, og det er formentlig at betragte som et tungt område for efterspørgsel af forskningsbaseret viden. Den afsmittende effekt for turismen af forskning i disse infrastrukturelle rammebetingelser er kun delvist erkendt, og i hvert fald har vi ikke nogen klar fornemmelse af, hvordan det infrastrukturelle system sender udviklingsrelevante signaler videre til turisterhvervet. Som eksempel kunne nævnes Bycyklen i København. Den er et trafik- og miljøpolitisk initiativ. Men betyder Bycyklen, at fx hotellerne samler initiativet op som et signal om, at både kunder og myndigheder bliver mere og mere miljøbevidste? Reguleringssystemet. Regulering i form af påbud, forbud og straf ved overtrædelse indeholder adfærdssignaler. Men regulering udmønter også vidensbalast, som sædvanligvis spredes meget hurtigt til de berørte virksomheder. Et påbud om at højne rengøringsstandarden i en restaurant kan sætte en øjeblikkelig læringsproces i gang, hvis overlevelsen er afhængig heraf. Hotelbrande og skibsforlis har betydet en hastig opkvalificering af viden om sikringsmetoder og -systemer. Told og Skats aktioner mod sort arbejde og skatte- og momssvig har generalpræventive hensigter og kan (måske) medføre en ledelsesmæssig oprustning på det økonomiske område i virksomhederne. 7

8 Den vidensmæssige ballast bag reguleringer kan hentes mange steder fra. Når det gælder levnedsmiddelhygiejne for eksempel fra det bakteriologiske område. Men det er karakteristisk, at filtreringen og udmøntningen i regler og anvisninger sker i fagministerier, -styrelser og i speciallaboratorier. De er således nok så væsentlige parter i forbindelse med diffusion af viden fra forskning til turisterhverv. De fleste reguleringer er begrundet i sikkerhed, sundhed eller retfærdighed. Men det er ingen ukendt tanke, at regulering af tilsyneladende tekniske eller økonomiske forhold kan bruges til at fremprovokere en ønsket strukturel udvikling i et erhverv. Reguleringsmekanismernes effekter for turismevirksomhedernes overlevelse, udvikling og professionalisering ved man dog stadig meget lidt om. Medarbejdere som bærere af viden I det foregående afsnit så vi, at viden kan inkorporeres i teknik, infrastruktur, standarder, metoder m.v. Men intuitivt er formidling og spredning af viden oftest en proces, som kræver, at mindst to mennesker er involveret. Den menneskelige faktor ligger da også til grund for ideen om den forskningsbaserede undervisning: gennem uddannelsessystemet formidles den nyeste viden til de mennesker, som senere skal arbejde i virksomhederne. Denne model overvejes også i forbindelse med turisme. Givet de strukturelle karakteristika i erhvervet, må forskningsbaseret undervisning dog siges at have visse indbyggede svagheder. Vi skal kort se på personalets mobilitet og på sammensætningen af arbejdskraften. Tabel 4 søger at give et udtryk for personalegennemtrækket i nogle underbrancher i turismen. Med begrebet rotation måles antallet i løbet af året 1994 i % af antallet af ansatte i november. Jo større tallet er, desto mere benytter branchen sig af et fleksibelt arbejdsmarked med korttidsansættelser og/eller hurtig udskiftning. Tabellen angiver også andelen af medarbejdere under uddannelse, dvs. studerende og skoleelever med fritidsjob. 8

9 Tabel 4: Rotation og andel af uddannelsessøgende i udvalgte turistunderbrancher, 1994 Rotation: Antallet af ansatte Andel (%) af uddannel- i løbet af året i % af sessøgende blandt no- novemberansatte vemberansatte Restauranter Hoteller Konferencecentre Vandrerhjem Campingpladser Taxikørsel Ruteflyvning Biludlejning Turistbureauer Forlystelsesparker 337 Museer 162 Kilde: Særkørsel på IDA-databanken, Danmarks Statistik Fremtrædende managementteorier om den lærende organisation (fx. Pfeffer 1994) plæderer for, at alle medarbejdere er en del af en virksomheds vidensbase, og alle bør indgå i den stadige udvikling. En sådan anbefaling vil være ganske vanskelig at praktisere i de fleste af de underbrancher i turisterhvervet, som tabel 4 viser. Muligheden for at aflevere viden i virksomheden og sikre den integreret i rutiner hæmmes ved alt for kortvarige ansættelsesforhold. Og motivationen hertil for så vidt angår den ofte store andel af unge under uddannelse kan ikke forventes at være høj; deres fremtidsplaner ligger med stor sandsynlighed uden for turisterhvervet. Turisterhvervet drives med en lille kernearbejdskraft og en betydelig periferiarbejdskraft, og dette står ikke umiddelbart til at ændre. Man kan derfor med god grund argumentere for, at en forskningsbaseret undervisning alene skulle omfatte det professionelle niveau og ledelsesniveauet, og at en sådan medarbejderstab kun for alvor findes i de største virksomheder. I givet fald kan man ikke forvente, at der ved forskningsbaseret undervisning vil finde en bred diffusion af viden sted også til små vidensmæssigt nødlidende virksomheder. Der findes ingen gode tracerstudier af ledere og professionelle i turisterhvervet. Hass (1991) undersøgelse viser dog, at uddannet køkkenpersonale i restauranter i stort antal forlader erhvervet igen, og at de begrunder det med dårlige arbejdstider og lav løn. Det er kendt, men ikke dokumenteret i danske undersøgelser, at unge professionelle hotelfolk bygger karrieren op på jobskift, men at mange dog alligevel 9

10 vælger et andet erhverv i et senere livsafsnit (Lucas 1995). Hjalager (1996) viser, at selv om man er højtuddannet, er det er vanskeligt at få arbejdsmæssigt fodfæste i de dele af kultursektoren, som berører turismen. En høj medarbejdermobilitet mellem forskellige virksomheder i turisterhvervet kan være gunstig for en spredning af viden. Personalet er ofte meget bevidste om, at personlig læring er et formål med og en integreret del af mobiliteten. Men organisatorisk læring i forbindelse med personalegennemtræk vil kun finde sted, hvis modtagerapparatet er særligt gearet hertil (Levitt og March 1996). Ledelsestiltag fx i mange restauranter tyder på, at man reducerer behovet for læring snarere end at opruste organisationen til at gennemføre læring. Hvis mobiliteten er et udtryk for, at turisterhvervet kun er et springbræt til en karriere eller et professionelt virke i en anden branche, kan man hævde, at diffusionen af den forskningsbaserede viden gennem uddannelsessystemet amputeres noget. Diskussion og konklusion De særlige kendetegn ved turisterhvervets struktur, udviklingsdynamik, heterogenitet og personaleforhold er en stor erhvervspolitisk udfordring. Mange bestræbelser går ud på at opgradere erhvervet fra, hvad der opfattes som en uprofessionel samfundsøkonomisk sideaktivitetet til et egentligt professionelt erhverv, som nyder en større respekt. Men kan en målrettet forskning og en forskningsbaseret undervisning få turisterhvervet til at ligne fx elektronikindustrien eller sundhedssektoren noget mere? Redegørelsen har vist, at der kan være store vanskeligheder forbundet hermed, og i hvert fald er det ikke sikkert, at man bør anvende de samme erhvervs- og forskningspolitiske tilgange som over for andre erhverv. Det er især vigtigt at være opmærksom på, at diffusion af viden fra forskning til enkeltvirksomheder sker gennem en række filtre, og at eksistensen og den stadige raffinering af filtrene er et direkte resultat af erhvervets struktur og dynamik. Metoder til spredning af forskningresultater vil nødvendigvis skulle afspejle denne virkelighed. For eksempel vil udviklingsjoint-ventures mellem virksomheder og forskere næppe kunne finde den store udbredelse, og i givet fald kun med deltagelse af de største pionervirksomheder. Aktionsforskning på gulvplan vil måske kunne anvendes i forbindelse med udvalgte problemstillinger (fx om ledelse, markedsføring og IT), men den gensidige nytte vil formentlig være begrænset og kortvarig. 10

11 Hvis god og målrettet forskning skal have en reel afsmittende effekt på turisterhvervets dagligdag, kan man næppe komme uden om at interessere sig mere for de forskellige filtre i videnspredningen. Her er der et forskningsbehov på to planer. For det første må det konstateres, at en kortlægning af videnspredningen i turisterhvervet endnu kun i meget begrænset omfang har været et forskningstema i sig selv. Derfor er vores fundamentale indsigt i de institutionelle konstellationer og dynamikker, der fremmer og hæmmer spedning af forskningsresultater, stadig noget ufuldstændig. For det andet er det sandsynligt, at samfundsvidenskabelig forskning for at blive regnet som nyttig for turisterhvervet må udføres i et tæt samarbejde med filterorganisationerne. Det er i forhold til dem snarere end turisterhvervets enkeltvirksomheder, at forskerne bør definere deres identitet, indgå i en arbejdsdeling og sikre deres resultater spredt. Der er næppe nogen som helst tvivl om, at en bedre uddannet medarbejderstyrke kan bidrage til turisterhvervets professionalisering. Men set i relation til videnspredning må der tages nogle forbehold vedrørende ideen om en forskningsbaseret turismeuddannelse. Den store mobilitet ud og ind af erhvervet betyder, at man bør være forsigtig med at udbyde specialiserede turismeuddannelser. Set fra de studerendes side vil fag- eller funktionsorienterede uddannelser være en mere fremtidssikret vej, og forsøg med videregående turismeuddannelser her i landet tyder på, at de studerende er opmærksomme på dette. Men der er ikke tale om en forvisning af turismen fra læseplanen: i en hvilken som helst samfundsvidenskabelig uddannelse og i alle funktionsspecialer kan problemstillinger taget fra turisterhvervet udgøre særdeles spændende og vedkommende cases i undervisningen. 11

12 Referencer Hass, Lone, 1991, Hvor går de hen, når de går? Center for Uddannelsesforskning, Handelshøjskolen i København Hedberg, Bo, 1981, How organizaitons learn and unlearn, Nystrom, P.C. og Starbuck, W.H (eds): Handbook of organizational design, Oxford: Oxford University Press, 3-27 Hjalager, Anne-Mette, 1994, Dynamic innovation in the tourist industry, Progress in Tourism, Recreation and Hospitality Management, 6, 1994, pp Hjalager, Anne-Mette, 1996, Kultursektoren som et tredje arbejdsmarked, Aarhus: Klim Hjalager, Anne-Mette, 1997, Kan innovationer i turisterhvervet fremmes?, Samfundsøkonomen, 1997:7, pp Holm-Pedersen, Erik et al, 1993, Turisme/fritid. En erhvervsøkonomisk analyse, København: Erhvervsfremme Styrelsen Levitt, Barbara og James G. March, 1996, Organizational learning i Cohen, Michael D. og Lee S. Sproull (eds): Organizational learning, Thousand Oaks: Sage, pp Lucas, Rosemary, 1995, Managing employee relations in the hotel and catering industry, London: Cassell Maskell, Peter, et al, 1998, Competitiveness, localised learning and regional development, London: Routledge Pfeffer, Jeffrey, 1994, Competitive advantage through people. Unleashing the power of the work force. Boston: Harvard Business School Press Ritzer, George, 1993, The McDonaldization of society, Thousand Oaks: Pine Forge Press Rogers, Everett, 1983, Diffusion of innovation, New York: The Free Press (third ed.) Stinchombe, Arthur L., 1965, Social structure and organizations, March, James G. (ed), Handbook of Organizations, Chicago: Rand McNally & Company, pp

Beskæftigelsen i turisterhvervet

Beskæftigelsen i turisterhvervet DI ANALYSE Marts 2015 Beskæftigelsen i turisterhvervet Turisterhvervet har en dobbelt så høj andel af ufaglærte og indvandrere end det øvrige erhvervsliv. Turisterhvervet er derved med til at fastholde

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk, ph.d. Dept. of Operations Management TØF medlemsmøde om transportforskning Asia House 27. april 2010 Disposition

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau

Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau - og hvordan sættes de på spil i konstruktionen af de nye lederuddannelser Ledelsesudvikling som

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

ell: Projekt Netværk om e-læring

ell: Projekt Netværk om e-læring 2. Projektbeskrivelse a. Projekttitel Projekt Netværk om e-læring. b. Projektresumé Der ønskes etableret et tværregionalt netværk i e-læring, hvor medarbejdere fra virksomheder, offentlige organisationer

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN LEDELS DANSK DIGITAL FORMAND KONOMI KOMPLEKSI RESULTATER RESULTATER CEO GLOBAL GLOBAL PROFESSIONEL GLOBALISER DELING VÆK ORGANISAT DELING VÆKST ORGANISATION DELING RESULTATER RESULTATER DANSK DANSK LEDER

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus

Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus DS Regioner 22 lokale afdelinger 5 regionsudvalg 1 fælles regionsudvalg 1 hovedbestyrelse 1 sekretariat

Læs mere

Forbedringsmodellen. Udarbejdet af Rikke Hollesen Improvement advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Twitter: @RHollesen

Forbedringsmodellen. Udarbejdet af Rikke Hollesen Improvement advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Twitter: @RHollesen Forbedringsmodellen Udarbejdet af Rikke Hollesen Improvement advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Twitter: @RHollesen Læringsmål Efter oplægget vil du: Få et oveblik over landskabet i forbedringsarbejdet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Danske Fysioterapeuter Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Fremtidens organisationer og inddragende innovation

Fremtidens organisationer og inddragende innovation Fremtidens organisationer og inddragende innovation Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Ny optimisme 2014-2020 Vi ser lys forude -

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Holstebro d. 23. april 2015 Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Under henvisning til brev af 13. april vedr. afslag på Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om udbud af professionsbachelor i International

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Den kreative klasse i Danmark og Norden

Den kreative klasse i Danmark og Norden Den kreative klasse i Danmark og Norden Kristina Vaarst Andersen & Mark Lorenzen Imagine.. Copenhagen Business School Projekt talent, teknologi og tolerance Europæisk/nordamerikansk projekt Komparativt

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

BRUG FOR EN. x-tra? Hvordan arbejder jeg sammen med studerende? Find din perfekte praktikant eller den helt rette til dit studiejob

BRUG FOR EN. x-tra? Hvordan arbejder jeg sammen med studerende? Find din perfekte praktikant eller den helt rette til dit studiejob BRUG FOR EN x-tra? Hvordan arbejder jeg sammen med studerende? Find din perfekte praktikant eller den helt rette til dit studiejob Forord Uddannelsesrådet ved Aalborg Kommune har i samarbejde med University

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE Onsdag den 23. november kl. 12:30 til 16:00 Ny VÆKST V i Det Blå Danmark, Christiansborg Udredningsopgave for Den Danske Maritime Fond Ledet af ATV Akademimedlem

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse Praktisk lederuddannelse Uddannelsen er: Tæt på din hverdag Tilpasset dit behov som leder Tilrettelagt, så teori og praksis kan forenes erfaringsudveksling med andre

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Charlotte Pedersen Den 13. maj 2005 Sagsnr. 200500436 Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

ACE-Notat nr.12, 2006: Vækst og innovation i mindre fremstillingsvirksomheder i Region Aalborg betingelser og barrierer.

ACE-Notat nr.12, 2006: Vækst og innovation i mindre fremstillingsvirksomheder i Region Aalborg betingelser og barrierer. ACE-Notat nr.12, 2006: Vækst og innovation i mindre fremstillingsvirksomheder i Region Aalborg betingelser og barrierer. Af Lektor Jesper Lindgaard Christensen Institut for Erhvervsstudier og ACE 1 Indledning

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere