Turismeforskning - set i et erhvervsøkonomisk lys

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Turismeforskning - set i et erhvervsøkonomisk lys"

Transkript

1 Turismeforskning - set i et erhvervsøkonomisk lys Anne-Mette Hjalager Forskningslektor Handelshøjskolen i Århus, Institut for Organisation og Ledelse Telefon Maj 1998 Forskning, vidensspredning og erhvervsstruktur Samspillet mellem det videnskabelige system (primært de højere læreanstalter) og erhvervslivet har gennem mange år været genstandsområde for økonomisk og politologisk forskning. Erhvervslivets nyttiggørelse af forskningsresultater er centralt succeskriterium for (især anvendt) forskning, og et veludbygget forskningssystem anses normalt for en central medvirkende faktor i en progressiv økonomisk udvikling. Gennem nogle år har turismeforskningen nydt fremme, og satsningen fortsættes i den kommende tid, blandt andet med henblik på at professionalisere erhvervet og styrke indtjeningen. Selv om man fx fra politisk hold har ønske om en hurtig udslusning af forskningsresultater til en nødlidende erhvervsgren, kan der ligge mange sten på vejen. Barrierer og hindringer i videnspredningen og ønsket om at sætte større fart i nyttiggørelsen af forskning har intensiveret interessen for institutionelle forhold (Rogers 1983, Maskell 1998). Tanken er, at de sociale systemer, som virksomheder og forskere indgår i, på afgørende måder virker ind på videnspredningens effektivitet. I denne artikel præsenteres nogle kendetegn og udviklingstræk ved turisterhvervet. På det grundlag skal forskningens mulige rolle i forbindelse med turismens udvikling drøftes. 1

2 Strukturelle træk ved turisterhvervet På en lang række punkter adskiller turisterhvervet sig fra de erhverv, som i almindelighed indgår som målgruppe for videnspredning. Disse strukturelle forhold har været behandlet i mange anledninger (fx ressourceområdestudierne, Holm-Pedersen et al 1993), og skal kun kort berøres her. Tabellen nedenfor viser gennemsnitsstørrelsen for arbejdspladserne i nogle vigtige underbrancher i erhvervet. Det fremgår, at arbejdsstederne i turisterhvervet som gennemsnit er relativt små, og at dette især gør sig gældende i restaurant-, vandrerhjems- og campingsektoren. Akkumuleres aktiviteten i årsværk, er der tale om endnu mindre arbejdsomfang pr. arbejdssted. Virksomhedsstørrelse er i andre sammenhænge fundet at være en vigtig faktor i forbindelse med diffusion af viden fra forskning til målgruppen (Rogers 1983). Her ses, at turisterhvervet i den henseende er udstyret med meget åbenbare handicap. Selv om virksomheder i alle størrelser kan være endog meget tilpasningsdygtige over for ydre krav og muligheder, så skal forskningsresultater være meget praksisnære for umiddelbart at have appel i de mindste virksomheder. Tabel 1: Gennemsnitligt antal novemberansatte og gennemsnitligt antal årsværk på turisterhvervets arbejdssteder, 1994 Gennemsnitligt antal ansatte, novemtal årsværk Gennemsnitligt anber Restauranter Hoteller Vandrerhjem Campingpladser Feriecentre Museer Forlystelsesparker Kilde: Særkørsler på IDA-databanken, Danmarks Statistik 5,8 18,6 4,5 2,4 28,2 13,2 13,2 2,6 10,1 1,8 1,1 18,4 8,0 12,3 Inden for hver af de nævnte underbrancher findes der (ofte et fåtalligt) større virksomheder, dvs. virksomheder med op til omkring 100 ansatte. Det er formentligt her, at man først og fremmest skal finde pionererne, dvs. foretagender med en tilstrækkelig kapacitet til at lade sig involvere mere direkte i relationer med forskningsinstitutioner. Tabellen opridser tunge brancher i relation til turisme, men den kan med god ret siges at være ufuldstændig alligevel. Det skyldes, at også andre underbrancher er med til at servicere turisterne, fx er her ikke medtaget rejsebureauer, turistbureauer 2

3 og transportsektoren og detailhandlen. Hertil kommer, at dele af den offentlige sektors ydelser har en ikke uvæsentlig tilknytning til turisme, fx naturforvaltning, infrastruktur og kultursektor. Målgruppen for turismerelateret forskning er således meget bred og heterogen, og det er næppe sandsynligt, at alle virksomheders selvforståelse omfatter turisme i lige stort omfang. Motivationen for at deltage i eller drage nytte af forskningsprojekter under overskriften turisme kan forventes at være meget svingende. Overalt i samfundet er der strukturændringer på vej, også i turismen. Horisontale og vertikale samarbejder er i fremvækst, som det vises i tabel 2 for så vidt angår to underbrancher. Tabel 2: Andel af arbejdssteder (%) i turisterhvervet, som indgår i et ejerfællesskab med andre arbejdssteder, 1981 og Restauranter Hoteller og feriecentre 5,3 13,7 9,4 21,6 Kilde: Særkørsler på IDA-databanken, Danmarks Statistik Ud over disse ejerfællesskaber forekommer der andre og mindre tætte netværksrelationer, fx franchising og markedsføringssamarbejde. Der findes ingen samlede opgørelser over udviklingen i deltagelsen i denne form for fællesskaber. Med indgåelse i ejerfællesskaber og andre netværksdannelser styrkes ledelseskapaciteten, og der åbnes op for en professionalisering af fælles opgaver. Strukturudviklingen implicerer alt andet lige en potentielt større resonansbund i turisterhvervet for viden genereret i forskningsprojekter. Hovedkontorer, franchisors og fælles udviklings- og markedsføringsenheder vil være mere oplagte samarbejdspartnere for forskningshold end de enkelte operative enheder; de har alligevel opgaven at destillere information og videregive relevante bearbejdninger ud i systemet. Den sidste strukturelle faktor, som vi skal se på her, er turbulens og stabilitet blandt turisterhvervets virksomheder. En organisation kan ses som et lager af rutiner, færdigheder, viden, traditioner og arbejdskulturer (Hedberg 1981). Det tager tid at tilføre og bearbejde udefra kommende viden, indkorpere den og vedligeholde og dermed gennemføre en løbende organisatorisk læring. Stabile virksomheder, der eksisterer over mange år, er i denne henseende alt andet lige bedre rustede (Stinchcombe 1965). Det er de færreste turistvirksomheder, som ved lukning overgår til helt andet formål. Oftest kommer der en ny ejer og et nyt personale til, og virksomheden åbner igen. I denne proces går rutiner, færdigheder, traditioner og arbejdskulturer dog i 3

4 reglen tabt, og kun viden inkorporeret i fysiske investeringer består. Turbulensen i branchen kan således betragtes som en kritisk faktor i forbindelse med spredning af viden fra forskningen og ud i praksis. Tabel 3 viser overlevede virksomheder. Virksomheder er i denne sammenhæng defineret som arbejdspladser med lønnet beskæftigelse. Når vi taler om menneskebåret overførsel af nyttiggørelse af forskningsresultater og viden, er det arbejdsorganisationen, der er interessant som målgruppe. Tabel 3: Overlevelse (%, kun arbejdsgivere) for arbejdspladser i udvalgte dele af turisterhvervet fra 1993 til 1994 Overlevede (%) Restauranter Hoteller Campingpladser Kilde: Særkørsel ved IDA-databanken ved Danmarks Statistik 74,5 88,2 78,1 Især i restauranterhvervet er udskiftningen af virksomhedspopulationen meget omfattende, men også campingpladser er præget af en betydelig turbulens. Overlevelseschancerne kan vises at være kraftigt korreleret med størrelse og alder, men alligevel var der efter fx 4 år kun 50% af de oprindelige restauranter tilbage i populationen. I 1994 levede under 20% af de restauranter, som eksisterede 14 år tidligere. Når det gælder spredning og nyttiggørelse af forskningsbasereret viden, er der to konklusioner at drage af denne relativt hurtige omsætningshastighed i erhvervet. For det første er udvalget af virksomheder, hvor man kan regne med et længerevarende samarbejde med repræsentanter fra forskningen mindre end måske først antaget. For det andet, og formentlig vigtigere, vil virksomhedernes planlægningshorisont være kort, fordi de kender risikomomenterne i branchen. Man kan således ikke påregne, at indlejret viden får lov til at bundfælde sig og indgå i et langsigtet symbiotisk læringsprojekt. Vilkårene i turisterhvervet, som de skildres her, er selvfølgelig gammelkendte i branchen. I sagens natur er det noget, som virksomhederne tager bestik af og indretter sig efter. I sammenhæng med en forskningsindsats bør disse forhold ikke ignoreres; de er kernen i den udfordring, som forskningen står overfor. 4

5 Videnspredningskanaler Det vil være forkert at hævde, at turisterhvervet ikke orienterer sig mod ny viden, og at virksomhederne ikke løbende integrerer forskningsresultater i deres praksis. Sandsynligvis kan man betegne i hvert fald dele af turisterhvervet som innovative og dermed som målgrupper for traditionelt anlagte F&U initiativer, herunder samarbejder med forskningsenheder (Hjalager, 1994 og 1997). Men turisterhvervets særlige struktur og eksistensvilkår taget i betragtning, er det nødvendigt at se på spredningen af viden fra forskning til turisterhvervet i et lidt bredere perspektiv. Meget af den viden, som (måske) er forskningsbaseret, tilflyder slet ikke turisterhvervet direkte. Den destilleres igennem andre organisationer, som inkorporerer den i metoder, teknikker, teknologier. Først herefter og i en transformeret version kommer resultaterne til anvendelse i turisterhvervet. Figuren viser spredningskanaler for forskningsbaseret viden til turisterhvervet. Figur 1: Videnspredningskanaler til turisterhvervet Det branchesociale system m arkedsundersøgels er bes t practice certificering og standarder IT branches ystemer os v. Det teknologiske system produktionsteknologi præ-fabrikerede råvarer outsourcing osv. Turisterhvervet Det infrastrukturelle system attraktioner kultur natur trafik - transport os v. R egulerings sys temet s ikkerhedskontrol økonomisk kontrol arbejdsm arkedslovgivning os v. 5

6 Det branchesociale system. Dette system omfatter et bredt spektrum af brancheorganisationer, arbejdsgiverforeninger og fagforeninger. I Danmark har næsten alle undergrupper af turisterhvervet deres egen forening (i mange tilfælde flere foreninger). Endvidere findes der paraplyorganisationer og specialorganisationer. Gennem disse organisationer sker der en betydelig bearbejdning af forskningsbaseret og anden information. Centrale informationer videregives til medlemsvirksomhederne gennem fagpressen og ved møder, konferencer, messer o.l. Man kan med en vis ret hævde, at disse organisationer i mange tilfælde vil være konkurrenter til forskerne - de har en nemmere adgang til virksomheder både i forbindelse med indhentning af information og i forbindelse med spredning af den. Arbejdsdelingen i turismen raffineres, og det kan aflæses i det branchesociale systems vækst og udvikling. For eksempel repræsenterer Den grønne Nøgle en målretning og professionalisering af turisterhvervets miljøledelse. Organisationen fortolker viden og indlejrer den derefter i standarder og metoder. Etableringen af en sådan organisation kan sagtens stille nye (mere komplekse) krav til forskningen, men vil også selv kunne varetage opgaver, som forskerne måske troede var deres. Under alle omstændigheder er denne og andre organisationer af samme type meget vigtige filtre eller forstærkere i forbindelse med spredning af viden. Forskerne kan ikke undlade at forholde sig til dem. Et andet tungtvejende forhold er det branchesociale systems globalisering. Ritzer (1993) er en af de, som leverer en meget kritisk analyse af den diffusionsproces af viden og metoder, som ikke mindst vedrører turisterhvervet. Den formidles fra (specielt amerikanske) hovedsæder, og Ritzer kalder denne form for omsiggribende kodificering for McDonaldisering. Der er dog næppe tvivl om, at de globale branchesystemers udnyttelse og diffusion af forskningsbaseret viden er meget effektiv. Man kan tage ved lære heraf, også hvis formålet er at sikre danske profiler og dansk egenart i turismen. Det teknologiske system. Ikke al viden er eksplicit. Turisterhvervet benytter sig i stigende grad af tavs viden, dvs viden som er indlejret i teknologi. Erhvervelse af viden i denne form kan finde sted for at kompensere for mangel på et modtagerapparat for mere eksplicitte og menneskebaserede former for viden og mangel på kapacitet til at indgå i samarbejdsrelationer. En teknificering kan være et udtryk for en forskydning af virksomhedernes kernekompetencer fra et driftsområde til et andet. Restaurantsektoren kunne tjene som et eksempel. En massiv udvikling af præfabrikerede fødevarer og halvfabrikata har i de senere år givet restauranterne en større driftsmæssig fleksibilitet. Man er ikke længere afhængig på samme måde som tidligere af faglært kokkekompetence. Denne kompetence ligger nu hos leverandøren, dvs. uden for det, man normalt opfatter som turisterhvervet. Nogle af fødevareleverandørers systemer omfatter ikke kun madleverancer, men også dedikeret regeneringsteknik, og herved knyttes leverandør og restaurant tættere sammen i et afhængighedsforhold med dertil knyttet vidensoverførsel. Der er også eksempler på, at leverandørerne nærmer sig generelle ledelsesanliggender, fx ved som biydelser at 6

7 hjælpe med økonomikalkulationssystemer - traditionelt et meget svagt punkt i restaurantsektoren. Hvis man forestiller sig, at forskningen skal bidrage til at påvirke madkultur og ledelse af restauranter, er de enkelte virksomheder således ikke nødvendigvis den eneste eller den mest centrale målgruppe. Med outsourcing og underleverancer kan det være, at turisterhvervets virksomheder er noget helt andet end det, forskerne regner med: en hotelvirksomhed er mere en markedsføringsorganisation end en operativ enhed. En restaurant leverer oplevelser snarere end mad. En forlystelsespark samler komponenter snarere end at foretage en selvstændig udvikling. Det infrastrukturelle system. Store dele af det, som turismen baserer sig på, er fælles goder : naturen, offentligt ejede kulturelle attraktioner, bymiljøer, trafiksystemer osv. Organisationer, som repræsenterer disse fælles goder, kan godt opfatte sig selv om en del af turisterhvervet. Men de er alligevel noget andet og mere. Under alle omstændigheder udgør indretningen af det fælles en meget stor vidensbalast, og det er formentlig at betragte som et tungt område for efterspørgsel af forskningsbaseret viden. Den afsmittende effekt for turismen af forskning i disse infrastrukturelle rammebetingelser er kun delvist erkendt, og i hvert fald har vi ikke nogen klar fornemmelse af, hvordan det infrastrukturelle system sender udviklingsrelevante signaler videre til turisterhvervet. Som eksempel kunne nævnes Bycyklen i København. Den er et trafik- og miljøpolitisk initiativ. Men betyder Bycyklen, at fx hotellerne samler initiativet op som et signal om, at både kunder og myndigheder bliver mere og mere miljøbevidste? Reguleringssystemet. Regulering i form af påbud, forbud og straf ved overtrædelse indeholder adfærdssignaler. Men regulering udmønter også vidensbalast, som sædvanligvis spredes meget hurtigt til de berørte virksomheder. Et påbud om at højne rengøringsstandarden i en restaurant kan sætte en øjeblikkelig læringsproces i gang, hvis overlevelsen er afhængig heraf. Hotelbrande og skibsforlis har betydet en hastig opkvalificering af viden om sikringsmetoder og -systemer. Told og Skats aktioner mod sort arbejde og skatte- og momssvig har generalpræventive hensigter og kan (måske) medføre en ledelsesmæssig oprustning på det økonomiske område i virksomhederne. 7

8 Den vidensmæssige ballast bag reguleringer kan hentes mange steder fra. Når det gælder levnedsmiddelhygiejne for eksempel fra det bakteriologiske område. Men det er karakteristisk, at filtreringen og udmøntningen i regler og anvisninger sker i fagministerier, -styrelser og i speciallaboratorier. De er således nok så væsentlige parter i forbindelse med diffusion af viden fra forskning til turisterhverv. De fleste reguleringer er begrundet i sikkerhed, sundhed eller retfærdighed. Men det er ingen ukendt tanke, at regulering af tilsyneladende tekniske eller økonomiske forhold kan bruges til at fremprovokere en ønsket strukturel udvikling i et erhverv. Reguleringsmekanismernes effekter for turismevirksomhedernes overlevelse, udvikling og professionalisering ved man dog stadig meget lidt om. Medarbejdere som bærere af viden I det foregående afsnit så vi, at viden kan inkorporeres i teknik, infrastruktur, standarder, metoder m.v. Men intuitivt er formidling og spredning af viden oftest en proces, som kræver, at mindst to mennesker er involveret. Den menneskelige faktor ligger da også til grund for ideen om den forskningsbaserede undervisning: gennem uddannelsessystemet formidles den nyeste viden til de mennesker, som senere skal arbejde i virksomhederne. Denne model overvejes også i forbindelse med turisme. Givet de strukturelle karakteristika i erhvervet, må forskningsbaseret undervisning dog siges at have visse indbyggede svagheder. Vi skal kort se på personalets mobilitet og på sammensætningen af arbejdskraften. Tabel 4 søger at give et udtryk for personalegennemtrækket i nogle underbrancher i turismen. Med begrebet rotation måles antallet i løbet af året 1994 i % af antallet af ansatte i november. Jo større tallet er, desto mere benytter branchen sig af et fleksibelt arbejdsmarked med korttidsansættelser og/eller hurtig udskiftning. Tabellen angiver også andelen af medarbejdere under uddannelse, dvs. studerende og skoleelever med fritidsjob. 8

9 Tabel 4: Rotation og andel af uddannelsessøgende i udvalgte turistunderbrancher, 1994 Rotation: Antallet af ansatte Andel (%) af uddannel- i løbet af året i % af sessøgende blandt no- novemberansatte vemberansatte Restauranter Hoteller Konferencecentre Vandrerhjem Campingpladser Taxikørsel Ruteflyvning Biludlejning Turistbureauer Forlystelsesparker 337 Museer 162 Kilde: Særkørsel på IDA-databanken, Danmarks Statistik Fremtrædende managementteorier om den lærende organisation (fx. Pfeffer 1994) plæderer for, at alle medarbejdere er en del af en virksomheds vidensbase, og alle bør indgå i den stadige udvikling. En sådan anbefaling vil være ganske vanskelig at praktisere i de fleste af de underbrancher i turisterhvervet, som tabel 4 viser. Muligheden for at aflevere viden i virksomheden og sikre den integreret i rutiner hæmmes ved alt for kortvarige ansættelsesforhold. Og motivationen hertil for så vidt angår den ofte store andel af unge under uddannelse kan ikke forventes at være høj; deres fremtidsplaner ligger med stor sandsynlighed uden for turisterhvervet. Turisterhvervet drives med en lille kernearbejdskraft og en betydelig periferiarbejdskraft, og dette står ikke umiddelbart til at ændre. Man kan derfor med god grund argumentere for, at en forskningsbaseret undervisning alene skulle omfatte det professionelle niveau og ledelsesniveauet, og at en sådan medarbejderstab kun for alvor findes i de største virksomheder. I givet fald kan man ikke forvente, at der ved forskningsbaseret undervisning vil finde en bred diffusion af viden sted også til små vidensmæssigt nødlidende virksomheder. Der findes ingen gode tracerstudier af ledere og professionelle i turisterhvervet. Hass (1991) undersøgelse viser dog, at uddannet køkkenpersonale i restauranter i stort antal forlader erhvervet igen, og at de begrunder det med dårlige arbejdstider og lav løn. Det er kendt, men ikke dokumenteret i danske undersøgelser, at unge professionelle hotelfolk bygger karrieren op på jobskift, men at mange dog alligevel 9

10 vælger et andet erhverv i et senere livsafsnit (Lucas 1995). Hjalager (1996) viser, at selv om man er højtuddannet, er det er vanskeligt at få arbejdsmæssigt fodfæste i de dele af kultursektoren, som berører turismen. En høj medarbejdermobilitet mellem forskellige virksomheder i turisterhvervet kan være gunstig for en spredning af viden. Personalet er ofte meget bevidste om, at personlig læring er et formål med og en integreret del af mobiliteten. Men organisatorisk læring i forbindelse med personalegennemtræk vil kun finde sted, hvis modtagerapparatet er særligt gearet hertil (Levitt og March 1996). Ledelsestiltag fx i mange restauranter tyder på, at man reducerer behovet for læring snarere end at opruste organisationen til at gennemføre læring. Hvis mobiliteten er et udtryk for, at turisterhvervet kun er et springbræt til en karriere eller et professionelt virke i en anden branche, kan man hævde, at diffusionen af den forskningsbaserede viden gennem uddannelsessystemet amputeres noget. Diskussion og konklusion De særlige kendetegn ved turisterhvervets struktur, udviklingsdynamik, heterogenitet og personaleforhold er en stor erhvervspolitisk udfordring. Mange bestræbelser går ud på at opgradere erhvervet fra, hvad der opfattes som en uprofessionel samfundsøkonomisk sideaktivitetet til et egentligt professionelt erhverv, som nyder en større respekt. Men kan en målrettet forskning og en forskningsbaseret undervisning få turisterhvervet til at ligne fx elektronikindustrien eller sundhedssektoren noget mere? Redegørelsen har vist, at der kan være store vanskeligheder forbundet hermed, og i hvert fald er det ikke sikkert, at man bør anvende de samme erhvervs- og forskningspolitiske tilgange som over for andre erhverv. Det er især vigtigt at være opmærksom på, at diffusion af viden fra forskning til enkeltvirksomheder sker gennem en række filtre, og at eksistensen og den stadige raffinering af filtrene er et direkte resultat af erhvervets struktur og dynamik. Metoder til spredning af forskningresultater vil nødvendigvis skulle afspejle denne virkelighed. For eksempel vil udviklingsjoint-ventures mellem virksomheder og forskere næppe kunne finde den store udbredelse, og i givet fald kun med deltagelse af de største pionervirksomheder. Aktionsforskning på gulvplan vil måske kunne anvendes i forbindelse med udvalgte problemstillinger (fx om ledelse, markedsføring og IT), men den gensidige nytte vil formentlig være begrænset og kortvarig. 10

11 Hvis god og målrettet forskning skal have en reel afsmittende effekt på turisterhvervets dagligdag, kan man næppe komme uden om at interessere sig mere for de forskellige filtre i videnspredningen. Her er der et forskningsbehov på to planer. For det første må det konstateres, at en kortlægning af videnspredningen i turisterhvervet endnu kun i meget begrænset omfang har været et forskningstema i sig selv. Derfor er vores fundamentale indsigt i de institutionelle konstellationer og dynamikker, der fremmer og hæmmer spedning af forskningsresultater, stadig noget ufuldstændig. For det andet er det sandsynligt, at samfundsvidenskabelig forskning for at blive regnet som nyttig for turisterhvervet må udføres i et tæt samarbejde med filterorganisationerne. Det er i forhold til dem snarere end turisterhvervets enkeltvirksomheder, at forskerne bør definere deres identitet, indgå i en arbejdsdeling og sikre deres resultater spredt. Der er næppe nogen som helst tvivl om, at en bedre uddannet medarbejderstyrke kan bidrage til turisterhvervets professionalisering. Men set i relation til videnspredning må der tages nogle forbehold vedrørende ideen om en forskningsbaseret turismeuddannelse. Den store mobilitet ud og ind af erhvervet betyder, at man bør være forsigtig med at udbyde specialiserede turismeuddannelser. Set fra de studerendes side vil fag- eller funktionsorienterede uddannelser være en mere fremtidssikret vej, og forsøg med videregående turismeuddannelser her i landet tyder på, at de studerende er opmærksomme på dette. Men der er ikke tale om en forvisning af turismen fra læseplanen: i en hvilken som helst samfundsvidenskabelig uddannelse og i alle funktionsspecialer kan problemstillinger taget fra turisterhvervet udgøre særdeles spændende og vedkommende cases i undervisningen. 11

12 Referencer Hass, Lone, 1991, Hvor går de hen, når de går? Center for Uddannelsesforskning, Handelshøjskolen i København Hedberg, Bo, 1981, How organizaitons learn and unlearn, Nystrom, P.C. og Starbuck, W.H (eds): Handbook of organizational design, Oxford: Oxford University Press, 3-27 Hjalager, Anne-Mette, 1994, Dynamic innovation in the tourist industry, Progress in Tourism, Recreation and Hospitality Management, 6, 1994, pp Hjalager, Anne-Mette, 1996, Kultursektoren som et tredje arbejdsmarked, Aarhus: Klim Hjalager, Anne-Mette, 1997, Kan innovationer i turisterhvervet fremmes?, Samfundsøkonomen, 1997:7, pp Holm-Pedersen, Erik et al, 1993, Turisme/fritid. En erhvervsøkonomisk analyse, København: Erhvervsfremme Styrelsen Levitt, Barbara og James G. March, 1996, Organizational learning i Cohen, Michael D. og Lee S. Sproull (eds): Organizational learning, Thousand Oaks: Sage, pp Lucas, Rosemary, 1995, Managing employee relations in the hotel and catering industry, London: Cassell Maskell, Peter, et al, 1998, Competitiveness, localised learning and regional development, London: Routledge Pfeffer, Jeffrey, 1994, Competitive advantage through people. Unleashing the power of the work force. Boston: Harvard Business School Press Ritzer, George, 1993, The McDonaldization of society, Thousand Oaks: Pine Forge Press Rogers, Everett, 1983, Diffusion of innovation, New York: The Free Press (third ed.) Stinchombe, Arthur L., 1965, Social structure and organizations, March, James G. (ed), Handbook of Organizations, Chicago: Rand McNally & Company, pp

Beskæftigelsen i turisterhvervet

Beskæftigelsen i turisterhvervet DI ANALYSE Marts 2015 Beskæftigelsen i turisterhvervet Turisterhvervet har en dobbelt så høj andel af ufaglærte og indvandrere end det øvrige erhvervsliv. Turisterhvervet er derved med til at fastholde

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation ved VUC årsmøde Produktivitetskommissionens analyserapport Uddannelse og innovation 4. april 2014 Philipp Schröder Professor, Aarhus Universitet Medlem af

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

HRM, Vækst og Velstand

HRM, Vækst og Velstand HRM, Vækst og Velstand Workshop ved Træfpunkt HR 2016 Øksnehallen, København den 5. oktober Bengt-Åke Lundvall Institut for Økonomi og Ledelse Aalborg Universitet Workshop format Ultrakort repetition af

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen v. borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

International mobilitet (IT)

International mobilitet (IT) International mobilitet (IT) Formål Der er masser af gode grunde til at tage til udlandet på et praktikophold. To af disse grunde er den sprogindlæring og " interkulturelle kompetenceudvikling, der som

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau

Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau - og hvordan sættes de på spil i konstruktionen af de nye lederuddannelser Ledelsesudvikling som

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

Turisterhvervet har relativt flere ufaglærte

Turisterhvervet har relativt flere ufaglærte Turisterhvervet har relativt flere ufaglærte Pct. 60 50 40 30 20 Turisterhvervet Samlet beskæftigelse Note: Beskæftigelsen i turismen fordelt på discokoder og uddannelse 10 0 Ufaglært Faglært Korte videregående

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark 7. september, 2016 Niels B. Christiansen,

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

Vækst, viden og netværk

Vækst, viden og netværk Vækst, viden og netværk Jan Bendix: Når netværk er noget værd... - læring fra livet i og imellem organisationer Netværk er in Netværk er for alvor kommet på lystavlen. Det er der mange gode begrundelser

Læs mere

Formidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet

Formidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet Formidling af evidensbaseret viden til praksis Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet 87 412 407 aab@hmi.dk Forskningsbaseret viden der kan understøtte praksis Evidens = hvad virker? Hvordan virker? Test af

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Turisme INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018

Turisme INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 Turisme INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 Indhold Introduktion 3 Definition 3 Beskrivelse 4 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 8 Vision og mål 9 Investeringsområder 9 Investeringskriterier

Læs mere

Workshop 22. maj 2014 Styrelsen for Forskning og Innovation

Workshop 22. maj 2014 Styrelsen for Forskning og Innovation Workshop 22. maj 2014 Styrelsen for Forskning og Innovation Kortlægning af kystturismeforskning og og samspil mellem forskning og turismeerhverv i Danmark Jesper Manniche, Carl Henrik Marcussen, Lene Rømer

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Konsekvenser af fedtafgiften

Konsekvenser af fedtafgiften Økonomisk analyse fra HORESTA december 2011 Konsekvenser af fedtafgiften for hotel-, restaurant- og turismeerhvervet Den 1. oktober 2011 blev fedtafgiften indført. Den indbefatter, at der skal betales

Læs mere

Flygtninge er oftere selvstændige end danskere

Flygtninge er oftere selvstændige end danskere 21. marts 2016 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Flygtninge er oftere selvstændige end danskere 11 procent af flygtninge i beskæftigelse er selvstændige, mens tallet for etniske danskere blot er 6 procent.

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0 Medlemsanalyse Af Jonas Kjær & Benedikte Rosenbrinck TEMA: Branchens forventninger til 2009 og 2010 HORESTA har valgt gennem i alt fire analyser at sætte fokus på den aktuelle økonomiske afmatning og konsekvenserne

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk, ph.d. Dept. of Operations Management TØF medlemsmøde om transportforskning Asia House 27. april 2010 Disposition

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

VIDENBYEN FREDERIKSBERG. Sådan får man viden i spil - Om samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner

VIDENBYEN FREDERIKSBERG. Sådan får man viden i spil - Om samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner VIDENBYEN FREDERIKSBERG Sådan får man viden i spil - Om samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner GENERELLE TENDENSER OM INNOVATION Partnerskaber om innovation: I dag skabes

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN LEDELS DANSK DIGITAL FORMAND KONOMI KOMPLEKSI RESULTATER RESULTATER CEO GLOBAL GLOBAL PROFESSIONEL GLOBALISER DELING VÆK ORGANISAT DELING VÆKST ORGANISATION DELING RESULTATER RESULTATER DANSK DANSK LEDER

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Årsberetning for året 2008.

Årsberetning for året 2008. Årsberetning for året 2008. Så er det igen blevet tid til at se tilbage på endnu et år i NOCA, og jeg vil derfor her gøre status over foreningens aktiviteter i 2008. Som også vil være temaet for konferencen

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Second not secondary

Second not secondary Second not secondary Stærke partnerskaber for vækst og jobskabelse Konference på Århus Rådhus 18. november 2014 Thomas Bernt Henriksen, økonomisk redaktør, Børsen Hvorfor sætte mit livsværk på spil for

Læs mere

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech 28. oktober 2010 Hver femte virksomhed kan levere Cleantech Cleantech. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland leverer Cleantechprodukter og - løsninger i form af for eksempel energi fra vedvarende

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne 28. oktober 2010 Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne Grønne alternativer. Hver tiende virksomhed markedsfører i høj grad grønne produkter og ydelser, og alt i alt er det næsten halvdelen, som

Læs mere

Indhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6

Indhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6 Indhold Indledning... 2 Overordnede anbefalinger for vækst og jobskabelse... 3 Uddannelse som vækstmotor... 6 LO s anbefalinger på uddannelsesområdet... 7 Sammenhæng mellem uddannelsesindsats, styrkepositioner

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE Onsdag den 23. november kl. 12:30 til 16:00 Ny VÆKST V i Det Blå Danmark, Christiansborg Udredningsopgave for Den Danske Maritime Fond Ledet af ATV Akademimedlem

Læs mere

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau 10. juni 2008 Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau Vikarbureauer. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland anvendte vikarbureauer til kortvarige og afgrænsede opgaver i 2007.

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 29 Ansøgning

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Oplæg til Børn og Unge Udvalget Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Børn og Unge-udvalget drøftede på mødet 3. september 2014 Børn og Unges udtalelse til Liberal Alliances forslag om anerkendelse

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere