Dansk landbrugs største og mest succesrige omstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk landbrugs største og mest succesrige omstilling"

Transkript

1 1 August 2014 Tidsskrift for Landøkonomi Dansk landbrugs største og mest succesrige omstilling af Ingrid Henriksen, Lektor Institut for virksomhedsledelse og økonomi Syddansk Universitet og Niels Kærgård, Professor Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Resume: Dansk landbrug levede fra 1830 erne til op i 1870 erne godt af at sælge korn til det engelske marked, men med fremkomsten af dampskibe og jernbaner blev det europæiske marked forsynet med billig amerikansk og russisk korn. Situationen så kritisk ud, men dansk landbruget løste, bl.a. ved hjælp af andelsorganisering, problemerne ved en omstilling til produktion af animalske produkter som smør, æg og bacon. Omstillingen blev en af de største succeser i dansk erhvervshistorie. Indledning Hvis dansk landbrugs historie skal skildres med den meget brede pensel, kan man sige, at man i perioden levede rimelig godt af at sælge korn til England og så eksporterede nogle okser over grænsen sydpå. Man omtaler ofte perioden som kornsalgsperioden. Men det sluttede i 1870'erne. Dampskibe og tog gjorde det muligt at transportere landbrugsvarer langt billigere, og

2 2 billigt korn fra USA og delvist også Rusland pressede priserne på det europæiske marked. De europæiske kornproducenters omkostninger var ikke længere konkurrencedygtige. Det reagerede landene forskelligt på. De fleste af de kontinentaleuropæiske lande beskyttede deres landbrug med toldmure, som faktisk aldrig blev afskaffet, men gled naturligt over i Det Europæiske Fællesmarkeds og EU s fælles landbrugspolitik. I Danmark gjorde vi noget andet og langt klogere og mere fremsynet, hedder det i mange festtaler. Vi omstillede produktionen til salg af smør, bacon, æg og ost, hvorved det billige korn bare blev en fordel, for nu var foderkorn ikke en salgsafgrøde, men et input til den animalske produktion. Perioden fra 1880'erne til 1. verdenskrig blev en succesfuld omstilling med andelsbevægelse og en voksende eksport af navnlig smør og bacon til det engelske marked. Perioden og omstillingen blev en af de mest berømmede i hele vores økonomiske historie. Omstillingen fortjener en hædersplads i alle beretninger om europæisk landbrugs historie. Men i en sådan meget kort udgave af historien er der naturligvis mange detaljer, der ikke er kommet med. Nogen af dem skal tages op i det følgende. Andelsbevægelsen og animalsk produktion Inden man kommer til modifikationerne er det dog værd at understrege, at hovedhistorien er rigtig og imponerende. Husdyrproduktionen steg, jf. tabel 1, kraftigt i hele perioden fra 1870 erne til Tabel 1: Husdyrproduktion i mio. kg. Periode Smør Ost Svinekød Æg Kilde: Bjørn 1988, s. 264.

3 3 Smørproduktionen blev næsten tredoblet og svinekødsproduktionen næsten firdoblet. Og salget gik godt. Hvor man i 1870 erne frygtede, at det lakkede mod enden for Danmark som et landbrugseksporterende land, så gik det lige modsat. I hele perioden skete både en omstilling fra vegetabilsk til animalsk eksport og en stigning i eksports andel af produktionen, jf. tabel 2. Det er også veldokumenteret, at det var andelsmejerier og slagterier, der stod for en stærkt voksende andel af produktionen. Inden 1. verdenskrig var der startet et andelsmejeri i enhver større landsby og et slagteri i næsten alle købssteder, se tabel 3. Tabel 2: Dansk landbrugseksport Andelen af animalske Andelen af land- Eksportens andel af produkter i eksporten, brugseksporten, der går den samlede pct. til Storbritannien, pct. produktion, pct Kilde: Olsen 1962 og Henriksen Denne udvikling har med forskellige forskydninger og modifikationer præget udviklingen op til de seneste årtier. Den svineproduktion, der startede med at levere bacon til englænderne i 1880'erne, er blevet en dominerende del af dansk landbrug. Svinet blev dansk landbrugs guldgrube i mere end 100 år frem. Nu leveres svinekød til en lang række lande, England, Tyskland, Japan, USA m.fl., og mere end 85 procent af produktionen eksporteres. Dansk svinekød bliver solgt i de fleste af verdens lande, og det har, jf. tabel 4, været en nogenlunde jævn vækst siden 1880'erne.

4 4 Tabel 3: Brugsforeninger, andelsmejerier og andelsslagterier i udvalgte år Brugsforeninger på landet Andelsmejerier Andelsslagterier Kilde: Olsen 1962, s. 58. Tabel 4: Bestanden af svin i Danmark År Antal svin, 1000 stk Kilde: Statistisk Årbog, diverse årgange Det er værd at understrege, at hele omstillingen var en sammenhængende proces, hvor de enkelte dele hang uløseligt sammen. Når man gik over til en betydelig smør- og osteproduktion, blev der en del af mælken tilbage i form af valle og skummemælk. Og dette biprodukt var fortrinligt egnet til svinefoder. Smør- og svineproduktionen var således helt afhængig af hinanden. Andelsbevægelsens fælles forarbejdning af mælk og svin var også en betingelse for succesen. 85 procent af Danmarks jord var ejet af landbrug med et jordtilliggende på under 8 tdr. hartkorn, dvs. under omkring 80 tdr. land eller 50 ha., se Kærgård & Henriksen (2014). Sådanne brug var for små til selv at etablere en rationel smør og bacon produktion; det kunne kun ske i fællesskab.

5 5 Andelsorganisering havde i den situation mange fordele. Den bandt de primære producenter og forarbejdningsvirksomheder, der var helt afhængige af hinanden, sammen i et organisatorisk fællesskab. Desuden var forskellige former for svindel, navnlig fristelsen til at blande vand i mælken, før man kunne måle fedtprocenten og derfor måtte afregne efter liter mælk, mere tyngende for samvittigheden, når det var standsfælle i landbruget, man snød, end hvis det var en privat kapitalistisk mejeriejer, se Henriksen (1999). Omstillingen var altså en omstilling med flere forskellige brikker, navnlig smør- og baconproduktion og andelsbevægelsen. Et forsøg på en kvantificering af nogle af de centrale forholds betydning findes i Henriksen, Lampe & Sharp (2011). Hele landbrugsomstillingens betydning for den samlede danske økonomi er diskuteret i Henriksen (2008). Om årsagerne til udviklingen: Handelspolitikken I mange festskrifter og festtaler anføres det, at vi i Danmark traf det hårde, men kloge og fremsynede valg at indrette os på den internationale konkurrences vilkår, mens en lang række af de andre europæiske lande, f.eks. Tyskland, Frankrig og mange af de sydeuropæiske lande, valgte toldbeskyttelse, og derfor stadig i dag plages af et forældet landbrug med en irrationel bedriftsstruktur. Her må det huskes, at det i høj grad bare var en følge af den landbrugsøkonomiske situation, da det billige amerikanske korn ramte Europa i 1870'erne. Vi var allerede da eksportør af landbrugsvarer (korn og okser), mens en lang række af de andre europæiske lande var importører af landbrugsvarer. Og der er meget stor forskel på at beskyttet et eksport- og et importerhverv. Det har vi siden fået illustreret meget tydeligt i EU s landbrugspolitik. Hvis et importland vil beskytte sit erhvervsliv, kan det bare lægge told på udenlandske varer, derved fås højere priser, og der overføres penge fra de indenlandske forbrugere til de indenlandske producenter. Staten får toldindtægter, så statens finanser bliver også bedre stillet, idet de udenlandske udbydere betaler toldindtægter til staten. Der er altså i hovedsagen talen om overførsler fra de udenlandske producenter til landets stat og fra de indenlandske forbrugere til de indenlandske producenter. Der går ikke penge ud ad landet - tværtimod.

6 6 Skal et eksporterhverv støttes, er situationen en helt anden. Så må der gives eksportstøtte, som vi kender fra EU s landbrugspolitik. Man kan holde udenlandske varer ude med told m.v., og derved får de indenlandske producenter hele det indenlandske marked med høje priser. Men det marked havde de jo som nettoeksportører stort set også i forvejen; dog til de lavere verdensmarkedspriser. Den indenlandske overskudsproduktion, der tidligere blev eksporteret, kan imidlertid ikke sælges på verdensmarkedet til de kunstige høje indenlandske priser. Med højere priser vil de indenlandske producenter endda producere og udbyde mere, der skal sælges internationalt. Der er da to muligheder. Man kan afregne salget til hjemmemarkedet til den høje pris, og så sælge resten af produktionen til den lavere verdensmarkedspris; producenterne får så en eller anden form for gennemsnitspris 1. Det er imidlertid en administrativ ganske kompliceret konstruktion, og man bliver måske nødt til at afregne til to forskellige priser. Man kan, som i 1930'erne, udstede svinekort og så afregne til den høje hjemmemarkedspris for det antal svin, man har svinekort til, mens resten afregnes til den lave verdensmarkedspris. Den anden mulighed, som bliver brugt af EU, er at opkøbe og afregne hele produktionen til den høje pris, og så sælge overskudsproduktionen på verdensmarkedet til de lave priser, der gælder der. Det offentlige giver så en eksportstøtte, der svarer til forskellen mellem de høje indenlandske priser og de lave verdensmarkedspriser. Men derved overføres ikke alene penge fra de indenlandske forbrugere til de indenlandske producenter, der overføres også penge fra indlandets offentlige kasse til de udenlandske forbrugere, der nu kan købe landbrugsvarer, hvis priser er nedsat ved hjælp af eksportstøtte. Og det at levere landbrugsvarer til kunstigt lave priser til udlandets forbrugere er set fra en national samfundsøkonomisk synsvinkel ganske uhensigtsmæssigt. For et eksportland, som Danmark var allerede i 1880'erne, er der altså ingen attraktive måder, hvorpå man kan støtte sit landbrug, mens det for et importland som Tyskland kan se ganske attraktivt ud at pålægge udenlandske varer en told. Danmark var således i slutningen af 1800-tallet i høj grad tvunget til at overlade sit landbrug til den fri, internationale konkurrence. Dertil kom selvfølgelige, at det var forfatningskampens periode, og Højre-regeringen var næppe heller særlig interesseret i at støtte de venstrebønder, der var deres politiske hovedmodstandere. Bønderne blev således tvunget ud i en tilpasning til de nye internationale markedsforhold. 1 Det var en sådan ordning, vi havde i Danmark med de såkaldte hjemmemarkedsordninger i 1960'erne.

7 7 Der var man så også så heldig, at væksten havde gjort den engelske bybefolkning så velstående, at den nu ikke længer ville leve af brød alene, men også have smør på brødet, og bacon og æg til morgenmad. Der var plads til en givtig omlægning af produktionen. En organisatorisk innovation Hvis man definerer en innovation som ibrugtagning af en allerede kendt teknologi eller organisationsform, så dækker definitionen den danske andelsbevægelses vækst i 1880 erne godt. Ifølge en økonom som Boserup (1981, p.5) er både egentlige opfindelser og innovationer stærkt drevet af efterspørgslen. En kombination af ny teknologi til forarbejdning og transport af landbrugsvarer og udviklingen på det vigtige engelske marked blev anledning til at bruge en længe kendt organisationstype på et nyt område. Andelsprincippet forstået som samarbejde med det fælles formål at skabe det bedst mulige økonomiske resultat for deltagerne opstod i form af lokale gensidige forsikringsordninger mod begivenheder som brand eller tab af kreaturer så tidligt som i 1700-tallets England og USA (Ingalsby & Groves 1989, pp ). For Danmark gengav Begtrup (1808) et meget detaljeret sæt regler for en gensidig forsikring mod heste- og kvægtyveri på Ribeegnen. Westergaard (1903, publiceret i Tidsskrift for Landøkonomi) fandt i sin undersøgelse nedskrevne regler for lokale gensidige heste- og kvægforsikringer fra 1820 erne. Forbrugerkooperationen, brugsforeningerne, begyndte deres virksomhed i 1866 inspireret af de såkaldte Rochdale-principper opkaldt efter deres oprindelsessted i England i Nævnes bør også de danske kreditforeninger fra 1850, forløberne for vor tids realkreditinstitutter, der gav mulighed for lån mod pant i fast ejendom, og hvor låntagerne hæftede solidarisk for de optagne lån. Andelsmejerierne, som blev den mest betydningsfulde organisation i Danmark fra 1880 erne, havde endnu dybere historiske rødder. Selve princippet om fælles forarbejdning af mælk fra flere små producenter med henblik på markedsføring over længere afstande er kendt fra schweiziske og franske bjergbønder, muligvis så tidligt som i 1200-tallet (Poole & de Frece 2010, p. 34). Landsbyens mælkebønder samlede deres produktion og ansatte en kyndig mejerist til fremstilling af oste, de kendte Gruyère og Emmenthaler oste. Principperne i disse mejerier blev formidlet, også skriftligt, til det øvrige Europa. Schweizeren Lullin udgav i 1811 en nøje beskrivelse af mejeriernes ledelsesform med en medlemsvalgt bestyrelse og regler for mælkens kvalitet ved leveringen. Selv i den førindustrielle periode var der stordriftsfordele. Der var brug for en mejerist med specialviden

8 8 om både selve fremstillingen og markedet for oste. Der var også fordele ved at fremstille store oste, der havde længere holdbarhed. Lullins bog fra 1811 udkom samtidig på tysk og fransk. Et eksemplar af den franske udgave fandtes i professor Segelckes bogsamling. I 1820 udkom, hvad der mest ligner en direkte oversættelse, i Nye Landoeconomiske Tidender redigeret af Drewsen (se Drewsen, 1820, og Kærgård, 2014). Det vil med andre ord sige, at en meget præcis beskrivelse af et andelsmejeris struktur var tilgængelig for danske fagfolk på et europæisk hovedsprog og få år senere på dansk; flere årtier før organisationsformen slog igennem her i landet. Reglerne i de første andelsmejeriers love eller statutter er nærmest identiske med Lullins beskrivelse. Den vigtigste forklaring på den forsinkede innovation er med al sandsynlighed, at den allerede nævnte udvikling på det engelske marked for smør, først for alvor tog fart i 1880 erne. Den danske baggrund Kun godt 20 år efter grundlæggelsen af det første andelsmejeri var over 80 pct. af malkekøerne i de danske besætninger ejet af en andelshaver (Statistiske Meddelelser 4.række, 22. bind 1906). Det var enestående hurtigt for en folkelig organisering, der hverken var inspireret eller direkte understøttet af staten. Spørgsmålet rejser sig derfor, hvorfor andre europæiske lande med en tilsvarende landbrugsstruktur ikke tog de allerede kendte principper for andelsorganisering til sig lige så hurtigt. Et blik på de barrierer, der rejste sig i andre lande, kan tjene til belysning af de gunstige danske forudsætninger. Et velkendt træk i historien om andelsbevægelsen i Danmark er den uddannelsesmæssige baggrund, der udover folkeskolen blev formet af højskolebevægelsen og de folkelige og religiøse vækkelser. Det var en vakt bondestand, der gik i gang med omstillingen. Den første højskole blev startet i 1844, og ved 1. verdenskrigs udbrud var der 72 folkehøjskoler og 18 landbrugsskoler, og over 80 procent af eleverne var husmands- og gårdmandsbørn, se Kærgård (2010), Bryld & Haue (1982) og Skovmand (1944). Mange nøgterne landbrugshistorikere har nok ment, at højskolerne, vækkelserne og Grundtvig til tider har fået en lidt rigelig del af æren for de økonomiske successer. Men med de senere års bølge af interesse for socialkapital kan man vel med en vis ret sige, at betydningen af sådanne forhold har fået en vis genopblomstring, se Chloupkova m.fl. (2003), Svendsen & Svendsen (2000 og

9 9 2006). Ved socialkapital forstår man netværk mellem mennesker og de dertil hørende adfærdsnormer og spilleregler. Det betegnes som kapital, fordi samarbejdet skaber værdi det er så at sige en produktionsfaktor. Det er nemmere at blive enige om at følge et bestemt sæt regler i en forholdsvis ensartet gruppe mennesker. Begrebet kan udvides til også at omfatte en grundlæggende tillid til myndigheder og retssystem (Grootaert & Van Bastelaer 2002, p. 2). Dette passer godt på den danske andelsbevægelse, hvor pionererne var landmænd med middelstore brug i mindre lokalsamfund. Andelshaverne byggede imidlertid ikke samarbejdet på blind tillid. Overtrædelse af de nedskrevne regler, ofte kaldet lovene straffedes strengt med bøder og eventuel udelukkelse, især når det gjaldt mælkeforfalskning eller overtrædelse af leveringspligten. Man havde også så stor tillid til samfundets almindelige institutioner som retsvæsenet, at andelsmejerierne i mange tilfælde ikke tøvede med at gå rettens vej i tvister mellem andelshavere og mejeri, mellem mejeri og den ansatte bestyrer eller mellem mejeri og smørgrosserer (Henriksen, Hviid and Sharp 2012). Dette skete på trods af den verserende forfatningskamp, hvor bønderne var i konflikt med andre af samfundets institutioner. I et andet europæisk land med mange forudsætninger fælles med Danmark, nemlig Irland, blev udviklingen af en andelsbevægelse hæmmet af forskellige faktorer blandt andre konflikter med de engelske jordejere (O Rourke 2007). Ser man på beholdningen af fysisk kapital i form af besætninger, jord og bygninger er der en tendens i nyere forskning til at rykke en begyndende omstilling tilbage i tid. Da den store omstilling til animalsk produktion kom i 1880'erne, var der gået en udvikling forud, som gjorde en forholdsvis hurtig omstilling mulig. Udvidelsen antallet af kvæg begyndte allerede en hel del tidligere, og ved tidspunktet for andelsmejeriernes gennembrud ejede danske landmænd større kvægbesætninger end de fleste af deres europæiske kolleger. Det forklarer naturligvis også, at danske landboorganisationer stillede sig positivt overfor frihandelspolitikken, jf. ovenfor. Fri import af korn betød billigere foder. Dertil kom, at tilgængeligheden af lånekapital var nemmere for danske landmænd, der for en stor dels vedkommende var blevet selvejere, enten under de store landboreformer eller under bølgen af selvejekøb i midten af 1800-tallet. Fast ejendom betød adgang til lån enten i lokale eller regionale sparekasser eller, lidt senere, i kreditforeningerne. I andre europæiske lande var manglende adgang til kredit det altoverskyggende problem. Derfor ser man andelsbevægelsen tage udgangspunkt i kooperativ kredit også for den mindre bemidlede del af befolkningen, der ikke kunne stille med et pant. Der kan nævnes Raiffeisenkasserne i Tyskland,

10 10 Credit Agricole i Frankrig, Boerenleenbanken i Holland og Cajas Rurales i Spanien. Først i kølvandet på disse institutioner voksede der nye opgaver, som indkøb af redskaber og råvarer og i nogle tilfælde også forarbejdning af råvarer, frem. Statens rolle omkring perioden for andelsmejeriernes etablering var mere indirekte, men særdeles betydningsfuld. På et relativt tidligt tidspunkt havde man fået opbygget et offentligt støttet effektivt apparat for forskning med udgangspunkt i Landbohøjskolen fra Forskere som N.J. Fjord ( ) og Th. R. Segelcke ( ) var startet på en systematisk videnskabelig forsøgsvirksomhed i samarbejde med Landhusholdningsselskabet og en række fremsynede godsejere. Forsøgsvirksomheden skabte sammen med formidlingsvirksomheden, gennem konsulenter, foredrag og artikler en særlig kort vej mellem videnskab og praksis. Store private aktører blev i ældre forskning nærmest fremstillet som modstandere af andelsbønderne, men det er et noget fortegnet billede. Godsejere som for eksempel Edward Tesdorph ( ) var en pioner indenfor nye metoder og i tæt kontakt med miljøet på Landbohøjskolen. Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab og Tidsskrift for Landøkonomi spillede en central rolle i en systematisk regnskabs- og erfaringsudveksling gennem det meste af det 19. århundrede, se Lampe & Sharp (2014a). Herregårdsmejerier og private fællesmejerier skabte erfaringer som var umiddelbart brugbare for andelsmejerierne. Der var således allerede en hel del teknologiske og driftsmæssige forbedringer, der kunne danne basis for omstillingen i 1880'erne. Noget lignende gør sig gældende for synet på de private smørgrosserere, som mejeriernes modparter. Når det efterhånden lykkedes at sprede mælkeproduktionen bedre ud over året, så der også blev produceret mælk om vinteren, skyldes det ikke mindst udbredelsen af kendskab til forholdene på det engelske marked. En grosserer som Hans Broge i Aarhus, der allerede i 1860 erne begyndte at agitere for vinterproduktion, gjorde opmærksom på, at der kunne opnås et større økonomisk udbytte gennem højere priser ved vinterproduktion trods merudgifterne til fodring. Det danske vintersmør forblev en god forretning selv da konkurrencen fra Australien og New Zealand meldte sig i 1890 erne (Henriksen & O Rourke 2005) Komplementært til smørproduktionens stigende betydning blev der opbygget en produktion af mejerimaskiner, som senere skulle blive et selvstændigt eksportprodukt. Flødeseparering med den i 1878 af Lars Christian Nielsen ( ) konstruerede centrifuge, som fra 1881 blev produceret i stort antal på Burmeister & Wain i en frugtbar konkurrence med den af svenskeren Dr. Karl de

11 11 Laval ( ) konstruerede alternative centrifuge, var også en central forudsætning for en rationel mejeridrift. Hele denne teknologiske bølge er en somme tider overset, men helt afgørende forudsætning for dansk mejeribrugs succes. Statslig regulering kan også have spillet en vis beskeden rolle. Lampe og Sharp (2014b) påviser ved hjælp af tal for importen til England , at margarinen, da den kom på markedet, især blev et substitut for smør af ringere kvaliteter. Det tilskyndede de danske smørproducenter til yderlige at forbedre deres produkt. Dertil kom, at margarineloven af 1888 blandt andet forbød farvning af dansk margarine med en smørgul farve, hvilket i praksis udelukkede eksport til England. De danske producenter var bevidste om, at blandinger af smør og margarine allerede havde ødelagt det hollandske smørs tidligere så vigtige position på det engelske marked. Et andet og nok relativt overset eksempel gælder affaldsproduktet i smørproduktionen, skummetmælken. Her spillede en toldbeskyttelse, den eneste på danske landbrugsvarer, af skummemælksost måske en hidtil overset rolle, se Henriksen, Lampe & Sharp (2012). Før svineproduktionen løste problemet med at anvende skummemælken, havde det været et problem at finde en rentabel anvendelse af den. Ved at beskytte den i øvrigt dårlige skummetmælksost blev mejeridriften derfor mere lønsom. Hvis man skal forstå 1880'ernes og 1890'ernes store succes for dansk landbrug, er der mere og mere der indicerer, at man er nødt til at se grundigt på de forudsætninger, der blev skabt tilbage til og måske endda før midten af det 19. århundrede. Konklusion Andelsbevægelsen og dansk landbrugs omstilling i de sidste årtier af det 19. århundrede er utvivlsomt en af de største succeser i dansk økonomisk historie og i den europæiske landbrugshistorie i det hele taget. Det var en succes, der overhovedet ikke var forudset af eksperterne. Periodens førende økonom, professor og i en periode finansminister William Scharling ( ), var i et foredrag i Nationaløkonomisk Forening i 1883 ikke i tvivl om, at Danmarks tid som landbrugsland lakkede mod enden:

12 12 Vi maa under alle Omstændigheder være forberedte paa, at Danmark næppe vil gaa ind i det næste Aarhundrede som et kornudførende Land, og efter al Sandsynlighed vil Forholdet snarest blive dette, at Danmark ved Udgangen af det indeværende Tiaar ( ) allerede kun i gode Høstaar vil kunne udføre Korn og i slette Høstaar vil være nødsaget til at indføre større eller mindre Kvantiteter, medens det i næste Tiaar oftere vil komme til at indføre end til at udføre Korn. At der til den Tid skulde blive en forøget Udførsel af de øvrige Landbrugsprodukter, som kunne yde Erstatning for, at Kornet ikke længere er Udførselsgjenstand, maa efter det foran Paaviste anses for lidt sandsynligt; at den større Menneskemængde ogsaa vil behøve saa meget større Mængder paa Kjød, Smør og andre Fødevarer, at ogsaa denne Udførsel vil aftage. Hvorledes skulle vi til den Tid kunne skaffe os den nødvendige Tilførsel af Kul, Metaller, Kolonialvarer, Tømmer o.a. uundgaaelig nødvendige Artikler, som vort Land ikke kan producere eller i alt Fald ikke i tilstrækkelig Mængde? I sine store Træk ligger Svaret lige for Haanden: Det maa blive vor Industri, vor Handel og Skibsfart, som skulle skaffe de nødvendige Midler til at betale vore Indførseler med, naar vort nuværende Hovedbetalingsmiddel, Landbrugsprodukterne, formindskes og delvis forsvinder. (Scharling 1883, s ). Nu kom i stedet omstillingen og først omkring 1960 blev industrieksporten større end landbrugseksporten. Scharlings prognose kom 75 år for tidligt, og han undervurderende helt mulighederne for omstilling i landbruget. Når det gik sådan, skyldes det en lang række heldige omstændigheder, ikke nogen bevidst central politik. Danmark havde i den periode hverken nogen vækstfremmende landbrugs- eller industripolitik, se Hansen (1969). Det var et kompliceret samspil mellem en lang række forhold. Det var en effektiv udnyttelse af de relative prisers ændringer til fordel for animalske produkter, en oplyst klasse af vakte selvstændige og veluddannede bønder og en række tekniske, avls- og driftsmæssige fremskridt. Forudsætningerne for mange af disse heldige forhold lå årtier tilbage i tiden inden de sprang ud i fuldt flor. Centrale grupper, der oftest bliver glemt, spillede en afgørende rolle, men er blevet glemt, fordi deres roller var udspillet, da omstillingen brød igennem med fuld kraft. Meget af mejeribrugets teknik og avlsmateriale blev f. eks. udviklet på herregårdsmejerier og i herregårdenes besætninger af fremsynede godsejere i årtierne før de store reformer. Litteratur L Begtrup, G. (1808). Beskrivelse over Agerdyrkningen Tilstand i Danmark, 5te bind, Nørrejylland, Første del. København: Goldin. Reprinted in photolitography 1977, side

13 13 Bjørn, Claus (red.) (1988): Det danske landbrugs historie III, , Landbohistorisk Selskab, København. Boserup, Esther (1981), Population and technological change: a study of long-term trends, Chicago: University of Chicago Press Bryld, Carl-Johan & Harry Haue (1982), Det agrare Danmark erne. Historiske kildehæfter, Systime. Herning. Chloupkova, Jarka, Gert Thinggard Svendsen & Gunnar Lind Haase Svendsen (2003), Building and destroying social capital: The case of cooperative movements in Denmark and Poland, i: Agriculture and Human Values, vol. 20, s Drewsen, J.Chr. (1820), Schweizerske Oste og Smør-Fabriker (les fruitieres), Nye Landoeconomiske Tidender. Andet bind. København (artiklen er signeret Kammerjunker Ravert.) Grootaert, J.P. and T.Van Bastelaer (2002), Introduction and overview. I Grootaert, J.P. and T.Van Bastelaer (eds.), The Role of Social Capital in Economic Development. Cambridge: Cambridge University Press Hansen, Svend Aage (1969), Vækst uden plan i: Aktuelle Økonomiske Problemer Festskrift til Carl Iversen, s , Nationaløkonomisk Forening. København. Henriksen, Ingrid (1993), The transformation of Danish agriculture , i: K.G. Persson (red.): The Economic Development of Modern Europe since 1870, Denmark and Norway. Aldershot. Elgar. Henriksen, Ingrid (1999), Avoiding lock-in: co-operative creameries in Denmark, , European Review of Economic History 3, s Henriksen, Ingrid & Kevin O Rourke (2005), Incentives, technology and the shift to year-round dairying in late nineteenth-century Denmark, The Economic History Review, vol. 58 (3), s Henriksen, Ingrid (2008), The contribution of agriculture to economic growth in Denmark, i P. Lains and V. Pinilla, (red), Agriculture and economic development in Europe since 1870 pp Henriksen, Ingrid, Markus Lampe, M. & Paul Sharp (2011), The role of technology and institutions for growth: Danish creameries in the late nineteenth century, European Review of Economic History 15, pp Henriksen, Ingrid, Markus Lampe & Paul Sharp (2012), The strange birth of liberal Denmark: Danish trade protection and the growth of the dairy industry since the mid-nineteenth century, Economic History Review 65, pp Henriksen, Ingrid, Morten Hviid & Paul Sharp (2012), Law and peace: Contracts and the success of the Danish dairy cooperatives, Journal of Economic History 72, pp

14 14 Ingalsby, Gene & Frank Groves (1989), Historical Development in David W. Cobia (ed.), Cooperatives in Agriculture. Englewood Cliffs, New Jersey: Prentice Hall. Kærgård, Niels (2010), De international markeder og erhvervsudviklingen. Dansk landbrugs største triumf. i Marita A. Nielsen (red.) Det fremmede som historisk drivkraft. Danmark efter Det Kongelige Videnskabernes Selskab. København. Kærgård, Niels (2014), Brudstykker af Det Kongelige Landhusholdningsselskab og Tidskrift for Landøkonomis glorværdige historie Lampe, Markus og Paul Sharp (2014a) Tidsskrift for Landøkonomi og udviklingen af moderne mejeribrug i Danmark Tidsskrift for Landøkonomi, 200.årgang maj 1914 nr. 1 Lampe, Markus and Paul Sharp (2014b) Greasing the wheels of rural transformation? Margarine and the competition for the British butter market. Forthcoming in Economic History Review Lullin, Charles (1811), Les associations rurales pour la fabrication du lait, connues en Suisse sous le nom de fruitières. Geneve et Paris Olsen, Erling (1962), Danmarks økonomiske historie siden 1750, G.E.C. Gads Forlag. København. O Rourke, Kevin H.(2007), Culture, Conflict and Cooperation: Irish Dairying before the Great War. Economic Journal. Vol. 117, issue 523, pp Poole, Nigel and Annabel de Frece (2010), A Review of Existing Organizational Forms of Smallholder Farmers Associations and their Contractual Relationships with other Market Participants in the East and Southern African ACP Region. FAO, AAACP Paper Series No.11 Scharling, William (1883), Hvor længe vil Danmark forblive et kornudførende Land?, i: Nationaløkonomisk Tidskrift, bind 21, s Skovmand, Roar(1944), Folkehøjskolen i Danmark , Det Danske Forlag. København. Statistiske Meddelelser 4.række, 22. bind, 1906 Statistisk Departement Svendsen, Gunnar Lind Haase & Gert Tinggaard Svendsen (2000), Measuring Social Capital: The Danish Co-operative Dairy Movement, Sociologia Ruralis, Nr. 1, s Svendsen, Gunnar Lind Haase Svendsen & Gert Tinggaard Svendsen (2006), Socialkapital og historisk institutionalisme: Andelsbevægelser i Danmark og Polen, Historie nr. 1, s Westergaard, H. (1903). Kreaturforsikringen i Danmark. Tidsskrift for Landøkonomi, pp

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres Kirsten Due Dansk Kvæg Disposition Først lidt baggrund: Hvordan fungerer EU- og verdensmarkedet for mælk og mejeriprodukter Markedsudviklingen

Læs mere

DEN DANSKE PELSSEKTOR

DEN DANSKE PELSSEKTOR DEN DANSKE PELSSEKTOR Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Den danske pelssektor er Danmark mest konkurrencedygtige erhverv. Danmark

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 29. august 2011 Uge 35 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge sammenlignet med sidste uge er som

Læs mere

Eksporten sendes længere væk end nogensinde

Eksporten sendes længere væk end nogensinde Den 3. december 2012 Eksporten sendes længere væk end nogensinde Dansk eksport sælges længere og længere væk fra den danske grænse. Udviklingen vil fortsætte i den kommende periode, da væksten i Europa

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Efterbetaling for det seneste regnskabsår. Slagtninger af kreaturer på de eksportautoriserede slagterier (klassificerede kroppe)

Efterbetaling for det seneste regnskabsår. Slagtninger af kreaturer på de eksportautoriserede slagterier (klassificerede kroppe) Oksekød Nr. 18/12 Markeds nyt 3. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Lavere slagtninger Noteringer uændrede Slagtningerne i denne

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 2 - Kornets vej fra mark til forbruger - Ofte skal kornet passere 3-5 led, før det havner i indkøbskurven som en mere eller mindre forarbejdet fødevare - Vi kan

Læs mere

Teknisk uheld Nyhedsoversigten for uge 41 - desværre lidt forsinket grundet teknisk uheld. God læselyst

Teknisk uheld Nyhedsoversigten for uge 41 - desværre lidt forsinket grundet teknisk uheld. God læselyst SIGN UP CANCEL SUBSCRIPTION WEBSITE FORWARD PRINT Teknisk uheld Nyhedsoversigten for uge 41 - desværre lidt forsinket grundet teknisk uheld. God læselyst Læs mere Polsk landbrug bør opretholde sin konkurrenceevne

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Dansk Kvæg Kongres 28. februar. Optimal afsætning af okse,- og kalvekød i Danmark & udlandet v/ Lorenz Hansen

Dansk Kvæg Kongres 28. februar. Optimal afsætning af okse,- og kalvekød i Danmark & udlandet v/ Lorenz Hansen Dansk Kvæg Kongres 28. februar Optimal afsætning af okse,- og kalvekød i Danmark & udlandet v/ Lorenz Hansen Hvor meget betyder vi? DK 129 t. tons = EU 27 produktion 7.877 t. tons = 12,8% af verdensproduktion

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 18. marts 2013 Uge 12 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med de sidste uger, er

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Markedsanalyser 28. april Uge 18 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med sidste uge, er som følger:

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Landbrugets fremtidsmuligheder

Landbrugets fremtidsmuligheder Landbrugets fremtidsmuligheder Efterårskonference: Landbruget på katastrofekurs? Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab den 17. november 2015 Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og

Læs mere

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg 1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Markedsanalyser 6. oktober 2014 Uge 41 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med sidste uge, er som følger:

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Næste udgave udkommer i uge 2/2014. Efterspørgslen fra hjemmemarkedet er rolig.

Næste udgave udkommer i uge 2/2014. Efterspørgslen fra hjemmemarkedet er rolig. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 51/13 Markedsnyt -12-13 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Læserne af Priser og produktionstal for oksekød

Læs mere

Kongelig Dansk Ambassade Madrid

Kongelig Dansk Ambassade Madrid Kongelig Dansk Ambassade Madrid Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Holbergsgade 2 DK-1057 Copenhague K DINAMARCA Claudio Coello 91-4º E-28006 Madrid, Spanien Tlf: +34 91 431 84 45 Fax: +34

Læs mere

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling? 27-1-29 Min egen baggrund... Scenarier for strukturudviklingen i Danmark Dansk Byplan Laboratorium Mandag den 26. oktober 29 Agronom, Ph.D. m.m. Landbrugsraadet 1986-23 DLG 23-27 27- KU-LIFE, Fødevareøkonomisk

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 12/15. Danmark 18-03-2015

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 12/15. Danmark 18-03-2015 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 12/15 Markedsnyt -03-15 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.0 stk. Afregningspris = højere

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Opgaver om handelsteorier og handelsrestriktioner Opgave 1 I nedenstående tabel er vist arbejdsproduktiviteten for to varer i to lande. Produktion per mand per dag Sko

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Der er en rolig handel med hjemmemarked. Eksport til Sydeuropa forløber stort set uændret.

Der er en rolig handel med hjemmemarked. Eksport til Sydeuropa forløber stort set uændret. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 13/ Markedsnyt -03- Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.0 stk. Afregningspriser = lavere

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar N O T A T Status 2008; fortsat negativ vækst for dansk turisme Danske Regioner og Turisterhvervets Samarbejdsforum har udarbejdet en undersøgelse, der viser hvordan turismeovernatningerne udviklede sig

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

Vidensoverførsel - fra lab til landmand

Vidensoverførsel - fra lab til landmand Vidensoverførsel - fra lab til landmand Christian Fink Hansen Institut for Produktionsdyr og Heste Produktion og Sundhed cfh@life.ku.dk Dias 1 Disposition Hvem er jeg? Baggrund, barrierer og problemer

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Branchens nøgletal De kreative indholdsbrancher dækker en række virksomheder, der udvikler og sælger

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark. Ved Henrik Høegh

Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark. Ved Henrik Høegh Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark Ved Henrik Høegh DK`s Husholdningsregnskab Landbrugseksport: 62 mia. kr. Industrieksport: 61 mia. kr. Skibsfart: 45 58 mia. kr. Diverse: 48 mia. kr. Brain

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

MARKEDSAFDELINGEN 23. juli 2008 Nr. 30/08

MARKEDSAFDELINGEN 23. juli 2008 Nr. 30/08 Markedsnyt oksekød MARKEDSAFDELINGEN 23. juli 2008 Nr. 30/08 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Tlf. 3373 2500 Fax 3373 2510 www.danishmeat.dk e-post: dma@danishmeat.dk KLP/BSO Danmark Slagtninger i

Læs mere

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen?

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? På mange områder er landbrugets udvikling forudbestemt! Landbruget følger nogle udviklingstendenser, som er globale, eller som er sikre historiske og vedvarende.

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde.

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde. 06-02-2014 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014 John Jensen Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Faglig kvalitet på de danske masseuniversiteter. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for fødevare- og ressourceøkonomi, nik@foi.ku.

Faglig kvalitet på de danske masseuniversiteter. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for fødevare- og ressourceøkonomi, nik@foi.ku. Faglig kvalitet på de danske masseuniversiteter Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for fødevare- og ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Problemstillinger 1. Forskning og uddannelse er godt 2. Det

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

Råvarehandel med basis i Levende råvare (Live Stock) - forudsætninger og forståelse. Nationalmuseet den 19. januar 2009

Råvarehandel med basis i Levende råvare (Live Stock) - forudsætninger og forståelse. Nationalmuseet den 19. januar 2009 Råvarehandel med basis i Levende råvare (Live Stock) - forudsætninger og forståelse Nationalmuseet den 19. januar 2009 Det handler om mad Program Præsentation af Danish Crown Råvarehandel i historisk perspektiv

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO .DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO,QGOHGQLQJ Kapitlet ser nærmere på efterspørgslen efter risikovillig kapital. Hovedsigtet er at få belyst udbuddet af risikovillig kapital fra efterspørgernes

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Rammevilkår vs. driftsledelse Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Plantekongres 2016 Årsmøde for Planteproduktion Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur-

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere