Dansk landbrugs største og mest succesrige omstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk landbrugs største og mest succesrige omstilling"

Transkript

1 1 August 2014 Tidsskrift for Landøkonomi Dansk landbrugs største og mest succesrige omstilling af Ingrid Henriksen, Lektor Institut for virksomhedsledelse og økonomi Syddansk Universitet og Niels Kærgård, Professor Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Resume: Dansk landbrug levede fra 1830 erne til op i 1870 erne godt af at sælge korn til det engelske marked, men med fremkomsten af dampskibe og jernbaner blev det europæiske marked forsynet med billig amerikansk og russisk korn. Situationen så kritisk ud, men dansk landbruget løste, bl.a. ved hjælp af andelsorganisering, problemerne ved en omstilling til produktion af animalske produkter som smør, æg og bacon. Omstillingen blev en af de største succeser i dansk erhvervshistorie. Indledning Hvis dansk landbrugs historie skal skildres med den meget brede pensel, kan man sige, at man i perioden levede rimelig godt af at sælge korn til England og så eksporterede nogle okser over grænsen sydpå. Man omtaler ofte perioden som kornsalgsperioden. Men det sluttede i 1870'erne. Dampskibe og tog gjorde det muligt at transportere landbrugsvarer langt billigere, og

2 2 billigt korn fra USA og delvist også Rusland pressede priserne på det europæiske marked. De europæiske kornproducenters omkostninger var ikke længere konkurrencedygtige. Det reagerede landene forskelligt på. De fleste af de kontinentaleuropæiske lande beskyttede deres landbrug med toldmure, som faktisk aldrig blev afskaffet, men gled naturligt over i Det Europæiske Fællesmarkeds og EU s fælles landbrugspolitik. I Danmark gjorde vi noget andet og langt klogere og mere fremsynet, hedder det i mange festtaler. Vi omstillede produktionen til salg af smør, bacon, æg og ost, hvorved det billige korn bare blev en fordel, for nu var foderkorn ikke en salgsafgrøde, men et input til den animalske produktion. Perioden fra 1880'erne til 1. verdenskrig blev en succesfuld omstilling med andelsbevægelse og en voksende eksport af navnlig smør og bacon til det engelske marked. Perioden og omstillingen blev en af de mest berømmede i hele vores økonomiske historie. Omstillingen fortjener en hædersplads i alle beretninger om europæisk landbrugs historie. Men i en sådan meget kort udgave af historien er der naturligvis mange detaljer, der ikke er kommet med. Nogen af dem skal tages op i det følgende. Andelsbevægelsen og animalsk produktion Inden man kommer til modifikationerne er det dog værd at understrege, at hovedhistorien er rigtig og imponerende. Husdyrproduktionen steg, jf. tabel 1, kraftigt i hele perioden fra 1870 erne til Tabel 1: Husdyrproduktion i mio. kg. Periode Smør Ost Svinekød Æg Kilde: Bjørn 1988, s. 264.

3 3 Smørproduktionen blev næsten tredoblet og svinekødsproduktionen næsten firdoblet. Og salget gik godt. Hvor man i 1870 erne frygtede, at det lakkede mod enden for Danmark som et landbrugseksporterende land, så gik det lige modsat. I hele perioden skete både en omstilling fra vegetabilsk til animalsk eksport og en stigning i eksports andel af produktionen, jf. tabel 2. Det er også veldokumenteret, at det var andelsmejerier og slagterier, der stod for en stærkt voksende andel af produktionen. Inden 1. verdenskrig var der startet et andelsmejeri i enhver større landsby og et slagteri i næsten alle købssteder, se tabel 3. Tabel 2: Dansk landbrugseksport Andelen af animalske Andelen af land- Eksportens andel af produkter i eksporten, brugseksporten, der går den samlede pct. til Storbritannien, pct. produktion, pct Kilde: Olsen 1962 og Henriksen Denne udvikling har med forskellige forskydninger og modifikationer præget udviklingen op til de seneste årtier. Den svineproduktion, der startede med at levere bacon til englænderne i 1880'erne, er blevet en dominerende del af dansk landbrug. Svinet blev dansk landbrugs guldgrube i mere end 100 år frem. Nu leveres svinekød til en lang række lande, England, Tyskland, Japan, USA m.fl., og mere end 85 procent af produktionen eksporteres. Dansk svinekød bliver solgt i de fleste af verdens lande, og det har, jf. tabel 4, været en nogenlunde jævn vækst siden 1880'erne.

4 4 Tabel 3: Brugsforeninger, andelsmejerier og andelsslagterier i udvalgte år Brugsforeninger på landet Andelsmejerier Andelsslagterier Kilde: Olsen 1962, s. 58. Tabel 4: Bestanden af svin i Danmark År Antal svin, 1000 stk Kilde: Statistisk Årbog, diverse årgange Det er værd at understrege, at hele omstillingen var en sammenhængende proces, hvor de enkelte dele hang uløseligt sammen. Når man gik over til en betydelig smør- og osteproduktion, blev der en del af mælken tilbage i form af valle og skummemælk. Og dette biprodukt var fortrinligt egnet til svinefoder. Smør- og svineproduktionen var således helt afhængig af hinanden. Andelsbevægelsens fælles forarbejdning af mælk og svin var også en betingelse for succesen. 85 procent af Danmarks jord var ejet af landbrug med et jordtilliggende på under 8 tdr. hartkorn, dvs. under omkring 80 tdr. land eller 50 ha., se Kærgård & Henriksen (2014). Sådanne brug var for små til selv at etablere en rationel smør og bacon produktion; det kunne kun ske i fællesskab.

5 5 Andelsorganisering havde i den situation mange fordele. Den bandt de primære producenter og forarbejdningsvirksomheder, der var helt afhængige af hinanden, sammen i et organisatorisk fællesskab. Desuden var forskellige former for svindel, navnlig fristelsen til at blande vand i mælken, før man kunne måle fedtprocenten og derfor måtte afregne efter liter mælk, mere tyngende for samvittigheden, når det var standsfælle i landbruget, man snød, end hvis det var en privat kapitalistisk mejeriejer, se Henriksen (1999). Omstillingen var altså en omstilling med flere forskellige brikker, navnlig smør- og baconproduktion og andelsbevægelsen. Et forsøg på en kvantificering af nogle af de centrale forholds betydning findes i Henriksen, Lampe & Sharp (2011). Hele landbrugsomstillingens betydning for den samlede danske økonomi er diskuteret i Henriksen (2008). Om årsagerne til udviklingen: Handelspolitikken I mange festskrifter og festtaler anføres det, at vi i Danmark traf det hårde, men kloge og fremsynede valg at indrette os på den internationale konkurrences vilkår, mens en lang række af de andre europæiske lande, f.eks. Tyskland, Frankrig og mange af de sydeuropæiske lande, valgte toldbeskyttelse, og derfor stadig i dag plages af et forældet landbrug med en irrationel bedriftsstruktur. Her må det huskes, at det i høj grad bare var en følge af den landbrugsøkonomiske situation, da det billige amerikanske korn ramte Europa i 1870'erne. Vi var allerede da eksportør af landbrugsvarer (korn og okser), mens en lang række af de andre europæiske lande var importører af landbrugsvarer. Og der er meget stor forskel på at beskyttet et eksport- og et importerhverv. Det har vi siden fået illustreret meget tydeligt i EU s landbrugspolitik. Hvis et importland vil beskytte sit erhvervsliv, kan det bare lægge told på udenlandske varer, derved fås højere priser, og der overføres penge fra de indenlandske forbrugere til de indenlandske producenter. Staten får toldindtægter, så statens finanser bliver også bedre stillet, idet de udenlandske udbydere betaler toldindtægter til staten. Der er altså i hovedsagen talen om overførsler fra de udenlandske producenter til landets stat og fra de indenlandske forbrugere til de indenlandske producenter. Der går ikke penge ud ad landet - tværtimod.

6 6 Skal et eksporterhverv støttes, er situationen en helt anden. Så må der gives eksportstøtte, som vi kender fra EU s landbrugspolitik. Man kan holde udenlandske varer ude med told m.v., og derved får de indenlandske producenter hele det indenlandske marked med høje priser. Men det marked havde de jo som nettoeksportører stort set også i forvejen; dog til de lavere verdensmarkedspriser. Den indenlandske overskudsproduktion, der tidligere blev eksporteret, kan imidlertid ikke sælges på verdensmarkedet til de kunstige høje indenlandske priser. Med højere priser vil de indenlandske producenter endda producere og udbyde mere, der skal sælges internationalt. Der er da to muligheder. Man kan afregne salget til hjemmemarkedet til den høje pris, og så sælge resten af produktionen til den lavere verdensmarkedspris; producenterne får så en eller anden form for gennemsnitspris 1. Det er imidlertid en administrativ ganske kompliceret konstruktion, og man bliver måske nødt til at afregne til to forskellige priser. Man kan, som i 1930'erne, udstede svinekort og så afregne til den høje hjemmemarkedspris for det antal svin, man har svinekort til, mens resten afregnes til den lave verdensmarkedspris. Den anden mulighed, som bliver brugt af EU, er at opkøbe og afregne hele produktionen til den høje pris, og så sælge overskudsproduktionen på verdensmarkedet til de lave priser, der gælder der. Det offentlige giver så en eksportstøtte, der svarer til forskellen mellem de høje indenlandske priser og de lave verdensmarkedspriser. Men derved overføres ikke alene penge fra de indenlandske forbrugere til de indenlandske producenter, der overføres også penge fra indlandets offentlige kasse til de udenlandske forbrugere, der nu kan købe landbrugsvarer, hvis priser er nedsat ved hjælp af eksportstøtte. Og det at levere landbrugsvarer til kunstigt lave priser til udlandets forbrugere er set fra en national samfundsøkonomisk synsvinkel ganske uhensigtsmæssigt. For et eksportland, som Danmark var allerede i 1880'erne, er der altså ingen attraktive måder, hvorpå man kan støtte sit landbrug, mens det for et importland som Tyskland kan se ganske attraktivt ud at pålægge udenlandske varer en told. Danmark var således i slutningen af 1800-tallet i høj grad tvunget til at overlade sit landbrug til den fri, internationale konkurrence. Dertil kom selvfølgelige, at det var forfatningskampens periode, og Højre-regeringen var næppe heller særlig interesseret i at støtte de venstrebønder, der var deres politiske hovedmodstandere. Bønderne blev således tvunget ud i en tilpasning til de nye internationale markedsforhold. 1 Det var en sådan ordning, vi havde i Danmark med de såkaldte hjemmemarkedsordninger i 1960'erne.

7 7 Der var man så også så heldig, at væksten havde gjort den engelske bybefolkning så velstående, at den nu ikke længer ville leve af brød alene, men også have smør på brødet, og bacon og æg til morgenmad. Der var plads til en givtig omlægning af produktionen. En organisatorisk innovation Hvis man definerer en innovation som ibrugtagning af en allerede kendt teknologi eller organisationsform, så dækker definitionen den danske andelsbevægelses vækst i 1880 erne godt. Ifølge en økonom som Boserup (1981, p.5) er både egentlige opfindelser og innovationer stærkt drevet af efterspørgslen. En kombination af ny teknologi til forarbejdning og transport af landbrugsvarer og udviklingen på det vigtige engelske marked blev anledning til at bruge en længe kendt organisationstype på et nyt område. Andelsprincippet forstået som samarbejde med det fælles formål at skabe det bedst mulige økonomiske resultat for deltagerne opstod i form af lokale gensidige forsikringsordninger mod begivenheder som brand eller tab af kreaturer så tidligt som i 1700-tallets England og USA (Ingalsby & Groves 1989, pp ). For Danmark gengav Begtrup (1808) et meget detaljeret sæt regler for en gensidig forsikring mod heste- og kvægtyveri på Ribeegnen. Westergaard (1903, publiceret i Tidsskrift for Landøkonomi) fandt i sin undersøgelse nedskrevne regler for lokale gensidige heste- og kvægforsikringer fra 1820 erne. Forbrugerkooperationen, brugsforeningerne, begyndte deres virksomhed i 1866 inspireret af de såkaldte Rochdale-principper opkaldt efter deres oprindelsessted i England i Nævnes bør også de danske kreditforeninger fra 1850, forløberne for vor tids realkreditinstitutter, der gav mulighed for lån mod pant i fast ejendom, og hvor låntagerne hæftede solidarisk for de optagne lån. Andelsmejerierne, som blev den mest betydningsfulde organisation i Danmark fra 1880 erne, havde endnu dybere historiske rødder. Selve princippet om fælles forarbejdning af mælk fra flere små producenter med henblik på markedsføring over længere afstande er kendt fra schweiziske og franske bjergbønder, muligvis så tidligt som i 1200-tallet (Poole & de Frece 2010, p. 34). Landsbyens mælkebønder samlede deres produktion og ansatte en kyndig mejerist til fremstilling af oste, de kendte Gruyère og Emmenthaler oste. Principperne i disse mejerier blev formidlet, også skriftligt, til det øvrige Europa. Schweizeren Lullin udgav i 1811 en nøje beskrivelse af mejeriernes ledelsesform med en medlemsvalgt bestyrelse og regler for mælkens kvalitet ved leveringen. Selv i den førindustrielle periode var der stordriftsfordele. Der var brug for en mejerist med specialviden

8 8 om både selve fremstillingen og markedet for oste. Der var også fordele ved at fremstille store oste, der havde længere holdbarhed. Lullins bog fra 1811 udkom samtidig på tysk og fransk. Et eksemplar af den franske udgave fandtes i professor Segelckes bogsamling. I 1820 udkom, hvad der mest ligner en direkte oversættelse, i Nye Landoeconomiske Tidender redigeret af Drewsen (se Drewsen, 1820, og Kærgård, 2014). Det vil med andre ord sige, at en meget præcis beskrivelse af et andelsmejeris struktur var tilgængelig for danske fagfolk på et europæisk hovedsprog og få år senere på dansk; flere årtier før organisationsformen slog igennem her i landet. Reglerne i de første andelsmejeriers love eller statutter er nærmest identiske med Lullins beskrivelse. Den vigtigste forklaring på den forsinkede innovation er med al sandsynlighed, at den allerede nævnte udvikling på det engelske marked for smør, først for alvor tog fart i 1880 erne. Den danske baggrund Kun godt 20 år efter grundlæggelsen af det første andelsmejeri var over 80 pct. af malkekøerne i de danske besætninger ejet af en andelshaver (Statistiske Meddelelser 4.række, 22. bind 1906). Det var enestående hurtigt for en folkelig organisering, der hverken var inspireret eller direkte understøttet af staten. Spørgsmålet rejser sig derfor, hvorfor andre europæiske lande med en tilsvarende landbrugsstruktur ikke tog de allerede kendte principper for andelsorganisering til sig lige så hurtigt. Et blik på de barrierer, der rejste sig i andre lande, kan tjene til belysning af de gunstige danske forudsætninger. Et velkendt træk i historien om andelsbevægelsen i Danmark er den uddannelsesmæssige baggrund, der udover folkeskolen blev formet af højskolebevægelsen og de folkelige og religiøse vækkelser. Det var en vakt bondestand, der gik i gang med omstillingen. Den første højskole blev startet i 1844, og ved 1. verdenskrigs udbrud var der 72 folkehøjskoler og 18 landbrugsskoler, og over 80 procent af eleverne var husmands- og gårdmandsbørn, se Kærgård (2010), Bryld & Haue (1982) og Skovmand (1944). Mange nøgterne landbrugshistorikere har nok ment, at højskolerne, vækkelserne og Grundtvig til tider har fået en lidt rigelig del af æren for de økonomiske successer. Men med de senere års bølge af interesse for socialkapital kan man vel med en vis ret sige, at betydningen af sådanne forhold har fået en vis genopblomstring, se Chloupkova m.fl. (2003), Svendsen & Svendsen (2000 og

9 9 2006). Ved socialkapital forstår man netværk mellem mennesker og de dertil hørende adfærdsnormer og spilleregler. Det betegnes som kapital, fordi samarbejdet skaber værdi det er så at sige en produktionsfaktor. Det er nemmere at blive enige om at følge et bestemt sæt regler i en forholdsvis ensartet gruppe mennesker. Begrebet kan udvides til også at omfatte en grundlæggende tillid til myndigheder og retssystem (Grootaert & Van Bastelaer 2002, p. 2). Dette passer godt på den danske andelsbevægelse, hvor pionererne var landmænd med middelstore brug i mindre lokalsamfund. Andelshaverne byggede imidlertid ikke samarbejdet på blind tillid. Overtrædelse af de nedskrevne regler, ofte kaldet lovene straffedes strengt med bøder og eventuel udelukkelse, især når det gjaldt mælkeforfalskning eller overtrædelse af leveringspligten. Man havde også så stor tillid til samfundets almindelige institutioner som retsvæsenet, at andelsmejerierne i mange tilfælde ikke tøvede med at gå rettens vej i tvister mellem andelshavere og mejeri, mellem mejeri og den ansatte bestyrer eller mellem mejeri og smørgrosserer (Henriksen, Hviid and Sharp 2012). Dette skete på trods af den verserende forfatningskamp, hvor bønderne var i konflikt med andre af samfundets institutioner. I et andet europæisk land med mange forudsætninger fælles med Danmark, nemlig Irland, blev udviklingen af en andelsbevægelse hæmmet af forskellige faktorer blandt andre konflikter med de engelske jordejere (O Rourke 2007). Ser man på beholdningen af fysisk kapital i form af besætninger, jord og bygninger er der en tendens i nyere forskning til at rykke en begyndende omstilling tilbage i tid. Da den store omstilling til animalsk produktion kom i 1880'erne, var der gået en udvikling forud, som gjorde en forholdsvis hurtig omstilling mulig. Udvidelsen antallet af kvæg begyndte allerede en hel del tidligere, og ved tidspunktet for andelsmejeriernes gennembrud ejede danske landmænd større kvægbesætninger end de fleste af deres europæiske kolleger. Det forklarer naturligvis også, at danske landboorganisationer stillede sig positivt overfor frihandelspolitikken, jf. ovenfor. Fri import af korn betød billigere foder. Dertil kom, at tilgængeligheden af lånekapital var nemmere for danske landmænd, der for en stor dels vedkommende var blevet selvejere, enten under de store landboreformer eller under bølgen af selvejekøb i midten af 1800-tallet. Fast ejendom betød adgang til lån enten i lokale eller regionale sparekasser eller, lidt senere, i kreditforeningerne. I andre europæiske lande var manglende adgang til kredit det altoverskyggende problem. Derfor ser man andelsbevægelsen tage udgangspunkt i kooperativ kredit også for den mindre bemidlede del af befolkningen, der ikke kunne stille med et pant. Der kan nævnes Raiffeisenkasserne i Tyskland,

10 10 Credit Agricole i Frankrig, Boerenleenbanken i Holland og Cajas Rurales i Spanien. Først i kølvandet på disse institutioner voksede der nye opgaver, som indkøb af redskaber og råvarer og i nogle tilfælde også forarbejdning af råvarer, frem. Statens rolle omkring perioden for andelsmejeriernes etablering var mere indirekte, men særdeles betydningsfuld. På et relativt tidligt tidspunkt havde man fået opbygget et offentligt støttet effektivt apparat for forskning med udgangspunkt i Landbohøjskolen fra Forskere som N.J. Fjord ( ) og Th. R. Segelcke ( ) var startet på en systematisk videnskabelig forsøgsvirksomhed i samarbejde med Landhusholdningsselskabet og en række fremsynede godsejere. Forsøgsvirksomheden skabte sammen med formidlingsvirksomheden, gennem konsulenter, foredrag og artikler en særlig kort vej mellem videnskab og praksis. Store private aktører blev i ældre forskning nærmest fremstillet som modstandere af andelsbønderne, men det er et noget fortegnet billede. Godsejere som for eksempel Edward Tesdorph ( ) var en pioner indenfor nye metoder og i tæt kontakt med miljøet på Landbohøjskolen. Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab og Tidsskrift for Landøkonomi spillede en central rolle i en systematisk regnskabs- og erfaringsudveksling gennem det meste af det 19. århundrede, se Lampe & Sharp (2014a). Herregårdsmejerier og private fællesmejerier skabte erfaringer som var umiddelbart brugbare for andelsmejerierne. Der var således allerede en hel del teknologiske og driftsmæssige forbedringer, der kunne danne basis for omstillingen i 1880'erne. Noget lignende gør sig gældende for synet på de private smørgrosserere, som mejeriernes modparter. Når det efterhånden lykkedes at sprede mælkeproduktionen bedre ud over året, så der også blev produceret mælk om vinteren, skyldes det ikke mindst udbredelsen af kendskab til forholdene på det engelske marked. En grosserer som Hans Broge i Aarhus, der allerede i 1860 erne begyndte at agitere for vinterproduktion, gjorde opmærksom på, at der kunne opnås et større økonomisk udbytte gennem højere priser ved vinterproduktion trods merudgifterne til fodring. Det danske vintersmør forblev en god forretning selv da konkurrencen fra Australien og New Zealand meldte sig i 1890 erne (Henriksen & O Rourke 2005) Komplementært til smørproduktionens stigende betydning blev der opbygget en produktion af mejerimaskiner, som senere skulle blive et selvstændigt eksportprodukt. Flødeseparering med den i 1878 af Lars Christian Nielsen ( ) konstruerede centrifuge, som fra 1881 blev produceret i stort antal på Burmeister & Wain i en frugtbar konkurrence med den af svenskeren Dr. Karl de

11 11 Laval ( ) konstruerede alternative centrifuge, var også en central forudsætning for en rationel mejeridrift. Hele denne teknologiske bølge er en somme tider overset, men helt afgørende forudsætning for dansk mejeribrugs succes. Statslig regulering kan også have spillet en vis beskeden rolle. Lampe og Sharp (2014b) påviser ved hjælp af tal for importen til England , at margarinen, da den kom på markedet, især blev et substitut for smør af ringere kvaliteter. Det tilskyndede de danske smørproducenter til yderlige at forbedre deres produkt. Dertil kom, at margarineloven af 1888 blandt andet forbød farvning af dansk margarine med en smørgul farve, hvilket i praksis udelukkede eksport til England. De danske producenter var bevidste om, at blandinger af smør og margarine allerede havde ødelagt det hollandske smørs tidligere så vigtige position på det engelske marked. Et andet og nok relativt overset eksempel gælder affaldsproduktet i smørproduktionen, skummetmælken. Her spillede en toldbeskyttelse, den eneste på danske landbrugsvarer, af skummemælksost måske en hidtil overset rolle, se Henriksen, Lampe & Sharp (2012). Før svineproduktionen løste problemet med at anvende skummemælken, havde det været et problem at finde en rentabel anvendelse af den. Ved at beskytte den i øvrigt dårlige skummetmælksost blev mejeridriften derfor mere lønsom. Hvis man skal forstå 1880'ernes og 1890'ernes store succes for dansk landbrug, er der mere og mere der indicerer, at man er nødt til at se grundigt på de forudsætninger, der blev skabt tilbage til og måske endda før midten af det 19. århundrede. Konklusion Andelsbevægelsen og dansk landbrugs omstilling i de sidste årtier af det 19. århundrede er utvivlsomt en af de største succeser i dansk økonomisk historie og i den europæiske landbrugshistorie i det hele taget. Det var en succes, der overhovedet ikke var forudset af eksperterne. Periodens førende økonom, professor og i en periode finansminister William Scharling ( ), var i et foredrag i Nationaløkonomisk Forening i 1883 ikke i tvivl om, at Danmarks tid som landbrugsland lakkede mod enden:

12 12 Vi maa under alle Omstændigheder være forberedte paa, at Danmark næppe vil gaa ind i det næste Aarhundrede som et kornudførende Land, og efter al Sandsynlighed vil Forholdet snarest blive dette, at Danmark ved Udgangen af det indeværende Tiaar ( ) allerede kun i gode Høstaar vil kunne udføre Korn og i slette Høstaar vil være nødsaget til at indføre større eller mindre Kvantiteter, medens det i næste Tiaar oftere vil komme til at indføre end til at udføre Korn. At der til den Tid skulde blive en forøget Udførsel af de øvrige Landbrugsprodukter, som kunne yde Erstatning for, at Kornet ikke længere er Udførselsgjenstand, maa efter det foran Paaviste anses for lidt sandsynligt; at den større Menneskemængde ogsaa vil behøve saa meget større Mængder paa Kjød, Smør og andre Fødevarer, at ogsaa denne Udførsel vil aftage. Hvorledes skulle vi til den Tid kunne skaffe os den nødvendige Tilførsel af Kul, Metaller, Kolonialvarer, Tømmer o.a. uundgaaelig nødvendige Artikler, som vort Land ikke kan producere eller i alt Fald ikke i tilstrækkelig Mængde? I sine store Træk ligger Svaret lige for Haanden: Det maa blive vor Industri, vor Handel og Skibsfart, som skulle skaffe de nødvendige Midler til at betale vore Indførseler med, naar vort nuværende Hovedbetalingsmiddel, Landbrugsprodukterne, formindskes og delvis forsvinder. (Scharling 1883, s ). Nu kom i stedet omstillingen og først omkring 1960 blev industrieksporten større end landbrugseksporten. Scharlings prognose kom 75 år for tidligt, og han undervurderende helt mulighederne for omstilling i landbruget. Når det gik sådan, skyldes det en lang række heldige omstændigheder, ikke nogen bevidst central politik. Danmark havde i den periode hverken nogen vækstfremmende landbrugs- eller industripolitik, se Hansen (1969). Det var et kompliceret samspil mellem en lang række forhold. Det var en effektiv udnyttelse af de relative prisers ændringer til fordel for animalske produkter, en oplyst klasse af vakte selvstændige og veluddannede bønder og en række tekniske, avls- og driftsmæssige fremskridt. Forudsætningerne for mange af disse heldige forhold lå årtier tilbage i tiden inden de sprang ud i fuldt flor. Centrale grupper, der oftest bliver glemt, spillede en afgørende rolle, men er blevet glemt, fordi deres roller var udspillet, da omstillingen brød igennem med fuld kraft. Meget af mejeribrugets teknik og avlsmateriale blev f. eks. udviklet på herregårdsmejerier og i herregårdenes besætninger af fremsynede godsejere i årtierne før de store reformer. Litteratur L Begtrup, G. (1808). Beskrivelse over Agerdyrkningen Tilstand i Danmark, 5te bind, Nørrejylland, Første del. København: Goldin. Reprinted in photolitography 1977, side

13 13 Bjørn, Claus (red.) (1988): Det danske landbrugs historie III, , Landbohistorisk Selskab, København. Boserup, Esther (1981), Population and technological change: a study of long-term trends, Chicago: University of Chicago Press Bryld, Carl-Johan & Harry Haue (1982), Det agrare Danmark erne. Historiske kildehæfter, Systime. Herning. Chloupkova, Jarka, Gert Thinggard Svendsen & Gunnar Lind Haase Svendsen (2003), Building and destroying social capital: The case of cooperative movements in Denmark and Poland, i: Agriculture and Human Values, vol. 20, s Drewsen, J.Chr. (1820), Schweizerske Oste og Smør-Fabriker (les fruitieres), Nye Landoeconomiske Tidender. Andet bind. København (artiklen er signeret Kammerjunker Ravert.) Grootaert, J.P. and T.Van Bastelaer (2002), Introduction and overview. I Grootaert, J.P. and T.Van Bastelaer (eds.), The Role of Social Capital in Economic Development. Cambridge: Cambridge University Press Hansen, Svend Aage (1969), Vækst uden plan i: Aktuelle Økonomiske Problemer Festskrift til Carl Iversen, s , Nationaløkonomisk Forening. København. Henriksen, Ingrid (1993), The transformation of Danish agriculture , i: K.G. Persson (red.): The Economic Development of Modern Europe since 1870, Denmark and Norway. Aldershot. Elgar. Henriksen, Ingrid (1999), Avoiding lock-in: co-operative creameries in Denmark, , European Review of Economic History 3, s Henriksen, Ingrid & Kevin O Rourke (2005), Incentives, technology and the shift to year-round dairying in late nineteenth-century Denmark, The Economic History Review, vol. 58 (3), s Henriksen, Ingrid (2008), The contribution of agriculture to economic growth in Denmark, i P. Lains and V. Pinilla, (red), Agriculture and economic development in Europe since 1870 pp Henriksen, Ingrid, Markus Lampe, M. & Paul Sharp (2011), The role of technology and institutions for growth: Danish creameries in the late nineteenth century, European Review of Economic History 15, pp Henriksen, Ingrid, Markus Lampe & Paul Sharp (2012), The strange birth of liberal Denmark: Danish trade protection and the growth of the dairy industry since the mid-nineteenth century, Economic History Review 65, pp Henriksen, Ingrid, Morten Hviid & Paul Sharp (2012), Law and peace: Contracts and the success of the Danish dairy cooperatives, Journal of Economic History 72, pp

14 14 Ingalsby, Gene & Frank Groves (1989), Historical Development in David W. Cobia (ed.), Cooperatives in Agriculture. Englewood Cliffs, New Jersey: Prentice Hall. Kærgård, Niels (2010), De international markeder og erhvervsudviklingen. Dansk landbrugs største triumf. i Marita A. Nielsen (red.) Det fremmede som historisk drivkraft. Danmark efter Det Kongelige Videnskabernes Selskab. København. Kærgård, Niels (2014), Brudstykker af Det Kongelige Landhusholdningsselskab og Tidskrift for Landøkonomis glorværdige historie Lampe, Markus og Paul Sharp (2014a) Tidsskrift for Landøkonomi og udviklingen af moderne mejeribrug i Danmark Tidsskrift for Landøkonomi, 200.årgang maj 1914 nr. 1 Lampe, Markus and Paul Sharp (2014b) Greasing the wheels of rural transformation? Margarine and the competition for the British butter market. Forthcoming in Economic History Review Lullin, Charles (1811), Les associations rurales pour la fabrication du lait, connues en Suisse sous le nom de fruitières. Geneve et Paris Olsen, Erling (1962), Danmarks økonomiske historie siden 1750, G.E.C. Gads Forlag. København. O Rourke, Kevin H.(2007), Culture, Conflict and Cooperation: Irish Dairying before the Great War. Economic Journal. Vol. 117, issue 523, pp Poole, Nigel and Annabel de Frece (2010), A Review of Existing Organizational Forms of Smallholder Farmers Associations and their Contractual Relationships with other Market Participants in the East and Southern African ACP Region. FAO, AAACP Paper Series No.11 Scharling, William (1883), Hvor længe vil Danmark forblive et kornudførende Land?, i: Nationaløkonomisk Tidskrift, bind 21, s Skovmand, Roar(1944), Folkehøjskolen i Danmark , Det Danske Forlag. København. Statistiske Meddelelser 4.række, 22. bind, 1906 Statistisk Departement Svendsen, Gunnar Lind Haase & Gert Tinggaard Svendsen (2000), Measuring Social Capital: The Danish Co-operative Dairy Movement, Sociologia Ruralis, Nr. 1, s Svendsen, Gunnar Lind Haase Svendsen & Gert Tinggaard Svendsen (2006), Socialkapital og historisk institutionalisme: Andelsbevægelser i Danmark og Polen, Historie nr. 1, s Westergaard, H. (1903). Kreaturforsikringen i Danmark. Tidsskrift for Landøkonomi, pp

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde.

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde. 06-02-2014 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014 John Jensen Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Finansier din virksomhed

Finansier din virksomhed DanM a RKS EKSPORTKREDIT Finansier din virksomhed Styrk din likviditet, og få plads til flere kunder og større ordrer Når ekf stiller en kaution, kan banken hæve din kredit, og du kan udvide og udvikle

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Temadag om outsourcing

Temadag om outsourcing Temadag om outsourcing Outsourcing - brug af underleverandører Min baggrund for at tale om emnet er: Inspektion af udstyr fra leverandører som både har outsourcet produktioner og bruger underleverandører.

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF)

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) KvægKongres 2013 Herning, Danmark Steffi Wille-Sonk (European Dairy Farmers e.v.)

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Finanstilsynet har modtaget revisionsprotokollatet for K Andelskasse for 2000.

Finanstilsynet har modtaget revisionsprotokollatet for K Andelskasse for 2000. Kendelse af 14. december 2001. 01-128.543. Andelskasse skulle have foretaget individuelle hensættelser i stedet for generelle hensættelser på landbrugsengagementer. Bank- og sparekasselovens 31, stk. 2

Læs mere

Faglig kvalitet på de danske masseuniversiteter. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for fødevare- og ressourceøkonomi, nik@foi.ku.

Faglig kvalitet på de danske masseuniversiteter. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for fødevare- og ressourceøkonomi, nik@foi.ku. Faglig kvalitet på de danske masseuniversiteter Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for fødevare- og ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Problemstillinger 1. Forskning og uddannelse er godt 2. Det

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder!

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Lektor Per Servais, Ph.D. Det Samfundsvidenskabelige fakultet Syddansk Universitet Odense Agenda Udgangspunkt; Traditionelle internationaliserings

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 2004 (31. årgang ). Siderne 5-14. Andelsmejeriet Godthaab 1888-1968. Af Marie Søe Halkær

EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 2004 (31. årgang ). Siderne 5-14. Andelsmejeriet Godthaab 1888-1968. Af Marie Søe Halkær EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 2004 (31. årgang ). Siderne 5-14. Andelsmejeriet Godthaab 1888-1968 Af Marie Søe Halkær I 80 år steg røgen op af skorstenen på andelsmejeriet

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

VELKOMMEN. til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde

VELKOMMEN. til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde VELKOMMEN til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012 Kontakt data Handels Rådgiver John Jensen Telefon 0045 9624 1889 Mobil 0045-4073-0189 Mail: joj@landbonord.dk Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Andelsbevægelsens evne til forandring og omstilling

Andelsbevægelsens evne til forandring og omstilling Andelsbevægelsens evne til forandring og omstilling Er afsætningen af landbrugsprodukter 2020 parat? - Afsætningsmuligheder i landbruget LandboUngdom 1. November 2011 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Svar

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 December 2002 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 x Ultimo juli 2001 var der i Århus Amt 51 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

Compliance og international forsikring til erhvervslivet

Compliance og international forsikring til erhvervslivet Europæiske ERV sætter fokus på : Compliance og international forsikring til erhvervslivet Hvad betyder det for din virksomhed? Compliance i et forsikringsperspektiv ved forretningsrejse og udstationering

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Andelsbevægelsen i Danmark

Andelsbevægelsen i Danmark Andelsbevægelsen i Danmark Inspirationen fra England 1844 Væveriarbejdere og små håndværkere i Rochdale et enkelt mål/arbejdsprogram og med nogle brugbare spilleregler/vedtægter. 1. hvert medlem én stemme

Læs mere

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? SLIDE 2 OVERBLIK

Læs mere