NIP-hoftenære frakturer

Transkript

1 Det Nationale Indikatorprojekt NIP-hoftenære frakturer National auditrapport 1. marts november 2010 Version 4, kommenteret 1. juni 2011

2 2 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt mellem regionerne i Danmark, Danske Regioner, Dansk Medicinsk Selskab, De faglige sammenslutninger på sygeplejeområdet, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen samt Sundhedsstyrelsen. Postadresse: NIP-sekretariatet Det nationale Indikatorprojekt c/o Regionshuset Århus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Århus N Telefon: (+45) Fagligkvalitet@rm.dk Web-adresse:

3 3 Indholdsfortegnelse Forord...4 Revisionspåtegnelse...7 Indledning...9 Sammenligning med sidste auditrapport Datagrundlag Definitioner og inklusionskriterier for i LPR Datakomplethed Datakvalitet Antallet af i NIP-hoftenære frakturer Variabelkomplethed Resultater Indikator 1: Smerter Indikator 2: Tidlig mobilisering Indikator 3: Basismobilitet Indikator 4: Rehabilitering Indikator 5: Osteoporoseprofylakse Indikator 6: Faldprofylakse Indikator 7: Overlevelse Indikator 8: Reoperation inden for 2 år efter osteosyntese - samlet...38 Indikator 8a. Reoperation inden for 2 år efter osteosyntese - uforskudt medial fraktur Indikator 8b. Reoperation inden for 2 år efter osteosyntese - forskudt medial fraktur Indikator 8c. Reoperation inden for 2 år efter osteosyntese - per/subtrochantær fraktur Indikator 9: Reoperation, hemi- eller totalalloplastik Indikator 10: Reoperation, dyb infektion Supplerende analyse Andelen af patienter som får opfyldt alle relevante procesindikatorer (all or none) Kategoriseret fordeling af andel relevante indikatorer opfyldt...50 Bilag 1: Tabel 3. Indberetninger af NIP-relevante koder fra hver enkelt delindlæggelse Bilag 2: Tabel 4. Fordeling og korrekthed af indberettede NIP-relevante koder Bilag 3: Vejledning i fortolkning af resultater fra NIP hoftenære frakturer...63

4 4 Forord Resultatet for indberetning til NIP vedrørende hoftenære frakturer for perioderne 16. august februar 2010 (6,5 måned) og 1. marts november 2010 (9 måneder) foreligger nu. Årsagen til at der foreligger to rapporter denne gang er, at det i 2009 blev vedtaget at ændre princippet for indberetningen af data, fra en skemabaseret selvstændig indberetning direkte til NIP til en mere automatiseret Landspatientregister-baseret løsning. Samtidig blev der vedtaget en del ændringer af indikatorerne. Alle ændringer havde som formål at lette håndteringen af data. Samtidig var der en formodning om, at en landspatientregister-baseret løsning bedst muligt sikrer en høj databasekomplethed. Overgangen er foregået relativt let, men - som ved tidligere ændringer - kan det konstateres at der er en indkøringsfase hver gang, der sker ændringer. Der har således været en række kodetekniske problemer, som fremover må løses med en bedre vejledning, og med tilpasninger i de patientadministrative systemer. Af nedenstående tabel fremgår at ca. 0,7% af befolkningen i den relevante aldersgruppe pådrager sig en fraktur/år. Incidensraten i regionerne er meget ens. NIP - Hoftenære brud - antal og rater (pr. 1000) 2. Datasæt (LPR baseret) rate+65 1.datasæt rate+65 Region 9 mdr 12 mdr Indb rate/1000 Indb65+ /1000 6,5 md 12 mdr rate/1000 /1000 Nord , , ,61 8,86 Midt , , ,27 8,06 Syd , , ,49 8,38 Hovedstaden , , ,19 7,66 Sjælland , , ,38 7,48 Total , , ,35 8,02 Første datasæt (16. august februar 2010 = 6,5 måned): ca brud svarende til ca brud/år. Indikatorgruppen kan, vedrørende data fra denne første periode, konstatere at den selvindberettede datakomplethedsgrad generelt er større end 90%. Og at kompletheden vedrørende de enkelte parametre generelt er blevet bedre og bedre i de seneste år. Materialet omfatter lige godt 4.000, dvs. nye hoftenære brud hos personer på 65 år eller derover, der er blevet opereret. Gennemsnitsalderen var 83 år og ca. 73% var kvinder. Kun ca. 7% var før bruddet raske, vurderet på grundlag af den såkaldte ASA score, mens 51% led af mild systemisk sygdom og 38% af alvorligere systemisk sygdom. Målgruppen er altså ældre medborgere med række konkurrerende lidelser. Ca. 49% af patienterne pådrog sig et lårbenshalsbrud (medialt brud), ca. 43% brud igennem de såkaldte omdrejeknoer (pertrochantært brud) og 8% et brud nedenfor denne (subtrochantært brud). Fordelingen er relativt ens i regionerne. 70% fik fortaget operativ påpladssætning og kirurgisk fiksation af bruddet (osteosyntese), 24% blev behandlet med indsættelse af halvprotese og 4% med helprotese. Valget af metode varierer en del i landet, således at andelen af osteosynteser varierer fra 65 til 74%, en variation der er større end variation i fordelingen af brudtyper. Overordnet blev 55% opereret inden for et døgn, og i alt 87% inden for 2. døgn. Mere end 10% måtte vente mere end to døgn på operation.

5 5 Supplerende er det beregnet i hvor stort omfang alle relevante indikatorer er opfyldt (all-or-none). Dette gælder i 66% af tilfældene, med en del variation (57-82%). Dette er i sig selv ikke tilfredsstillende, men man kan konstatere at graden af opfyldelse er blevet betydelig forbedret. Overordnet set er der tale om de bedste resultater i den periode, hvor NIP har eksisteret. På mange områder lever sygehusene i høj grad op til standarderne. Og i relation til de mere hårde data, mortalitet og reoperation efter osteosyntese er standarderne opfyldt. Det gør sig samtidig ikke gældende i de situationer, hvor der vælges alloplastik som operationsmetode. Andet datasæt (1. marts november 2010 = 9 måneder): brud svarende til brud/år. I denne første periode er indberetningen sket via Landspatientregistret ved hjælp af nye koder, som, såfremt de benyttes korrekt, letter indberetningen, idet denne skal ske parallelt med de obligatoriske indberetninger, der sker i forbindelse med al behandling i sygehusvæsenet. Hermed elimineres den usikkerhedsfaktor, der ligger i at have et parallelt indberetningssystem, hvorved nævnerværdien bliver sikrere. Hermed er det også blevet mere sikkert at komme med en vurdering af hvor mange brud, der er om året, og vurderet på dette datamateriale drejer det sig om ca brud/år. Og hvis man regner lidt på det svarer det til at ca. 0,8 % af de +65 årige årligt pådrager sig en fraktur af denne type. Udover ændringen i dataindsamlingsmetoden er der også korrigeret i indikatorerne. Gennemsnitsalderen er, som i første periode, 83 år. Kønsfordelingen er også uændret med 73% kvinder. Fordelingen på frakturtype er lidt ændret med 52% mediale, 41% pertrochantære og 8% subtrochantære brud (mod 49/43/8). 69% blev osteosynteret og 31% fik en protese. 56% blev opereret inden for et døgn, og i alt 94% inden for 2 døgn. Alt i alt er resultaterne i de to perioder meget ens, og som tidligere kan det konstateres at det tager tid at indkøre nye indikatorer (eks: faldprofylakse). Som en ny oplysning i relation til det nye datasæt kan det nu konstateres hvorledes forløbene fordeler sig på delindlæggelser. Totalt set er de forløb fordelt på delindlæggelser fordelt som følger: RN: 606/741 (forløb/delindlæggelser), RM: 1.097/1.568, RSj: 1.196/1.839, RH: 1.434/1.827, RS: 810/ Dette betyder at patienter af denne type i alle regioner flyttes rundt mellem flere afdelinger. Om der alene er tale om administrative flytninger, eller om det har konsekvenser for kvaliteten af forløbene, kan der ikke udledes sikre oplysninger om. Men indikatorgruppen finder at man bør have rettet opmærksomheden på dette fænomen. Særligt set i lyset af at akutstrukturen ændres i disse år. Generelt findes det ikke hensigtsmæssigt med flytning i forløbene. For procesindikatoren basismobilitet ved udskrivelsen (rapporten 1. marts november 2010) er det meget positivt, at der på landsplan er indberettet en CAS værdi for 3099 ud af 4096 (76%) patienter. For CAS værdi indberettet som basismobilitet før indlæggelsen er der rapporteret CAS værdi på 2857 ud af 3812 (75%) patienter. CAS værdien anbefales anvendt af indikatorgruppen, og nuværende opgørelse indikerer tydeligt, at scoring med CAS accepteres og bruges af de fleste afdelinger i landet. Modellen for kliniske databaser og NIP ændres i disse år, og der skal snart tages stilling til hvordan monitoreringen af behandlingen af patienter med hoftenære brud skal ske fremover. Det er indikatorgruppens indstilling at aktiviteten bør fortsætte, at den fortsat bør være tværfaglig og i det næste år uden ændringer af indikatorer. Herefter må der tages fornyet stilling.

6 6 NIP blev introduceret som et kvalitetsprojekt, der har som formål at monitorere og forbedre de sundhedsfaglige kerneydelser særligt ved sygdomme med stor hyppighed. Behovet for en sådan indsats er fortsat til stede. Den 11. april 2011 Niels Dieter Röck Ledende overlæge Dorte Ebdrup Oversygeplejerske Formandskab i indikatorgruppen for NIP-hoftenære frakturer

7 7 Revisionspåtegnelse Årsopgørelsen er udarbejdet af Kompetencecenter Nord og vil blive klinisk auditeret i samarbejde med indikatorgruppen for NIP-sygdomsområdet hoftenære frakturer. Rapporten lever samlet set op til basiskravene vedrørende rapportering fra kliniske kvalitetsdatabaser. Der henvises til de epidemiologiske og sundhedsfaglige kommentarer, konklusioner og anbefalinger i selve rapporten. Desuden henvises til de regionale delrapporter for konkrete konklusioner og handleplaner vedr. de regionale/lokale resultater. Reimar W. Thomsen Klinisk epidemiolog for NIP-hoftenære frakturer Kompetencecenter Nord

8 8 Indikatorgruppens medlemmer Formandskab: Ledende overlæge, MPM Niels Dieter Röck, Odense Universitetshospital Oversygeplejerske Dorte Ebdrup, Ortopædkirurgisk Afdeling, Farsø Øvrige indikatormedlemmer: Fysioterapeut, M.Sc. Bente Hovmand, Professionshøjskolen Metropol, Fysioterapeutuddannelsen, København Oversygeplejerske Grethe Kirk, Sygehus Thy-Mors, Thisted Overlæge Jens Ole Laursen, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Klinisk udviklingssygeplejerske Kirsten Boding, Sygehus Syd, Nykøbing F. Klinisk oversygeplejerske Margit Holm, Hvidovre Hospital Ledende overlæge, Magne Juhl, Regionshospitalet Viborg Professor, ledende overlæge Else Marie Damsgaard, Århus Universitetshospital Udviklingsfysioterapeut, M.Sc. Thomas Linding Jakobsen, Hvidovre Hospital Ergoterapeut, Helle Marie Møller Pedersen, Århus Universitetshospital Klinisk sygeplejespecialist, cand.scient.san, ph.d.-stud. Hanne Mainz, Århus Universitetshospital 1. reservelæge Henrik Palm, Hvidovre Hospital Dokumentalist: Afdelingslæge, ph.d. Alma B. Pedersen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Klinisk epidemiolog: Afdelingslæge, lektor, ph.d. Reimar Wernich Thomsen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Statistiker: Cand.scient. Henrik Nielsen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital NIP-sekretariatet: Cheflæge Paul Bartels Projektleder Birgitte Randrup Krog, MPH Sundhedsfaglig proceskonsulent, cand.scient.san. Anette Bunk

9 9 Indledning Rapport fra Det Nationale Indikator Projekt, sygdomsområde hoftenære frakturer i perioden 1. marts november Hermed foreligger 9. årsrapport fra det Nationale Indikator Projekt (NIP) hoftenære frakturer. Rapporten er den første, der er baseret - ikke på primær dataindberetning til NIP via KMS (Klinisk MåleSystem) - men på identificeret i Landspatientregisteret (LPR) med indberetning af alle koder for indikatorer og prognostiske faktorer / øvrige variable til LPR. Rapporten omfatter pga. implementering af de nye indberetningsmetoder kun indberettede for patienter med operationsdato tidligst 1. marts 2010 og udskrivelsesdato senest 30. november 2010, dvs. en 9 måneders periode. Skæringsdato for det anvendte LPR udtræk har været 13. januar Population omfatter kun akut indlagte patienter med hoftenær fraktur og en alder på 65 år eller ældre på indlæggelsesdatoen. Følgende tre inklusionskriterier er gældende: 1. Patienter skal være registreret i LPR med en af nedenstående diagnosekoder som primær aktionsdiagnose: S 72.0 Medial femurfraktur S 72.1 Pertrochantær femurfraktur S 72.2 Subtrochantær femurfraktur 2. Patienter skal desuden under samme indlæggelsesforløb være registreret med en af nedenstående operationskoder: KNFB 0-99 Primære indsættelser af ledprotese i hofteleddet KNFJ 4-9 Frakturbehandlinger i lårben (herunder osteosyntese) 3. Patienter skal desuden under samme indlæggelsesforløb være registreret med en entydig sideangivelse for operationen, dvs. TUL1 (højre) eller TUL2 (venstre) tillægskode til procedurekoden. Der må endvidere ikke være tale om en reoperation, dvs. der må ikke være registreret en tidligere samsidig A-diagnose hoftenær fraktur med tilhørende operationskode KNFB eller KNFJ4-9 inden for 2 år. Der er i perioden i alt registreret Rapporten søger på basis af de opstillede indikatorer at belyse følgende: - Lever dansk behandling og pleje op til de fastlagte standarder? - Er der klinisk betydningsfuld variation i behandling og pleje mellem forskellige regioner i Danmark?

10 10 Indikatoroversigt I denne auditrapport fra NIP hoftenære frakturer anvendes følgende indikatorer og standarder: Indikatorområde Indikator Type Standard Smerter 1. Andelen af patienter, der i hvile og i forbindelse med mobilisering, systematisk får vurderet deres smerter ved hjælp af en smerteskala Proces Mindst 90% Tidlig mobilisering 2. Andel af patienter, der mobiliseres inden for 24 timer efter operationen Proces Mindst 80% Basismobilitet 3. Rehabilitering 4. Osteoporoseprofylakse 5. Andelen af patienter, der inden udskrivelsen får vurderet deres basismobilitet Indikatorgruppen anbefaler anvendelse af CAS Andelen af patienter, der inden udskrivelsen får udarbejdet en genoptræningsplan, som indeholder både ADL funktionsvurdering forud for knoglebruddet og ADL funktionsvurdering inden udskrivelsen Andelen af patienter, hvor der er taget stilling til medicinsk osteoporoseprofylakse Proces Mindst 90% Proces Mindst 90% Proces Mindst 90% Faldrofylakse 6. Andelen af patienter, hvor der er taget stilling til faldprofylakse Proces Mindst 80% Overlevelse 7. Andelen af patienter, som er i live 30 dage efter operationsdato Resultat Mindst 90% Reoperation Osteosyntese 8a. 8b. Andelen af patienter med osteosynteret uforskudt medial fraktur, der reopereres inden for 2 år Andelen af patienter med osteosynteret forskudt medial fraktur, der reopereres inden for 2 år Resultat Højst 15% Resultat Højst 30% 8c. Andelen af patienter med osteosyntheret subtrochantære og trochantære fraktur, der reopereres inden for 2 år Resultat Højst 5% Reoperation Hemi- eller totalalloplastik 9. Andelen af patienter, med en hemi- eller totalalloplastik, der reopereres inden for 2 år Resultat Højst 10% Reoperation Dyb infektion 10. Andelen af patienter, der postoperativt reopereres inden for 2 år pga. dyb infektion Resultat Højst 2% Rapporten indeholder indikatorværdier for de fem regioner og for hele landet. For de indikatorer, hvor sammenligning med tidligere indikatorværdier er relevant, er indikatorværdier for de sidste to opgørelsesperioder angivet (16. august februar 2010 og 16. august august Den faglige vurdering af resultaterne vil blive foretaget af den nedsatte landsdækkende, tværfaglige indikatorgruppe. Der henvises venligst til vedlagte Bilag 2 Vejledning i fortolkning af resultater fra NIP hoftenære frakturer. Sammenligning med sidste auditrapport Den foreliggende årsrapport dækker for patienter med operationsdato tidligst 1. marts 2010 og udskrivelsesdato senest 30. november 2010, dvs. en 9 måneders periode. Det er ikke muligt direkte at sammenligne resultaterne fra den foreliggende rapport med resultaterne fra tidligere perioder. En række indikatorer er helt nye i forhold til forrige opgørelsesperiode. Kun for de indikatorer, hvor sammenligning med tidligere indikatorværdier fra det tidligere NIP-indberetningssystem (KMS) er relevant og mulig, er indikatorværdier for de sidste to opgørelsesperioder angivet (16. august februar 2010 og 16. august august 2009). Dette gælder kun 3 indikatorer: Smertevurdering, Rehabilitering, og Overlevelse. Herudover gælder specielt for de 3 indikatorer vedrørende reoperation inden for 2 år, at disse fortsat er opgjort for patienter tidligere indberettet til NIPindberetningssystemet, nemlig i perioden 1. marts november 2008, sammenlignet med patienter fra perioderne 16. august februar 2008, og 16. august august Patientforløbene

11 11 for disse indikatorer er således fortsat baseret på data, der er primært indbererettet til NIPindberetningssystemet med 2 års forskydning bagud. Det må også erindres, at der efter skæringsdatoen for indberetning til de forrige årsrapporter kan være blevet indberettet ekstra til NIP-indberetningssystemet tilhørende disse tidligere perioder, der nu er regnet med. Desuden kan der med den nuværende LPR-baserede metode være registreret hofteoperationer på afdelinger, der ikke tidligere har figureret som dataindberettende enheder i NIP-hoftenære frakturer, og som derfor ikke har tidligere indikatorværdier til sammenligning. Datagrundlag De data, der nu anvendes som baggrund for opgørelse af resultater for indikatorerne i NIP-hoftenære frakturer, er primært baseret på SKS-koder indberettet til LPR fra sygehusafdelinger, som har patienter indlagt på grund af hoftenær fraktur. I NIP-hoftenær fraktur anvendes udtræk af følgende indberettede SKS-koder: Diagnosekoder, procedurekoder og tillægskoder til identificering og inklusion af patienter med førstegangs ensidigt opereret hoftenær fraktur Procedurekoder og værdikoder som baggrund for vurdering af indikatorresultater Værdikoder og diagnosekoder som prognostiske faktorer Definitioner og inklusionskriterier for i LPR Indlæggelse: En patients kontakt til en sygehusafdeling med en indlæggelsesdato og en udskrivningsdato i LPR. Kan udgøre et komplet indlæggelsesforløb eller kun en del af et sådant forløb = Delindlæggelse. Indlæggelsesforløb: En patients samlede indlæggelsesforløb på en eller flere afdelinger på et bestemt sygehus, hvor der i nogle tilfælde kan optræde flere udskrivnings- og (gen-)indlæggelsesdatoer i LPR med højst én dag imellem hver (del-)indlæggelse. Er niveauet for indikatoropgørelsen i NIP. Hvilke patienter er inkluderet? Datakilde for denne rapport er et udtræk fra Landspatientregisteret dateret 13. januar Det skal bemærkes, at der kan forekomme en tidsmæssig forsinkelse, fra patienten er udskrevet, til data er indberettet og registreret i LPR. Der er inkluderet patienter, der i Landspatientregisteret (LPR) er registreret med hoftenær fraktur, defineret som følgende aktionsdiagnose (A-diagnose) koder: DS720 Fractura colli femoris DS721 Fractura pertrochanterica DS722 Fractura subtrochanterica femoris Endvidere gælder følgende vedr. patientinklusion: Indlæggelsen, hvor A-diagnosen hoftenær fraktur er givet, skal være akut Indlæggelsen med A-diagnose hoftenær fraktur kan eventuelt efterfølges af en eller flere indlæggelser på andre afdelinger; i så fald er disse koblet til et samlet indlæggelsesforløb Patienten skal være opereret, dvs. under det samlede indlæggelsesforløb have fået registreret en af følgende operationskoder: KNFB 0-99 Primære indsættelser af ledprotese i hofteleddet, eller KNFJ 4-9 Frakturbehandlinger i lårben (herunder osteosyntese) Patienten skal have en gyldig sideangivelse på enten højre eller venstre side tilordnet indlæggelsesforløbet i LPR Patienten skal være fyldt 65 år på datoen for indlæggelsen Der må ikke være tale om en reoperation, dvs. der må ikke være registreret en tidligere samsidig A- diagnose hoftenær fraktur med tilhørende operationskode KNFB 0-99 eller KNFJ 4-9 inden for 2 år

12 12 Opgørelsesperioden: Patienten skal være opereret tidligst den 1. marts 2010 og indlæggelsesforløbet skal være afsluttet med uskrivningsdato senest den 30. november Datakomplethed LPR-data er behæftet med visse begrænsninger, som det er vigtigt at være opmærksom på ved tolkning af resultaterne. Der kan principielt forekomme: Variationer i kodepraksis mellem læger og afdelinger/sygehuse ( Hvordan kodes en hoftenær fraktur mest rigtigt? ) Fejlkodning eller manglende kodning af en korrekt diagnosticeret patient ( Patienten havde reelt en hoftenær fraktur, men fik en kode for en anden tilstand ) Korrekt kodning, men fejldiagnostik ( Patienten fik en kode for hoftenær fraktur, men fejlede reelt noget andet ) Målet for NIP hoftenære frakturer er, at alle patienter med akut indlæggelsesforløb og operation pga. ny hoftenær fraktur (i henhold til de opstillede in- og eksklusionskriterier) inkluderes, så NIP kan give et retvisende billede af kvaliteten af behandling og pleje til patienter med primær hoftenær fraktur i Danmark. Såfremt det er tilfældigt, hvilke patienter med hoftenær fraktur, der eventuelt fejlregistreres eller ikke registreres i LPR, vil selv en relativt lav komplethedsgrad ikke nødvendigvis være en hindring for, at databasen kan afspejle kvaliteten. Men hvis særlige patientgrupper, f.eks. patienter med en særlig god eller dårlig prognose, har mindre sandsynlighed for at blive registreret i LPR, vil der være introduceret en systematisk fejlkilde i registreringen (selektionsbias), og fortolkning af resultater fra NIP vanskeliggøres. Det er dog tænkeligt, at udvælgelsen af patienter til NIP via LPR faktisk kan øge kompletheden i forhold til den tidligere primære dataindberetning. I praksis kan det være svært at afgøre, i hvilket omfang manglende komplethed eventuelt medfører selektionsbias. Omvendt må det huskes, at indhentning af til NIP via LPR ikke giver mulighed for med sikkerhed at ekskludere atypiske sygdomstilfælde, f.eks. patienter med patologisk fraktur der bliver kodet som almindelig hoftenær fraktur, patienter med hoftenær fraktur som led i multitraume, m.fl. Datakvalitet Der er ikke i NIP-regi gennemført en formel landsdækkende datakvalitetsaudit af LPR-indberettede diagnose- og operationskoder for akut indlagte patienter med hoftenær fraktur. Der er dog tidligere gennemført regionale pilottests. Disse tests tyder på, at der er meget høj prædiktiv værdi af kombinationen A-diagnose hoftenær fraktur + hofteoperationskode for tilstedeværelse af sand opereret hoftenær fraktur. Tests tyder også på, at der er høj komplethed af disse koder i LPR, når man sammenligner med patienter med hoftenær fraktur, der er blevet primært indberettet til NIP-indberetningssystemet. I en test i Århus Amt i de første 11 måneder af 2008 kunne man således blandt 721 patienter indberettet til NIP genfinde 96% i LPR med A-diagnose hoftenær fraktur, og 97% i LPR med hofteoperationskode (foretaget operation var ikke et krav i NIP-indberetningen dengang). I samme periode kunne man omvendt kun finde i alt 18 patienter i LPR med kombinationen A-diagnose hoftenær fraktur + hofteoperationskode, der ikke var blevet indberettet til NIP, hvoraf 7 patienter ved klinisk validering ydermere viste sig at burde have været indberettet til NIP. Antallet af i NIP-hoftenære frakturer De følgende tabeller viser antallet af registrerede indlæggelser og indlæggelsesforløb i NIP hoftenære frakturer. Tabel 1 viser det samlede antal (del-)indlæggelser i LPR i opgørelsesperioden, der indgår som led i indlæggelsesforløb, som er startet med en akut A-diagnose hoftenær fraktur. Hver enkelt separat (del-) indlæggelse, som en patient måtte have haft på et sygehus i regionen inden for et længere samlet

13 13 indlæggelsesforløb med hoftenær fraktur, er opregnet i tabellen. Dette gælder uanset afdelingstype og diagnose, uanset hvor i landet patienten er blevet opereret, og uanset om der har været tale om gentagne adskilte indlæggelser på samme afdeling. Antallet af indlæggelser kan dermed være betydeligt større end antallet af patienter. Tabel 1. Antal (del-)indlæggelser som led i indlæggelsesforløb, der er startet akut med diagnosen hoftenær fraktur ( ) Antal delforløb i alt Region Nordjylland 740 Region Midtjylland 1568 Region Syddanmark 1839 Region Hovedstaden 1827 Region Sjælland 1516 Totalt 7490 På landsplan har der været 7490 del-indlæggelser i LPR i opgørelsesperioden, der indgår som led i indlæggelsesforløb, som er startet med en akut A-diagnose hoftenær fraktur. Tabel 2 viser det samlede antal indlæggelsesforløb i LPR i opgørelsesperioden, der er startet med en akut A-diagnose hoftenær fraktur. Antallet af indlæggelsesforløb er dermed lig med antallet af opererede patienter. Indlæggelsesforløbene er tilordnet den afdeling i regionen, der har indberettet operationskoden til LPR. Tabel 2. indlæggelsesforløb der er startet akut med diagnosen hoftenær fraktur ( ) Antal forløb i alt Region Nordjylland 606 Region Midtjylland 1097 Region Syddanmark 1196 Region Hovedstaden 1434 Region Sjælland 810 Totalt 5143 Reduktionen i antallet af indlæggelser fra Tabel 1 til Tabel 2 repræsenterer antallet af overflytninger, respektive indlæggelsesforløb med flere end 1 delindlæggelse. Det ses, at denne reduktion er procentuelt størst for Region Sjælland (= flest delindlæggelser per samlet ), mindre for Region Midtjylland og Syddanmark, og mindst for Region Hovedstaden og Region Nordjylland. Supplerende Tabel S1 viser, hvordan de 5143 indlæggelsesforløb fordeler sig i procent på landets fem regioner (midterste kolonne). Det ses, at fordelingen af forløb svarer ganske godt til fordelingen af patienter med hoftenær fraktur der tidligere blev indberettet til NIP-indberetningssystemet (første kolonne). Det ses

14 14 også, at fordelingen svarer godt til fordelingen af antal indbyggere i regionerne. Det bemærkes f.eks., at Region Hovedstadens andel af landets patienter nu er steget i forhold til det tidligere NIPindberetningssystem, og er tættere på regionens befolkningsandel end før. Tabel S1. Procentvis fordeling af antal med hoftenær fraktur identificeret i LPR, sammenlignet med den procentvise fordeling inkluderet i tidligere rapport baseret på NIP-indberetningssystemet, og sammenlignet med den procentvise fordeling af Danmarks befolkning. Region Patienter med hoftenær fraktur, rapport baseret på NIP-indberetning Patienter med hoftenær fraktur, rapport baseret på LPR Fordeling af Danmarks befolkning pr , tal fra Danmarks Statistik Region Nordjylland 852 (12%) 606 (12%) (10%) Region Midtjylland (23%) (21%) (23%) Region Syddanmark (25%) (23%) (22%) Region Hovedstaden (25%) (28%) (30%) Region Sjælland (16%) 810 (16%) (15%) Total (100%) (100%) (100%) Variabelkomplethed Der er i anledning af implementeringen af NIP-hoftenære frakturer oprettet en række SKS-koder (procedurekoder og værdikoder) der skal anvendes ved kodning og indberetning af patienterne til LPR. Koderne er nærmere defineret i: Datadefinitioner for Hoftenære Frakturer. Det Nationale Indikatorprojekt, februar For at sikre, at alle patienter med hoftenær fraktur indgår i opgørelsen af resultaterne, er det blevet anbefalet afdelingerne, at kodning og indberetning af diagnose- og procedurekoder foretages i umiddelbar tilknytning til patientens udskrivelse, overflytning eller død. I modsætning til NIP-områder baseret på primær indberetning til NIP-indberetningssystemet vil datakompletheden for de LPR-registrerede variable, der er nødvendige til indikatorberegning, altid være 100% idet tilstedeværelse af indberettede data (= f.eks. procedurekode evt. med tilhørende værdikode og dato) definerer selve indikatoropfyldelsen. Fravær af en indberettet procedurekode regnes således som en ikke foretaget intervention = ikke-opfyldt indikator for patienten. Visse værdikoder er planlagt anvendt til justering i analyserne af patienternes dødelighed og/eller reoperationsrisiko (f.eks. frakturstilling, BMI, boligforhold) når en tilstrækkelig komplethed er opnået. Fravær af indberettede værdikoder vil derfor kunne medføre manglende justeringsmulighed i forhold til indikatorerne. Se venligst senere. Tabel 3 (se Bilag bagest i rapporten, idet tabellen er ret omfattende) viser for hver enkelt indikator en oversigt over indberettede NIP-relevante koder fra hver enkelt delindlæggelse (se Tabel 1) for patienter med akut A-diagnose hoftenær fraktur, dog således at patienten skal være opereret på en sygehusafdeling i regionen. For hver opererende afdeling er således vist samtlige delindlæggelser i landet for alle opererede patienter i regionen. Idet niveauet for den senere indikatoropgørelse er antallet af opererede patienter (vist i Tabel 2), giver Tabel 3 (Bilag) et billede af, under hvilke delindlæggelser, der er foregået indberetning af NIP-relevante koder for regionens opererede patienter. (Antallet af delindlæggelser på opererende afdeling

15 15 kan være lidt større i Tabel 3 end i Tabel 2, da der i sjældne tilfælde kan være foregået genindlæggelse på opererende afdeling efter forudgående primærindlæggelse). Tabel 4 (se Bilag bagest i rapporten) viser fordelingen og korrektheden af indberetninger af de NIPrelevante koder blandt de samlede, for hvilke der er blevet indberettet koder. Jf. tabel 3 kan der være blevet indberettet koder under flere delindlæggelser for samme samlede ; i tilfælde af både korrekt og ikke-korrekt indberettede koder under forskellige delforløb er det den korrekte kode, der gælder. Tabellen viser også, hvor mange der har indberettet koder for ingen indikation og lignende, hvilket er vigtigt i forhold til tolkning af tæller og nævner i de senere indikatorberegninger Det ses, at ca. 13% af de registrerede NIP-relevante koder er ikke-korrekt indberettede kodetyper, typisk procedurekoder der er indberettet som tillægskoder. For rehabiliteringskoderne, der har været i brug i længere tid, er kun 3% fejlindberettede. I denne første rapport medtages også fejlindberettede koder som godkendt i indikatorernes tæller, selv om disse koders ydelser ikke sikkert kan tidsbestemmes. Tabel 5 viser fordelingen af potentielle prognostiske faktorer og andre kovariater (dvs. alder, køn, boligforhold, BMI, basismobilitet ved indlæggelsen, frakturtype, frakturstilling, operationstype, operationsside, komorbiditet) indberettet for patienter med akut A-diagnose hoftenær fraktur, og tilordnet de opererende afdelinger. Det ses, at patienterne har en medianalder på 83 år, fuldstændig lige som i tidligere år, og at knap tre fjerdedele er kvinder. Flertallet (61%) af akut indlagte har betydende komorbiditet (kategori 1, 2 eller 3) inden for de sidste 10 år inkluderet i Charlson index, med den laveste andel med registreret komorbiditet (53%) i Region Nordjylland og den højeste (65%) i Region Hovedstaden. Der er manglende data for boligforhold for 19% af patienterne på landsplan, og for op til 29% af patienterne på regionalt plan. 7% har oplyst egen bolig i tilknytning til institution, 17% på døgninstitution. For frakturstilling mangler 24% af data, helt op til 38% mangler data i én region, hvilket i praksis vil umuliggøre stratificerede reoperationsopgørelser om 2 år fra nu. BMI data er også inkomplette, 30% mangler en VPH kode værdi på landsplan, op til 50% i én region. Den procentuelle fordeling af frakturtype, frakturstilling, operationstype, og operationsdelay svarer meget godt til tidligere forhold bedømt på primært indberettede data til det tidligere NIP-indberetningssystem. Tabel 5. Prognostiske faktorer og andre kovariater Prognostisk faktor Alder (år) Antal Gennemsnit Spredning Minimum Maximum Median 25% percentil 75% percentil Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land Prognostisk faktor Køn Kvinde Mand I alt Antal % Antal % N Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden

16 16 Prognostisk faktor Køn Kvinde Mand I alt Antal % Antal % N Region Sjælland Land Prognostisk faktor - Boligforhold SKS-kode ikke indberettet Egen Bolig (ZRSB01) Egen bolig i tilknytning til institution (ZRSB01A) Hjemløs (ZRSB02) Døgninstitution (ZRSB04) Ingen oplysninger om boligforhold (ZRSB09) Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % N Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land I alt Prognostisk faktor Boligforhold Boligforhold ikke indberettet korrekt * Opererende region Region Nordjylland 1 Region Midtjylland 64 Region Syddanmark 182 Region Hovedstaden 225 Region Sjælland 2 I alt 474 * Koder indberettet som tillægskoder m.v. Prognostisk faktor - BMI Ernæringstilstand Opererende region Procedurekode korrekt indberettet Værdi for BMI indberettet Værdi for BMI ikke indberettet Procedurekode ikke korrekt indberettet * Værdi for BMI indberettet Værdi for BMI ikke indberettet Måling af BMI indberettet Antal % Antal % Antal % Antal % Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land

17 17 Prognostisk faktor - BMI Ernæringstilstand Opererende region BMI BMI BMI BMI Andet Værdi for BMI indberettet Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land Prognostisk faktor BMI Måling af BMI ikke indberettet korrekt * Opererende regionen Region Nordjylland 0 Region Midtjylland 74 Region Syddanmark 265 Region Hovedstaden 176 Region Sjælland 2 I alt 517 * Koder indberettet som tillægskoder m.v. Procedurekode korrekt indberettet Procedurekode ikke korrekt indberettet * Måling af Værdi ikke Værdi Værdi ikke Værdi mobilitet ved indberettet indberettet indberettet indberettet indlæggelsen indberettet Antal % Antal % Antal % Antal % Basismobilitet ved indlæggelsen Prognostisk faktor - Basismobilitet ved indlæggelsen CAS score = 0 CAS score = 1 CAS score = 2 CAS score = 3 CAS score = 4 Værdi for CAS score indberettet Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land

18 18 Prognostisk faktor - Basismobilitet ved indlæggelsen CAS score = 5 CAS score = 6 CAS score uoplyst Antal % Antal % Antal % Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land Prognostisk faktor - Basismobilitet ved indlæggelsen Opererende region Måling af mobilitet ved indlæggelsen ikke indberettet korrekt * Region Nordjylland 3 Region Midtjylland 117 Region Syddanmark 278 Region Hovedstaden 3 Region Sjælland 1 I alt 402 * Koder indberettet som tillægskoder m.v. Prognostisk faktor - Frakturtype (diagnose) Medial femurfraktur Pertrochantær femurfraktur Subtrochantær femurfraktur Antal % Antal % Antal % N Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land I alt Prognostisk faktor - Frakturstilling SKS-kode ikke indberettet Frakturstilling forskudt Frakturstilling uforskudt Frakturstilling uoplyst Antal % Antal % Antal % Antal % N Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land I alt

19 19 Prognostisk faktor Frakturstilling Frakturstilling ikke indberettet korrekt * Opererende region Region Nordjylland 73 Region Midtjylland 4 Region Syddanmark 398 Region Hovedstaden 0 Region Sjælland 6 I alt 481 * Koder indberettet som tillægskoder m.v. Prognostisk faktor - Operationstype Primære indsættelser af ledprotese i hofteleddet Frakturbehandlinger i lårben I alt Antal % Antal % N Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land Prognostisk faktor - Operationsside Højre side Venstre side I alt Antal % Antal % N Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land Prognostisk faktor - Operationsdelay (timer) Delay i timer 0-23 timer timer timer 73+ timer Uoplyst I alt Median Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Landsresultat

20 20 Prognostisk faktor - Operationsdelay (døgn) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst Antal Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Landsresultat I alt Prognostisk faktor - Charlson score * I alt Antal % Antal % Antal % Antal % N Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land * Charlson comorbidity index score benyttes til at beskrive antal og alvorlighed af patientens komorbide tilstande og bygger på CPR-nummer-baseret søgning på pågældende persons udskrivningsdiagnoser og ambulante diagnoser indberettet i Landspatientregisteret gennem de seneste 10 år før og under akut indlæggelse med A-diagnose hoftenær fraktur. Der er vist 4 kategorier. Kategori 0: ingen kontakter registret i Landspatientregisteret gennem de seneste 10 år før og under akut indlæggelse med A-diagnose hoftenær fraktur. Kategori 1: 1 point for relevante komorbiditetsdiagnoser. Kategori 2: 2 point for relevante komorbiditetsdiagnoser. Kategori 3: 3 eller flere point for relevante komorbiditetsdiagnoser.

21 21 Patientgrundlag for de enkelte indikatorer Tabel 7 angiver fordelingen af data til beregning af nævneren for henholdsvis indikator 1-7 (patientgrundlag 1. marts november 2010) og indikator 8-10 (patientgrundlag 1. marts november 2008). Kolonnen ikke fagligt relevant omfatter patienter, som ikke indgår i patientgrundlaget for den enkelte indikator. For indikator 1 Smerter gælder det patienter med indberettet: Smertevurdering forsøgt, men vurdering ikke mulig. For indikator 2 Tidlig mobilisering gælder det patienter med indberettet: Vurdering: Ingen indikation for tidlig mobilisering. For indikator 3 Basismobilitet gælder det ingen, idet alle er relevante. For indikator 4 Rehabilitering gælder det patienter med indberettet: Stillingtagen, men ingen genoptræning. For indikatorerne 5 Profylakse Osteoporose og 6 Profylakse Fald gælder det ingen, idet alle er relevante For indikator 7 Overlevelse gælder det patienter uden gyldigt CPR nummer. For indikator 8 Reoperation Osteosyntese gælder det patienter fra NIP-indberetningssystemet som ikke har osteosyntese, eller er uden gyldigt CPR nummer, uden primæroperationsdato, uden overensstemmelse i primæroperationsdato mellem NIP og LPR, eller uden entydig operationssideangivelse. For de stratificerede opgørelser skal patienterne endvidere have angivelse af frakturstilling og frakturtype. For indikator 9 Reoperation Alloplastik gælder det patienter fra NIP-indberetningssystemet som ikke har alloplastik, eller er uden gyldigt CPR nummer, uden primæroperationsdato, uden overensstemmelse i primæroperationsdato mellem NIP og LPR, eller uden entydig operationssideangivelse. For indikator 10 Reoperation pga. dyb infektion gælder det patienter fra NIP-indberetningssystemet, som ikke har osteosyntese eller alloplastik, eller er uden gyldigt CPR nummer, uden primæroperationsdato, uden overensstemmelse i primæroperationsdato mellem NIP og LPR, eller uden entydig operationssideangivelse. Tabel 7. Patientgrundlag for de enkelte indikatorer Ikke fagligt relevant Patientgrundlag I alt Antal % Antal % Antal 1. Smerter Tidlig Mobilisering Basismobilitet Rehabilitering Profylakse Osteoporose Profylakse Fald Overlevelse Reoperation Osteosyntese a. Reoperation Osteosyntese - uforskudt medial fraktur b. Reoperation Osteosyntese - forskudt medial fraktur c. Reoperation Osteosyntese - per-/subtrochantær fraktur Reoperation Hemi- eller Totalalloplastik Reoperation Dyb Infektion

22 22 Resultater De efterfølgende tabeller viser indikatorresultater, dvs. andelen af patienter, der opfylder de forskellige indikatorer under deres samlede indlæggelsesforløb. Indikatorværdien er tilordnet den afdeling i regionen, der har indberettet operationskoden til LPR.

23 23 Indikator 1: Smerter Andelen af patienter, der i hvile og i forbindelse med mobilisering systematisk får vurderet deres smerter ved hjælp af en smerteskala (Standard er sat til 90%) Antal relevante for denne indikator (nævner) omfatter alle, fraset patienter med indberettet kode for Smertevurdering forsøgt, men vurdering ikke mulig. Opfyldelse af indikator Antal med målt og registreret smerteniveau (tæller) forudsætter, at der er indberettet kode for Systematisk vurdering af smerte ved hjælp af en smerteskala. Tabellen med tilhørende graf viser de regionale resultater og landsresultatet for indikatorværdien. Klinisk-epidemiologisk kommentar: På landsplan fik 72% af patienterne systematisk vurderet deres smerteintensitet. Dette er et fald på 15 procentpoint i forhold til den sidste, NIP-indberetningssystem-baserede opgørelsesperiode (87%). På regionsniveau er variationen stor, fra 56% til 92%. Tre regioner har holdt deres indikatorværdi forholdsvis tæt på sidste opgørelsesperiodes værdi. Faldet er således primært båret af et betydeligt fald i indikatorværdi for to regioner, der begge opfyldte indikatoren i sidste opgørelsesperiode. To regioner opfylder indikatoren. Det må haves in mente, at der er regionale forskelle i andelen af patienter, der angives ikke at kunne medvirke til smertevurdering. Indikatoren er endnu ikke opfyldt på landsplan. Indikatorgruppens kommentar: Dette skete hos 72%. Dette er et fald i forhold til tidligere, men dækker over store forskelle (56-92) og over at andelen, der registreres, faktisk er faldet i 2 regioner. Indikatorgruppen er af den opfattelse at det skyldes problemer med indberetningen. Standarden er opfyldt i to regioner men ikke på landsplan. Standard >= 90 % Antal Antal med målt og registreret smerteniveau Andel (95% Andel (95% Andel (95% Region Nordjylland (89; 94) 85 (82; 89) 81 (77; 84) Region Midtjylland (89; 93) 96 (94; 97) 96 (95; 97) Region Syddanmark (67; 73) 70 (67; 74) 65 (63; 68) Region Hovedstaden (57; 63) 91 (88; 92) 84 (82; 86) Region Sjælland (52; 60) 89 (86; 91) 86 (84; 88) Land (70; 73) 87 (86; 88) 82 (81; 83)

24 24

25 25 Indikator 2: Tidlig mobilisering Andelen af patienter, der mobiliseres inden for 24 timer efter operationen (Standard er sat til 80%) Antal relevante for denne indikator (nævner) omfatter alle, fraset patienter med indberettet kode for: Vurdering: Ingen indikation for tidlig mobilisering. Opfyldelse af indikator Antal mobiliseret inden for 24 timer efter operation (tæller) forudsætter, at der er indberettet kode for Mobilisering påbegyndt <= 24 timer efter operationstidspunkt. Tabellen med tilhørende graf viser de regionale resultater og landsresultatet for indikatorværdien. Klinisk-epidemiologisk kommentar: På landsplan blev 68% af patienterne mobiliseret inden for 24 timer efter operationen. På regionsniveau er variationen fra 47% til 82%. Tre regioner opfylder indikatoren, når den statistiske usikkerhed tages i betragtning. Det må haves in mente, at der er regionale forskelle i andelen af patienter, der angives ikke at have indikation for tidlig mobilisering. Indikatoren er endnu ikke opfyldt på landsplan. Indikatorgruppens kommentar: Dette skete hos 68%. Igen med en ret stor spredning (47-82), også her er indikatorgruppen af den opfattelse at det skyldes problemer med indberetningen. Standarden er opfyldt i tre regioner, når den statistiske usikkerhed tages i betragtning, men ikke på landsplan. Standard >= 80 % Antal Antal mobiliseret inden for 24 timer efter operation Andel (95% Region Nordjylland (78; 84) Region Midtjylland (77; 82) Region Syddanmark (80; 84) Region Hovedstaden (45; 50) Region Sjælland (57; 64) Land (67; 69)

26 26

27 27 Indikator 3: Basismobilitet Andelen af patienter, der får vurderet deres basismobilitet inden udskrivelsen Indikatorgruppen anbefaler anvendelse af CAS. (Standard er sat til 90%) Antal relevante for denne indikator (nævner) omfatter alle. Opfyldelse af indikator Antal med vurderet basismobilitet inden udskrivelsen (tæller) forudsætter, at der er indberettet kode for Vurdering af basismobilitet ved udskrivelsen med valideret måleredskab. Tabellen med tilhørende graf viser de regionale resultater og landsresultatet for indikatorværdien. I den supplerende tabel der er vist efter grafen har man ekskluderet patienter døde under indlæggelsen fra beregningerne. Klinisk-epidemiologisk kommentar: På landsplan fik 80% af patienterne vurderet deres basismobilitet før udskrivelse. På regionsniveau dækker tallet over en variation fra 77% til 90%. En region opfylder indikatoren. Indikatoren er endnu ikke opfyldt på landsplan. Såfremt døde under indlæggelsen ekskluderes fra beregningen, stiger indikatorværdien til 83% på landsplan, og to afdelinger opfylder indikatoren når den statistiske usikkerhed tages i betragtning. Af den efterfølgende tabel ses, at der på landsplan er indberettet en CAS score værdi for 3099 ud af 4096 patienter med indberettet vurdering af basismobilitet. Indikatorgruppens kommentar: Også her gælder at indikatoren ikke er opfyldt, idet kun 80% har været vurderet basismobiliteten. Kun en region opfylder standarden. Hvis patienter, som er døde under indlæggelsen, ekskluderes, stiger opfyldelsesprocenten til 83. Standard >= 90 % Antal Antal med vurderet basismobilitet inden udskrivelsen Andel (95% Region Nordjylland (67; 74) Region Midtjylland (89; 92) Region Syddanmark (83; 87) Region Hovedstaden (69; 74) Region Sjælland (74; 80) Land (79; 81)

28 28

29 29 Supplerende tabel: Andelen af patienter, der får vurderet deres basismobilitet inden udskrivelsen, fraregnet patienter der er døde under indlæggelsesforløbet Standard >= 90 % Antal Antal med vurderet basismobilitet inden udskrivelsen Andel (95% Region Nordjylland (70; 78) Region Midtjylland (91; 94) Region Syddanmark (87; 90) Region Hovedstaden (74; 79) Region Sjælland (76; 82) Land (82; 84) Supplerende tabel: Fordelingen af CAS score værdier for patienter, der har fået vurderet deres basismobilitet inden udskrivelsen ved en CAS score. Antal samlede 5143 CAS score = 0 CAS score = 1 CAS score = 2 CAS score = 3 CAS score = 4 CAS score = 5 CAS score = 6 CAS score uoplyst Værdi for CAS score indberettet Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land

30 30 Indikator 4: Rehabilitering Andelen af patienter, der inden udskrivelsen får udarbejdet en genoptræningsplan, som indeholder både ADL funktionsvurdering forud for knoglebruddet og ADL funktionsvurdering inden udskrivelsen (Standard er sat til 90%) Antal relevante for denne indikator (nævner) omfatter alle, fraset patienter med indberettet kode for: Stillingtagen, men ingen genoptræning. Opfyldelse af indikator Antal med en udarbejdet genoptræningsplan inden udskrivelsen (tæller) forudsætter, at der er indberettet kode for Almindelig genoptræning, Specialiseret genoptræning, eller Egentræning. Der er ikke længere supplerende taget hensyn til koder indberettet med dato senere end udskrivningsdato. Tabellen med tilhørende graf viser de regionale resultater og landsresultatet for indikatorværdien. I den supplerende tabel, der er vist efter grafen, har man ekskluderet patienter døde under indlæggelsen fra beregningerne. Klinisk-epidemiologisk kommentar: På landsplan fik 89% af patienterne udarbejdet en genoptræningsplan inden udskrivelsen. Når man sammenligner med seneste opgørelsesperiode ses der en markant stigning på 19 procentpoint. På regionsniveau er variationen fra 86% til 92%, og således meget mindre end tidligere. Både landet som helhed og fire regioner opfylder nu indikatoren, når den statistiske usikkerhed tages i betragtning. Det må haves in mente, at der kan være regionale forskelle i andelen af patienter, for hvem der er indberettet stillingtagen, men ingen genoptræning. Indikatoren er opfyldt på landsplan, når den statistiske usikkerhed tages i betragtning. Ved supplerende metode med eksklusion af døde under indlæggelsen stiger indikatorværdien med 4 procentpoint til 93% på landsplan (sammenlignet sidste periode: 76%). Indikatorgruppens kommentar: Denne indikator er opfyldt på landsplan (89%) og i fire regioner, når den statistiske usikkerhed tages i betragtning. Der en nu væsentlig højere opfyldelsesprocent end tidligere. Alle regioner har forbedret resultatet, hvilket er overordentlig positivt. Hvis de, der er døde under indlæggelsen, eksluderes, overholdes standarden. Der bør overvejes en kode for døde under indlæggelsen ved audit om et år. Standard >= 90 % Antal Antal med en udarbejdet genoptræningspla n inden udskrivelsen Andel (95% Andel (95% Andel (95% Region Nordjylland (88; 93) 71 (66; 75) 72 (69; 75) Region Midtjylland (90; 93) 81 (78; 84) 80 (78; 82) Region Syddanmark (90; 93) 79 (76; 82) 75 (73; 77) Region Hovedstaden (84; 87) 67 (64; 69) 62 (59; 64) Region Sjælland (85; 90) 45 (41; 49) 45 (42; 48) Land (88; 90) 70 (68; 71) 67 (66; 69)