DIALOG : IKKE BARE SNAK. Akademiet for Talentfulde Unge

Transkript

1 DIALOG : IKKE BARE SNAK Akademiet for Talentfulde Unge

2 Hvornår mødte du sidst et synspunkt, du var helt uenig i? Hvornår har du sidst skiftet standpunkt? Struktur Find en partner. Tal om spørgsmålet. Tre runder af to minutter.

3 Hvornår har du sidst skiftet standpunkt?

4 Hvordan vil du forklare, hvad dialog er?

5 CENTER FOR DIALOG

6 At styrke jeres evne til at tage del i og engagere andre i dialog

7 Og hvad får I ud af workshoppen? Erfaring med dialog i praksis Evner til tage del i og engagere andre i dialog Metoder til at skabe dialog i grupper Forståelse af dialog som en særlig form for kommunikation Forståelse af, hvorfor dialog er vigtigt for jer personligt, i samarbejdssituationer og i samfundet.

8 Hvordan er det at være i dialog? Øvelse, refleksion og teori + Hvad kan vi bruge dialog til? Øvelse, refleksion og teori

9 Vælg et samfundsaktuelt emne, som du har en holdning til, og som du tror, der er uenighed om her i gruppen. Struktur Formulér det som et udsagn, man kan være enig eller uenig i. Eksempel: Ytringsfrihed skal begrænses.

10 Skriv dit udsagn på en post-it. Når musikken starter, begynd at bytte udsagn. Når musikken stopper, læs det udsagn du har i hånden og giv den en karakter fra 1-5 bagpå, ud fra hvor gerne du vil tale om dette udsagn. 1 - det vil jeg ikke bruge energi på og 5 - det kunne jeg tale om i timevis. Gør dette fem gange i alt. Læg karaktererne sammen på det emne, du står med i hånden.

11 HOLDNINGSBAROMETERET

12 Mindre adgang til alkohol og spiritus er nødvendigt

13 Der er ligestilling mellem kønnene

14 Der er i orden at klone folk

15 Burkaforbud skal indføres

16 Der bør være fri abort

17 Topskatten skal afskaffes

18 Hvorfor står du her? Find sammen med en i nærheden af dig og svar på spørgsmålet.

19 Står I der af samme grund? Ræk hånden i vejret, hvis I står der af præcis samme grund!

20 Udsagn #2

21 Hvorfor står du her? Find sammen med en, der står langt væk fra dig og svar på spørgsmålet.

22 Står I, hvor I står af forskellige grunde? Ræk hånden i vejret, hvis I står der af helt forskellige grunde!

23 Udsagn #3

24 Sig din antagelse højt! Gå sammen med en, der står langt fra dig. Fortæl hende din antagelse om, hvorfor hun står, hvor hun står. Hun be- eller afkræfter antagelsen og forklarer, hvorfor hun står, hvor hun står. Byt.

25 Blev din antagelse afkræftet? Så ræk hånden i vejret!

26 Udsagn #4

27 Hvad er I enige om? Hvad er I uenige om? Find sammen med en tilfældig og find et svar på spørgsmålene.

28 Hvordan fandt I frem til noget I var enige og uenige om?

29 Udsagn #5

30 Stil dig på den modsatte plads, af der hvor du står. Tal med dem, der står i nærheden om, hvilke årsager, der kunne være til at stå her. Fortæl, hvorfor du står hvor du står.

31 Er dine årsager til at stå, hvor du stod, blevet sagt?

32 Oplever du at modparten har forsøgt at sætte sig ind i din holdning?

33 Udsagn #5

34 A deler sit synspunkt. B genfortæller, hvad hun forstår. Når A føler sig forstået, giver han slip på talestaven. B deler sit synspunkt. A genfortæller, hvad hun forstår. Når B føler sig forstået, giver han slip på talestaven.

35 Hvad skete der? Hvad bed I mærke i? Hvad overraskede jer?

36 Pause

37 Hvad gjorde dette værktøj ved kommunikationen? Hvad muliggjorde det? Struktur Tænk alene, del og skriv to vigtigste pointe tydeligt på papir og hæng op.

38 Dialog er en særlig form for kommunikation, hvor deltagerne aktivt forsøger at skabe større gensidig forståelse og dybere indsigt.

43 Udforskende spørgsmål Hvorfor står du her?

44 Engageret kontakt Led efter (u)enighed

45 Spejlning Talestav

46 Aktiv lytning Talestav

47 I hvilken situation, vil du kunne anvende en af disse værktøjer - og hvordan? I hvilken situation, vil du ikke kunne anvende værktøjet, men stadig bruge tanken bag? Struktur Tal sammen i par om de to spørgsmål

48

49 En hurtig introduktion til: Dialog i teori og praksis

50 Hvad siger teoretikerne om dialog? Hvad kan dialog - og hvad kan det ikke? Hvorfor er dialog vigtigt i samfundet?

51 Ordet dialog stammer fra de græske ord dia og logos. Dia betyder gennem og logos kan oversættes til ordet eller ordets betydning.

52 William Isaacs Logos = to gather together

53 Ordet logos forstås bedst som det engelske ord relationship. Dialog er ifølge Isaac a conversation in which people think together in relationship Dialog er at tænke i fællesskab.

54 At tænke i fællesskab kræver, at individet giver afkald på ideen om, at deres position eller svar er det endelige. Når individet gør det, opstår der plads til nye forståelser og muligheder.

55 David Bohm dialog, som en strøm af betydning, der flyder blandt, igennem og mellem mennesker og skaber en fælles forståelse, der er limen, som holder fællesskaber sammen.

56 Formålet er ikke at vinde en diskussion men at lade alle de forskellige perspektiver træde frem, for at opnå fælles forståelse.

57 Patricia Romney Dialogen adskiller sig fra en almindelig samtale, fordi den har et formål - større gensidig forståelse. Og fra diskussionen, fordi relationerne mellem deltagerne er i lige så stort fokus som emnet.

58 Jürgen Habermaas Dialog vil under de rette omstændigheder vil lede til konsensus. Den herredømmefri dialog : Samtale, hvor et bedre argument, som deltagerne kan nå til enighed om, vil vise sig.

59 Mikhail Bakhtin Enhver ytring er produktet af interaktionen mellem de, der taler og den kontekst, der tales i, derfor vil dialogen ikke nødvendigvis lede til konsensus.

60 Dialogen vil ikke nødvendigvis lede til konsensus, fordi man ikke antage, at deltagerne går ind i dialogen med samme etiske kompas. Men dialogen kan lede til større gensidig forståelse, fordi deltagerne kan blive klogere på hinandens udgangspunkter.

61 Jeg-for-mig-selv Vi opfatter en begivenhed fra vores eget perspektiv. Den-anden-for-mig Vi kan optage den andens perspektiv og berige vores eget Men disse to vil aldrig fusionere: Et individ er altid et unikt individ separat fra andre.

62 Hal Koch Demokratiet havde fejlet, hvis man var nødt til at skride til afstemning. Samtalen sættes i centrum, så mennesker i fællesskab taler sig frem til en løsning.

63 Demokratiets styrke er ikke flertallets indflydelse. Styrken er, at man i et demokrati indrømmer, at alle afgørelser er relative og kun tilnærmelser til det rette. Derfor bliver den løbende drøftelse eller dialog vigtig. For med Sokrates beskrivelse at holde tvivlen flydende.

64 Så, hvad kan vi konkludere om dialog? Dialog er en særlig form for kommunikation Dialog har større gensidig forståelse til formål, ikke konsensus. Dialog bidrager til at skabe sammenhængskraft i samfundet Dialog er en fredelig metode for at finde holdbare løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

65 Hvorfor er dialog vigtig på et samfundsmæssigt plan? Hvorfor drøfter vi ting og går vi i dialog? Hvad sker der, hvis vi ikke går i dialog?

66 Fordomsfulde diplomater

67 Hvad kan vi lære af fordomsfulde diplomater? Formålet med dialogen er ikke konsensus, men større gensidig forståelse, fordi vi nuancere forestillinger om hinanden. Vi bliver ikke ens, men vi får en større forståelse for hinandens udgangspunkter (Bakhtin!), hvilket nedbryder fordomme og modvirker diskrimination.

68 Forligsinstitutionen

69 Forligspersonen skal være i stand til at spørge ind til tingene på en ordentlig måde og forstå de svar, der kommer. Det handler om at kunne høre mellem linjerne, hvor der ligger nogle rum, man kan bruge til at forhandle videre ud fra. Det kræver en tålmodig person, Bent Greve. Arbejdsmarkedsforsker og professor, Roskilde Universitet

70 Hvad sker der, hvis vi ikke går i dialog? Lockout af ud af de statslige ansatte Udgifter for en milliard kroner om dagen. Studerende vil miste undervisning og gå glip af eksaminer Sygehusene vil kører på nedsat blus og fokusere på akut behandling

71 National Dialoger i Tunesien

72 I 2013 var Tunesien på randen af borgerkrig. Arbejdsgiverorganisationen Union Tunisienne de l Industrie, du Commerce et de l Artisanat (UTICA) rakte ud til de tre andre organisationer og sammen faciliterede kvartetten forhandlinger mellem regeringspartiet og oppositionen. Disse forhandlinger forløb som en serie af dialoger.

73 Hvad kan vi lære af Tunesien? Dialog som et alternativ til vold, når spændinger eskalerer. Samtalen, som centrum for demokratiet - Vi skal tale os frem til løsningerne (Hal Koch!).

74 Interpeace i Cote d Ivoir

75 Siden 2011 har der været voldelige sammenstød mellem befolkningen i den vestlige del af Côte d Ivoire og eliten i den økonomiske hovedstad Abijan. Derfor samlede Interpeace repræsentanter fra begge grupper til regionale dialoger. Grupperne er særligt i konflikt over retten til land. Gennem dialog blev deltagerne dog klogere på, at volden bl.a. skyldes, at begge grupper oplever at være konfliktens ofre.

76 Hvad kan vi lære af casen fra Côte d Ivoire? Dialog skaber mulighed for både at tale om sagen (landrettigheder) og relationerne (at føle sig som offer). Og i løsningen af konflikter er det nødvendigt at adressere begge (Patricia Romney!)

77 Dialog kræver en indsats. Det kræver en vilje til aktivt at søge større gensidig forståelse. Det kan (og skal) trænes struktureret (hele livet igennem).

78 Hvilken pointe fra præsentationen var mest interessant? Og hvorfor? Tal sammen to og to.

79 HVAD KAN VI BRUGE DIALOG TIL?

80 Find sammen i grupper af cirka 10. Lav to cirkler med stole: en indercirkel og en ydercirkel. Fem personer er deltagere, og sidder i indercirklen. Fem personer er observatører, og sidder i ydercirklen.

81 I går i samme klasse og I vil allesammen gerne have rollen som klasserepræsentant til elevrådet.

82 Runde #1 Deltagere I har fem minutter til at finde ud af hvem, der skal være klasserepræsentant. Observatører Hold øje med hvordan deltagerne kommunikerer.

83 Reflektion #1 Byt stole! Observatører Hvad lægger I mærke til ift. kommunikationen? Hvad gør deltagerne helt konkret, og hvordan påvirker det samtalen? Deltagere Lyt.

84 Runde #2 Deltagere I har fem minutter til at finde ud af hvorfor de andre gerne vil være klasserepræsentant - og hvem der skal være det. Observatører Hold øje med hvordan deltagerne kommunikerer.

85 Refleksion #2 Observatører Hvilke måder at kommunikere på hjalp dem med at forstå hinandens motivationer? Hvilke måder at kommunikere på hindrede det? Deltagere Lyt.

86 Runde #3 En observatør tager plads i cirklen og faciliterer samtalen. Rolle Hjælp deltagerne med at finde ud af hvem, der skal være klasserepræsentant.

87 Facilitator: Hvad var din strategi for at finde en løsning? Hvordan fungerede den?

88

89 Hvilke grupper fandt frem til en løsning i første runde? Rejs jer op!

90 Hvilke grupper fandt frem til en løsning i anden runde? Rejs jer op!

91 Hvilke grupper fandt frem til en løsning i tredje runde? Rejs jer op!

92 Hvilke grupper fandt ikke frem til en løsning? Rejs jer op!

93 Er din rolle meget tilfreds med jeres løsning? Rejs dig op!

94 Er din rolle nogenlunde tilfreds med jeres løsning? Rejs dig op!

95 Er din rolle ikke tilfreds med jeres løsning? Rejs dig op!

96

97 JEG SYNES VI SKAL A JEG SYNES VI SKAL B

98 JEG SYNES VI SKAL A JEG SYNES VI SKAL B

99 Holdning Interesser Værdier Behov

100 Hvilke interesser havde din rolle? Hvorfor ville den gerne have rollen? Hvilke værdier byggede din rolles interesse på? Hvad var vigtigt for dem? Hvilke behov prøvede din rolle at få dækket gennem posten? Hvad har de brug for?

101 Kom op med en alternativ aktivitet - i eller uden for rammerne af gymnasiet - som kunne dække dette behov. Er det muligt at finde en løsning, som ville gøre din rolle tilfreds - også selvom de ikke fik pladsen som elevrepræsentant? Hvordan kunne en sådan løsning se ud?

102 Så hvad kan dialog bruges til? At skabe mulighed for at finde nye løsninger, der måske ikke umiddelbart kunne ses. Løsninger, der tilfredsstiller mange, fremfor de få. At forstå andre bedre og dermed kunne leve med vores forskelligheder og uenigheder. og at styrke vores relationer til hinanden

103 SAMLING PÅ TRÅDENE

104 Hvad tager du med dig fra i dag? Og hvor kunne du godt tænke dig at prøve dialog af? Struktur Tænk og notér alene (2). Del i par (4)

105 Tak for nu!