Strategien indeholder fem overordnede mål for ungeindsatsen og fem resultatmål samt en række indsatser fordelt på fire overordnede temaer.

Transkript

1 Status på Ungeindsatsen marts 2017 Kommunalbestyrelsen besluttede i efteråret 2013 at opprioritere ungeindsatsen bl.a. gennem nedsættelse af et Ungeudvalg ( 17 stk. 4 udvalg) i en toårig periode. Ungeudvalget havde første møde den 11. marts 2014 og holdte sit niende og sidste møde den 27. oktober Ungeudvalget blev nedsat med repræsentanter fra erhvervslivet, ungdomsuddannelserne, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsrådet, Glostrup Skole, kommunalbestyrelsen og administrationen. En del af udvalgets arbejde var at etablere én samlet indgang til kommunen - Unge og Uddannelsesenheden (UUE). Herudover fik udvalget bl.a. til opgave at formulere en samlet ungestrategi med vision og mål for ungearbejdet i Glostrup Kommune. Ungestrategien skulle tilvejebringes ved at belyse, nytænke og beslutte, hvilke målrettede indsatser, der med fordel kunne igangsættes. Udvalget skulle både se på, hvordan eksisterende tilbud kunne udvikles og forbedres og på behovet for nye indsatser. Ungestrategien I 2015 vedtog Kommunalbestyrelsen Glostrup Kommunes Ungestrategi med fokus på uddannelse og beskæftigelse. Udgangspunktet for strategien er, hvordan de unge får de bedste forudsætninger for at mestre eget liv og udfolde deres potentialer. Uddannelse hjælper de unge til bedre fremtidsmuligheder på arbejdsmarkedet og er dermed medvirkende til, at de unge kan få en god start på voksenlivet. Derfor er udgangspunktet for strategien uddannelse og beskæftigelse. Strategien indeholder fem overordnede mål for ungeindsatsen og fem resultatmål samt en række indsatser fordelt på fire overordnede temaer. Resultatmålene Der følges op på ungestrategiens fem overordnede resultatmål i kvartalsstistikken, som behandles i Vækstog Beskæftigelsesudvalget. 1. Resultatmål: 95 procent af ungdomsårgangen 2015 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse De seneste tal fra Undervisningsministeriet for resultatmål 1 (opdateret februar 2017) viser, at forventningen er, at 91 pct. af ungdomsårgangen for 2015 vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Målsætningen omhandler, at 95 pct. af 9. klasseeleverne skal forventes at have minimum en ungdomsuddannelse efter 25 år, hvilket ministeriet udregner ud fra en profilmodel (fremskrivningsmodel). Målet er således ikke opfyldt. 1

2 År/forventet procent Glostrup Resultatmål: Antallet af 24-årige der har fuldført eller er i gang med en kompetencegivende uddannelse øges med 2 procent fra 2013 til 2015 og med 5 procent fra 2013 til 2018 I Tabel 1 (nedenfor) ses uddannelsesniveauet for de 24-årige i Glostrup Kommune. Der er både opgjort tal for antallet, der har fuldført en uddannelse, og antallet der er i gang med en uddannelse. Den unge indgår kun en gang i tabellen med det højeste uddannelsesniveau. Det vil sige at en ung, som har fuldført grundskolen, og som er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, er talt med i kategorien I gang med erhvervskompetencegivende uddannelse. Tallet for september 2014 er medtaget for at kunne følge udviklingen, men i den nedenstående gennemgang sammenholdes tallene fra 2013 og Tabel 1 24-årige bosiddende i Glostrup Kommune pr. 30.sep. 2013, 2014, 2015 og 2016 fordelt på uddannelsesstatus Uddannelsesstatus Antal 13 Andel 13 Antal 14 Andel 14 Antal 15 Andel 15 Antal 16 Andel 16 Fuldført erhvervskompetencegivende , , , ,5 uddannelse I gang med erhvervskompetencegivende uddannelse 53 18, , , ,3 Fuldført studiekompetencegivende uddannelse (men ikke en erhvervskompetencegivende 18 6,2 21 7,2 17 5,4 24 7,1 uddannelse) I gang med studiekompetencegivende uddannelse (men ikke en erhvervskompetencegivende 1 0,3 1 0, uddannelse) Fuldført ikke kompetencegivende uddannelse (over grundskole) ,7 19 6, , ,3 I gang med ikke kompetencegivende uddannelse (over grundskole) 3 1,0 5 1,7 1 0,3 0 0 Fuldført grundskole Andet (restgruppe af personer som ikke opfylder en af ovenstående) Uden match med elevregisteret 30 10,4 25 8,5 28 8,9 21 6,2 6 2,1 2 0,7 4 1,3 4 1,2 12 4,2 13 4,4 23 7,3 25 7,4 1 Ikke kompetencegivende uddannelse (over grundskole) er forberedende uddannelser, erhvervsfagligt grundforløb og ikke færdiggjort gymnasiale uddannelser (fx kun har taget 1.g). 2

3 Dec 2013 Jan 2014 Feb 2014 Mar 2014 Apr 2014 Maj 2014 Jun 2014 Jul 2014 Aug 2014 Sep 2014 Okt 2014 Nov 2014 Dec 2014 Jan 2015 Feb 2015 Mar 2015 Apr 2015 Maj 2015 jun-15 Jul 2015 Aug 2015 Sep 2015 Okt 2015 Nov 2015 Dec 2015 Jan 2016 Feb 2016 Mar 2015 Apr 2016 Maj 2016 Jun 2016 Jul 2016 Aug 2016 Sep 2016 Okt 2016 Nov 2016 Dec 2016 Status på Ungeindsatsen Marts 2017 I alt Kilde: Danmarks Statistik Tabellen giver et øjebliksbillede af de 24-årige, der bor i kommunen, således indeholder tabellen også unge, som ikke er vokset op i Glostrup, men er tilflyttet, ligesom dem der er fraflyttet ikke indgår. 47,5 procent af de 24-årige har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse 2 pr. 30. sep. 2016, hvilket er et lille fald i forhold til 2013, hvor det gjaldt for 47,8 procent. Andelen af unge, der er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, er i samme periode steget med 1 procentpoint fra 18,3 til 19,3. Samlet set er der således fra september 2013 til september 2016 sket et lille fald i andelen af unge, der enten har fuldført eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse på 0,7 procentpoint. Det samlede antal af unge 24-årige i kommunen er i samme periode steget med 14,2 pct., og hvis vi indekserer tallene i tabellen ser man, at andelen af 24-årige, der har fuldført eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, har været stort set konstant på 66 pct. 3. Resultatmål: Antallet af kontant-/ uddannelseshjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) mellem 16 og 29 år reduceres med 15 pct. fra 2013 til 2015 og med 30 pct. fra 2013 til 2018 Antal kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) år Erhvervskompetencegivende uddannelse er: erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser, bachelor og lange videregående uddannelser. 3

4 Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år var i december 2013 på 244 fuldtidspersoner. Antallet er i december 2016 faldet til 175, hvilket svarer til en reduktion på 28,3 procent. Ved den seneste resultatopfølgning (tal fra oktober 2016) var antallet reduceret med 27 procent ift. december 2013, hvorfor resultatet er forbedret 1,3 procentpoint siden seneste status og ligger nu kun 1,7 procentpoint fra 2018-målet. 4. Resultatmål: Varigheden af kontant-/ uddannelseshjælpsforløb for unge mellem 16 og 29 år skal reduceres med 10 pct. fra 2013 til 2015 og med 20 pct. fra 2013 til 2018 Uddannelseshjælpen til unge under 30 år er først indført pr. 1. januar Opgørelsen for 2013 er derfor tal for unge kontanthjælpsmodtagere, år. Gennemsnitlig varighed, uger. Kontant- og uddannelseshjælpsforløb for unge 28,0 26,0 24,0 22,0 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 26,0 22,9 24,0 25,5 10, I 2013 var den gennemsnitlige varighed pr. forløb på 26 uger. Efter et fald i 2014 og en lille stigning i 2015 er den gennemsnitlige varighed i 2016 faldet til 25,5 uger svarende til et fald på 1,9 procent. Resultatmålet for 2018 er ikke nået. 4

5 5. Resultatmål: Antallet af ikke-tilbagefald for uddannelseshjælpsmodtagere skal øges med 15 pct. fra 2014 til 2018 Uændret fra seneste resultatopfølgning. Det har ikke været muligt at opdatere tallene fra Jobindsats. Der er taget kontakt til STAR som oplyser, at der inden for de kommende uger vil blive lagt opdaterede tal på Jobindsats. En ny opgørelsesmetode betyder imidlertid, at tallene ikke umiddelbart kan sammenlignes direkte med de nuværende tal, hvorfor måltallet for resultatmål 5 eventuelt vil blive revideret ved den kommende resultatopfølgning. Ved resultatmål 5 måles ikke-tilbagefald ved arbejdsmarkedsstatus for alle afsluttede forløb i et kvartal 6 måneder efter kvartalet er slut. Der måles på, hvor stor en procentdel af de unge, som er fastholdt i beskæftigelse 3. Der tages udgangspunkt i tallet fra 2014, da dette er de tidligste data der foreligger. Af afsluttede uddannelseshjælpsmodtagere i 2014 var 63,5 pct. forblevet i beskæftigelse, uddannelse og selvforsørgelse 6 måneder efter. Det betyder, at målet er, at ikke-tilbagefaldet er steget til 73 pct. i 2018 svarende til en stigning på 15 pct. Der måles således ift. ikke-tilbagefald 6 måneder efter Da tallet for ikke-tilbagefald er dynamisk, kan der ske en efterregulering af dette, herunder perioden der måles på. Som det kan aflæses i nedenstående tabel var 63,2 pct. af afsluttede forløb i 3. kvartal 2015 i beskæftigelse 6 måneder efter, hvorfor ikke-tilbagefaldet er faldet med 0,2 procentpoint ift. det førnævnte 2014-niveau. Dette er en forbedring på 0,7 procentpoint siden seneste status. Dertil kommer, at 2,3 procent af de afsluttede forløb i perioden falder ind under Andet 4, hvilket betyder, at disse personer falder uden for ledighedsstatistikken. Ved seneste kvartalsstatistik var der 0 procent med status Andet. Faldet i ikke-tilbagefald kan forklares ved, at der efter implementeringen af Kontanthjælpsreformen ultimo 2013 skete et markant fald i antallet af unge på ydelse i første halvår af Beskæftigelse omfatter udover beskæftigelse ligeledes SU-godkendte uddannelser, VEUF og selvforsørgelse. 4 Andet omfatter død, udvandring, orlov, servicejob, skoleydelse, ydelser efter lov om social service (f.eks. tilskud til pasning af syge), barselsdagpenge, folkepension, VUS og SVU. 5

6 Ikke-tilbagefald for Uddannelseshjælpsmodtagere 6 måneder efter 3. kvartal 2015 Pct. Beskæftigelse, uddannelse og selvforsørgelse 63,2 A-dagpenge 1,1 Kontanthjælp 33,3 Revalidering/Forrevalidering. Sygedagpenge. Fleksjob. Ledighedsydelse. Førtidspension mv.. Andet 2,3 I alt 100,0 Ungestrategiens mål for indsatser Mål og resultatmål Samarbejde om og med den unge Øget indsats i skolen Fællesskaber for de unge Samarbejde med virksomheder, ungdomsuddannelser og andre Strategien indeholder, som tidligere nævnt, mål for en række indsatser fordelt på fire overordnede temaer. Gennemgående for de fire temaer er, at den tidlige koordinerende indsats skal styrkes både internt og eksternt. Det betyder, at der er fokus på de unges trivsel, så der kan sættes ind, så tidligt som muligt inden problemerne vokser sig større. Under hvert tema er der beskrevet en række indsatser, som er iværksat for at styrke området. 6

7 Samarbejde om og med den unge En indgang for de unge til Glostrup Kommune Indsatsbeskrivelse: Unge- og Uddannelsesenheden fungerer som én samlet indgang til kommunen for de unge, hvor det er muligt og meningsfyldt. Enheden understøtter en samlet og koordineret indsats i forhold til, at de unge starter i uddannelse og beskæftigelse. Enheden har en koordinerende rolle i forhold til øvrige relevante indsatser. Der afholdes tværfaglige møder med de unge enten i Unge- og Uddannelsesenheden eller der, hvor de unge færdes. Der holdes netværksmøder for ledere og nøglemedarbejdere, som har berøring med målgruppen, for at sikre en samlet og koordineret ungeindsats ved at videndele på tværs af fagligheder og kompetencer. Der er iværksat en række initiativer for de unge, der møder medarbejderne i Unge- og Uddannelsesenheden. CV-Cafe for alle unge i Glostrup Hver tirsdag og torsdag har unge i Glostrup Kommune mulighed for at møde vejledere, ungeguide og en frivillig mentorkoordinator for råd og vejledning. Der støtter alt fra hjælp til ansøgninger, CV, ønske om frivillig mentor eller vejledning i forhold til kultur/fritidstilbud. Uddannelsescafe Uddannelsescafeen har været i gang i ca. 1 år. Cafeen er primært rettet mod unge på uddannelseshjælp. Formålet med Uddannelsescafeen er at styrke de unges kompetencer og mulighed for mestring inden for fire kerneområder; 1) Uddannelse, 2) Arbejdsmarkedet, 3) Sundhed & identitet, 4) Borger & samfund. Uddannelsescafeen er organiseret, som et fire ugers tilbud med et af ovenstående temaer hver uge. Der er oplæg hver dag fra fagpersoner med et særligt kendskab til ugens tema. Det er en tværfaglig koordineret indsats med bidrag fra flere af kommunens forskellige centre og fra Ungeenheden. Arbejdet med at skabe tiltag, der fagligt styrker uddannelsescafeen ud fra hvilke komplekse problemstillinger, der er aktuelle, fortsætter. Det er denne ekstra indsats, der gør, at den unge har et bedre afsæt til at blive klar til at starte i uddannelse eller arbejde. Det vigtigste mål har været at have et opkvalificerende tilbud med relevans for de unge. Der har været fokus på at bringe såvel Unge- og Uddannelsesenhedens, som ungenetværkets ressourcer i brug. De unge tages med på råd i forhold til udvikling af Uddannelsescafeens indhold og tilbuddet evalueres løbende. Dette gøres med henblik på at fortsætte med at forme et nutidigt og aktuelt tilbud for de unge. 7

8 Billeder fra uddannelsescafeen Styrket netværk Ungeindsatsen bygger fortsat på en netværksorganisering. Der afholdes fællesmøder, der løbende kvalificeres af faglige input fra interne aktører og samarbejdspartnere. Dette er med til at skabe en løbende forandring og forståelse for forskellige problemstillinger iblandt unge. Der afholdes to gange årligt kaffenetværksmøder for at styrke relationerne på tværs i organisationen. Disse forskellige initiativer er med til at skabe netværk på tværs af fagområder, og det har samlet været med til at styrke samarbejdsrelationerne til de unge samt de forskellige aktører og indsatser på området. Det har stor indflydelse for den samlede ungeindsats og afspejler sig både i tilgangen til at løfte opgaverne i den daglige drift og i de mere udviklingsrettede opgaver. Kompetencer & rammer Unge- og Uddannelsesenheden har i 2016 været i en proces, hvor det målrettet har været et sigte, at fagpersonernes faglige og personlige kompetencer skal kunne tackle kompleksitet i arbejdet omkring én fælles indgang. Medarbejderne i enheden skal forberede sig på en arbejdsdag, hvor de løbende kan blive forstyrret. Der er lagt vægt på evnen til at kunne omstille sig, samt et vilkår om, at der arbejdes professionelt og i øjenhøjde med den unge. En tilgang med klare krav om åbne døre, flermandskontorer med blandet faglighed og at være indstillet på at arbejde ud-af-huset. I dag har UUE et nyt hold anno 2017, hvor der pga. af paletten af mange fagprofessionelle er lagt stor vægt på at styrke områder med skrøbelighed. I dag har UUE en organisering, der gør, at der kan favnes bredt inden for områderne med flere fagpersoner. De fysiske rammer skaber mulighed for fleksibilitet og tværfagligt arbejde med de unge. UUE fortsætter med at være tilgængeligt for de unge, hvor relevante fagpersoner står til rådighed. Husets aktiviteter omfatter bl.a. samtaler, fællesmøder og indsatser. I stueetagen kan de unge altid møde uddannede medarbejdere, der er klar til at rådgive og vejlede. 8

9 I Ungeindsatsen er der yderligere fokus på løbende involvering af de unge fra Ungdomsrådet, Uddannelsescafeen samt unge fra produktionsskolen i forhold til at komme med gode ideer til husets indretning. Udsatte unge UUE har løbende fokus på samarbejdet med andre aktører, der arbejder med udsatte unge med diagnoser og andre komplekse problemer. Eksempelvis har UUE på nuværende tidspunkt ca. 18 autistiske unge tilknyttet. Til dette arbejde er der ansat en fagspecialist med speciale inden for unge med autisme. Specialisten styrker fagligheden og hjælper med at sikre det rette fokus i den enkelte sag i forhold til udviklingsmål, delmål mv. På indsatssiden har UUE indledt drøftelser med Center for Autisme for at få deres ressourcer tilknyttet til Bryggervillaens fysiske faciliteter, dels pga. at denne målgruppes mobilitetsevne er stærkt reduceret og dels pga. den vidensdeling, der kan drages nytte af. Der arbejdes på at skabe løsninger, hvor der hentes spidskompetencer ind i det daglige arbejde i ungeindsatsen. Opsøgende indsats Varmeværkets opsøgende gadearbejde er for rigtig mange unge indgangen til Glostrup Kommune. Kontakten til en medarbejder på gadeplan hjælper til en afdækning af den unges udfordringer. Varmeværket skaber i mange tilfælde kontakt til unge, UUE ellers ikke ville have haft kontakt til. Denne viden bringes ind det tværfaglige samarbejde. Uddannelse og beskæftigelse er ofte en del af udfordringen, og der er et tæt samarbejde mellem UUE og Varmeværket om løsningen af disse udfordringer. Derved oplever den unge en samlet koordineret indsats. Møder vi de unge, hvor de unge er Indsatsbeskrivelse: Det er afgørende for, om indsatser virker, at de unge mødes der, hvor de unge er. Derfor inddrager vi den unge, så vi sikrer, at vi tager udgangspunkt i den unge og dennes behov samt forpligter den unge. Vi sørger også for at inddrage relevante kommunale myndigheds- og ressourcepersoner og den unges eget netværk i løsningen af en given problemstilling. De unge mødes der, hvor de er, og hvor det giver mening. Mentorerne mødes med de unge, hvor de unge ønsker at mødes. Virksomhedskonsulenterne møder de unge på virksomhederne. De koordinerende sagsbehandlere møder bl.a. de unge på uddannelsesstederne, i UUE mv. Når en ung er ved `at lande mellem to stole arbejdes der fokuseret og systematisk på, at det ikke sker. Udfordringerne gribes og den unge hjælpes med at navigere i de forskellige ungeindsatser, indtil den unge lander det rigtige sted. Der er ofte særlige omstændigheder, der gør situationen for den enkelte unge unik, og derfor er der opmærksomhed på, at organisationen hele tiden skal lære at finde nye veje. 9

10 I Varmeværket er det en del af det daglige arbejde at finde ud af, hvor de unge er og mødes med de unge, hvor de er. Varmeværket arbejder bl.a. systematisk med brugerrejser, der har til formål at afdække den unges oplevelse af egne udfordringer. Dette skal bidrage til viden, der kan give grundlag for en fælles tværfaglig løsning af den unges udfordringer. Ejbyhus familieteam tilbyder rådgivning til unge og evt. deres forældre. Det gælder bl.a. unge, der er på vej i mistrivsel fx ved udeblivelser fra skole eller ved at udvise symptomer på fx angst. Det er et åbent tilbud, hvor den unge/forældrene selv kan henvende sig og få op til 10 samtaler. Aftalen er, at ungeindsatsen har mulighed for at henvise hertil. Sikrer vi en tidlig og systematisk identifikation og handling på potentielle barrierer for den unges gennemførelse af en ungdomsuddannelse Indsatsbeskrivelse: Vi arbejder systematisk sammen med den unge om at minimere barriererne for, at den unge er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Når vi er bekymret for en ung, bruger vi de værktøjer, vi har til rådighed, for at sikre en tidlig indsats, og at denne er koordineret med relevante samarbejdspartnere. Vi sikrer, at de unge ikke er passive i længere perioder, og vi har en særlig opmærksomhed på psykisk sårbare unge og unge med et misbrug. På tilsvarende vis har vi et særligt fokus på sundhedsfremme og det kriminalitetsforbyggende arbejde. Vi har fokus på at iværksætte uddannelsesrettede indsatser for den unge, så den unge kan støttes i vejen mod en ungdomsuddannelse. Derfor vil vi fra første møde med den unge have fokus rettet mod uddannelse. Det betyder, at vi har relevante tilgængelige tilbud til unge, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Ligesom vi handler med det samme, når vi spotter, at en ung er ved at miste motivationen til at påbegynde eller fortsætte et uddannelsesforløb, ved fx at iværksætte en mentorindsats. Samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og UUE har bl.a. fokus på unge, der er faldet fra uddannelse, unge der skal overgå til +18 år-området og unge med særlige behov. I Unge- og Uddannelsesenheden er der fokus på den enkelte unge ift. områder som fx arbejdsmarked, uddannelse, fremtidsplaner, sundhed, helbred, fritid mv. Arbejdet med den unge sker i tæt relation til andre relevante aktører, for at skabe sammenhæng i indsatsen. I Center for Familie og Forebyggelse er der bl.a. fokus på de særlige behov og udfordringer, der er hos de unge, som bliver forældre i en tidlig alder. Derfor tilbydes der særlige gruppeforløb med henblik på at understøtte de unge i, på egne præmisser at etablere et netværk mellem unge i samme situation. Yderligere tilbydes der fællesspisning, hvor unge enlige eller par med børn kan mødes og danne netværk. Her kan de bl.a. få hjælp til opbygning af traditioner som eksempelvis halloween, lave juledekorationer, tale om forældreskab, børn og de glæder og udfordringer der dertil hører. Fællesspisning sker i samarbejde med frivillige fra Røde Kors og Sundhedsplejen i Glostrup. 10

11 I Udførerenheden i Center for Social Service har 51 borgere i målgruppen år, modtaget individuel støtte ydet i eget hjem, ungdomsboliger, hos hjemmeboende og i bofællesskaber. Der arbejdes tæt sammen med sagsbehandlere i Unge- og Uddannelsesenheden, Jobcenter, myndighed i Social Service og andre eksterne samarbejdspartnere. Fokus for denne målgruppe er, for Udførerenheden, at arbejde med de allerede tilrettelagte indsatser og understøtte den unge gennem samtaler, følgeskab, hjælp til forståelsesudfordringer i et system, hvor de kan have svært ved at begå sig og kende deres rettigheder/pligter. Udførerenheden har siden maj 2016 samarbejdet med Jobcentret om mentorindsatsen, hvor det har været meningsfuldt for borgeren, at det var en allerede kendt professionel, som varetog opgaven eller hvor relationen har været helt afgørende for, at den unge har deltaget i planen. Det har primært været denne målgruppe, hvor der er ydet mentorstøtte. Unge, der kan betegnes som passive, opleves fra Udførerenheden, som en målgruppe med særlige udfordringer, hvorfor der i disse opgaver arbejdes med at opstarte behandling, deltage i angstgruppe, ungegruppe, iværksætte yderligere udredning mv. Sundhedsfremmende tilbud til unge ligger i sundhedsindsatsen og Shared Care (samarbejde om sundhed i psykiatrien på Vestegnen) Sundhedsindsatsen i Udførerenheden er bred. Denne målgruppe benytter sig mest af styrketræning, kostvejledning og træning med fysioterapeut. Varmeværkets samlede virke og kerneopgave er udelukkende rettet mod at støtte de unge på dette område. Det er ofte medarbejdere fra Varmeværket, der for den unge er mentor eller kontaktperson og derved er en gennemgående voksen i deres liv og derved en voksen, som man altid kan kontakte. Sørger vi for at den unge oplever gode overgange Indsatsbeskrivelse: Vi har stort fokus på at sikre gode og trygge overgange for den unge, og vi ved altid hvem, der tager over, inden vi giver slip på den unge. Derfor udarbejder og følger vi retningslinjerne for Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse samt Overgangen fra ung til voksen og sikrer, at der ydes en koordineret indsats fx om brugen af mentorer og støttekontaktpersoner, for de unge, som har en social foranstaltning og fortsat har brug for støtte efter det 18. år. Ligesom vi har fokus på at skabe sammenhæng mellem de forskellige mentorordninger, fx i forhold til at den unge kun har en mentor/støttekontaktperson, eller at den unge kan have den samme mentor i 9. klasse, 10. klasse og de indledende dele af ungdomsuddannelsen. Der er konstant fokus på at forbedre snitfladerne imellem centre og minimere oplevelsen af overgange for den unge. Dette gøres ved at skabe ejerskab hos de rette aktører. UUE sikrer, at koordineringen sker og har ansvaret for at finde ud af hvem, den unge skal tale med, tage kontakt til de relevante aktører og løse eventuelle problemstillinger med henblik på, at det ikke er den unge selv, der skal navigere rundt. 11

12 Retningslinjerne Overgang fra ung til voksen er målrettet unge, der har et fysisk og/eller psykisk handicap eller unge med psykosociale problemer og som forventes at have behov for støtte efter, at de fylder 18 år. Samarbejdet på tværs i kommunen starter tidligt og understøtter, at der sker en samlet koordineret indsats sammen med den unge og den unges familie i forhold til den unges fremtid. Samarbejdet består blandt andet i, at den unge og familien deltager i netværksmøder med relevante fagfolk fra både børne- og voksenområdet, hvor den unges behov og kompetencer sammenholdt med muligheder og ønsker for fremtiden sættes i centrum. De koordinerende sagsbehandlere registrer, om den unge har en støttekontaktperson tilknyttet. Dermed kan det sikres, at der ikke iværksættes flere forløb på samme tid, hvis det er uhensigtsmæssigt. Det er således vigtigt, at der ikke introduceres flere personer end nødvendigt for den udsatte unge. Mentoren udvælges ud fra relationen til den unge, og der er fokus på det nærmeste udviklingstrin. Varmeværket udfører rejsefælle funktionen, som kontaktperson og mentor. Varmeværket er derved med til at følge unge på vej i deres rejse mod voksenlivet. Det er ofte Varmeværket der søger for, at den unges livshistorie kommer videre fra det ene system til det andet. Har vi fokus på hvilke indsatser, der virker Indsatsbeskrivelse: Vi arbejder systematisk på hele tiden at optimere ungeindsatsen. Derfor anvender vi erfaring og viden om, hvad der virker, og vi dokumenterer og opbygger viden om vores indsatser for at sikre, at de giver de ønskede effekter. Der foretages kontinuerligt opfølgning af ungeindsatsen. Der er løbende resultatopfølgning i kvartalsstatistikken på fem overordnede mål jf. Ungestrategien. Herudover foretages der evaluering af samtaler med de unge og samarbejdet med andre aktører ved hjælp brugen af to nye it-systemer; Progressionsværktøjet Effekt & Progression og brugertilfredshedssystemet Instant Surveys. Effekt og Progression er i gang med at blive implementeret, her måles den unges progression bl.a. med udgangspunkt i den unges egen vurdering. Systemet understøtter yderligere en evaluering af effekten indsatser fordelt på de enkelte aktører. Instant Surveys er en kort spørgeskemaundersøgelse, hvor den unge efter endt samtale spørges ind til sin medinddragelse i forløbet. Instant Surveys anvendes ligeledes i samarbejdet med virksomheder. Her spørges virksomhederne ind til deres syn på samarbejdet samt får mulighed for at foreslå ændringer ift. samarbejdet. Der er i forhold til arbejdet i Ungeindsatsen konstant fokus på at have udsyn til andre kommuner og aktører på området med henblik på at udvikle indsatsen og drage nytte af andres erfaringer. 12

13 Øget indsats i skolen Har vi rigtige tilbud og indsatser Indsatsbeskrivelse: Der er på Glostrup Skole i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingerne et stort fokus på at iværksætte forskellige tiltag og indsatser fx sommerskole, Drengeakademiet, skolepraktikordninger, fokusperson og muligheder for at blive tilknyttet en mentor. For at sikre, at der er de rigtige tilbud og indsatser, evaluerer vi systematisk og følger op på de initiativer, der er i gang, samt analyserer på, hvorvidt indsatsen er optimal i forhold til målgruppen. Der udarbejdes en vidensbank, der indeholder den viden, vi får om de unge, og om hvilke tiltag og indsatser, der virker over for de forskellige typer af elever i målgruppen. Drengeakademiet ved Glostrup Skole har været et velfungerende koncept, der er målrettet den gruppe af elever, der har mistet motivationen for skole og uddannelse. Tilbuddet er udvidet til et tilbud til såvel drenge som piger, der hedder Tag styringen. Center for Familie og Forebyggelse og Ejbyhus familieteam bidrager til forebyggende indsatser og tilbud om den enkelte unge, når det er relevant. Det handler om at møde de unge dér, hvor de er og ift. deres behov. Fokuserer vi på elevernes trivsel Indsatsbeskrivelse: Der er mange faktorer, der er afgørende for, om elever trives. Der er allerede fokus på mange af disse faktorer i Glostrup Skole fx gennem fokuspersoner. Arbejdet skal fortsætte i takt med, at vi øger indsatsen for at opspore mistrivsel og er særligt opmærksomme på fravær. Det gør vi bl.a. ved et godt og forpligtende tværgående samarbejde mellem aktører, der er i berøring med de unge. En barriere for, om den unge trives og er motiveret, er den unges mentale sundhed. På skoleområdet opleves det, at der er behov for at øge indsatsen overfor de psykisk sårbare i grundskolens udskoling og i 10. klasse. De unges mentale sundhed vil derfor være i centrum. Fravær er en stærk indikator for de enkelte elevers trivsel. Vi har derfor en forøget opmærksomhed på elevers fravær og reagerer hurtigt ved at iværksætte et konkret og passende tilbud om støtte til den udfordrede elev og dennes familie. Der skal således være et stærkt fokus på systematisk registrering af elevers fremmøde i Glostrup Skole og kommunens 10. klassestilbud. Der er klare handleplaner for, hvilke indsatser, der skal iværksættes, når en elev har et stort fravær, og hvordan der samarbejdes med relevante aktører. 13

14 Glostrup Skole arbejder systematisk med elevernes trivselsarbejde med afsæt i de årlige trivselsmålinger, og fokuspersonordningen er erstattet af en kontaktpersonordning, der netop har til formål at understøtte den enkelte elev og klassens trivsel. Der er løbende samtaler mellem den enkelte elev og fokuspersonen, men der er også mulighed for indsættelse af ATK lærer eller lignende, når grupper af elever ikke trives. Der arbejdes målrettet om elevernes fravær ikke blot i de ældste klasser, men også proaktivt i de yngste klasser. Der er stor fokus på børnenes trivsel, idet trivsel og elevernes faglige udbytte hænger nøje sammen. Der arbejdes systematisk med bearbejdning af resultaterne af den nationale trivselsmåling. Med afsæt i en analyse af den generelle situation for trivsel på hver skoleafdeling udarbejdes der en generel handleplan for skoleafdelingens arbejde med at gøre trivslen endnu bedre. Herudover udarbejdes analyser af trivslen i hver klasse samt en plan for, hvordan der kan arbejdes med trivsel i den enkelte klasse. Elever, medarbejdere og forældre inddrages i processen med udarbejdelse af handleplanerne og i den løbende opfølgning på, hvordan det går med arbejdet for en endnu bedre trivsel. Sundhedsplejen, den kriminalitetsforebyggende koordinator, psykologer, pædagogiske vejledere og telehørekonsulenter understøtter den generelle trivsel og sundhed - blandt andet gennem kriminalitetsforebyggende indsatser og sundhedsindsatser (tværprofessionelt Sundhedsteam). Varmeværket besøger systematisk skolerne. Ved hjælp af denne synlighed og dialog med børn, lærere og ledelse, danner det kimen til en tidlig opsporing af mistrivsel blandt eleverne. Varmeværkets virke udgør ofte en del af de konkrete tilbud om hjælp til den unge. Har vi fokus på en god overgang fra Glostrup Skole til ungdomsuddannelserne Indsatsbeskrivelse: Efter grundskolen skal den unge videre - nogle vælger et år i 10. klasse for at blive mere afklarede og modne, andre går direkte i gang med en ungdomsuddannelse, og andre igen kaster sig ud i noget helt tredje. Endelig er der, desværre, unge, der ikke kommer i gang. Et skift betyder, at den unge skal forholde sig til nye krav, forventninger og mennesker, hvilket kan være en stor omvæltning efter mange år det samme sted. Derfor er så glidende overgange som overhovedet muligt en vigtig faktor, især for at de mere sårbare unge kan håndtere overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Vi sikrer derfor, gennem en koordineret og sammenhængende indsats, hvor ingen slipper den unge, før en anden har taget over, at de unge får en god overgang. Vi udarbejder og følger retningslinjer for Overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, der klart beskriver, hvem der skal samarbejdes med, og hvem der er ansvarlig for hvad, således at der ligger en klar plan for den unge med angivelse af hvem, der følger op. Retningslinjerne anvender vi, når vi er bekymrede for en ung, der er ved at afslutte grundskolen. 14

15 Glostrup Skole prioriterer at samarbejde med ungdomsuddannelserne med udgangspunkt i elevernes interessefællesskaber gennem linjerne. Glostrup Skole har særligt samarbejde med to gymnasiale uddannelser med henblik på at give elever, der er særlige dygtige i sprogfag og matematik ekstra udfordringer samtidig med, at der bygges bro til ungdomsuddannelserne. Desuden har Glostrup Skole partnerskaber og brobygningsforløb med flere ungdomsuddannelser, foreninger, virksomheder og andre skoler. Ser vi fremtidens 10. klasse som et springbræt Indsatsbeskrivelse: 10. klasse kan være et springbræt for usikre eller sårbare unge over til ungdomsuddannelserne. Derfor har vi fokus på, hvordan et 10. klasses forløb kan gøres mere fleksibelt og inkluderende, så det kan bruges som et tilbud til forskellige grupper af unge. Det kan fx være ved at oprette et tilbud til de unge, der i dag ligger mellem 10. klasse og produktionsskole. Eller ved at oprette et tilbud i 10. klasse, der kan inkludere den gruppe af unge, der har særlige udfordringer og behov, men er velfunderede i skolens basisfag og har evner, der gør, at de stiller større krav til opgaver, udfordringer og kompleksitet, end det normalt er muligt i ordinært tilbud. 10.klasse på Ungdomscenteret i Glostrup har i skoleåret 2016/17 haft et faldende elevtal og det tyder også på, at det er gældende for skoleåret 2017/18 med de foreløbige tilmeldinger. Det er derfor politisk besluttet ved budget 2017, at Ungdomscenteret i Glostrup nedlægges og at 10. klasse placeres i ledige lokaler på Glostrup Skole, Vestervang. De generelle tendenserne går mod, at de unge går i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Der er fortsat et øget fokus på, at 10. klasse skal rumme muligheder for at give de ikkeuddannelsesparate unge det faglige løft, der kræves for at komme videre i det ordinære uddannelsessystem. Fællesskaber for de unge Hjælper vi med en støttende hånd og et godt netværk Indsatsbeskrivelse: Vi etablerer en frivillig mentorordning, der har fokus på at støtte og motivere udsatte unge inden for områder som uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter. Kort sagt vi vil skabe relationer til de unge og hjælpe dem med at komme på rette vej. Der ses i den forbindelse på mulighederne for venskabsordninger, rollemodelkorps, ung til ung, storebrorordninger, brugen af erhvervsguiderne og netværk. 15

16 Ungeindsatsen har samarbejde med Center for Kultur og Fritid om viden om foreningsliv, fritidsaktiviteter mv. Frivillig mentorindsats Indsatsen for frivillige mentorer blev igangsat i marts Unge- og Uddannelsesenheden har pt. 19 frivillige mentorer, hvoraf 3 af dem holder pause. Det vil sige 16 aktive mentorer og 10 af dem er matchet med en ung. Varmeværket er med til at uddanne, finde mentorer og finde unge, som kan have et behov for en frivillig mentor. Der afholdes netværksmøder for de frivillige mentorer ca. hver tredje måned. Der er i efteråret afholdt et netværksmøde for de frivillige, hvor Headspace fortalte om deres tilbud for unge. Mentornetværket er meget engageret i frivillighed og UUE mærker en stor opbakning blandt de 19 i gruppen. Glostrup arrangerer aktuelt et kursus i frivillig netværk for medarbejdere, som UUE også deltager i. Mentor UUE arbejder løbende med progression hos de unge, bl.a. hvordan der sikres klarhed internt om forventninger og tilgange til de unge. UUE genoptager fagfællesskab og vidensdeling med Varmeværket efter en pause i efteråret. Det primære bliver at arbejde med progressionsrapporten og dennes udformning. Eksempelvis mindre vurdering og mere handling i rapporten. Bidrager Ungdomsrådet og Ungeguiden til at skabe netværk blandt unge Indsatsbeskrivelse: Glostrups Ungdomsråd har fokus på, at der er plads til alle unge. Det er her, man kan møde op for at tale om sine udfordringer, møde nye venner, eller blot være sammen med andre unge. Ungdomsrådet er lyttende og imødekommende og samarbejder på tværs af alle med udgangspunkt i og respekt for den unges interesse. Ungdomsrådet informerer om og skaber netværk for unge i Glostrup. Ungeguiden er støttende og vejledende i forhold til arbejdet i Ungdomsrådet. Ungdomsrådet arbejder løbende på at skabe en aktiv og alsidig ungdomskultur i Glostrup Kommune. Ungdomsrådet er en platform, hvorfra unge kan få reel medindflydelse på egen og andre unges trivsel, mestring og udfoldelse. Men ligeledes et sted, hvor unge kan udvide deres sociale netværk, udvikle deres evner til at samarbejde og opnå ny viden om projektarbejde, kommunikation og formidling. Det er de unge selv, der skaber aktiviteterne, der igangsættes af Ungdomsrådet på den måde sikres det, at der hele tiden er en interesse hos de unge for netop de aktiviteter, der iværksættes. Ungdomsrådet arbejder med at inddrage unge på tværs af fysiske, sociale og aldersmæssige skel. 16

17 Ungeguidens virkefelt, samarbejdsflader og ungenetværk er vokset siden Unge- og Uddannelsesenheden blev oprettet, og det har givet en positiv og stabil synergieffekt at placere Ungeguiden under Unge- og Uddannelsesenheden. Ungeguiden er i dag langt mere synlig og fast integreret i den samlede ungeindsats. Ungdomsrådet og ungeguiden har afholdt flere spændende aktiviteter i 2016, der har været med til at sætte ungdomslivet i Glostrup på landkortet. Aktiviteterne spænder vidt fra madfællesskaber, musikarrangementer til Kulturnatten og til debatmøde med politikerne om fremtiden som ung i Glostrup. Billede af Ungdomsrådet Ungedemokrati og koblingen til Ungeindsatsen 2016 tegner et tydeligt billede af Glostrup som en ungdomskommune, hvor ungedemokrati og frivillighed fortsat er godt forankret i lokalsamfundet - og i god balance med den samlede ungeindsats. Stadig flere unge søger medindflydelse og fællesskab i Ungdomsrådet - ligesom strømmen af unge, som kontakter Ungeguiden for råd og vejledning, fortsat er stigende. Typisk ønsker de unge hjælp til effektuering af nye projekter, vejledning om job og uddannelse, hjælp til bolig og økonomi eller mulighed for at indgå i nye fællesskaber og netværk. Også det tværfaglige samarbejde på ungeområdet samt koblingen til de frivillige unge, synes markant styrket. Ungdomsrådet mærker en større opbakning og et bredere samarbejde med kommunale aktører og forvaltning og de unge er ikke bange for at gribe bolden. Oprettelsen af UUE som en samlende enhed for hele ungeindsatsen, er en væsentlig årsag til denne udvikling. UUE har vist sig at være en effektiv og stabil platform for Ungdomsrådet, som nu er tættere på beslutningsprocesserne og samtidig bruger huset til styregruppe- og projektmøder, oplæg, dialogmøder med andre ungdomsråd osv var et særligt år Glostrup tonede frem på landkortet med et brag af et jubilæums år med mange nye oplevelser, aktiviteter og arrangementer for unge. Ungdomsrådet og Ungeguiden var godt repræsenteret med bl.a. Aftenshowet 17

18 (musikscenen) og Pannafodbold til Glostrup Festivalen, de unges kulturnat og madfælleskaber på Glostrup Torv. Arrangementer som kræver en stor grad af formidling og koordinering på tværs af mange forskellige interne og eksterne aktører. Omkring unge festede med til Aftenshowet, som efterfølgende blev set af mere end personer på youtube. Ungdomsrådet stod bag Aftenshowet til Glostrup festival Den største succes i Ungdomsrådets historie nogensinde med mange tusinde glade tilskuere. I alt deltog 20 frivillige, heraf 5 unge fra Odense Ungdomsråd som var aktivt med for at søge inspiration til et lignende arrangement for unge i Odense. Det var også i 2016, at Glostrup var blandt de første i Danmark, som fik deres egne unge madambassadører. I samarbejde med Netværket af Ungdomsråd (NAU), blev tre medlemmer af Ungdomsrådets styregruppe, uddannet madambassadører på Shurs husholdningsskole. Madambassadørerne er en del af et storstilet landsdækkende initiativ (støttet af Nordea fonden), som skal være med til at skabe sunde madfællesskaber for unge mellem år. Ungdomsrådets første arrangement var madfællesskabernes dag på Glostrup torv. Ungdomsrådets engagement strækker sig over en bred vifte af aktiviteter, som også er andet end arrangementer og events. Rådets medlemskab i NAU har åbnet op for nye samarbejder med andre ungdomsråd uden for bygrænserne. I 2016 deltog Ungdomsrådet i en række møder, konferencer og kurser hos NAU med indhold som projektstyring, event koordinering, markedsføring af arrangementer, demokratiske beslutningsprocesser osv. Viden og værktøjer som de unge anvender til projektarbejde i Ungdomsrådet og på deres studier. 10 år som ungdomskommune 2016 var også 10 års jubilæum for Ungeguiden og Ungdomsrådet, som blev oprettet i Siden har mere end 70 frivillige unge deltaget aktivt i Glostrup Ungdomsråds styregruppe. Det er unge med forskellig baggrund, alder og social status, interesser og visioner for ungdommen i Glostrup. Men fælles for dem alle har dog været ønsket om at gøre en forskel at gøre Glostrup til en endnu bedre kommune. Mange af disse unge, har efterfølgende aktivt brugt deres erfaringer fra Ungdomsrådet i deres studier og på deres arbejde. Enkelte unge har endog valgt at gå ind i lokalpolitik, hvilket er et særsyn på landsplan. Flere unge har igennem tiden betegnet Ungdomsrådet som en demokratisk legeplads, hvor man som ung kan få lov til at efterprøve sine interesser og kompetencer på et niveau, som ellers ikke var muligt på arbejdsmarkedet endnu. Andre unge er mest rettet mod fællesskabet og samarbejdet om et projekt. Det er lykkedes Glostrup Kommune at motivere frivillige unge til at søge medindflydelse på sager, der vedkommer dem - og skabe merværdi for lokalsamfundet. Dette afspejles bl.a. i den kontinuerlige tilgang af aktive unge til Ungdomsrådet, spredningen af aktiviteter og tiltag som ofte sigter mod den brede ungdom og endeligt har Ungdomsrådet og hele organiseringen omkring de frivillige unge i Glostrup, været i søgelyset blandt andre kommuner i landet, siden opstarten i Unge og frivillighed - et stærkt brand I 2015 blev Ungdomsrådet, kåret som det bedste ungdomsråd i Danmark, og indsatsen overfor for de 18

19 frivillige unge er gennem tiden beskrevet i div. medier, kopieret og diskuteret af andre kommuner, anvendt som case i lærebog Ungedemokrati fra Syddansk Universitet. Senest i 2016 er Glostrup modellen anvendt som hovedcase i en PhD afhandling fra Tokyo Universitet. Akiko Harada fra The University of Tokyo, besøgte Danmark to gange i 2016 for at interviewe Rådet og Ungeguiden til sin PhD afhandling om unges deltagelse i lokaldemokratiet. Glostrup er på landkortet også i Japan. Akiko anser Glostrup Ungdomsråd som en af de bedst fungerende ungdomsråd i Danmark. Hun peger bl.a. på de unges aktivitetsniveau, evne til at kommunikere over nettet, deltagelse i råd og bestyrelser, mulighed for høringssvar og medindflydelse samt kommunens organisering og opbakning til de frivillige unge. Særligt den tætte kobling mellem Ungdomsrådet og Ungeguiden (kommunen) ses som nøglen, der skal bygge den nødvendige bro mellem de unge og kommunen. Eksempler på kommende projekter i 2017 Videreudvikling af problemknuz.dk - Mange unge og voksne kommer på et eller flere tidspunkter i deres liv ud for situationer, kriser eller andet i privatlivet, i skolen eller på arbejdspladsen, som kan være svære at overskue alene. Der kan være brug for professionel hjælp og vejledning til at komme videre og se muligheder for løsning. Problemknuz.dk yder pædagogisk og "ung til ung" og anden rådgivning for unge i Glostrup mellem 15 og 25 år. Rådgivningen sker gennem en brevkasse, artikler og samling af links. Denne service udvides med et ungepanel og inddragelse af flere aktører og fagligheder. Flere madfællesskaber - Ungdomsrådet vil sammen med deres madambassadører gennemføre en række madfællesskaber i samarbejde med de kommunale aktører. Det kunne bl.a. være i fællesskab med Ungdomsboligerne, Uddannelsescafeen, Varmeværket, Ungdomscenteret, unge mødre osv. Unge stemmer til kommunalvalget Fem unge fra Ungdomsrådet har netop været på weekendkursus hos NAU for at få inspiration til det kommende kommunalvalg. Formålet er at få de unge til stemmeurnerne. Ved sidste kommunalvalg var Rådet engageret i samarbejde med Ungeguiden i flere forskellige events og aktiviteter med lokalpolitikerne i centrum. Stemmeprocenten for de unge steg den gang med 7% i hele landet. Sikrer vi mødesteder for de unge Indsatsbeskrivelse: Der er fortsat fokus på at skabe åbne tilgængelige ungemiljøer for de unge i byrummet. Mødestederne/aktiviteterne skal samtænkes med de eksisterede tilbud og indgå i det øvrige byliv. Der skal tages afsæt i en rummelighed overfor de unge og deres kultur. 19

20 Administrationen har undersøgt forskellige muligheder, bl.a. som følge af en undersøgelse på Ungdomscenteret. Der er endnu ikke tilvejebragt et grundlag at træffe en beslutning på. Ungeguide og Ungdomsråd har fokus på at sikre de unges mødesteder på basis af forskellige events. Dette er beskrevet i status fra Ungdomsrådet og Ungeguiden. Har vi fokus på et aktivt fritidsliv Indsatsbeskrivelse: Vi ønsker i Glostrup Kommune at støtte de unges aktive fritidsliv, fordi det er med til at fremme især udsatte unges vej til uddannelse og job. Et inspirerende netværk af gode rollemodeller kan hjælpe sårbare unge med at blive klædt på til at mestre eget liv. Gennem et aktivt fritidsliv kan de unge også finde motivation for sund livsstil, livsglæde og sociale kompetencer. Derfor er der fokus på udsatte unges tilknytning til foreningslivet og minimering af de barrierer, der er, for at de kan lave et aktivt fritidsliv. En styrket indsats sker ved, at både Glostrup Skole, fritidsklubberne, foreningerne og de andre aktører omkring de unge er opmærksomme på betydningen af de unges fritidsliv og samarbejder med de unge om at få dem i gang. Dette arbejde kan ske allerede i de tidlige år, hvor det i grundskolen er muligt at spotte hvilke unge, der mangler netværk og ikke har nogen aktive fritidsinteresser. Varmeværket understøtter som en del af kerneopgaven disse processer via deltagelse i diverse sundhedsfremmende indsatser og hjælper unge med at skabe sig et meningsfuldt fritidsliv. Det sker ofte i et tværfagligt perspektiv. Ved hjælp af gadearbejde understøtter medarbejdere de unge, som igangsættere af aktiviteter i lokalområderne, det kan være med hjælp til dannelse af en forening eller skabelse af en street turnering i fodbold. Med henblik på brobygning til det almene foreningsliv igangsætter Shared Care i 2017 et pilotprojekt, som Glostrup Kommune er en del af. Her skal det afprøves om man ved hjælp af fritidsguides og kontingentstøtte, kan hjælpe unge ud i det lokale foreningsliv. På Vestegnen er der en gruppe af unge psykisk sårbare borgere mellem 18 og 35 år, der på trods af overvægt, angst, social fobi og dårligt selvværd, har et stort potentiale for rehabilitering. De unge har svært ved at begå sig i andre fællesskaber og oplever sig stigmatiserede, når de fastholdes i tilbud inden for psykiatrien. Derfor er styregruppen ved at udvikle et pilotprojekt, hvor den lokale kommunale psykiatrienhed skal samarbejde med det lokale foreningsliv for at bane vejen for den yngre målgruppe og deres muligheder for at være en del af fællesskaber og relationer. Hvis metoden viser gode resultater i Høje Taastrup kommune som starter op, udrulles erfaringerne til de seks andre Vestegnskommuner primo

21 Har vi fokus på boliger til unge Ungdomsboliger Status på Ungeindsatsen Marts 2017 Indsatsbeskrivelse: I Glostrup ønsker vi at understøtte og tilgodese unges behov for stabile boligforhold, imens de er under uddannelse. Især udsatte unge har typisk ikke et stærkt netværk eller nogen, de kan flytte ind hos. Boliger til de unge spiller derfor en vigtig rolle i at understøtte de unge i at gennemføre en uddannelse. Derfor vil vi have fokus på boligforholdene for unge i Glostrup Kommune, herunder de unges muligheder for at blive i Glostrup, når de flytter hjemmefra. Ungdomsboligerne i Glostrup er et boligtilbud de unge i Glostrup kan benytte sig af, imens de er under uddannelse. Fokus i UUE handler derfor også om, at det at tage en uddannelse kan generere en ungdomsbolig. Derfor følges udvikling i efterspørgslen, og hvem der benytter sig af tilbuddet, tæt af administrationen. Der opleves en stadig stigende efterspørgsel på ungdomsboligerne, således har ventetiderne på en bolig været støt stigende de senere år. Pt. er der 86 på venteliste til en 1-værelses ungdomsbolig på almindelige vilkår, heraf er de fleste Glostrup borgere. Ventetiden er pt. på 22 måneder. Denne stigning skyldes dels at der er flere ansøgere, men der er også flere, der bliver henvist akut. Der er mange henvendelser om akut bolignød. En del fra unge som ikke er under uddannelse, og som der umiddelbart har lang vej til uddannelse pga. psykiske-, sociale- eller misbrugsproblemer. Ofte opleves en kombination af disse. En del af disse unge kan desværre ikke hjælpes, da de er uden for målgruppen. Ventelisten (almindelige vilkår) Aktive på venteliste Ventetid 1 vær. *Ventetid 2 vær. Dec måneder 6 måneder Juli * (* 2værelses) 7 måneder 12 måneder Feb * 9 måneder 14 måneder Dec * 1 år 16 måneder Okt * 15 måneder 12 måneder April * 16 måneder 15 måneder Marts * 22 måneder 17 måneder 21

22 Af de 69 ungdomsboliger er 12 boliger reserveret til unge med tilsyn. Boligerne med tilsyn er primært til unge fra Familieafsnittet og Social Service der f.eks. hjemtages eller kommer hjem fra plejefamilie/døgninstitution, plejefamilier eller kostskole/efterskole og unge som udsluses fra Globus. Generelt opleves det at tilsynet med de unge er blevet af længere varighed, da de unge som flytter i ungdomsboliger med tilsyn, er blevet dårligere fungerende og har mange komplicerede og massive problemstillinger. Udover de 12 med tilsyn er den boligsociale-koordinator obs på 12 beboere. Obs er unge, som ikke har tilsyn, men som på en eller anden måde stikker ud. For eksempel unge der ofte bliver klaget over larmer, har speciel adfærd eller ofte har huslejerestance. Der er fokus på at fællesskabet i ungdomsboligerne er sundt, og det hjælpes på vej med fælles arrangementer som madfællesskaber, der er med til at øge den generelle trivsel i ungdomsboligerne. I den kommende tid vil fokus være på at gøre Ungdomsboligerne mere digital. Ungdomsboligernes lejere oplever, at de kan henvende sig om mangeartede problemstillinger, som forsøges løst. Der arbejdes på en tilgang der gør, at de unge oplever, at ungdomsboligerne har en positiv sammenhængskraft med resten af UUE. Samarbejde med virksomheder, ungdomsuddannelser og andre Styrker vi samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne Indsatsbeskrivelse: Det er vigtigt, at den unge finder vej til den rigtige uddannelse, og at få unge falder fra uddannelserne. Glostrup Kommune vil derfor samarbejde med erhvervsuddannelser, ungdomsuddannelser generelt og de videregående uddannelser og den unge, så vi handler hurtigt, hvis den unge er ved at droppe ud af uddannelsen, og griber dem, der allerede er faldet fra. Et sigte er, at flere unge skal vælge uddannelser, hvor jobmulighederne efterfølgende er gode. Der vil i årene frem være et stort behov for faglært arbejdskraft til de store infrastrukturprojekter, og derfor styrker vi særligt samarbejdet med de erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner. UUE har styrket samarbejdet med UU-vejledningen. UU-vejlederne skal opsøge uddannelsesinstitutionerne med fokus på uddannelsestilbud for de sårbare unge. Eksempelvis er der etableret et tilbud med HF for unge med autisme HF inklusion. Ydermere afholdes der styregruppemøde om ungeindsatsen ca. hver 2. måned og arbejdsgrupper hver 2-3. uge. 22