BIKES vs CARS. undervisningsmateriale. Til læreren. Til eleverne. Om filmen Om undervisningsmaterialet Forslag til undervisningen

Transkript

1 BIKES vs CARS undervisningsmateriale Til læreren Om undervisningsmaterialet Forslag til undervisningen Til eleverne Artikel om Københavns cykel-historie og arbejdsspørgsmål Forberedelse til filmen Arbejdsspørgsmål til filmen

2 til læreren Kære lærer... Velkommen på CPH:DOX! Du og dine elever skal se filmen Bikes vs. Cars om cyklismens vilkår i nogle af verdens storbyer. Vi har udarbejdet et let undervisningsmateriale, der skal ruste eleverne til at se filmen og sætter deres tanker om emnet i gang, så de får mest muligt ud af filmen. Vi håber med denne vejledning at give dig idéer til, hvordan materialet kan bruges i undervisningen. Fra Sao Paolo til Los Angeles, og fra Toronto til vores egen mini-metropol København. Kampen om fremtidens storbyer er i gang, og den udspiller sig på både to og fire hjul og handler om meget mere end om at komme fra A til B. Hvordan vores byer ser ud er nemlig afgjort af hvordan vi bevæger os rundt i dem, og bilindustriens effektive lobbyarbejde har betydet, at rammerne om stadig milliarder af menneskers liv er bestemt af hensynet til bilerne. Men en ny, grøn modbevægelse giver bilisterne baghjul - for cyklen er nemlig både et sundt og bæredygtigt alternativ til en fremtid, der er ved at kollapse af trafik. Fredrik Gerttens Bikes vs Cars er et sjovt og seriøst bud på en moderne, aktivistisk film, der ikke kun vil vise os verdens problemer - den vil også gøre noget ved dem. Fra den mavesure og elskelige taachauffør i København, der bander over cykeldiktaturet, til de steder på kloden, hvor kampen mellem cykler og biler er helt anderledes voldsom og ind imellem direkte livsfarlig. Det er på høje tid at tage stilling til hvilken side man selv er på - og hvilken by, man gerne vil leve sit liv i. Filmen lægger med andre ord ikke skjul på, at den selv er på cyklisternes side, men ser også med et forstående blik på, hvorfor millioner af mennesker hver dag sætter sig bag rettet. har derfor i undervisningsmaterialets første del sammenfattet Københavns cykelhistorie, som kan danne grundlag for eleverne refleksion over de trafikale vilkår i hovedstaden og for diskussioner om, hvordan man bedst og mest retfærdigt tilrettelægger trafik og by. I forlængelse af artiklen har vi lavet en række arbejdsspørgsmål, som eleverne kan arbejde med enkeltvis eller i grupper. Anden del af undervisningsmaterialet består i en vejledning til filmen - en række punkter, som det er gavnligt for eleverne at være opmærksomme på for at være bedst muligt rustede til at stille kritiske spørgsmål og diskutere filmen efterfølgende. Tredje del af undervisningsmaterialet består i en række arbejdsspørgsmål, som søger både at følge op på elevernes forudgående diskussioner af planlægning af bytrafikken og diskutere nogle af filmens argumenter og pointer. Spørgsmålene kan enten diskuteres i grupper, i plenum eller bruges som problemstillinger for små skriftlige opgaver. Forslag til undervisningen Afhængigt af hvor meget tid I kan afsætte i undervisningen, har vi en række tips og forslag til undervisningen. Opdel eleverne i bil- og cykelhold og giv dem tid til at researche argumenter og fakta, der kan understøtte deres respektive sager. Lad dem derfor diskutere, hvordan Københavns trafikale udfordringer skal løses. Giv eleverne til opgave at kortlægge deres egne trafikvaner og reflektere over hvilke vilkår og forhold, der påvirker deres valg af transportmiddel i forskellige situationer. Diskuter i klassen, hvordan man kan ændre folks trafikvaner. Om undervisningsmaterialet Filmen lægger et internationalt perspektiv på de trafikale byplanlægningsmæssige udfordringer i verdens storbyer og cyklismens vilkår, og det er derfor oplagt, at eleverne arbejder med en mere håndgribelig og lokal problemstilling. Vi

3 til eleverne Kære elev... Velkommen på CPH:DOX! CPH:DOX er en international dokumentarfilmfestival, der hvert år afholdes i København. I forbindelse med festivalen viser vi over 200 dokumentarfilm i byens biografer og inviterer til et væld af debatter, fester, koncerter og events. UNG:DOX er en underafdeling af festivalen, der laver filmvisninger for gymnasieelever. På den måde håber vi at bidrage til en spændende og alsidig undervisning, der ikke altid behøver finde sted i klasselokalet. I skal d. 11/11 klokken 14:00 se filmen Bikes vs. Cars i Absalon Kulturhus. Vi ses! Venlig hilsen UNG:DOX-teamet Fra Sao Paolo til Los Angeles, og fra Toronto til vores egen mini-metropol København. Kampen om fremtidens storbyer er i gang, og den udspiller sig på både to og fire hjul og handler om meget mere end om at komme fra A til B. Hvordan vores byer ser ud er nemlig afgjort af hvordan vi bevæger os rundt i dem, og bilindustriens effektive lobbyarbejde har betydet, at rammerne om stadig milliarder af menneskers liv er bestemt af hensynet til bilerne. Men en ny, grøn modbevægelse giver bilisterne baghjul - for cyklen er nemlig både et sundt og bæredygtigt alternativ til en fremtid, der er ved at kollapse af trafik. Fredrik Gerttens Bikes vs Cars er et sjovt og seriøst bud på en moderne, aktivistisk film, der ikke kun vil vise os verdens problemer - den vil også gøre noget ved dem. Fra den mavesure og elskelige taachauffør i København, der bander over cykeldiktaturet, til de steder på kloden, hvor kampen mellem cykler og biler er helt anderledes voldsom og ind imellem direkte livsfarlig. Det er på høje tid at tage stilling til hvilken side man selv er på - og hvilken by, man gerne vil leve sit liv i.

4 til eleverne / 1 København og cyklerne Købehavn er kåret til verdens bedste cykelby og det er ikke uden grund. Cyklen er tæt forbundet til byens historie, og cyklismens stortrives i dag ikke mindst på grund af en målrettet indsats fra Københavns Kommune for at forbedre cyklisternes vilkår i byen. Som et resultat cykler omkring 55 % af københavnerne regelmæssigt til studie og job, og cirka 36 % af alle ture til studie og job foretages på cykel og det er flere, end der pendler på cykel i hele USA. Der findes omkring 5 gange flere cykler end biler i Københavns Kommune omkring cykler til indbyggere (tal fra 2014). Romancen mellem cyklen og hovedstaden er 150 år gammel. Da den første cykel, velocipeden og senere væltepeteren, kom til Danmark i 1861, var den først og fremmest en fornøjelse for byens rige borgere et avanceret legetøj, det var en kunst at mestre. Safety-cyklen, som minder om de cykler, vi kender fra i dag, kom først til landet i 1885 og satte for alvor gang i cykelfeberen på 15 år steg antallet af cykler i København fra til ! Cyklen var en dyr anskaffelse, men efterhånden som de rigeste borgere købte nye, blev de gamle solgt videre til den brede befolkning. Cyklen blev hurtigt hvermandseje og blev samtidig et vigtigt arbejdsredskab for forskellige faggrupper; blandt andet lettede cyklen livet for landets postbude og politifolk, ligesom cyklen muliggjorde bosættelser i forstædsområderne for de arbejdere, der ikke kunne finde bolig i København under boligmanglen i 1920 erne med en cykel kunne man beholde sit arbejde i byen og bygge sig et hjem på de tomme markgrunde omkring København. Cyklen blev fejret og lovprist i sange, litteratur og film. Cyklen var så populær, at selv Emma Gad følte sig nødsaget til at vejlede cyklisterne i takt og tone: Kør med moderat Fart, hvor der færdes mange Fodgængere. Før ikke en højrøstet Samtale fra den ene Cykle tilbage til den næste. Tag i deres Kørsel ikke alenen Hensyn til Fodgængere, men ogsaa til andre Cyklister. Stil altid deres Cykle paa et sted, hvor den ikke generer. Det er Synd, hvis dette uvurderlige befordringsmiddel ved hensynsløs Omgang skal blive til en landeplage for dem, der er tilfods. Under de trange besættelsestider blev cyklen helt nødvendig for københavnerne på grund af benzinmangel, og også i efterkrigstiden steg antallet af cykler i byen bilen fik først rigtig fat i københavnerne i slutningen af 1950 erne i modsætning til for eksempel nabolandet Sverige, hvor bilerne vandt frem langt tidligere, både fordi økonomien var bedre, og fordi Sverige selv producerede biler. Med det økonomiske opsving i 1960 erne får flere københavnere biler, og der satses på privatbilisme som infrastrukturel løsning for byens transport flere cykelstier nedlægges, og cyklis-

5 men nyder for en periode ikke længere samme status i byen. Oliekrisen i starten af 1970 erne melder dog sit indtog i dansk transport-politik, og med introduktionen af bilfrie søndage i 1973 kommer cyklen igen tilbage i rampelyset københavnerne demonstrerer for bedre vilkår for cyklister, og der investeres igen i infrastrukturelle forbedringer af cyklisternes vilkår. Fattigfirserne bærer cyklen sikkert op mod slutningen af det tyvende århundrede. Hvor cyklismens i dag er på tilbagegang i nogle af de danske provinsbyer, står den stadig stærkt i København i dag ikke mindst på grund af en massiv branding af byen som verdens cykel-hovedstad og på grund af Københavns Kommunes massive satsning på cyklisme. De seneste år har vi blandt andet set eksempler på, at cyklen ikke længere kun skal være et effektivt transportmiddel det skal også være en god og æstetisk urban oplevelse at cykle igennem byen. Det seneste skud på stammen er den nye cirkel-bro på Christianshavn, tegnet af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson. Selvom cyklismen nyder gode forhold i byen, står København som mange andre storbyer i verden over for et stigende befolkningstal og stigende infrastrukturelle udfordringer. Hvordan trængselsproblematikken bedst løses debatteres heft- igt, og flere kritiserer Københavns Kommune for ikke at tage hensyn til de mange tusinde, der hver dag er afhængige af bilen for at komme på arbejde i København, mens igen andre mener, at byen simpelthen ikke kan overleve uden bilismen. Omvendt argumenterer mange især dem, der bor i byen at det kun er rimeligt, at bilisterne straffes for dårlig trafikadfærd, fordi de forurener luften i byen. Mange har dog ikke reelle alternativer til bilen fordi den kollektive trafik enten ikke dækker tilstrækkeligt, eller er for dyr; faktisk er offentlig transport i Danmark en af de dyreste i verden. 31 % af bilisterne håber på at køre mindre i bil. For nogle år tilbage blev der stillet forslag om at indføre en betalingsring, det vil sige en slags bygrænse, det koster penge at krydse i bil, rundt om København for at mindske mængden af biler i byen. Betalingsringen blev dog droppet, og i stedet vedtog den daværende socialdemokratiske regering sammen med Dansk Folkeparti at skabe en årlig pulje på 500 millioner kroner, der skulle støtte nye investeringer i kollektiv trafik. Den siddende regering har imidlertid netop meldt ud, at den har planer om at sløjfe puljen. Det sidste ord er altså ikke sagt i historien om København, cyklen og bilen. Kilder: fdm.dk, altinget.dk, politiken.dk, cykelvalg.dk, dac.dk, samvirke.dk, Emma Gad: Takt og Tone (1918). Arbejdsspørgsmål Diskuter, om det er rimeligt, at cyklisterne forfordeles i forhold til de bilister, der pendler fra forstæderne til København for at komme på arbejde hver dag. Diskuter, om der er grænser for cyklisme - er det for eksempel realistisk at gøre Indre By og brokvartererne 100 % bilfrie? Hvornår bruger du og din familie bil (hvis overhovedet) - -og hvilke byplanlægningsmæssige tiltag kunne gøre den overflødig? Diskuter, om det er lettere for nogle at tage cyklen end for andre - og hvordan man tager hensyn til dem, for hvem det er besværligt at cykle til skole eller arbejde.

6 til eleverne / 2 Forberedelse til filmen Tag papir og blyant/kuglepen med dig i biografen, så du efter filmen kan tage noter det kan hjælpe dig til at huske de tanker, du gør dig under filmen, og ruste dig til at stille spørgsmål og diskutere filmen bagefter. Læg især mærke til: Hvilke argumenterer bruger filmens hovedpersoner for at forsvare henholdsvis cyklisme og bilisme - og synes du, argumenterne holder? Hvordan spiller de enkelte hovedpersoners livsvilkår ind på deres valg af henholdsvis cykel og bil? Hvorfor er situationen i Los Angeles og São Paulo anderledes i København - hvordan er byernes historie anderledes, og hvad har den politiske og økonomiske situation med sagen at gøre? Hvad mener filmens hovedpersoner der skal til for at forbedre de trafikale forhold til deres byer? Noter

7 til eleverne / 3 Efter filmen: Arbejdsspørgsmål Vi håber, I kunne lide filmen! Vi har her samlet en række spørgsmål til diskussion: Beskriv med udgangspunkt i filmen fordele og ulemper ved henholdsvis cyklisme og privatbilisme. Beskriv status-forskellene på cyklisme og bilisme i Sao Paolo og diskuter, hvordan det påvirker byens trafik. Sammenlign med danske forhold. Hvad er ifølge filmens hovedpersoner årsagerne til, at bilisme har vundet frem som den primære transportform i mange byer? Hvordan tror du, de trafikale problemer i verdens storbyer kan løses og hvad er udfordringerne ved sådan en løsning? Diskuter, om det er rimeligt at indføre afgifter og hindringer for bilister for at sikre et godt bymiljø. Noter